La entrada triunfal
11:1-10 – Mt 21:1-9; Lc 19:29-38
11:7-10 – Jn 12:12-15
1Cuando se acercaban a Jerusalén y llegaron a Betfagué y a Betania, junto al monte de los Olivos, Jesús envió a dos de sus discípulos 2con este encargo: «Vayan a la aldea que tienen enfrente. Tan pronto como entren en ella, encontrarán atado un burrito, en el que nunca se ha montado nadie. Desátenlo y tráiganlo acá. 3Y si alguien pregunta: “¿Por qué hacen eso?”, díganle: “El Señor lo necesita y enseguida lo devolverá”».
4Fueron, encontraron un burrito afuera, en la calle, atado a un portón y lo desataron. 5Entonces algunos de los que estaban allí preguntaron: «¿Qué hacen desatando el burrito?». 6Ellos contestaron como Jesús había dicho y dejaron que lo desatara. 7Llevaron, pues, el burrito a Jesús. Luego pusieron encima sus mantos y él se montó. 8Muchos tendieron sus mantos sobre el camino; otros usaron ramas que habían cortado en los campos. 9Tanto los que iban delante como los que iban detrás gritaban:
—¡Hosanna!11:9 Expresión hebrea que significa «¡Salva!», y que llegó a ser una exclamación de alabanza; también en v. 10.
—¡Bendito el que viene en el nombre del Señor!11:9 Sal 118:25,26.
10—¡Bendito el reino venidero de nuestro padre David!
—¡Hosanna en las alturas!
11Jesús entró en Jerusalén y fue al Templo. Después de observarlo todo, como ya era tarde, salió para Betania con los doce.
Jesús purifica el Templo
11:12-14 – Mt 21:18-22
11:15-18 – Mt 21:12-16; Lc 19:45-47; Jn 2:13-16
12Al día siguiente, cuando salían de Betania, Jesús tuvo hambre. 13Viendo a lo lejos una higuera que tenía hojas, fue a ver si hallaba algún fruto. Cuando llegó a ella solo encontró hojas, porque no era tiempo de higos. 14«¡Nadie vuelva jamás a comer fruto de ti!», dijo a la higuera. Y lo oyeron sus discípulos.
15Llegaron, pues, a Jerusalén. Jesús entró en el Templo11:15 Es decir, en el área general del Templo; también en v. 16. y comenzó a echar de allí a los que compraban y vendían. Volcó las mesas de los que cambiaban dinero y los puestos de los que vendían palomas, 16y no permitía que nadie atravesara el Templo llevando mercancías. 17También les enseñaba con estas palabras: «¿No está escrito:
»“Mi casa será llamada
casa de oración para todos los pueblos”?11:17 Is 56:7.
Pero ustedes la han convertido en “cueva de ladrones”».11:17 Jer 7:11.
18Los jefes de los sacerdotes y los maestros de la Ley lo oyeron y comenzaron a buscar la manera de matarlo, pues le temían, ya que toda la gente se maravillaba de sus enseñanzas.
19Cuando cayó la tarde, salieron11:19 salieron. Var. salió. de la ciudad.
La higuera seca
11:20-24 – Mt 21:19-22
20Por la mañana, al pasar junto a la higuera, vieron que se había secado de raíz. 21Pedro, acordándose, dijo a Jesús:
—¡Rabí, mira, se ha secado la higuera que maldijiste!
22—Tengan fe en Dios —respondió Jesús—. 23Les aseguro11:22-23 Tengan fe … Les aseguro. Var. Si tienen fe … les aseguro. que si alguno dice a este monte: “Quítate de ahí y tírate al mar”, creyendo, sin abrigar la menor duda en el corazón de que lo que dice sucederá, lo obtendrá. 24Por eso les digo: Crean que ya han recibido todo lo que estén pidiendo en oración y lo obtendrán. 25Y cuando estén orando, si tienen algo contra alguien, perdónenlo, para que también su Padre que está en el cielo perdone a ustedes sus ofensas. 2611:26 Algunos manuscritos agregan lo siguiente: Pero si ustedes no perdonan, tampoco su Padre que está en el cielo les perdonará a ustedes sus ofensas. Véase Mt 6:15.
La autoridad de Jesús puesta en duda
11:27-33 – Mt 21:23-27; Lc 20:1-8
27Llegaron de nuevo a Jerusalén y, mientras Jesús andaba por el Templo, se acercaron los jefes de los sacerdotes, los maestros de la Ley y los líderes religiosos.
28—¿Con qué autoridad haces esto? —lo interrogaron—. ¿Quién te dio autoridad para actuar así?
29—Yo voy a hacerles una pregunta a ustedes —respondió él—. Contéstenmela y les diré con qué autoridad hago esto: 30El bautismo de Juan, ¿procedía del cielo o de los hombres? Respóndanme.
31Ellos comenzaron a discutir entre sí: «Si respondemos “del cielo”, nos dirá “entonces, ¿por qué no le creyeron?”. 32Pero si decimos “de los hombres…”». Es que temían al pueblo, porque todos consideraban que Juan era realmente un profeta. 33Así que respondieron a Jesús:
—No lo sabemos.
Jesús dijo:
—Pues yo tampoco les voy a decir con qué autoridad hago esto.
Messias’ indtog i Jerusalem
Matt. 21,1-11; Luk. 19,28-38; Joh. 12,12-19
1Jesus og hans følge var nu tæt på Jerusalem i nærheden af landsbyerne Betfage og Betania på Olivenbjergets skråning.11,1 Betfage menes at have ligget mellem Betania og Jerusalem, tæt på vejen, de kom ad. Ifølge Johannes 12, havde Jesus og disciplene været i Betania en dag eller to. Da kaldte Jesus på to af sine disciple. 2„Gå hen til den landsby, I ser foran jer,” sagde han. „Når I kommer derhen, vil I med det samme få øje på et æselføl, der endnu ikke har været brugt som ridedyr. Det står bundet, men I skal løse det og bringe det herhen. 3Hvis nogen spørger jer, hvad I skal med det, så sig: ‚Herren har brug for det, men han vil straks sende det tilbage.’ ”
4De to mænd gik og fandt æselføllet bundet ved en dør ud til gaden. Da de var ved at løse det, 5råbte nogle folk i nærheden: „Hvad er det, I gør? Hvad skal I med det føl?” 6De svarede, som Jesus havde sagt, og så fik de lov at tage føllet.
7Æslet blev ført hen til Jesus, og disciplene lagde deres kapper over ryggen på det. Derefter satte Jesus sig op på æslet og red ind mod Jerusalem. 8Som en hyldest til ham gav mange mennesker sig til at brede deres kapper ud på vejen, mens andre skar nogle palmegrene af og lagde dem som et tæppe på vejen. 9Både de, der gik foran, og de, der gik bagved, råbte:
„Hoshana!11,9 Folkeskaren hentyder til de kendte ord i Sl. 118,25-26, som oprindeligt var en velsignelse til dem, som var på vej til templet for at fejre den store påskefest. Her bliver ordene til en velkomsthyldest til Jesus som den konge, der skulle genoprette Davids faldne storhedsrige. Det hebraiske Hoshi’ah na i Sl. 118,25 og variant formen Hosha-na, som vi møder her, betyder egentlig „Frels (os)!” men er også et hyldestråb til den konge, som nu er på vej. Jøderne havde en stærk længsel efter en konge, der kunne frigøre dem fra romernes overherredømme.
Velsignet er den, som kommer i Herrens navn!
10Gud velsigne vores forfar Davids rige, som er på vej!
Hoshana til Gud i det Højeste!”
11På den måde red Jesus ind i Jerusalem. Han gik straks op til templet, hvor han så sig omkring, men da det var sent, gik han sammen med de Tolv ud til Betania for at overnatte der.
Figentræet uden frugt
Matt. 21,18-19
12Næste morgen, da de gik fra Betania ind mod Jerusalem, blev Jesus sulten. 13Han så på lang afstand et figentræ, som havde masser af blade, og han gik hen for at se, om der måske var figner på det, men der var kun blade. Frugtsæsonen var jo heller ikke begyndt. 14Så sagde han til træet: „Aldrig mere skal nogen spise frugt af dig!”11,14 Det var en symbolsk, profetisk handling med en åndelig betydning. Figentræet er billede på de daværende vantro, jødiske ledere, som havde megen udvendig pragt og imponerende ritualer, men der var ingen åndelig frugt. Det hørte hans disciple.
Den sidste tempeludrensning
Matt. 21,12-17; Luk. 19,45-48
15Kort efter nåede de Jerusalem, hvor Jesus gik ind på tempelpladsen og begyndte at jage de handlende og deres kunder ud. Han væltede valutahandlernes borde og duesælgernes bænke, 16og han tillod ingen at bære deres varer gennem templets område.11,16 Første gang Jesus var til påskefest i Jerusalem, havde han foretaget en tilsvarende tempeludrensning. Den står omtalt i Joh. 2,13-16. I dagene før påske blev al surdej fjernet fra husene som et symbol på udrensning af ondskaben, der griber om sig, ligesom surdej gennemtrænger hele dejen. Jesus havde ansvar for at drive ondskaben bort fra sin Fars hus.
17Derefter begyndte Jesus at undervise folk. Han sagde: „Siger Skriften ikke: ‚Mit hus skal være et bønnens hus for alle folkeslag.’11,17 Es. 56,7.? Men I har gjort det til et ‚tilholdssted for røvere’11,17 Jer. 7,11.!” 18Da ypperstepræsterne og de skriftlærde fik at vide, hvad Jesus havde gjort, begyndte de at lægge planer om, hvordan de bedst kunne få ham ryddet af vejen. De var nemlig bange for ham, da han var en trussel mod deres autoritet, og folk var ovenud begejstrede for hans undervisning.
19Da det blev aften, gik Jesus og disciplene igen uden for byen.
Betydningen af tro og tilgivelse
Matt. 21,20-22
20Næste morgen kom de forbi det figentræ, som Jesus havde forbandet, og disciplene lagde mærke til, at det var visnet fra roden af. 21Peter huskede, hvad Jesus dagen forinden havde sagt til træet, og han udbrød: „Se, Mester! Det figentræ, du forbandede, er visnet!”
22Jesus svarede sine disciple: „Ja, I må have tro til Gud. 23Og det siger jeg jer: Hvis I befaler sådan et ‚bjerg’: ‚Du skal rykkes op og kastes i havet,’ så vil det ske, forudsat at I ikke inderst inde tvivler på det, men virkelig tror på, at det vil ske. 24På den baggrund siger jeg til jer: Alt, hvad I beder og bønfalder om—tro, at I har fået det, så er det jeres!
25Men før I begynder at bede, skal I tilgive dem, som I har noget imod, så jeres Far i Himlen også kan tilgive jer de synder, I har begået. 26Men hvis I ikke tilgiver, så vil jeres Far, som er i Himlen, heller ikke tilgive jeres synder.”11,26 Nogle håndskrifter mangler vers 26.
De jødiske lederes uærlighed
Matt. 21,23-27; Luk. 20,1-8
27Kort efter nåede de frem til Jerusalem, hvor Jesus straks gik op på tempelpladsen for at undervise. Men ypperstepræsterne, de skriftlærde og nogle andre jødiske ledere kom hen og konfronterede ham. 28„Hvem har givet dig lov til at gøre det, du gør her i templet?”
29„Lad mig først stille jer et spørgsmål,” svarede Jesus. „Hvis I svarer mig på det, skal jeg gerne fortælle jer, hvem der har givet mig lov til at gøre det, jeg gør her. 30Var Johannes Døber udsendt af Gud, eller var han ikke? Svar mig på det.”
31De drøftede så indbyrdes, hvad de skulle svare: „Hvis vi siger, at Johannes var sendt af Gud, så vil han spørge, hvorfor vi ikke troede på ham. 32Hvis vi siger, at han ikke var sendt af Gud, så får vi folket imod os.” Alle var nemlig overbevist om, at Johannes var en profet.
33Derfor svarede de: „Det ved vi ikke.”
„Så vil jeg heller ikke fortælle jer, hvem der har givet mig lov til at gøre, hvad jeg gør her,” sagde Jesus.
