መዝሙር 137
የግዞተኞች ቅኔ
1በባቢሎን ወንዞች አጠገብ፣ በዚያ ተቀምጠን ሳለን፣
ጽዮን ትዝ ባለችን ጊዜ አለቀስን።
2እዚያም በአኻያ ዛፎች ላይ፣
በገናዎቻችንን ሰቀልን።
3የማረኩን በዚያ እንድንዘምርላቸው ጠየቁን፤
የሚያሠቃዩን የደስታ ዜማ ፈለጉብን፤
ደግሞም፣ “ከጽዮን መዝሙሮች አንዱን ዘምሩልን” አሉን።
4የእግዚአብሔርን ዝማሬ፣
እንዴት በባዕድ ምድር እንዘምር!
5ኢየሩሳሌም ሆይ፤ ብረሳሽ፣
ቀኝ እጄ ትክዳኝ።
6ሳላስታውስሽ ብቀር፣
ኢየሩሳሌምን የደስታዬ ቍንጮ ባላደርግ፣
ምላሴ ከትናጋዬ ጋር ትጣበቅ።
7እግዚአብሔር ሆይ፤ ኢየሩሳሌም በወደቀችበት ቀን፣
ኤዶማውያን እንዴት እንደ ዛቱ ዐስብ፤
ደግሞም፣ “አፍርሷት፤
ፈጽማችሁ አፈራርሷት!” አሉ።
8አንቺ አጥፊ የሆንሽ የባቢሎን ልጅ ሆይ፤
በእኛ ላይ ስለ ፈጸምሽው ድርጊት፣
የእጅሽን የሚሰጥሽ የተመሰገነ ነው፤
9ሕፃናትሽንም ይዞ፣
በዐለት ላይ የሚፈጠፍጥ የተመሰገነ ነው።
Sørgesang i Babylonien
1Ved Babyloniens floder sad vi og græd,
når vi tænkte tilbage på Zion.
2Harperne havde vi ikke lyst til at bruge,
så vi hængte dem op i piletræerne.
3Vore fangevogtere forlangte, at vi skulle synge,
vore plageånder pålagde os at være glade:
„Syng en sang om Zion for os!”
4Hvordan skulle vi kunne synge for Herren,
når vi sygner hen i et fremmed land?
5Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem,
må min højre hånd da blive lammet!
6Gid min tunge må klæbe til ganen,137,6 Med lammet hånd kunne han ikke mere spille på harpen, og med tungen låst fast kunne han ikke synge mere.
hvis jeg ikke husker på dig
og sætter dig højere end alt andet.
7Herre, husk, hvad edomitterne sagde,
da Jerusalem blev indtaget af babylonierne:
„Riv byen ned, jævn den med jorden!”
8Babylon, du går din undergang i møde.
Velsignet være dem, der gengælder dig,
hvad du har gjort mod os.
9Lad dem tage dine spædbørn
og knuse dem mod klippen.
