Isaías 5 – NVI & BPH

Nueva Versión Internacional

Isaías 5:1-30

El canto a la viña

1Cantaré en nombre de mi querido amigo

una canción dedicada a su viña.

Mi querido amigo tenía una viña

en una ladera fértil.

2La cavó, la limpió de piedras

y la plantó con las mejores cepas.

Edificó una torre en medio de ella

y además preparó un lagar.

Él esperaba que diera buenas uvas,

pero acabó dando uvas agrias.

3«Y ahora, habitantes de Jerusalén, hombres de Judá,

juzguen entre mi viña y yo.

4¿Qué más se podría hacer por mi viña

que yo no lo haya hecho?

Yo esperaba que diera buenas uvas;

¿por qué dio uvas agrias?

5Voy a decirles

lo que haré con mi viña:

Le quitaré su cerco

para que sirva de pasto;

derribaré su muro

para que sea pisoteada.

6La dejaré desolada

y no será podada ni cultivada;

le crecerán espinos y cardos.

Mandaré que las nubes

no derramen lluvia sobre ella».

7La viña del Señor de los Ejércitos

es la nación de Israel;

el pueblo de Judá

es su huerto preferido.

Él esperaba justicia, pero encontró ríos de sangre;

esperaba rectitud, pero encontró gritos de angustia.

Maldiciones contra los explotadores

8¡Ay de aquellos que acaparan casa tras casa

y se apropian de campo tras campo

hasta que no dejan lugar para nadie más,

y terminan viviendo solos en la tierra!

9El Señor de los Ejércitos me ha dicho al oído:

«Ciertamente muchas casas quedarán devastadas

y no habrá quien habite las grandes mansiones.

10Tres hectáreas5:10 tres hectáreas. El hebreo dice tres yugadas. Es decir, la cantidad de terreno que diez yuntas de bueyes podían arar en un día. de viña solo producirán un bato5:10 Es decir, aprox. 22 l. de vino

y un jómer5:10 Es decir, aprox. 160 kg. de semilla dará tan solo un efa5:10 Es decir, aprox. 16 kg. de grano».

11¡Ay de los que madrugan

para ir tras bebidas embriagantes,

que se quedan hasta muy tarde

para encenderse con vino!

12En sus banquetes hay arpas,

liras, panderos, flautas y vino;

pero no se fijan en los hechos del Señor

ni tienen en cuenta las obras de sus manos.

13Por eso mi pueblo será exiliado

por falta de conocimiento;

sus nobles perecerán de hambre

y la gente común morirá de sed.

14Por eso la muerte5:14 la muerte. Lit. Seol. ensancha su garganta,

y desmesuradamente abre su boca.

Allí bajan nobles y plebeyos

con sus juergas y diversiones.

15El pueblo será humillado,

la humanidad, doblegada

y abatidos los ojos altivos.

16Pero el Señor de los Ejércitos será exaltado en justicia,

el Dios santo se mostrará santo en rectitud.

17Los corderos pastarán como en praderas propias

y las cabras5:17 las cabras (LXX); los forasteros (TM). comerán entre las ruinas de los ricos.

18¡Ay de los que arrastran iniquidad con cuerdas de mentira

y el pecado con sogas de carreta!

19Dicen: «¡Que Dios se apure,

que apresure su obra

para que la veamos;

que se acerque y se cumpla

el plan del Santo de Israel,

para que lo conozcamos!».

20¡Ay de los que llaman a lo malo bueno

y a lo bueno malo,

que tienen las tinieblas por luz

y la luz por tinieblas,

que tienen lo amargo por dulce

y lo dulce por amargo!

21¡Ay de los que se consideran sabios,

de los que se creen inteligentes!

22¡Ay de los valientes para beber vino,

de los campeones que mezclan bebidas embriagantes,

23de los que por soborno absuelven al culpable

y niegan sus derechos al inocente!

24Por eso, así como las lenguas de fuego devoran la paja

y el pasto seco se consume en las llamas,

su raíz se pudrirá

y, como el polvo, se disipará su flor.

Porque han rechazado la Ley del Señor de los Ejércitos

y han desdeñado la palabra del Santo de Israel.

25Por eso se enciende la ira del Señor contra su pueblo,

levanta la mano contra él y lo golpea;

las montañas se estremecen,

los cadáveres quedan como basura en medio de las calles.

A pesar de todo esto, la ira de Dios no se ha aplacado;

su mano aún sigue extendida.

26Con una bandera hará señas a una nación lejana,

con un silbido la llamará desde el extremo de la tierra,

y esta nación llegará

presta y veloz.

27Ninguno de ellos se cansa ni tropieza,

ni dormita ni se duerme;

a ninguno se le afloja el cinturón

ni se le rompe la correa de las sandalias.

28Sus flechas son puntiagudas,

tensos todos sus arcos;

parecen dura piedra los cascos de sus caballos

y torbellino las ruedas de sus carros.

29Su rugido es el de una leona,

como el de los leoncillos:

gruñe y atrapa la presa,

y se la lleva sin que nadie se la arrebate.

30En aquel día bramará contra ella

como brama el mar.

Si alguien contempla la tierra,

la verá sombría y angustiada;

entonces la luz se ocultará tras negros nubarrones.

Bibelen på hverdagsdansk

Esajasʼ Bog 5:1-30

En sang om Herrens vinmark

1Jeg vil synge en sang om min elskede ven og hans vinmark:

Min ven havde en vinmark

på en skøn og frugtbar skråning.

2Han pløjede dybt i jorden

og fjernede alle sten.

Han plantede den til

med udsøgte vinstokke.

Han byggede et vagttårn,

huggede en vinperse i klippen.

Han forventede en høst

af de sødeste druer.

Men da druerne kom,

var de vilde og sure!

3Hvad råder I mig til, Jerusalems og Judas folk? 4Hvad mere kunne jeg have gjort for min vinmark? Hvorfor blev druerne sure i stedet for søde?

5Hør, hvad jeg vil gøre ved min vinmark: Jeg vil fjerne stengærdet omkring den, så får og geder kan æde dens planter. 6Jeg lader marken gå i forfald. Jeg hverken beskærer eller renser vinstokkene, men lader marken gro til med tjørne og tidsler og forbyder skyerne at give den væde.

7Genkender I jer selv i min sang?

Den Almægtiges vinmark er Israel,

Judas folk hans udsøgte vinstokke.

Han ventede retfærdighed,

men høstede lovløshed.

Han ønskede et retsindigt folk,

men det blev et letsindigt folk.

Et seksfoldigt veråb

8Ve jer, I, der opkøber huse og marker i mængde, så andre ingen steder har at bo. 9Jeg hørte Herrens ord i mine ører:

„Flotte huse bliver forladt,

store bygninger vil stå tomme.

10En vinmark på ti tønder land giver kun ét anker vin.

Ti sække såsæd giver kun én sæk korn.”

11Ve jer, I, som fylder jer med øl fra tidlig morgen og fester med vin til langt ud på natten. 12Til musik fra citar og harpe, pauke og fløjte skænker I op til jer selv, men Herren skænker I ikke en tanke. I ænser ikke hans hænders værk. 13Han sender sit folk i eksil, for de er uden forstand. De fornemme iblandt jer vil dø af sult, og menigmand vil gå til af tørst. 14Graven åbner sit grådige gab, dødsrigets dyb er rede til at opsluge rige som fattige, ja hele den lystige, larmende hob. 15Mennesker ydmyges og bøjes i støvet. De stolte slår blikket ned. 16Kun Herren, den Almægtige, står oprejst, ophøjet i sin retfærdighed og hellighed. 17Fårene græsser mellem ruinerne, gederne gør sig til gode i de riges forladte huse.

18Ve jer, I, som ikke vil opgive jeres synd, men holder fast ved løgn og bedrag, 19som håner Herren og siger: „Skynd dig at gøre noget, så vi kan se, hvad du kan! Lad os se, om Israels Hellige gør alvor af sine trusler!”

20Ve jer, I, der påstår, at det rigtige er forkert, og det onde godt, at sort er hvidt, og rent er beskidt, at det sure smager sødt, og det søde surt.

21Ve jer, I, der tror, at I er så kloge og skarpsindige.

22Ve jer, I, der praler af jeres drikkeri og kappes om, hvem der kan drikke mest. 23I tager imod bestikkelse, frikender den skyldige og berøver den uskyldige sin ret.

Dommen kommer

24Som halm fortæres af flammer, som strå synker sammen i ilden, sådan skal det gå med jer. Jeres livsgrundlag skal rådne som rødder i jorden, jeres velstand visne som blomster, for I har forkastet Herrens befalinger, foragtet Israels Guds tale. 25Derfor kommer Guds vredes ild imod hans folk. Derfor løfter han sin hånd og slår jer, så bjergene skælver, og ligene hober sig op i gaden som snavs. Men hans vrede er ikke dermed forbi, hans hånd er stadig løftet til slag.

26Han giver signal til fjerne nationer, han fløjter ad folkeslag fra jordens ende. Straks kommer fjendehære styrtende. 27De farer frem uden at snuble eller blive trætte. De marcherer uden hvil eller søvn undervejs, ingen løsner sit bælte eller tager skoene af. 28Deres pile er spidse, deres buer spændte. Gnisterne flyver fra hestenes hove, vognene er hurtige som en hvirvelvind. 29Som løvinder på jagt kaster de sig over byttet. De griber mit folk og fører dem i fangenskab. Der er ingen redning. 30Krigslarmen over byen brager som havets brænding. Trængslens mørke ruger tungt ud over landet, himlen forsvinder bag sorte skyer.