115:1 Mit 25:15; 2Nya 10:7; 1Fal 12:7Jawabu la upole hugeuza ghadhabu,
bali neno liumizalo huchochea hasira.
215:2 Mit 12:23; Mhu 10:12; Za 59:7Ulimi wa mwenye hekima husifu maarifa,
bali kinywa cha mpumbavu hufoka upumbavu.
315:3 2Nya 16:9; Ay 34:21; Ebr 4:13; Mit 5:21; Yer 16:17Macho ya Bwana yako kila mahali,
yakiwaangalia waovu na wema.
415:4 Za 5:9; Mit 10:11; 12:18Ulimi uletao uponyaji ni mti wa uzima,
bali ulimi udanganyao huponda roho.
5Mpumbavu hubeza maonyo ya baba yake,
bali yeyote akubaliye maonyo huonyesha busara.
615:6 Mit 8:21; 10:16Nyumba ya mwenye haki ina hazina kubwa,
bali mapato ya waovu huwaletea taabu.
715:7 Mit 15:2; 10:13Midomo ya mwenye hekima hueneza maarifa,
bali sivyo ilivyo mioyo ya wapumbavu.
815:8 Isa 61:8; Yer 6:20; Ay 35:13; Yn 9:31; Amo 5:22Bwana huchukia sana dhabihu za waovu,
bali maombi ya wanyofu humfurahisha Mungu.
915:9 Kum 7:13; 1Tim 6:11; Isa 51:1-7Bwana huchukia sana njia ya waovu,
bali huwapenda wale wafuatao haki.
1015:10 Mit 15:13; 17:22Adhabu kali humngoja yeye aachaye njia;
yeye achukiaye maonyo atakufa.
1115:11 Ay 26:6; Za 139:8; Isa 2:3; Yn 2:24; Ufu 2:23Mauti15:11 Yaani Sheol, maana yake ni Kuzimu. na Uharibifu15:11 Kwa Kiebrania ni Abadon. viko wazi mbele za Bwana:
je, si zaidi sana mioyo ya wanadamu!
12Mwenye mzaha huchukia maonyo;
hatataka shauri kwa mwenye hekima.
13Moyo wenye furaha hufanya uso uchangamke,
bali maumivu ya moyoni huponda roho.
14Moyo wa mwenye ufahamu hutafuta maarifa,
bali kinywa cha mpumbavu hujilisha upumbavu.
15Siku zote za wanaoonewa ni za taabu,
bali moyo mchangamfu una karamu ya kudumu.
1615:16 Za 18:17; 1Tim 6:6; Mit 16:8Afadhali kuwa na kidogo pamoja na kumcha Bwana,
kuliko mali nyingi pamoja na ghasia.
1715:17 Mit 17:1; Mhu 4:6Afadhali chakula cha mboga mahali palipo na upendo
kuliko nyama ya ndama iliyonona pamoja na chuki.
1815:18 Mit 14:17; 26:21; Mwa 13:8; Mit 6:16-19; 14:17; Mwa 13:8Mtu mwepesi wa hasira huchochea ugomvi,
bali mtu mvumilivu hutuliza ugomvi.
1915:19 Mit 22:5Njia ya mvivu imezibwa na miiba,
bali njia ya mwenye haki ni barabara kuu.
2015:20 Mit 10:1Mwana mwenye hekima huleta furaha kwa baba yake,
bali mtu mpumbavu humdharau mama yake.
2115:21 Mit 2:14; 10:23; Efe 5:15Upumbavu humfurahisha mtu ambaye hana akili,
bali mtu mwenye ufahamu hushika njia iliyonyooka.
2215:22 Mit 16:7; 1Fal 1:12; Mit 24:6; 11:14Mipango hushindwa kufanikiwa kwa ajili ya kukosa ushauri,
bali kukiwa na washauri wengi hufanikiwa.
2315:23 Mit 12:14; 25:11Mtu hupata furaha katika kutoa jibu linalofaa:
je, ni zuri namna gani neno lililotoka kwa wakati wake!
2415:24 Flp 3:20; 3:20Mapito ya uzima huelekea juu kwa ajili ya wenye hekima
kumwepusha asiende chini kaburini.
2515:25 Mit 12:7; Kum 19:14; Za 68:5-6; Kum 19:14; Mit 23:10-11Bwana hubomoa nyumba ya mtu mwenye kiburi,
bali huilinda mipaka ya mjane isiguswe.
2615:26 Za 59:7Bwana huchukia sana mawazo ya mwovu,
bali mawazo ya wale walio safi humfurahisha yeye.
2715:27 Za 15:5; Isa 1:23; Yos 6:18; Zek 5:3; Za 94:11; Mit 6:16; Za 18:27Mtu mwenye tamaa huletea jamaa yake taabu,
bali yeye achukiaye rushwa ataishi.
2815:28 1Pet 3:15; Mit 14:8Moyo wa mwenye haki hupima majibu yake,
bali kinywa cha mwovu hufoka ubaya.
2915:29 Isa 59:2; Efe 2:12; Yn 9:21; Rum 8:26Bwana yuko mbali na waovu,
bali husikia maombi ya wenye haki.
3015:30 Mit 25:25Mtazamo wa tabasamu huleta furaha moyoni,
nazo habari njema huipa mifupa afya.
3115:31 Mit 9:7-9; 12:1Yeye asikilizaye maonyo yatoayo uzima
atakuwa miongoni mwa wenye hekima.
3215:32 Mit 1:7; 12:1; Mhu 7:5Yeye anayedharau maonyo hujidharau mwenyewe,
bali yeyote anayekubali maonyo hupata ufahamu.
3315:33 Mit 29:23; Isa 66:2Kumcha Bwana humfundisha mtu hekima,
nao unyenyekevu huja kabla ya heshima.
1Et hårdt svar vækker vrede,
forsonende ord kan afværge et skænderi.
2Fra den kloges mund kommer en strøm af visdomsord,
fra tåbens mund kommer en flod af tåbeligheder.
3Herren spejder ud over jorden,
han ser både de onde og de gode.
4Opmuntrende ord giver mod på livet,
nedsættende ord giver sår i sjælen.
5Kun en tåbe foragter sin fars formaning,
en fornuftig søn tager imod vejledning.
6De retskafne opnår succes og velstand,
de onde mister det, de har samlet.
7Der kommer visdom fra den kloges mund,
det gør der ikke fra tåbens tanker.
8Herren afskyr de gudløses offergaver,
men glæder sig over gudfrygtiges bønner.
9Herren afskyr den ondes handlemåde,
men han elsker den, der gør det rette.
10De, der gør oprør imod Gud, bliver straffet,
og hvis de fortsætter deres oprør, skal de dø.
11Herren kender underverdenens afkroge og dødsrigets dybder.
Mon et menneskes inderste væsen er ukendt for ham?
12De hovmodige hader at blive sat i rette,
derfor holder de sig væk fra de vise.
13Indre glæde giver et smilende ansigt,
et sorgfuldt hjerte tager livsmodet væk.
14Den kloge søger altid ny indsigt,
tåben tygger drøv på sine dumheder.
15For den nedtrykte er hver dag en dårlig dag,
den glade har altid gode dage.
16Et nøjsomt liv i ærefrygt for Gud
er bedre end et liv i rigdom og angst.
17Hellere spise vandgrød med dem, man elsker,
end oksesteg med dem, man hader.
18En hidsig person skaber splid og ufred,
et tålmodigt menneske gyder olie på vandene.
19Den dovne synes, at vejen er overgroet med tidsler,
den flittige synes, at vejen er bred og problemfri.
20Et klogt barn glæder sin far,
kun en tåbe gør nar af sin mor.
21Den uforstandige er godt tilfreds med sine dumheder,
den kloge har forstand til at gøre det rigtige.
22Uden god rådgivning går en plan let i vasken,
men når mange tages med på råd, lykkes den.
23Det er en glæde at kunne give et godt råd,
dejligt at kunne sige det forløsende ord.
24Den vise vælger vejen til et godt liv
frem for vejen til en ynkelig død.
25Herren nedriver den hovmodiges hus,
men beskytter enkers ejendom.
26Herren afskyr de ondes tanker,
men glæder sig over gode ord.
27Den pengegriske bringer sin familie i ulykke,
den, der afslår bestikkelse, klarer sig godt.
28De retskafne tænker, før de taler,
men ondskaben vælter ud af de gudløses mund.
29Herren hører de gudfrygtiges bønner,
men holder sig fjernt fra onde mennesker.
30Et smil varmer hjertet,
gode nyheder giver ny styrke.
31Den, der er villig til at blive vejledt,
vil føle sig hjemme blandt de vise.
32Den, der nægter at blive irettesat, modarbejder sig selv,
den, der tager godt imod kritik, vokser i visdom.
33Ærefrygt for Gud er vejen til visdom,
ydmyghed går forud for ære.
