Sehemu Ya Tatu: Mazungumzo Ya Elihu
(Ayubu 32–37)
Elihu Awakemea Rafiki Za Ayubu
132:1 Ay 2:3; 10:7Basi watu hawa watatu wakaacha kumjibu Ayubu, kwa kuwa alikuwa mwadilifu machoni pake mwenyewe. 232:2 Mwa 22:21; Ay 13:19; 35:2Lakini Elihu mwana wa Barakeli, wa kabila la Buzi wa jamaa ya Ramu, akamkasirikia sana Ayubu, kwa sababu ya kujihesabia haki mwenyewe badala ya Mungu. 332:3 Ay 42:7; 32:12-13; 15:13Pia aliwakasirikia hao rafiki watatu wa Ayubu, kwa sababu hawakuweza kupata njia ya kuthibitisha ya kuwa hayo maneno ya Ayubu hayakuwa ya kweli, nao bado walikuwa wamemlaumu. 432:4 Law 19:32Basi Elihu alikuwa amesubiri kwanza waongee na Ayubu kwa sababu walikuwa na umri mkubwa kumliko yeye. 5Lakini alipoona watu hao watatu hawakuwa na kitu zaidi cha kusema, hasira yake ikaamka.
632:6 Ay 15:10Basi Elihu mwana wa Barakeli wa kabila la Buzi akasema:
“Mimi ni mdogo kwa umri,
nanyi ni wazee;
ndiyo sababu niliogopa,
sikuthubutu kuwaambia kile ninachojua.
732:7 1Nya 29:15; 2Nya 10:6Nilifikiri, ‘Yafaa umri useme,
nao wingi wa miaka ungefundisha hekima.’
832:8 Ay 27:3; 33:4; Mit 2:6; 1Fal 3:9Lakini ni Roho iliyoko ndani ya mwanadamu,
pumzi ya Mwenyezi, ndiyo impayo yeye ufahamu.
932:9 1Kor 1:21-26Sio wazee peke yao walio na hekima,
sio wenye umri mkubwa peke yao wanaofahamu lililo sawa.
1032:10 Ay 33:1; 31:33; Za 34:11; Ay 5:27“Kwa hiyo nasema: Nisikilizeni mimi;
mimi nami nitawaambia lile ninalojua.
11Nilingojea mlipokuwa mnaongea,
nilizisikiliza hoja zenu;
mlipokuwa mkitafuta maneno ya kusema,
1232:12 Ay 32:3niliwasikiliza kwa makini.
Lakini hakuna hata mmoja wenu
aliyethibitisha kwamba Ayubu amekosa;
hakuna hata mmoja wenu
aliyeweza kujibu hoja zake.
1332:13 Mhu 9:11; Yer 9:23Msiseme, ‘Tumepata hekima;
Mungu na amthibitishe kuwa mwongo,
wala si mwanadamu.’
1432:14 Ay 23:4Lakini Ayubu hajayapanga maneno yake dhidi yangu,
nami sitamjibu kwa kutumia hoja zenu.
1532:15 Ay 32:1“Wametiwa hofu na hawana la zaidi la kusema;
maneno yamewaishia.
16Je, ningoje sasa kwa sababu wamekuwa kimya,
kwa vile sasa wanasimama bila kuwa na la kujibu?
1732:17 Ay 5:27; 33:3; 36:4Mimi nami nitakuwa na la kusema;
mimi nami nitasema lile nilijualo.
1832:18 Mdo 4:20; 1Kor 9:16; 2Kor 5:14Kwa kuwa nimejawa na maneno,
nayo Roho iliyomo ndani yangu yanisukuma;
1932:19 Yer 20:9; Amo 3:8; Mt 9:17ndani yangu niko kama chupa iliyojazwa divai,
kama kiriba kipya cha divai kilicho tayari kupasuka.
2032:20 Ay 4:2; Yer 6:11Ni lazima niseme ili niweze kutulia;
ni lazima nifumbue midomo yangu nipate kujibu.
2132:21 Law 19:15; 2Nya 19:7; Mt 22:16Sitampendelea mtu yeyote,
wala sitajipendekeza kwa mtu yeyote;
2232:22 Ay 4:17; 9:9; Za 12:2-4kwa kuwa kama ningekuwa stadi wa kujipendekeza,
Muumba wangu angeniondolea mbali kwa upesi.
Elihu blander sig i samtalen
1De tre venner besluttede, at de ikke ville sige mere, for Job blev ved med at hævde sin uskyld.
2Men der var en fjerde ven, som havde lyttet til samtalen uden at sige noget. Han hed Elihu og var søn af Barakel af Rams slægt fra byen Buz. Han var opbragt over, at Job ville retfærdiggøre sig selv overfor Gud. 3Han var også vred på de tre venner, fordi de fordømte Job uden at kunne svare på hans spørgsmål. 4Fordi Elihu var yngre end de andre, ventede han, mens de talte med Job. 5Men da de tre venner ikke kunne give ham svar på tiltale, kunne Elihu ikke længere beherske sin vrede. Han sagde:
6„Jeg er meget yngre end jer,
så derfor holdt jeg mig tilbage
og tøvede med at sige min mening.
7Jeg tænkte: ‚Lad de ældre tale,
for livserfaring giver visdom.’
8Men det er Guds Ånd, der giver indsigt,
når det drejer sig om åndelige ting.
9Altså er det ikke kun et spørgsmål om alder.
De ældre er ikke nødvendigvis de klogeste.
10Derfor siger jeg: ‚Hør også på mig.
Lad mig sige, hvad jeg er kommet frem til.’
11Jeg ventede altså, mens I talte,
og lyttede til jeres kloge kommentarer,
mens I ledte efter ordene.
12Jeg lyttede meget opmærksomt,
men ingen af jer kunne overbevise Job
eller besvare hans spørgsmål.
13Sig nu ikke: ‚Han er for snedig for os.
Det bliver Guds sag at overbevise ham.’
14Hvis Job havde henvendt sig til mig,
ville jeg bestemt ikke have svaret ham, som I gjorde.
15Men nu er jeres ord sluppet op,
og I aner ikke, hvad I skal svare.
16Skal jeg da pænt sidde og vente på,
at I finder på noget at sige?
17Nej, nu vil jeg fortælle jer, hvad jeg mener,
sige, hvad selv en ung som jeg er klar over.
18Jeg er fuld af ord, der presser sig på,
og ånden i mit indre må have luft.
19Jeg er som en vinsæk, der er ved at sprænges
på grund af kraften fra den gærende vin.
20Jeg må give luft for mine indestængte ord,
åbne min mund og tale frit fra leveren.
21Jeg vil ikke tage parti for nogen af jer,
og jeg vil ikke smigre folk.
22Nej, jeg vil ikke gøre brug af smiger,
for så ville Gud straffe mig.
