الأمثال 29 – NAV & BPH

Ketab El Hayat

الأمثال 29:1-27

1مَنْ كَثُرَ تَوْبِيخُهُ وَظَلَّ مُعْتَصِماً بِعِنَادِهِ، يَتَحَطَّمُ فَجْأَةً وَلا شِفَاءَ لَهُ. 2إِذَا سَادَ الأَبْرَارُ فَرِحَ الشَّعْبُ، وَإذَا تَسَلَّطَ الأَشْرَارُ أَنَّ النَّاسُ. 3مُحِبُّ الْحِكْمَةِ يُفَرِّحُ أَبَاهُ، وَعَشِيرُ الزَّوَانِي يُتْلِفُ مَالَهُ. 4بِالْعَدْلِ يُشِيعُ الْمَلِكُ الاسْتِقْرَارَ فِي أَرْضِهِ، وَالْمُوْلَعُ بِالرِّشْوَةِ يُدَمِّرُهَا. 5الْمَرْءُ الَّذِي يَتَمَلَّقُ صَاحِبَهُ يَنْشُرُ شَبَكَةً لِرِجْلَيْهِ. 6الشِّرِّيرُ مُقْتَنَصٌ فِي شَرَكِ إِثْمِهِ، أَمَّا الصِّدِّيقُ فَيَشْدُو وَيَبْتَهِجُ. 7الصِّدِّيقُ يُدْرِكُ حَقَّ الْفَقِيرِ، أَمَّا الشِّرِّيرُ فَلا يَعْبَأُ بِمَعْرِفَتِهِ. 8الْمُسْتَهْزِئُونَ يَفْتِنُونَ الْمَدِينَةَ، أَمَّا الْحُكَمَاءُ فَيَصْرِفُونَ الْغَضَبَ. 9إِنْ خَاصَمَ الْحَكِيمُ سَفِيهاً، فَلَنْ يَجِدَ رَاحَةً، سَوَاءٌ غَضِبَ السَّفِيهُ أَوْ ضَحِكَ. 10الْمُتَعَطِّشُونَ إِلَى الدِّمَاءِ يَكْرَهُونَ الْكَامِلَ، وَالأَشْرَارُ يَلْتَمِسُونَ هَلاكَ الْمُسْتَقِيمِ. 11الْجَاهِلُ يُفَجِّرُ غَضَبَهُ، أَمَّا الْحَكِيمُ فَيَكْبَحُهُ بِهُدُوءٍ.

12إِنْ أَصْغَى الْحَاكِمُ إِلَى الأَكَاذِيبِ، يَكُونُ جَمِيعُ رِجَالِ حَاشِيَتِهِ أَشْرَاراً لأَنَّهُمْ يَتَمَلَّقُونَهُ. 13فِي هَذَا يَتَشَابَهُ الْفَقِيرُ وَالظَّالِمُ، إِنَّ الرَّبَّ يُعْطِي نُوراً لِعَيْنَيْ كُلٍّ مِنْهُمَا. 14عَرْشُ الْمَلِكِ الْقَاضِي بِالْحَقِّ لِلْفُقَرَاءِ يَثْبُتُ إِلَى الأَبَدِ.

15الْعَصَا وَالتَّأْنِيبُ يُثْمِرَانِ حِكْمَةً، لَكِنَّ الصَّبِيَّ الْمُهْمَلَ يُخْجِلُ أُمَّهُ. 16إِذَا سَادَ الأَشْرَارُ كَثُرَتِ الآثَامُ، أَمَّا الأَبْرَارُ فَيَشْهَدُونَ سُقُوطَهُمْ. 17قَوِّمِ ابْنَكَ فَيُرِيحَكَ، وَيُشِيعَ الْمَسَرَّةَ فِي نَفْسِكَ. 18حَيْثُ لَا رُؤْيَا يَجْمَحُ الشَّعْبُ، وَطُوبَى لِمَنْ يَحْفَظُ الشَّرِيعَةَ. 19لَا تُؤَدِّبِ الْعَبْدَ بِمُجَرَّدِ الْكَلامِ، لأَنَّهُ وَإِنْ فَهِمَ لَا يَسْتَجِيبُ. 20أَرَأَيْتَ إِنْسَاناً مُتَهَوِّراً فِي كَلامِهِ؟ إِنَّ لِلْجَاهِلِ رَجَاءً فِي الإِصْلاحِ أَكْثَرَ مِنْهُ. 21مَنْ دَلَّلَ عَبْدَهُ فِي حَدَاثَتِهِ، يَتَمَرَّدُ عَلَيْهِ فِي النِّهَايَةِ. 22الإِنْسَانُ الْغَضُوبُ يُثِيرُ النِّزَاعَ، وَالرَّجُلُ السَّخُوطُ كَثِيرُ الْمَعَاصِي. 23كِبْرِيَاءُ الإِنْسَانِ تَحُطُّ مِنْ قَدْرِهِ، وَالْمُتَوَاضِعُ الرُّوحِ يُحْرِزُ كَرَامَةً. 24شَرِيكُ اللِّصِّ يَمْقُتُ نَفْسَهُ، يَسْمَعُ اللَّعْنَةَ وَيَكْتُمُ الْجَرِيمَةَ. 25الْخَشْيَةُ مِنَ النَّاسِ فَخٌّ مَنْصُوبٌ، أَمَّا الْمُتَّكِلُ عَلَى الرَّبِّ فَآمِنٌ. 26كَثِيرُونَ يَلْتَمِسُونَ رِضَى الْمُتَسَلِّطِ، إِنَّمَا مِنَ الرَّبِّ يَصْدُرُ قَضَاءُ كُلِّ إِنْسَانٍ. 27الرَّجُلُ الظَّالِمُ مَكْرَهَةٌ لِلصِّدِّيقِ، وَذُو السَّبِيلِ الْمُسْتَقِيمِ رِجْسٌ عِنْدَ الشِّرِّيرِ.

Bibelen på hverdagsdansk

Ordsprogenes Bog 29:1-27

1Den, der aldrig tager en irettesættelse alvorligt,

vil en dag opdage, at nu er det for sent.

2Folk er glade, når de har gode ledere,

men de stønner, når ondskaben hersker.

3Den søn, der værdsætter visdom, glæder sin far,

men den, der omgås løsagtige piger, mister sin formue.

4En retfærdig konge styrker sit land,

men den, der tager imod bestikkelse, ødelægger det.

5Den, der lefler for andre,

spreder et net for sine29,5 Eller: „deres fødder”. fødder.

6Den onde bliver straffet for sine synder,

men de retskafne synger af glæde.

7Den retsindige beskytter de svages rettigheder,

den onde er ligeglad.

8Hån og spot kan sætte en hel by i oprør,

men den vise beroliger gemytterne.

9Man kan ikke diskutere med en tåbe,

han vil enten blive vred eller fornærmet.

10Voldsmænd hader en ærlig mand

og prøver at gøre det af med ham.

11En tåbe giver luft for sin vrede,

den vise behersker sig.

12En leder, der accepterer løgn,

tiltrækker uærlige rådgivere.

13Den undertrykte og undertrykkeren har én ting tilfælles:

Herren gav dem begge øjne at se med.

14Den konge, der forsvarer de svages ret,

får lov at regere længe.

15Et barn opdrages ved vejledning og irettesættelse,

en uopdragen unge bringer skam over sin mor.

16Hvis landets ledere er onde, sker der mange forbrydelser,

men de retskafne holder ud og vil opleve regimets fald.

17Opdrag dine børn godt,

så vil de bringe dig glæde og fred.

18Uden Guds ledelse vil et folk fare vild,

velsignet er den, der følger hans vejledning.

19Ord er ikke nok over for en modvillig slave,

han retter sig ikke efter dem, selvom han forstår dem.

20En tåbe er bedre stillet

end den, der taler uden at tænke.

21Giver du din slave, hvad han peger på, mens han er barn,

vil han give dig store problemer, når han bliver voksen.

22En ilter person kommer let i klammeri,

hidsighed fører til meget ondt.

23Hovmod fører et menneske til fald,

ydmyghed fører til hæder og ære.

24Er du medskyldig i en forbrydelse, er det værst for dig selv,

når du indkaldes som vidne, tør du ikke røbe sandheden.

25Menneskefrygt lukker dig inde i et bur,

men at sætte sin lid til Herren giver tryghed.

26Mange søger medhold hos dem, der har magten,

men den fuldkomne retfærdighed finder du hos Herren.

27De retskafne tager afstand fra de uærlige,

og de onde foragter de gode.