1 Kings 17 – NIRV & BPH

New International Reader’s Version

1 Kings 17:1-24

Elijah Announces No Dew or Rain

1Elijah was from Tishbe in the land of Gilead. He said to Ahab, “I serve the Lord. He is the God of Israel. You can be sure that he lives. And you can be just as sure that there won’t be any dew or rain on the whole land. There won’t be any during the next few years. It won’t come until I say so.”

Elijah Is Fed by Ravens

2Then a message came to Elijah from the Lord. He said, 3“Leave this place. Go east and hide in the Kerith Valley. It is east of the Jordan River. 4You will drink water from the brook. I have directed some ravens to supply you with food there.”

5So Elijah did what the Lord had told him to do. He went to the Kerith Valley. It was east of the Jordan River. He stayed there. 6The ravens brought him bread and meat in the morning. They also brought him bread and meat in the evening. He drank water from the brook.

Elijah and the Widow at Zarephath

7Some time later the brook dried up. It hadn’t rained in the land for quite a while. 8A message came to Elijah from the Lord. He said, 9“Go right away to Zarephath in the region of Sidon. Stay there. I have directed a widow there to supply you with food.” 10So Elijah went to Zarephath. He came to the town gate. A widow was there gathering sticks. He called out to her. He asked, “Would you bring me a little water in a jar? I need a drink.” 11She went to get the water. Then he called out to her, “Please bring me a piece of bread too.”

12“I don’t have any bread,” she replied. “And that’s just as sure as the Lord your God is alive. All I have is a small amount of flour in a jar and a little olive oil in a jug. I’m gathering a few sticks to take home. I’ll make one last meal for myself and my son. We’ll eat it. After that, we’ll die.”

13Elijah said to her, “Don’t be afraid. Go home. Do what you have said. But first make a small loaf of bread for me. Make it out of what you have. Bring it to me. Then make some for yourself and your son. 14The Lord is the God of Israel. He says, ‘The jar of flour will not be used up. The jug will always have oil in it. You will have flour and oil until the day the Lord sends rain on the land.’ ”

15She went away and did what Elijah had told her to do. So Elijah had food every day. There was also food for the woman and her family. 16The jar of flour wasn’t used up. The jug always had oil in it. That’s what the Lord had said would happen. He had spoken that message through Elijah.

17Some time later the son of the woman who owned the house became sick. He got worse and worse. Finally he stopped breathing. 18The woman said to Elijah, “You are a man of God. What do you have against me? Did you come to bring my sin out into the open? Did you come to kill my son?”

19“Give me your son,” Elijah replied. He took him from her arms. He carried him to the upstairs room where he was staying. He put him down on his bed. 20Then Elijah cried out to the Lord. He said, “Lord my God, I’m staying with this widow. Have you brought pain and sorrow even to her? Have you caused her son to die?” 21Then he lay down on the boy three times. He cried out to the Lord. He said, “Lord my God, give this boy’s life back to him!”

22The Lord answered Elijah’s prayer. He gave the boy’s life back to him. So the boy lived. 23Elijah picked up the boy. He carried him down from the upstairs room into the house. He gave him to his mother. He said, “Look! Your son is alive!”

24Then the woman said to Elijah, “Now I know that you are a man of God. I know that the message you have brought from the Lord is true.”

Bibelen på hverdagsdansk

1. Kongebog 17:1-24

Elias profeterer hungersnød over Israel

1Der var på det tidspunkt en profet ved navn Elias, som boede i Tishbe i Gilead. Han kom til kong Ahab i Samaria med et budskab fra Herren: „Så sandt Herren lever—Israels Gud, som jeg tilbeder og tjener—så skal der i de kommende år hverken falde regn eller dug uden på min udtrykkelige befaling!”

2Derefter sagde Herren til Elias: 3„Tag væk herfra og hold dig skjult i Kerit-kløften øst for Jordanfloden. 4Du kan drikke vand fra bækken der, og jeg har befalet ravnene at bringe dig mad.”

5Elias gjorde, som Herren sagde, og holdt sig skjult i kløften, 6hvor ravnene bragte ham frisk brød og kødstykker hver morgen og aften, og han drak vand af bækken.

Elias og enken i Zarepta

7Men nogen tid efter tørrede bækken ud, for der faldt ingen regn i landet. 8Da sagde Herren til Elias:

9„Tag af sted til landsbyen Zarepta oppe ved Sidon og slå dig ned der! Dér bor en enke, som jeg har befalet at sørge for dig.” 10Så tog Elias til Zarepta. Uden for byens port så han en enke, der gik og samlede brænde. Han kaldte på hende og bad om lidt vand at drikke. 11Da hun gik for at hente vandet, tilføjede han: „Tag også lidt brød med til mig!”

12„Jeg sværger ved Herren, din Gud, at jeg ikke har brød i huset!” svarede enken. „I melkrukken er der kun en håndfuld tilbage, og olivenolien er næsten brugt op. Jeg var netop i færd med at samle brænde for at bage et brød til mig og min søn af det sidste mel. Når vi har spist det, må vi lægge os til at dø.”

13„Du skal ikke være bange,” sagde Elias. „Gå bare hjem og gør, som du har sagt. Bag brødet, men kom så tilbage og giv det til mig! Bagefter kan du bage noget til dig selv og din søn, 14for Herren, Israels Gud, siger: Melet i krukken vil ikke slippe op, og kanden med olie vil ikke blive tom, før Herren sender regn igen.”

15Så gjorde enken som Elias sagde. Elias og enken og hendes søn havde derefter nok at spise, 16for som Herren havde sagt gennem Elias, sådan blev det: Melet i krukken slap ikke op, og kanden med olie blev ikke tom.

17Men en dag blev kvindens søn syg. Det gik hurtigt ned ad bakke med ham og han døde.

18„Åh, du profet!” græd hun, „Hvad galt har jeg gjort imod dig? Kom du hertil for at minde Gud om mine synder, så han kunne straffe mig ved at slå min dreng ihjel?”

19„Giv drengen til mig!” svarede Elias. Så tog han drengen i sine arme, bar ham ovenpå til gæsteværelset, hvor han boede, og lagde ham på sengen. 20Derpå råbte han til Herren: „Min Gud, hvorfor har du bragt ulykke over denne enke, som har vist mig så stor en gæstfrihed?” 21Derefter bøjede han sig hen over drengen tre gange, mens han fortsat råbte til Herren: „Herre, min Gud, gør dog drengen levende igen!”

22Herren hørte Elias’ bøn, og drengen blev levende igen. 23Så fulgte Elias ham nedenunder til hans mor. „Se, her er din søn!” sagde han. „Han lever!”

24Da udbrød enken: „Nu ved jeg, at du er en profet, og at det, du siger, er sandt, for det er jo Herrens ord!”