Isaías 49 – NVI & BPH

Nueva Versión Internacional

Isaías 49:1-26

El siervo del Señor

1Escúchenme, costas lejanas,

oigan esto, naciones distantes:

El Señor me llamó antes de que yo naciera,

en el vientre de mi madre pronunció mi nombre.

2Hizo de mi boca una espada afilada

y me escondió en la sombra de su mano;

me convirtió en una flecha pulida

y me escondió en su aljaba.

3Me dijo: «Israel, tú eres mi siervo;

en ti seré glorificado».

4Y respondí: «En vano he trabajado;

he gastado mis fuerzas sin provecho alguno.

Pero mi justicia está en manos del Señor;

mi recompensa está con mi Dios».

5Y ahora dice el Señor,

que desde el seno materno me formó para que fuera yo su siervo,

para hacer que Jacob se vuelva a él,

que Israel se reúna a su alrededor;

porque a los ojos del Señor soy digno de honra

y mi Dios ha sido mi fortaleza:

6«No es gran cosa que seas mi siervo,

ni que restaures a las tribus de Jacob,

ni que hagas volver a los de Israel, a quienes he preservado.

Yo te pongo ahora como luz para las naciones,

a fin de que lleves mi salvación hasta los confines de la tierra».

7Así dice el Señor,

el Redentor y Santo de Israel,

al despreciado y aborrecido por las naciones,

al siervo de los gobernantes:

«Los reyes te verán y se pondrán de pie,

los príncipes te verán y se postrarán,

por causa del Señor, el Santo de Israel,

que es fiel y te ha escogido».

Restauración de Israel

8Así dice el Señor:

«En el momento propicio te responderé

y en el día de salvación te ayudaré.

Ahora te guardaré y haré de ti

un pacto para el pueblo,

para que restaures el país

y repartas las propiedades asoladas;

9para que digas a los cautivos: “¡Salgan!”,

y a los que viven en tinieblas: “¡Están en libertad!”.

»Junto a los caminos pastarán

y en todas las cumbres áridas hallarán pastos.

10No tendrán hambre ni sed,

no los abatirá el sol ni el calor,

porque los guiará quien les tiene compasión

y los conducirá junto a manantiales.

11Convertiré en caminos todas mis montañas

y construiré mis calzadas.

12¡Miren! Ellos vendrán de muy lejos:

unos desde el norte, otros desde el oeste

y aun otros desde la región de Asuán».49:12 Asuán (Qumrán); Sinín (TM).

13Ustedes, los cielos, ¡griten de alegría!

Tierra, ¡regocíjate!

Montañas, ¡prorrumpan en canciones!

Porque el Señor consuela a su pueblo

y tiene compasión de sus pobres.

14Pero Sión dijo: «El Señor me ha abandonado;

el Señor se ha olvidado de mí».

15«¿Puede una madre olvidar a su niño de pecho

y dejar de amar al hijo que ha dado a luz?

Aun cuando ella lo olvidara,

¡yo no te olvidaré!

16Grabada te llevo en las palmas de mis manos;

tus muros siempre los tengo presentes.

17Tus hijos se apresuran;

de ti se apartan tus destructores y los que te asolaron.

18Alza tus ojos y mira a tu alrededor;

todos se reúnen y vienen hacia ti.

Tan cierto como que yo vivo,

a todos ellos los usarás como adorno,

los lucirás en tu vestido de novia»,

afirma el Señor.

19«Aunque te arrasaron y te dejaron en ruinas

y tu tierra quedó asolada,

ahora serás demasiado pequeña para tus habitantes

y lejos quedarán los que te devoraban.

20Los hijos que dabas por perdidos

todavía te dirán al oído:

“Este lugar es demasiado pequeño para mí;

hazme lugar para poder vivir”.

21Y te pondrás a pensar:

“¿Quién me engendró estos hijos?

Yo no tenía hijos, era estéril,

desterrada y rechazada;

pero a estos, ¿quién los ha criado?

Me había quedado sola,

pero estos, ¿de dónde han salido?”».

22Así dice el Señor y Dios:

«Hacia las naciones alzaré mi mano,

hacia los pueblos levantaré mi estandarte.

Ellos traerán a tus hijos en sus brazos

y cargarán a tus hijas en sus hombros.

23Los reyes te adoptarán como hijo

y sus reinas serán tus nodrizas.

Se postrarán ante ti rostro en tierra

y lamerán el polvo que tú pises.

Sabrás entonces que yo soy el Señor

y que no quedarán avergonzados los que en mí confían».

24¿Se puede quitar el botín a los guerreros?

¿Puede el cautivo ser rescatado del tirano?49:24 tirano (Qumrán, Vulgata y Siríaca; véanse también LXX y v. 25); justo (TM).

25Pero así dice el Señor:

«Sí, al guerrero se le arrebatará el cautivo

y del tirano se rescatará el botín;

contenderé con los que contiendan contigo

y yo mismo salvaré a tus hijos.

26Haré que tus opresores se coman su propia carne

y se embriaguen con su propia sangre, como si fuera vino.

Toda la humanidad sabrá entonces

que yo, el Señor, soy tu Salvador;

que yo, el Poderoso de Jacob, soy tu Redentor».

Bibelen på hverdagsdansk

Esajasʼ Bog 49:1-26

Herrens tjener og Israels genoprettelse

1Hør efter, I fremmede folkeslag, lyt til mig, I fjerne lande. Herren udvalgte mig i min mors liv. Fra fødslen kaldte han mig ved navn. 2Han gav mine ord gennemslagskraft og holdt hånden over mig. Han gjorde mig til en spids pil, som han opbevarede i sit kogger. 3Han sagde til mig: „Israel skal være min tjener, som jeg vil åbenbare min herlighed igennem.”

4Jeg følte, at min tjeneste havde været forgæves, for jeg havde slidt hårdt i det uden mærkbare resultater. Men det er Gud selv, som må vurdere mit arbejde.

5Men nu har Herren talt igen, han, som fra min fødsel udrustede mig til den opgave at føre Israels folk tilbage til ham. Fra ham kommer min styrke, og i hans øjne er jeg agtet. 6Herren siger: „Det er for lidt for dig som min tjener at føre Israels folk hjem og genoprette Jakobs stammer. Jeg har sat dig som et lys for folkeslagene, så min frelse kan nå ud til jordens fjerneste egne.”

7Herren, Israels hellige Gud og Befrier, siger til det folk, som er foragtet og vraget af mennesker, som holdes nede af verdens herskere: „Konger vil rejse sig i ærefrygt, og fyrster vil bøje sig i støvet for jer, fordi Herren, den trofaste Gud, Israels Hellige, har udvalgt jer.”

8Herren sagde til mig: „I nådens time bønhørte jeg dig. Jeg hjalp dig, da du havde brug for frelse. Jeg vil hjælpe dig og bruge dig til at genoprette pagten med mit folk, så deres land kan blive genopbygget, og de øde steder blive opdyrket igen. 9Til dem, der er fanget i mørket, skal du sige: ‚Kom ud i friheden.’ Jeg vil lede dem, som en hyrde leder sine får. På vejen hjem vil de finde græs langs vejene og på de øde skråninger. 10De skal hverken sulte eller tørste eller plages af den bagende sol og den brændende ørkenvind, for Herren har omsorg for dem og fører dem til friske kilder. 11Jeg udjævner højene og fylder dalene op, så der bliver en farbar vej for mit folk. 12Se, nogle kommer langvejsfra. De kommer fra nord og fra vest, ja helt fra Aswan i syd.”49,12 Esajasteksten fra Dødehavsrullerne siger Syene, der svarer til Aswan i det sydlige Egypten. LXX oversatte med „Persiens land”.

13Syng af glæde, I himle! Råb af fryd, du jord! Bryd ud i jubelsang, I bjerge! For Herren trøster sit folk, han er barmhjertig mod de magtesløse.

Jerusalem skal genopbygges

14Jerusalem klager sin nød og siger: „Herren har svigtet mig. Han har helt glemt mig.”

15Men Herren svarer: „Aldrig i livet! Kan en mor glemme sit spædbarn? Kan hun holde op med at elske det barn, hun har født? Selv om hun kunne, så kan jeg aldrig svigte dig! 16Se, jeg har skrevet dit navn i min hånd, og jeg ser hele tiden dine nedbrudte mure for mine øjne. 17Snart kommer dine børn49,17 I poetisk og profetisk sprogbrug bliver en by ofte sammenlignet med en kvinde og indbyggerne med hendes børn. Med en anden vokalisering kan „dine børn” oversættes med „dine bygningsfolk”. tilbage, mens de, der ødelagde dig, går deres vej. 18Se dig omkring. Ser du ikke, hvordan de gør sig klar og er på vej? Så sandt jeg lever, siger Herren, skal du glæde dig over dine nye indbyggere, som en brud glæder sig over sine smykker. 19Du lå hærget og folketom hen med ruinhobe og stendynger. Men snart kniber det med pladsen til dine beboere. Fjenderne, der ødelagde dig, er borte. 20Du skal høre dem, som blev født i eksil, sige: ‚Her er for lidt plads. Ryk sammen, så jeg også kan være her.’ 21Så vil du tænke ved dig selv: ‚Hvor kommer alle de mennesker fra? De fleste af mine børn blev jo dræbt, og resten blev ført i eksil, så jeg sad helt alene tilbage. Hvem fødte alle de mennesker? Hvem opfostrede dem for mig?’ ”

22Herren, den Almægtige siger: „Se, jeg giver signal til folkeslagene om at komme med dine sønner i favnen og dine døtre på skuldrene. 23De, der før var konger og dronninger, bliver nu dine tjenere og barnepiger. De vil endog kaste sig til jorden og kysse støvet for dine fødder. Da vil du indse, at jeg er Herren, og at de, som venter tålmodigt på, at jeg griber ind, aldrig bliver skuffet.”

24Kan man tage bytte fra en krigshelt? Kan fanger slippe væk fra en stærk kriger?

25Hør, hvad Herren svarer: „Ja, byttet skal tages fra krigshelten, og fanger skal befries fra den stærke kriger. Jeg vil kæmpe mod dem, som undertrykker dig. Jeg vil redde og befri dine børn. 26Jeg vil fodre dine fjender med deres eget kød, og de skal beruse sig i deres eget blod. Så vil hele verden forstå, at jeg, Herren, er din Frelser og Befrier, Israels mægtige Gud.”