Isaías 16 – NVI & BPH

Nueva Versión Internacional

Isaías 16:1-14

1Envíen corderos al gobernante del país,

desde Selá, por el desierto,

y hasta el monte de la hija de Sión.

2Las mujeres de Moab,

en los cruces del Arnón,

parecen aves que, espantadas,

huyen de su nido.

3«Danos un consejo;

toma una decisión.

A plena luz del día,

extiende tu sombra como la noche.

Esconde a los fugitivos;

no traiciones a los refugiados.

4Deja que los fugitivos de Moab

encuentren en ti un refugio;

¡protégelos del destructor!».

Cuando la opresión llegue a su fin

y la destrucción se acabe,

el agresor desaparecerá de la tierra.

5El trono se fundará en el amor

y uno de la casa de David

reinará sobre él con fidelidad:

será un juez celoso del derecho

y experto en hacer justicia.

6Hemos sabido que Moab

es extremadamente orgulloso;

hemos sabido de su soberbia, de su orgullo y arrogancia,

de su charlatanería sin sentido.

7Por eso gimen los moabitas;

todos ellos gimen por Moab.

Laméntense, aflíjanse,

por las tortas de pasas de Quir Jaréset.

8Se han marchitado los campos de Hesbón,

lo mismo que la viña de Sibmá.

Los gobernantes de las naciones

han pisoteado los viñedos más selectos,

los que llegaban hasta Jazer

y se extendían hacia el desierto.

Sus retoños se extendían

y cruzaban el mar.

9Por eso lloro, como llora Jazer,

por la viña de Sibmá.

¡Y a ustedes, ciudades de Hesbón y de Elalé,

las empapo con mis lágrimas!

Se han acallado los gritos de alegría

por tu fruto maduro y tus cosechas.

10Ya no hay en los huertos alegría ni regocijo.

Nadie canta ni grita en los viñedos,

nadie pisa la uva en los lagares;

yo puse fin al clamor en la vendimia.

11Por eso vibran mis entrañas por Moab

como las cuerdas de un arpa;

vibra todo mi ser por Quir Jares.

12Por más que acuda Moab a sus altares paganos

no logrará sino fatigarse;

cuando vaya a orar a su santuario,

todo lo que haga será en vano.

13Esta es la palabra que el Señor pronunció en el pasado contra Moab. 14Pero ahora el Señor dice: «Dentro de tres años, contados como los cuenta un jornalero, el esplendor de Moab y de toda su inmensa multitud será despreciado, y pocos y débiles serán sus sobrevivientes».

Bibelen på hverdagsdansk

Esajasʼ Bog 16:1-14

1I, som er ledere blandt flygtningene i Sela,16,1 Hovedstaden i Edoms land, syd for Moab. send vædderlam gennem ørkenen til Jerusalem som en gave til Judas konge med følgende bøn: 2„Vores opskræmte folk er ved Arnonflodens vadesteder som flaksende fugle og hjemløse fugleunger. 3Hjælp os, giv os ly for vores fjender. Vær med til at skjule de flygtende, og udlever os ikke til vores fjender. 4Tillad vores hjemløse flygtninge at bo iblandt jer, og skjul dem for fjenden.”

Når undertrykkelsen og ødelæggelsen er forbi, når den fjende, som trampede på os, er forsvundet, 5vil der komme en ny konge fra Davids slægt, en oprigtig og barmhjertig konge, som altid vil handle retfærdigt.

6Moab var kendt for sin stolthed, sit store hovmod og tomme praleri. 7Men nu jamrer Moabs befolkning, og mange jamrer over, hvad der er sket med dem. Fortvivlet sørger de over tabet af Kir-Haresets rosinkager,16,7 Måske har der oprindeligt stået: „Kir-Heres’ mænd” som i parallelstedet i Jer. 48,31. 8over Heshbons afsvedne vinmarker og Sibmas forladte vinstokke, hvis druer kunne få landenes herskere til at gå i gulvet.16,8 Eller: „Sibmas vinmarker, som landenes herskere har nedtrampet.” Den vin var kendt helt ud til Jazer, langt ind i ørkenen og hinsides havet. 9Derfor græder jeg, som Jazer græder over Sibmas vinmarker. Mine tårer flyder ved tanken om Heshbon og Elale, for deres frugthøst og afgrøder blev ødelagt under fjendens sejrsråb. 10Glæden er borte, fryden forstummet. Høstfolkenes festlige sang høres ikke mere i vinmarkerne. Ingen træder druer i persekarrene. De muntre råb er ophørt.

11Mit hjerte skælver af sorg over Moab, som strengene på den sørgmodige harpe. Min sorg over Kir-Heres er stor. 12Moabs folk opsøger deres helligdomme og mødes på offerhøjene for at bønfalde deres afguder, men det nytter intet. 13Det er, hvad Herren tidligere har sagt om Moab, 14men nu tilføjer han: „Om nøjagtig tre år er Moabs storhedstid forbi, og kun en ganske lille rest bliver tilbage i landet.”