الوحش الخارج من البحر
1ثُمَّ رَأَيْتُ نَفْسِي وَاقِفاً عَلَى رَمْلِ الْبَحْرِ، وَإذَا وَحْشٌ خَارِجٌ مِنَ الْبَحْرِ، لَهُ سَبْعَةُ رُؤُوسٍ وَعَشَرَةُ قُرُونٍ، عَلَى كُلِّ قَرْنٍ مِنْهَا تَاجٌ، وَقَدْ كُتِبَ عَلَى كُلِّ رَأْسٍ اسْمُ تَجْدِيفٍ. 2وَبَدَا هَذَا الْوَحْشُ مِثْلَ النَّمِرِ وَلَهُ قَوَائِمُ كَقَوَائِمِ دُبٍّ وَفَمٌ كَفَمِ أَسَدٍ! وَأَعْطَاهُ التِّنِّينُ قُدْرَتَهُ وَعَرْشَهُ وَسُلْطَةً عَظِيمَةً. 3وَبَدَا وَاحِدٌ مِنْ رُؤُوسِهِ كَأَنَّهُ ذُبِحَ ذَبْحاً مُمِيتاً، وَلكِنَّ الْجُرْحَ الْمُمِيتَ شُفِيَ، فَتَعَجَّبَ سُكَّانُ الأَرْضِ لِذَلِكَ، وَتَبِعُوا الْوَحْشَ. 4وَسَجَدَ النَّاسُ لِلتِّنِّينِ لأَنَّهُ وَهَبَ الْوَحْشَ سُلْطَتَهُ، وَعَبَدُوا الْوَحْشَ وَهُمْ يَقُولُونَ: «مَنْ مِثْلُ هَذَا الْوَحْشِ؟ وَمَنْ يَجْرُؤُ عَلَى مُحَارَبَتِهِ؟»
5وَأَعْطَى التِّنِّينُ الْوَحْشَ فَماً يَنْطِقُ بِكَلامِ الْكِبْرِيَاءِ وَالتَّجْدِيفِ، وَأَعْطَاهُ سُلْطَةَ الْعَمَلِ مُدَّةَ اثْنَيْنِ وَأَرْبَعِينَ شَهْراً. 6فَأَخَذَ الْوَحْشُ يَشْتُمُ اسْمَ اللهِ، وَيَشْتُمُ بَيْتَهُ وَسُكَّانَ السَّمَاءِ. 7وَأُعْطِيَ الْوَحْشُ قُدْرَةً عَلَى أَنْ يُحَارِبَ الْقِدِّيسِينَ وَيَهْزِمَهُمْ وَسُلْطَةً عَلَى كُلِّ قَبِيلَةٍ وَشَعْبٍ وَلُغَةٍ وَأُمَّةٍ. 8فَيَسْجُدُ لِلْوَحْشِ جَمِيعُ سُكَّانِ الأَرْضِ الَّذِينَ لَمْ تُكْتَبْ أَسْمَاؤُهُمْ مُنْذُ تَأْسِيسِ الْعَالَمِ فِي سِجِلِّ الْحَيَاةِ لِلْحَمَلِ الَّذِي ذُبِحَ. 9مَنْ لَهُ أُذُنٌ فَلْيَسْمَعْ: 10مَنْ سَاقَ غَيْرَهُ إِلَى السَّبْيِ، فَإِلَى السَّبْيِ سَيُسَاقُ؛ وَمَنْ قَتَلَ بِالسَّيْفِ، فَبِالسَّيْفِ سَيُقْتَلُ! هُنَا يَظْهَرُ صَبْرُ الْقِدِّيسِينَ وَإِيمَانُهُمْ.
الوحش الخارج من الأرض
11ثُمَّ رَأَيْتُ وَحْشاً آخَرَ خَارِجاً مِنَ الأَرْضِ، لَهُ قَرْنَانِ صَغِيرَانِ كَقَرْنَيْ خَرُوفٍ، وَلَكِنَّ صَوْتَهُ كَصَوْتِ تِنِّينٍ، 12وَقَدِ اسْتَمَدَّ سُلْطَتَهُ مِنَ الْوَحْشِ الأَوَّلِ الَّذِي خَرَجَ مِنَ الْبَحْرِ لِيَعْمَلَ بِها فِي حُضُورِهِ، فَجَعَلَ سُكَّانَ الأَرْضِ يَسْجُدُونَ لِلْوَحْشِ الأَوَّلِ الَّذِي شُفِيَ مِنْ جُرْحِهِ الْمُمِيتِ. 13وَقَامَ الْوَحْشُ الثَّانِي بِآيَاتٍ خَارِقَةٍ، حَتَّى إِنَّهُ أَنْزَلَ مِنَ السَّمَاءِ نَاراً عَلَى الأَرْضِ بِمَشْهَدٍ مِنَ النَّاسِ جَمِيعاً، 14فَخَدَعَ سُكَّانَ الأَرْضِ بِالآيَاتِ الَّتِي كَانَ يَقُومُ بِها فِي حُضُورِ الْوَحْشِ الأَوَّلِ. وَأَمَرَ سُكَّانَ الأَرْضِ أَنْ يُقِيمُوا تِمْثَالاً لِلْوَحْشِ الأَوَّلِ الَّذِي كَانَ قَدْ جُرِحَ جُرْحاً مُمِيتاً وَلَكِنَّهُ عَاشَ! 15وَأُعْطِيَ سُلْطَةً عَلَى أَنْ يَبْعَثَ الرُّوحَ فِي التِّمْثَالِ لِيَنْطِقَ، وَأَنْ يَمُدَّ يَدَهُ فَيَقْتُلُ كُلَّ مَنْ يَرْفُضُ السُّجُودَ لِتِمْثَالِ الْوَحْشِ، 16وَأَنْ يَأْمُرَ الْجَمِيعَ، كِبَاراً وَصِغَاراً، أَغْنِيَاءَ وَفُقَرَاءَ، أَحْرَاراً وَعَبِيداً، أَنْ يَحْملُوا عَلامَةً عَلَى أَيْدِيهِمِ الْيُمْنَى أَوْ عَلَى جِبَاهِهِمْ، 17فَلا يَسْتَطِيعُ أَحَدٌ أَنْ يَبِيعَ أَوْ يَشْتَرِيَ إِلّا إِذَا كَانَتْ عَلَيْهِ عَلامَةُ الْوَحْشِ، أَوِ الرَّقْمُ الَّذِي يَرْمِزُ لاسْمِهِ! 18وَلابُدَّ هُنَا مِنَ الْفِطْنَةِ: فَعَلَى أَهْلِ الْمَعْرِفَةِ أَنْ يَحْسُبُوا عَدَدَ اسْمِ الْوَحْشِ. إِنَّهُ عَدَدٌ لإِنْسَانٍ، وَهُوَ الرَّقْمُ «سِتُّ مِئَةٍ وَسِتَّةٌ وَسِتُّونَ».
Uhyret fra havet håner Gud og forfølger dem, der tror på ham
1Nu så jeg et uhyre stige op fra havets dyb. Det havde ti horn og syv hoveder. På hvert af de 10 horn var der en lille krone, og på hvert af de syv hoveder stod der et blasfemisk ord. 2Uhyret havde en krop som en leopard, fødder som en bjørn, og hovederne var som løvehoveder med et uhyggeligt gab. Dragen gav uhyret samme kraft og myndighed, som den selv havde. 3Jeg så, at et af uhyrets hoveder havde fået et dødeligt hug, men det var helet igen. Hele verden beundrede uhyret og fulgte det, 4og man hyldede dragen, fordi den havde givet uhyret så stor en magt. Man hyldede også uhyret og sagde: „Ingen kan stå mål med uhyret. Ingen har magt til at kæmpe mod det.”
5Uhyret fik evne til at tale, så det kunne bruge store ord og håne Gud. I 42 måneder fik det magt til at gøre, hvad det ville, på jorden. 6Det udtalte mange bespottelser imod Gud. Det hånede både Guds hellige navn og Guds bolig,13,6 Nogle håndskrifter har et „og” mellem „bolig” og „dem, der har hjemme i Himlen”. dem, der har hjemme i Himlen. 7Det fik lov til at føre krig mod dem, der vedkendte sig Gud, og besejre dem. Det fik også magt over alle folkeslag og nationer, 8så alle de, der bor på jorden, bøjede sig for uhyret og hyldede det, undtagen dem, der fra verdens grundlæggelse har haft deres navne skrevet i livets bog, det ofrede Lams bog.
9Lad den, som har øre, høre godt efter. 10De, der skal i fangenskab, må gå i fangenskab! De, der skal dræbes med sværd, må dø for sværdet! Her gælder det om at holde fast ved Gud og være udholdende og trofaste.
Uhyret, der stiger op af jorden og forfører hele menneskeheden
11Derefter så jeg et andet uhyre komme frem. Det steg op af jorden, og det havde to horn. Det så ud som et lam, men det talte som en drage. 12Det nye uhyre udøvede samme magt som det første uhyre. Det handlede på det første uhyres vegne og fik hele jordens befolkning til at hylde det første uhyre, som havde fået det dødelige hug, men var blevet helet. 13Det udførte mange mirakuløse tegn og fik endog ild til at falde ned fra himlen, mens alle så på det. 14Det vildledte alle, der boede på jorden, ved hjælp af de mirakler, som det havde fået magt til at udføre. Det fik dem til at lave en statue af det uhyre, hvis dødelige hug var helet. 15Det fik endda magt til at gøre statuen levende, så den kunne tale og dræbe enhver, der ikke ville bøje sig for den og hylde den. 16Uhyret sørgede for, at alle mennesker, høj og lav, rige og fattige, slaver og frie, fik dets mærke på deres højre hånd eller på panden. 17Ingen kunne købe eller sælge noget, medmindre de havde det mærke på sig. Mærket var det første uhyres navn, eller rettere det tal, som stod for dets navn. 18Her gælder det om at have visdom: Lad den, der har indsigt, udregne tallets betydning. Det er et menneskes tal, og tallet er 666.
