Números 13 – NVI & BPH

Nueva Versión Internacional

Números 13:1-33

Los israelitas exploran Canaán

1El Señor dijo a Moisés: 2«Envía a algunos de tus hombres a explorar la tierra de Canaán que estoy por entregar a los israelitas. De cada tribu enviarás a un líder que la represente».

3De acuerdo con la orden del Señor, Moisés los envió desde el desierto de Parán. Todos ellos eran jefes en Israel.

4Estos son sus nombres:

Samúa, hijo de Zacur, de la tribu de Rubén;

5Safat, hijo de Horí, de la tribu de Simeón;

6Caleb, hijo de Jefone, de la tribu de Judá;

7Igal, hijo de José, de la tribu de Isacar;

8Oseas, hijo de Nun, de la tribu de Efraín;

9Palti, hijo de Rafú, de la tribu de Benjamín;

10Gadiel, hijo de Sodi, de la tribu de Zabulón;

11Gadí, hijo de Susi, de la tribu de Manasés (una de las tribus de José);

12Amiel, hijo de Guemalí, de la tribu de Dan;

13Setur, hijo de Micael, de la tribu de Aser;

14Najbí, hijo de Vapsi, de la tribu de Neftalí;

15Geuel, hijo de Maquí, de la tribu de Gad.

16Estos son los nombres de los líderes que Moisés envió a explorar la tierra. A Oseas, hijo de Nun, Moisés le cambió el nombre y le puso Josué.

17Cuando Moisés los envió a explorar la tierra de Canaán, les dijo: «Suban por el Néguev, hasta llegar a la montaña. 18Exploren el país y fíjense cómo son sus habitantes, si son fuertes o débiles, muchos o pocos. 19Averigüen si la tierra en que viven es buena o mala y si sus ciudades son abiertas o amuralladas. 20Examinen el terreno y vean si es fértil o estéril y si tiene árboles o no. ¡Adelante! Traigan algunos frutos del país».

Esa era la temporada en que maduran las primeras uvas.

21Los doce hombres se fueron y exploraron la tierra, desde el desierto de Zin hasta Rejob, cerca de Lebó Jamat.13:21 Lebó Jamat. Alt. la entrada de Jamat. 22Subieron por el Néguev y llegaron a Hebrón, donde vivían Ajimán, Sesay y Talmay, descendientes de Anac. (Hebrón había sido fundada siete años antes que la ciudad egipcia de Zoán). 23Cuando llegaron al valle del arroyo Escol,13:23 En hebreo, Escol significa racimo; también en v. 24. cortaron una rama que tenía un solo racimo de uvas y entre dos lo llevaron colgado de una vara. También cortaron granadas e higos. 24Por el racimo que estos israelitas cortaron, a ese lugar se le llamó valle de Escol. 25Al cabo de cuarenta días los doce hombres regresaron de explorar aquella tierra.

Informe de los exploradores

26Volvieron a Cades, en el desierto de Parán, que era donde estaban Moisés, Aarón y toda la comunidad israelita; presentaron a todos ellos un informe y les mostraron los frutos de esa tierra. 27Este fue el informe:

—Fuimos al país al que nos enviaste, ¡y por cierto que allí abundan la leche y la miel! Aquí pueden ver sus frutos. 28Pero el pueblo que allí habita es poderoso, sus ciudades son enormes y están fortificadas. Hasta vimos anaquitas allí. 29Los amalecitas habitan el Néguev; los hititas, jebuseos y amorreos viven en la montaña, y los cananeos ocupan la zona costera y la ribera del río Jordán.

30Caleb hizo callar al pueblo ante Moisés y dijo:

—Subamos a conquistar esa tierra. Estoy seguro de que podremos hacerlo.

31Pero los que habían ido con él respondieron:

—No podremos combatir contra esa gente. ¡Son más fuertes que nosotros!

32Y comenzaron a esparcir entre los israelitas falsos rumores acerca de la tierra que habían explorado. Decían:

—La tierra que hemos explorado se traga a sus habitantes, y los hombres que allí vimos son enormes. 33¡Hasta vimos a los gigantes13:33 Lit. nefilim. Término que en hebreo se refiere a hombres valientes o poderosos. Véase Gn 6:4. anaquitas! Comparados con ellos, parecíamos langostas y así nos veían ellos a nosotros.

Bibelen på hverdagsdansk

4. Mosebog 13:1-33

Moses sender spioner til Kana’an

1Herren sagde nu til Moses: 2„Udtag en leder fra hver stamme og send dem af sted for at udspionere det land, jeg vil give jer.”

3-15På det tidspunkt lå folket i lejr i Parans ørken. Moses gjorde, som Herren havde befalet. Følgende stammeledere blev udtaget som spioner: Shammua, søn af Zakkur, fra Rubens stamme; Shafat, søn af Hori, fra Simeons stamme; Kaleb, søn af Jefunne, fra Judas stamme; Jigal, søn af Josef, fra Issakars stamme; Hosea, søn af Nun, fra Efraims stamme; Palti, søn af Rafu, fra Benjamins stamme; Gaddiel, søn af Sodi, fra Zebulons stamme; Gaddi, søn af Susi, fra Manasses stamme; Ammiel, søn af Gemalli, fra Dans stamme; Setur, søn af Mikael, fra Ashers stamme; Nahbi, søn af Vafsi, fra Naftalis stamme; og Geuel, søn af Maki, fra Gads stamme. 16Det var ved den lejlighed, at Moses ændrede Hoseas navn til Josva.

17Inden Moses sendte dem af sted, sagde han: „Gå nordpå gennem Negev13,17 Negev betyder „syd” eller „sydlandet” og betegner her det ørkenagtige område i den sydlige del af Israel. op i bjergene 18hvor I har overblik og kan danne jer et indtryk af landet og dets indbyggere. Læg mærke til, hvor mange de er, og hvor stærke de er. 19-20Læg mærke til, om jorden er frugtbar, om der er mange træer, og om folket bor i åbne landsbyer eller i byer med mure omkring. Drag modigt af sted og kom tilbage med nogle af landets frugter.” Det var nemlig den tid på året, hvor druerne var ved at være modne.

21Så tog de af sted og udspionerede landet lige fra Zins ørken til Rehob nær Lebo-Hamat. 22På rejsen kom de først gennem Negev og nåede derefter til Hebron—en by så gammel, at den var blevet grundlagt syv år før Zoan i Egypten. I Hebron så de akimanitterne, sheshajitterne og talmajitterne—tre slægter, der nedstammede fra de anakitiske kæmper. 23Derefter kom de til et sted, som de kaldte Eshkoldalen. Der tog de en drueklase så stor, at der måtte to mand til at bære den på en stang imellem sig. De plukkede også nogle af landets granatæbler og figner. 24Den enorme drueklase, de fandt der, var årsag til, at de kaldte stedet Eshkoldalen.13,24 Eshkol betyder „drueklase”.

25Efter at have udspioneret landet i 40 dage vendte de tilbage 26og aflagde rapport til Moses, Aron og Israels folk, der nu var nået til Kadesh i Parans ørken, og de viste dem de frugter, de havde taget med sig fra landet.

27„Da vi kom et stykke ind i det land, du sendte os til, så vi, hvor rigt landet var,” sagde de til Moses. „Det er virkelig et land, der ‚flyder med mælk og honning’. De frugter, vi har med tilbage, er bevis nok. 28Men med hensyn til indbyggerne har vi dårlige nyheder: Det er et uhyre stærkt folk, som bor i store, befæstede byer. Ja, vi så tilmed nogle af de berygtede anakitiske kæmper iblandt dem. 29I Negev-området bor amalekitterne; i bjerglandet bor hittitterne, jebusitterne og amoritterne; og langs Middelhavet og Jordanfloden bor kana’anæerne.”

30Efter den rapport begyndt folket straks at beklage sig over for Moses. Men Kaleb kaldte forsamlingen til ro og orden. „Lad os komme af sted! Vi kan helt afgjort indtage landet,” sagde han.

31-33„Det er lettere sagt end gjort,” indvendte de andre spioner. „Glem ikke, at vi her står over for nogle uhyre stærke krigere—selveste Anaks efterkommere. De er kæmper, og vi har ikke en chance imod dem. Da vi så dem, følte vi os på størrelse med græshopper—og sådan ser de nok også på os.” På den måde tog de modet fra folket.