መዝሙር 119 – NASV & BPH

New Amharic Standard Version

መዝሙር 119:1-176

መዝሙር 119119 የዚህ መዝሙር የግጥም ስንኞች መነሻ ወይም መነሻና መድረሻ ሆህያት ቍልቍል ሲነበቡ ትርጕም ዐዘል ናቸው። እያንዳንዱ ስንኝ ተመሳሳይ በሆነ በዕብራይስጥ ፊደል ይጀምራል።

ውዳሴ ለሕገ እግዚአብሔር

א አሌፍ

1መንገዳቸው ነቀፋ የሌለበት፣

በእግዚአብሔርም ሕግ የሚሄዱ የተባረኩ ናቸው።

2ምስክርነቱን የሚጠብቁ፣

በፍጹምም ልብ የሚሹት የተባረኩ ናቸው፤

3ዐመፅን አያደርጉም፤

ነገር ግን በመንገዱ ይሄዳሉ።

4ጠንቅቀን እንጠብቃት ዘንድ፣

አንተ ሥርዐትን አዝዘሃል።

5ሥርዐትህን እጠብቅ ዘንድ፣

ምነው መንገዴ ጽኑ በሆነልኝ ኖሮ!

6ወደ ትእዛዞችህ ስመለከት፣

በዚያን ጊዜ አላፍርም።

7የጽድቅ ፍርድህን ስማር፣

በቅን ልብ ምስጋና አቀርብልሃለሁ።

8ሥርዐትህን እጠብቃለሁ፤

ፈጽመህ አትተወኝ።

ב ቤት

9ጕልማሳ መንገዱን እንዴት ያነጻል?

በቃልህ መሠረት በመኖር ነው።

10በሙሉ ልቤ ፈለግሁህ፤

ከትእዛዞችህ ፈቀቅ እንዳልል አድርገኝ።

11አንተን እንዳልበድል፣

ቃልህን በልቤ ሰወርሁ።

12እግዚአብሔር ሆይ፤ አንተ ቡሩክ ነህ፤

ሥርዐትህን አስተምረኝ።

13ከአንደበትህ የሚወጣውን ደንብ ሁሉ፣

በከንፈሬ እናገራለሁ።

14ሰው በሀብቱ ብዛት ደስ እንደሚለው፣

ምስክርነትህን በመከተል ደስ ይለኛል።

15ድንጋጌህን አሰላስላለሁ፤

ልቤን በመንገድህ ላይ ጥያለሁ።

16በሥርዐትህ ደስ ይለኛል፤

ቃልህንም አልዘነጋም።

ג ጊሜል

17ሕያው እንድሆን፣ ቃልህንም እንድጠብቅ፣

ለአገልጋይህ መልካም አድርግ።

18ከሕግህ ድንቅ ነገርን እንዳይ፣

ዐይኖቼን ክፈት።

19እኔ በምድር ላይ መጻተኛ ነኝ፤

ትእዛዞችህን ከእኔ አትሰውር።

20ዘወትር ደንብህን በመናፈቅ፣

ነፍሴ እጅግ ዛለች።

21ከትእዛዞችህ የሳቱትን፣

እብሪተኞችንና ርጉሞችን ትገሥጻለህ።

22ምስክርነትህን ጠብቄአለሁና፣

ስድብንና ንቀትን ከእኔ አርቅ።

23ገዦች ተቀምጠው ቢዶልቱብኝ እንኳ፣

አገልጋይህ ሥርዐትህን ያሰላስላል።

24ምስክርነትህ ለእኔ ደስታዬ ነው፤

መካሪዬም ነው።

ד ዳሌት

25ነፍሴ ከዐፈር ተጣበቀች፤

እንደ ቃልህ መልሰህ ሕያው አድርገኝ።

26ስለ መንገዴ ገልጬ ነገርሁህ፤ አንተም መለስህልኝ፤

ሥርዐትህን አስተምረኝ።

27የድንጋጌህን መንገድ እንዳስተውል አድርገኝ፤

እኔም ድንቅ ሥራህን አሰላስላለሁ።

28ነፍሴ በሐዘን ተዝለፈለፈች፤

እንደ ቃልህ አበርታኝ።

29የሽንገላን መንገድ ከእኔ አርቅ፤

ሕግህን በጸጋህ ስጠኝ።

30የእውነትን መንገድ መርጫለሁ፤

ሕግህንም ፊት ለፊቴ አድርጌአለሁ።

31እግዚአብሔር ሆይ፤ ከምስክርነትህ ጋር ተጣብቄአለሁ፤

አሳልፈህ ለውርደት አትስጠኝ።

32ልቤን አስፍተህልኛልና፣

በትእዛዞችህ መንገድ እሮጣለሁ።

ה ሄ

33እግዚአብሔር ሆይ፤ የሥርዐትህን መንገድ አስተምረኝ፤

እኔም እስከ መጨረሻው እጠብቀዋለሁ።

34ሕግህን እንድጠብቅ፣ በፍጹም ልቤም እንድታዘዘው፣ ማስተዋልን ስጠኝ።

35በእርሷ ደስ ይለኛልና፣

በትእዛዝህ መንገድ ምራኝ።

36ከራስ ጥቅም ይልቅ፣

ልቤን ወደ ምስክርነትህ አዘንብል።

37ከንቱ ነገር ከማየት ዐይኖቼን መልስ፤

በራስህ መንገድ119፥37 አንዳንድ ትርጕሞች እንደ ቃልህ ይላሉ። እንደ ገና ሕያው አድርገኝ።

38ትፈራ ዘንድ፣

ለአገልጋይህ የገባኸውን ቃል ፈጽም።

39የምፈራውን መዋረድ ከእኔ አርቅ፤

ደንብህ መልካም ነውና።

40እነሆ፤ ድንጋጌህን ናፈቅሁ፤

በጽድቅህ ሕያው አድርገኝ።

ו ዋው

41እግዚአብሔር ሆይ፤ ምሕረትህ ወደ እኔ ይምጣ፤

ማዳንህም እንደ ቃልህ ይላክልኝ።

42በቃልህ ታምኛለሁና፣

ለሚሰድቡኝ መልስ እሰጣለሁ።

43ሕግህን ተስፋ አድርጌአለሁና፣

የእውነትን ቃል ከአፌ ፈጽመህ አታርቅ።

44ከዘላለም እስከ ዘላለም፣

ሕግህን ዘወትር እጠብቃለሁ።

45ሥርዐትህን እሻለሁና፣

እንደ ልቤ ወዲያ ወዲህ እመላለሳለሁ።

46ምስክርነትህን በነገሥታት ፊት እናገራለሁ፤

ይህን በማድረግም ዕፍረት አይሰማኝም።

47እኔ እወድደዋለሁና፣

በትእዛዝህ ደስ ይለኛል።

48እጆቼን ወደምወዳቸው119፥48 ወይም ለምወድዳቸው ትእዛዞችህ አነሣለሁ፤

ሥርዐትህንም አሰላስላለሁ።

ז ዛይን

49ለአገልጋይህ የገባኸውን ቃል ዐስብ፤

በዚያ ተስፋ ሰጥተኸዋልና።

50ቃልህ ሕያው ያደርገኛልና፣

ይህች በመከራዬ መጽናኛዬ ናት።

51እብሪተኞች እጅግ ተሣለቁብኝ፤

እኔ ግን ከሕግህ ንቅንቅ አልልም።

52እግዚአብሔር ሆይ፤ ከጥንት የነበረውን ድንጋጌህን አሰብሁ፤ በዚህም ተጽናናሁ።

53ሕግህን ከተዉ ክፉዎች የተነሣ፣

ቍጣ ወረረኝ።

54በእንግድነቴ አገር፣

ሥርዐትህ መዝሙሬ ናት።

55እግዚአብሔር ሆይ፤ ስምህን በሌሊት ዐስባለሁ፤

ሕግህንም እጠብቃለሁ።

56ሥርዐትህን እከተላለሁ፤

ይህችም ተግባሬ ሆነች።

ח ኼት

57እግዚአብሔር ዕድል ፈንታዬ ነው፤

ቃልህን ለመታዘዝ ቈርጫለሁ።

58በፍጹም ልቤ ፊትህን ፈለግሁ፤

እንደ ቃልህ ቸርነትህን አሳየኝ።

59መንገዴን ቃኘሁ፤

አካሄዴንም ወደ ምስክርህ አቀናሁ።

60ትእዛዝህን ለመጠበቅ፣

ቸኰልሁ፤ አልዘገየሁምም።

61የክፉዎች ገመድ ተተበተበብኝ፤ እኔ ግን ሕግህን አልረሳሁም።

62ስለ ጻድቅ ሥርዐትህ፣

በእኩለ ሌሊት ላመሰግንህ እነሣለሁ።

63እኔ ለሚፈሩህ ሁሉ፣

ሥርዐትህንም ለሚጠብቁ ባልንጀራ ነኝ።

64እግዚአብሔር ሆይ፤ ምድር በምሕረትህ ተሞላች፤

ሥርዐትህን አስተምረኝ።

ט ቴት

65እግዚአብሔር ሆይ፤ እንደ ቃልህ፣

ለአገልጋይህ በጎ ውለሃል።

66በትእዛዞችህ አምናለሁና፣

በጎ ማስተዋልንና ዕውቀትን አስተምረኝ።

67እንዲያው ሳይቸግረኝ መንገድ ስቼ ሄድሁ፤

አሁን ግን ቃልህን እጠብቃለሁ።

68አንተ መልካም ነህ፤ የምታደርገው መልካም ነው፤

እንግዲህ ሥርዐትህን አስተምረኝ።

69እብሪተኞች ስሜን በሐሰት አጠፉ፤

እኔ ግን ትእዛዝህን በፍጹም ልብ እጠብቃለሁ።

70ልባቸው የሠባና የደነደነ ነው፤

እኔ ግን በሕግህ ደስ ይለኛል።

71ሥርዐትህን እማር ዘንድ፣

በመከራ ውስጥ ማለፌ መልካም ሆነልኝ።

72ከአእላፋት ብርና ወርቅ ይልቅ፣

ከአፍህ የሚወጣው ሕግ ይሻለኛል።

י ዮድ

73እጆችህ ሠሩኝ፤ አበጃጁኝም፤

ትእዛዞችህን እንድማር ማስተዋልን ስጠኝ።

74ቃልህን ተስፋ አድርጌአለሁና፣

የሚፈሩህ እኔን አይተው ደስ ይበላቸው።

75እግዚአብሔር ሆይ፤ ፍርድህ የጽድቅ ፍርድ፣

ያስጨነቅኸኝም በታማኝነት እንደ ሆነ ዐወቅሁ።

76ለአገልጋይህ በገባኸው ቃል መሠረት፣

ምሕረትህ ለመጽናናት ትሁነኝ።

77ሕግህ ደስታዬ ነውና፣

በሕይወት እኖር ዘንድ ቸርነትህ ትምጣልኝ።

78እብሪተኞች ያለ ምክንያት በደል አድርሰውብኛልና ይፈሩ፤

እኔ ግን ትእዛዞችህን አሰላስላለሁ።

79አንተን የሚፈሩህ፣

ምስክርነትህንም የሚያውቁ ወደ እኔ ይመለሱ።

80እኔ እንዳላፍር፣ ልቤ በሥርዐትህ ፍጹም ይሁን።

כ ካፍ

81ነፍሴ ማዳንህን እጅግ ናፈቀች፤

ቃልህንም ተስፋ አደርጋለሁ።

82“መቼ ታጽናናኛለህ?” እያልሁ፣

ዐይኖቼ ቃልህን በመጠባበቅ ደከሙ።

83ጢስ የጠጣ የወይን አቍማዳ ብመስልም፣

ሥርዐትህን አልረሳሁም።

84የባሪያህ ዕድሜ ስንት ቢሆን ነው?

ታዲያ፣ በሚያሳድዱኝ ላይ የምትፈርደው መቼ ይሆን?

85በሕግህ መሠረት የማይሄዱ እብሪተኞች

ማጥመጃ ጕድጓድ ቈፈሩልኝ።

86ትእዛዞችህ ሁሉ አስተማማኝ ናቸው፤

ሰዎች ያለ ምክንያት አሳድደውኛልና ርዳኝ።

87ከምድር ላይ ሊያስወግዱኝ ጥቂት ቀራቸው፤

እኔ ግን ትእዛዞችህን አልተውሁም።

88እንደ ምሕረትህ መልሰህ ሕያው አድርገኝ፤

እኔም የአፍህን ምስክርነት እጠብቃለሁ።

ל ላሜድ

89እግዚአብሔር ሆይ፤ ቃልህ በሰማይ፣

ለዘላለም ጸንቶ ይኖራል።

90ታማኝነትህ ከትውልድ እስከ ትውልድ ሁሉ ይኖራል፤

ምድርን መሠረትሃት፤ እርሷም ጸንታ ትኖራለች።

91ሁሉም አገልጋይህ ነውና፣

በሕግህ መሠረት እስከ ዛሬ ድረስ ጸንተው ይኖራሉ።

92ሕግህ ደስታዬ ባይሆን ኖሮ፣

በመከራዬ ወቅት በጠፋሁ ነበር።

93በእርሱ ሕያው አድርገኸኛልና፣

ትእዛዝህን ከቶ አልረሳም።

94እኔ የአንተ ነኝ፤ እባክህ አድነኝ፤

ሕግህንም ፈልጌአለሁና።

95ክፉዎች ሊያጠፉኝ አድብተዋል፤

እኔ ግን ምስክርነትህን አሰላስላለሁ።

96ለፍጹምነት ሁሉ ዳርቻ እንዳለው አየሁ፤

ትእዛዝህ ግን እጅግ ሰፊ ነው።

מ ሜም

97አቤቱ፤ ሕግህን ምንኛ ወደድሁ!

ቀኑን ሙሉ አሰላስለዋለሁ።

98ትእዛዞችህ ምንጊዜም ስለማይለዩኝ፣

ከጠላቶቼ ይልቅ አስተዋይ አደረጉኝ።

99ምስክርነትህን አሰላስላለሁና፣

ከአስተማሪዎቼ ሁሉ የላቀ አስተዋይ ልብ አገኘሁ።

100መመሪያህን ተከትዬ እሄዳለሁና፣

ከሽማግሌዎች ይልቅ አስተዋይ ሆንሁ።

101ቃልህን እጠብቅ ዘንድ፣

እግሬን ከክፉ መንገድ ሁሉ ከለከልሁ።

102አንተው ራስህ አስተምረኸኛልና፣

ከድንጋጌህ ዘወር አላልሁም።

103ቃልህ ለምላሴ ምንኛ ጣፋጭ ነው!

ለአፌም ከማር ወለላ ይልቅ ጣዕም አለው።

104ከመመሪያህ ማስተዋልን አገኘሁ፤

ስለዚህ የሐሰትን መንገድ ሁሉ ጠላሁ።

נ ኑን

105ሕግህ ለእግሬ መብራት፣

ለመንገዴም ብርሃን ነው።

106የጽድቅ ሕግህን ለመጠበቅ፤

ምያለሁ፤ ይህንኑ አጸናለሁ።

107እጅግ ተቸግሬአለሁ፤

እግዚአብሔር ሆይ፤ እንደ ቃልህ መልሰህ ሕያው አድርገኝ።

108እግዚአብሔር ሆይ፤ ፈቅጄ ያቀረብሁትን የአፌን የምስጋና መሥዋዕት ተቀበል፤

ሕግህንም አስተምረኝ።

109ነፍሴ ዘወትር አደጋ ላይ ናት፤

ሕግህን ግን አልረሳሁም።

110ክፉዎች ወጥመድ ዘረጉብኝ፤

እኔ ግን መመሪያህን አልተላለፍሁም።

111ምስክርነትህ የዘላለም ውርሴ ናት፤

ልቤ በዚህ ሐሤት ያደርጋልና።

112ትእዛዝህን ለዘላለም፣ እስከ ወዲያኛው ለመፈጸም፣

ልቤን ወደዚያው አዘነበልሁ።

ס ሳሜክ

113መንታ ልብ ያላቸውን ጠላሁ፤

ሕግህን ግን ወደድሁ።

114አንተ መጠጊያዬና ጋሻዬ ነህ፤

ቃልህን በተስፋ እጠብቃለሁ።

115የአምላኬን ትእዛዞች እጠብቅ ዘንድ፣

እናንት ክፉ አድራጊዎች ከእኔ ራቁ።

116እንደ ቃልህ ደግፈኝ፤ እኔም ሕያው እሆናለሁ፤

ተስፋዬም መና ቀርቶ አልፈር።

117ያለ ሥጋት እቀመጥ ዘንድ ደግፈህ ያዘኝ፤

ሥርዐትህንም ዘወትር እመለከታለሁ።

118መሠሪነታቸው በከንቱ ነውና፣

ከሥርዐትህ ውጭ የሚሄዱትን ሁሉ ወዲያ አስወገድሃቸው።

119የምድርን ክፉዎች ሁሉ እንደ ጥራጊ አስወገድሃቸው፤

ስለዚህ ምስክርህን ወደድሁ።

120ሥጋዬ አንተን በመፍራት ይንቀጠቀጣል፤

ፍርድህንም እፈራለሁ።

ע ዐዪን

121ፍትሕና ጽድቅ ያለበትን ሠርቻለሁ፤

ለሚጨቍኑኝ አሳልፈህ አትስጠኝ።

122ለባሪያህ በጎነት ዋስትና ሁን፤

እብሪተኞች እንዲጨቍኑኝ አትፍቀድላቸው።

123ዐይኖቼ ማዳንህን፣

የጽድቅ ቃልህን በመጠባበቅ ደከሙ።

124ለባሪያህ እንደ ምሕረትህ መጠን አድርግ፤

ሥርዐትህንም አስተምረኝ።

125እኔ ባሪያህ ነኝ፤

ምስክርነትህን ዐውቅ ዘንድ ማስተዋልን ስጠኝ።

126እግዚአብሔር ሆይ፤

ሕግህ እየተጣሰ ነውና፣

ጊዜው አንተ የምትሠራበት ነው።

127ስለዚህ ከወርቅ፣ ከንጹሕ ወርቅ ይልቅ፣

ትእዛዞችህን ወደድሁ።

128መመሪያህ ሙሉ በሙሉ ልክ ነው አልሁ፤

ስለዚህ የሐሰትን መንገድ ሁሉ ጠላሁ።

פ ፔ

129ምስክርነትህ ሁሉ ድንቅ ነው፤

ስለዚህ ነፍሴ ትጠብቀዋለች።

130የቃልህ ትርጓሜ ያበራል፤

አላዋቂዎችንም አስተዋዮች ያደርጋል።

131ትእዛዝህን ናፍቄአለሁና፣

አፌን ከፈትሁ፤ አለከለክሁም።

132ስምህን ለሚወድዱ ማድረግ ልማድህ እንደ ሆነ ሁሉ፣

ወደ እኔ ተመልሰህ ምሕረት አድርግልኝ።

133አካሄዴን እንደ ቃልህ ቀና አድርግልኝ፤

ኀጢአትም በላዬ እንዲሠለጥን አትፍቀድ።

134ትእዛዝህን መጠበቅ እንድችል፣

ከሰዎች ጥቃት ታደገኝ።

135በባሪያህ ላይ ፊትህን አብራ፤

ሥርዐትህንም አስተምረኝ።

136ሕግህ ባለመከበሩ፤

እንባዬ እንደ ውሃ ይፈስሳል።

צ ጻዴ

137እግዚአብሔር ሆይ፤ አንተ ጻድቅ ነህ፤

ፍርድህም ትክክል ነው።

138ምስክርነትህን በጽድቅ አዘዝህ፤

እጅግ አስተማማኝም ነው።

139ጠላቶቼ ቃልህን ዘንግተዋልና፣

ቅናት አሳረረኝ።

140ቃልህ እጅግ የነጠረ ነው፤

ባሪያህም ወደደው።

141እኔ ታናሽና የተናቅሁ ነኝ፤

ነገር ግን መመሪያህን አልዘነጋሁም።

142ጽድቅህ ዘላለማዊ ጽድቅ ነው፤

ሕግህም እውነት ነው።

143መከራና ሥቃይ ደርሶብኛል፤

ነገር ግን ትእዛዝህ ደስታዬ ነው።

144ምስክርነትህ ለዘላለም የጽድቅ ምስክርነት ነው፤

በሕይወት እኖር ዘንድ ማስተዋልን ስጠኝ።

ק ቆፍ

145እግዚአብሔር ሆይ፤ በፍጹም ልቤ እጮኻለሁና መልስልኝ፤

ሥርዐትህንም እጠብቃለሁ።

146ወደ አንተ እጣራለሁና አድነኝ፤

ምስክርነትህንም እጠብቃለሁ።

147ትረዳኝ ዘንድ ጎሕ ሳይቀድድ ተነሥቼ እጮኻለሁ፤

ቃልህንም ተስፋ አደርጋለሁ።

148ቃልህን አሰላስል ዘንድ፣

ዐይኔ ሌሊቱን ሙሉ ሳይከደን ያድራል።

149እንደ ቸርነትህ መጠን ድምፄን ስማ፤

እግዚአብሔር ሆይ፤ እንደ ሕግህ መልሰህ ሕያው አድርገኝ።

150ደባ የሚያውጠነጥኑ ወደ እኔ ቀርበዋል፤

ከሕግህ ግን የራቁ ናቸው።

151እግዚአብሔር ሆይ፤ አንተ ግን ቅርብ ነህ፤

ትእዛዞችህም ሁሉ እውነት ናቸው።

152ለዘላለም እንደ መሠረትሃቸው፣

ከጥንት ምስክርነትህ ተረድቻለሁ።

ר ሬሽ

153ሕግህን አልረሳሁምና፣ ሥቃዬን ተመልከት፤ ታደገኝም።

154ተሟገትልኝ፤ አድነኝም፤

እንደ ቃልህም ሕያው አድርገኝ።

155ሥርዐትህን ስለማይሹ፣

ድነት ከክፉዎች የራቀ ነው።

156እግዚአብሔር ሆይ፤ ርኅራኄህ ታላቅ ነው፤

እንደ ሕግህ ሕያው አድርገኝ።

157የሚያሳድዱኝ ጠላቶቼ ብዙዎች ናቸው፤

እኔ ግን ከምስክርህ ዘወር አላልሁም።

158ቃልህን አይጠብቁምና፣

ከዳተኞችን አይቼ አርቃቸዋለሁ።

159መመሪያህን እንዴት እንደምወድድ ተመልከት፤

እግዚአብሔር ሆይ፤ እንደ ምሕረትህ ሕያው አድርገኝ።

160ቃልህ በሙሉ እውነት ነው፤

ጻድቅ የሆነው ሕግህም ዘላለማዊ ነው።

ש ሲን እና ሺን

161ገዦች ያለ ምክንያት አሳደዱኝ፤

ልቤ ግን ከቃልህ የተነሣ እጅግ ፈራ።

162ትልቅ ምርኮ እንዳገኘ ሰው፣

በቃልህ ደስ አለኝ።

163ሐሰትን እጠላለሁ፤ እጸየፋለሁ፤

ሕግህን ግን ወደድሁ።

164ጻድቅ ስለ ሆነው ሕግህ፣

በቀን ሰባት ጊዜ አመሰግንሃለሁ።

165ሕግህን የሚወድዱ ብዙ ሰላም አላቸው፤

ዕንቅፋትም የለባቸውም።

166እግዚአብሔር ሆይ፤ ማዳንህን ተስፋ አደርጋለሁ፤

ትእዛዝህንም እፈጽማለሁ።

167ነፍሴ ምስክርነትህን ትጠብቃለች፤

እጅግ እወድደዋለሁና።

168መንገዴ ሁሉ በፊትህ ግልጽ ነውና፣

ሕግህንና ምስክርነትህን እጠብቃለሁ።

ת ታው

169እግዚአብሔር ሆይ፤ ጩኸቴ ከፊትህ ይድረስ፤

እንደ ቃልህም ማስተዋልን ስጠኝ።

170ልመናዬ ከፊትህ ይድረስ፤

እንደ ቃልህም ታደገኝ።

171ሥርዐትህን አስተምረኸኛልና፣

ከንፈሮቼ ምስጋናን አፈለቁ።

172ትእዛዞችህ ሁሉ የጽድቅ ትእዛዞች ናቸውና፣

አንደበቴ ስለ ቃልህ ይዘምር።

173ትእዛዝህን መርጫለሁና፣

እጅህ እኔን ለመርዳት ዝግጁ ይሁን።

174እግዚአብሔር ሆይ፤ ማዳንህን ናፈቅሁ፤

ሕግህም ደስታዬ ነው።

175አመሰግንህ ዘንድ በሕይወት ልኑር፤

ሕግህም ይርዳኝ።

176እንደ ጠፋ በግ ተቅበዘበዝሁ፤

ትእዛዞችህን አልረሳሁምና፣

ባሪያህን ፈልገው።

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 119:1-176

Guds bud

1Velsignede er de, som gør Guds vilje,119,1 Denne salme er akrostisk ved, at hvert vers inden for hvert af de 22 afsnit begynder med samme bogstav i alfabetet.

alle de, som adlyder Herrens love.

2Velsignede er de, som holder fast ved hans bud,

og søger ham af hele deres hjerte.

3Vi ved, at han ønsker, vi skal følge hans vej,

derfor vælger vi at gøre hans vilje.

4Vi kender dine befalinger, Herre,

som du forventer, vi følger til punkt og prikke.

5Hvor ville jeg dog inderligt ønske,

at jeg kunne følge dine bud uden at vakle.

6Ved at fokusere på alle dine befalinger

undgår jeg at blive gjort til skamme.

7Vore hjerter bryder ud i tak,

når vi forstår dine retfærdige love.

8Vær tålmodig med mig,

for jeg ønsker at adlyde dine bud.

Lydighed

9Jeg opfordrer de unge til at følge dit ord,

for det hjælper dem til at blive på din vej.

10Jeg søger dig af hele mit hjerte,

lad mig ikke fare vild fra dine bud.

11Jeg gemmer dit ord i mit hjerte

for ikke at synde imod dig.

12Jeg lover og priser dig, Herre,

lær mig alle dine lovbud.

13Jeg gentager igen og igen

alle de bud, du har givet mig.

14Jeg glæder mig over dine befalinger,

som var de alverdens rigdomme.

15Jeg grunder over dine formaninger

og holder fast ved dine forskrifter.

16Jeg glæder mig over din vejledning

og vil aldrig glemme dit ord.

At følge Guds lov giver glæde og styrke

17Lad mig få øjnene op for din godhed,

så jeg kan tjene dig hele mit liv.

18Luk mine øjne op, så jeg kan se

de vidunderlige ting i din lov.

19Livet her på jorden er kort,

og jeg har brug for dine love til at lede mig.

20Længslen efter at kende dig ligger i mit hjerte,

mind mig om dine love hver eneste dag.

21Lovløse mennesker, der gør oprør mod dig,

vil blive dømt for deres egenrådige stolthed.

22Lad dem ikke hovere over mig,

fordi jeg adlyder dine bud.

23Lederne i samfundet bagtaler mig,

men jeg vil tjene dig og handle på dit ord.

24Lovene, du har givet mig, gør mig glad,

og jeg ønsker at følge din vejledning.

Guds lov giver styrke i modgang

25Jeg er nedslået og fortvivlet.

Giv mig nyt mod ved dit ord.

26Jeg fortalte dig det hele, og du hjalp mig.

Lær du mig nu dine principper.

27Jeg vil gerne forstå hensigten med dine bud,

og jeg beundrer dine gode love.

28Jeg føler mig så udkørt og trist.

Styrk mig ved dit ord.

29Jeg vil altid være ærlig over for dig,

lad din lov forvandle min karakter.

30Jeg har valgt at være trofast,

sat mig for at følge dine lovbud.

31Jeg klynger mig til dit ord,

for jeg ved, du ikke skuffer mig, Herre.

32Jeg vil ivrigt adlyde alle dine bud,

for du har givet mig viljen til at gøre det.

Længslen efter at leve i lydighed mod Guds lov

33Lær mig at følge dine love, Herre,

så jeg altid er lydig imod dem.

34Lad mig vokse i forståelsen af din lov,

så jeg kan holde den af hele mit hjerte.

35Led mig fremad på lydighedens vej,

for at følge dine bud er min lyst.

36Lad mit hjertes ønske være at følge dit ord

i stedet for at stræbe efter penge og profit.

37Livet uden dig er ikke andet end tomhed,

men at følge dit ord giver mig indhold i livet.

38Lad mig hvile i troen på dine løfter,

som gælder alle, der adlyder dig.

39Lad dem, der håner mig, blive til skamme,

for jeg ved, at dine bud er gode.

40Længslen efter dine love ligger i mit hjerte,

hjælp mig til altid at efterleve dem.

Tillid til Guds hjælp og indgriben

41Du har lovet at redde mig, Herre.

Vis mig nu din trofasthed og grib ind.

42Det er dit ord, jeg har sat min lid til.

Giv mig et svar til dem, der håner mig.

43Det, at du redder mig og griber ind,

vil bevise, at det, jeg har sagt om dig, er sandt.

44Da vil jeg altid holde din lov,

både nu og til evig tid.

45Det giver mig en vældig frimodighed,

at jeg bygger mit liv på dine love.

46Derfor skammer jeg mig ikke over dit ord,

men forkynder det frimodigt selv for konger.

47Det er en stor glæde at kende dine bud.

Åh, hvor jeg elsker dem.

48Dagligt rækker jeg hænderne ud efter dem.

Det fryder mig at kunne meditere over dem.

Guds trøst under vanskelige forhold

49Herre, jeg tjener dig i tillid til dine løfter,

for det er dem, der giver mig håb.

50Hver gang jeg kommer ud for modstand,

giver dit ord mig nyt mod på livet.

51Hån og spot hagler ned over mig,

men jeg holder fast ved dit ord.

52Herre, jeg holder mig dine bud for øje,

de har stået deres prøve, og de giver mig trøst.

53Harmen vælder op i mig,

når de gudløse gør nar af dine bud.

54Hvor jeg end opholder mig,

hylder jeg dine befalinger med glæde.

55Herre, selv om natten tænker jeg på dig,

også da vil jeg adlyde dine bud.

56Hver dag vil jeg følge dine bud,

for det giver mig glæde i livet.

At handle på Guds bud

57Jeg bygger mit liv på dig, Herre,

og jeg har besluttet at følge dine bud.

58Jeg beder dig af hele mit hjerte:

vær nådig imod mig, som du har lovet.

59Jeg har gjort status over mit liv

og har valgt at rette mig efter dit ord.

60Jeg vil ikke vente eller tøve,

men straks gøre det, du siger, jeg skal.

61Jeg vil aldrig glemme din lov,

selv om de gudløse prøver at få mig i fælden.

62Jeg kan stå op midt om natten

for at takke dig for dine gode love.

63Jeg er ven med alle, der tjener dig

og overholder dine forordninger.

64Jorden er fuld af din trofasthed, Herre,

lær mig at forstå dine bud til bunds.

Guds bud og samvittigheden

65Du har holdt dit løfte, Herre.

Du har velsignet mig som din tjener.

66Dine befalinger og bud er gode,

lær mig at forstå dem og bruge dem ret.

67Der var engang, hvor jeg gik mine egne veje,

men du ydmygede mig, og nu følger jeg dit ord.

68Du er god og gør altid det gode.

Hjælp mig at adlyde dine befalinger.

69Det kan godt være, de gudløse bagtaler mig,

men jeg vil helhjertet holde din lov.

70De er både tykhovedede og stivnakkede,

men at adlyde dit ord giver mig glæde.

71Det var godt, at du ydmygede mig,

så jeg kunne lære at overholde dine bud.

72Dit ord er mere værd for mig

end guld og sølv i dynger.

En ren samvittighed

73Dine hænder formede min krop.

Giv mig nu forstand til at fatte dine bud.

74De gudfrygtige hilser mig med glæde,

for jeg har sat min lid til dit ord.

75Dine domme er retfærdige, det ved jeg,

du ydmygede mig for mit eget bedste.

76Din nåde og barmhjertighed rejste mig op igen,

akkurat som du havde lovet din tjener.

77Din nåde gav mig nyt livsmod,

for jeg elsker trods alt dine bud.

78De hovmodige spottere bliver gjort til skamme,

for de bagtaler mig uden grund.

Men jeg vil grunde over dine befalinger.

79De der kender dine bud og adlyder dig,

dem vil jeg gerne have fællesskab med.

80Din lov vil jeg følge af hele mit hjerte,

så behøver jeg aldrig at skamme mig.

Bøn om hjælp og genoprettelse

81Herre, jeg længes efter, at du redder mig.

Jeg har sat min lid til dine løfter.

82Hvornår griber du ind og hjælper mig?

Jeg er snart træt af at vente.

83Herre, jeg er som en indtørret, tilrøget lædersæk,

men dine bud glemmer jeg aldrig.

84Hvor mange dage skal der gå?

Hvornår vil du straffe mine forfølgere?

85Hovmodige mennesker, som hader din lov,

har gravet en faldgrube for mig.

86Hele din lov er troværdig og pålidelig,

åh, hjælp mig mod de gudløses angreb.

87Herre, de har næsten gjort det af med mig,

men jeg vil ikke svigte dine bud.

88Hold mig i live på grund af din trofasthed,

så jeg kan adlyde de befalinger, du har givet mig.

Herrens evige ord

89Dit ord, Herre, står ved magt til evig tid,

det er fast forankret i Himlen.

90Din trofasthed rækker fra slægt til slægt,

du har grundfæstet jorden, så den ikke kan rokkes.

91Dine love står fast til denne dag,

for du er universets Herre.

92Dit ord gav mig den trøst, jeg havde brug for,

ellers var jeg for længst gået til grunde.

93Dine love vil jeg aldrig glemme,

for det er dem, der holder mig i live.

94Dig tilhører jeg, for du er min Gud.

Hjælp mig, for jeg ønsker at følge dine bud.

95De gudløse lurer på at slå mig ihjel,

men jeg har altid dine love i tanke.

96De fleste ting har deres begrænsning,

men dine befalinger har uanede dybder.

Kærlighed til Guds ord

97Jeg elsker dine bud, Herre.

Dagen igennem er de i mine tanker.

98Jeg mediterer over dit ord hver dag,

det giver mig et fortrin frem for mine fjender.

99Jeg har altid dine bud i mine tanker,

de gør mig visere end mine vejledere.

100Ja, jeg er klogere end de gamle og erfarne,

for jeg adlyder dine befalinger.

101Jeg holder mig væk fra enhver form for ondskab,

for jeg ønsker at adlyde dit ord.

102Jeg går ikke vild, men følger dine bud,

for du er den, der underviser mig.

103Jeg elsker at smage på dit ord,

det er sødere på tungen end honning.

104Jo mere indsigt jeg får i dine bud,

des mere hader jeg løgnens vej.

Guds ords lys

105Dit ord er en lygte for min fod,

et lys på vejen foran mig.

106Dine love er gode og retfærdige,

jeg har lovet mig selv altid at overholde dem.

107Der er mange, som er imod mig, Herre,

men du giver mig nyt mod, som du har lovet.

108Du fortjener min lovsang og tak, Herre,

fortsæt med at lære mig din vilje.

109Dine bud vil jeg aldrig glemme,

også selv om det bringer mig i livsfare.

110De gudløse sætter fælder for mig,

men jeg viger ikke en tomme fra dit ord.

111Dine love er mit evige eje,

de fylder mit hjerte med glæde.

112Det er min faste beslutning at adlyde dit ord,

indtil jeg drager mit sidste suk.

Helhjertet lydighed

113Dem, der følger dig halvhjertet, hader jeg,

men jeg elsker din lov af hele mit hjerte.

114Du er min tilflugt og mit skjold,

dit ord er det, der giver mig håb.

115Der er ingen, der kan hindre mig i at adlyde Gud,

de, der vil prøve, tager jeg afstand fra.

116Du har lovet at give mig styrke til at leve efter dit ord.

Jeg er overbevist om, at du ikke skuffer mig.

117Den hjælp og støtte, jeg får fra dig,

betyder, at jeg fortsat kan adlyde dine bud.

118Du forkaster dem, der foragter dit ord,

de er falske og fulde af løgn.

119Du lader alle de gudløse ende som aske.

Er det da mærkeligt, at jeg elsker dit ord?

120Dine domme er retfærdige og kan ikke appelleres,

derfor bæver jeg for dig i ærefrygt.

Om at følge Guds bud under modstand

121Jeg forsøger altid at gøre det rigtige.

Lad ikke mine fjender få bugt med mig.

122Jag de stolte og overmodige mennesker væk,

så de ikke har mulighed for at skade mig.

123Jeg er træt af at vente på, at du redder mig,

selv om jeg ved, at du altid holder dine løfter.

124Jeg ved, at din kærlighed omslutter mig,

lær mig at kende din vilje.

125Jeg er din tjener, giv mig forstand

til at fatte dine formaninger.

126Jeg græmmes, når de gudløse overtræder dine bud.

Herre, hvornår griber du ind?

127Jeg foretrækker din lov

frem for guld og grønne skove.

128Jeg hader løgn og bedrag,

men elsker at adlyde dine bud.

Velsignelsen ved at adlyde Guds vilje

129Din vejledning er vidunderlig,

jeg ønsker at rette mig efter den.

130Dit ord bringer lys, når det bliver forstået,

selv begyndere kan fatte det.

131Dit ord skaber en længsel i mig,

jeg kan aldrig få nok af det.

132Din nåde og barmhjertighed gør mig godt,

du er god mod alle, som elsker dig.

133Dit ord viser mig den vej, jeg skal gå,

så jeg ikke bliver overrumplet af det onde.

134Der er mennesker, som vil føre mig på vildspor.

Hjælp mig til at holde fast ved dine bud.

135Du velsigner mig med dit nærvær.

Hjælp mig at tjene dig bedre.

136Der er mange, der ikke holder dine bud,

derfor strømmer tårerne ned over mine kinder.

Ordet står fast for evigt

137Du er en god Gud, Herre,

alle dine love er retfærdige.

138Dine principper er fuldkomne,

og din trofasthed er stor.

139Der er mange, som ignorerer din vejledning,

og det skærer mig i hjertet at se det.

140Dit ord er ædelt som renset sølv,

derfor elsker jeg det så højt.

141Der er ikke noget særligt ved mig,

men jeg forsømmer ikke at adlyde dine bud.

142Din retfærdighed varer evigt,

din lov vil altid være sand.

143Det sker, at jeg tynges af bekymring og uro,

men dine bud gør mig glad igen.

144Din lov står altid ved magt,

lad mig forstå den bedre dag for dag.

En bøn om redning fra fjenderne

145Jeg beder dig inderligt om hjælp, Herre.

Svar mig, og jeg vil adlyde dine bud.

146Jeg råber til dig: „Red mig,

så jeg kan adlyde dine bud.”

147Jeg er oppe før daggry for at råbe om hjælp,

for jeg sætter min lid til løfterne i dit ord.

148Jeg ligger vågen om natten

og mediterer over dit ord.

149Jeg beder dig, Herre, hør min bøn,

vær mig nådig og red mit liv.

150Jeg gruer for, hvad mine fjender vil gøre,

for de er ligeglade med din lov.

151Jeg ved dog, at du er mig nær, Herre,

alle dine bud er grundet på sandheden.

152Jeg har for længe siden lært,

at dit ord står urokkeligt fast.

Guds løfter giver nyt mod

153Vær nådig og fri mig fra mine lidelser,

for jeg har ikke taget let på din lov.

154Ved at høre dine løfter får jeg nyt mod.

Kæmp på min side og red mig.

155Ved at gøre oprør mod dig og dine bud,

har de gudløse mistet håbet om frelse.

156Hvor er din nåde dog stor, Herre,

du har magt til at redde mit liv.

157Vel er mine fjender og modstandere mange,

men jeg holder fast ved dine lovbud.

158Ved synet af de gudløse bliver jeg fyldt med foragt,

for de gør oprør mod dine bud og befalinger.

159Vis mig din kærlighed og red mit liv,

Tænk dog på, hvor højt jeg elsker dine love.

Giv mig liv, for du elsker mig med trofast kærlighed!

160Værdien af dit ord er ubeskrivelig,

det er troværdigt og står fast for evigt.

Lydighed og tryghed

161Der er magtfulde mænd, som angriber mig uden grund,

men jeg vil holde fast ved dit ord i mit hjerte.

162Din vejledning fylder mig med glæde,

som en, der har vundet en stor gevinst.

163Det er løgn og bedrag, jeg hader,

men jeg elsker dit ord.

164Dag efter dag vil jeg takke dig

for dine retfærdige lovbud.

165De, der elsker din lov, lever trygt,

intet kan rokke dem.

166Der er en forvisning i mit hjerte om, at du vil redde mig,

og jeg vil blive ved med at adlyde dine bud.

167Dine befalinger har jeg altid for øje,

jeg elsker dem af hele mit hjerte.

168Du ved, at jeg har adlydt dine bud,

for mit liv ligger udbredt for dig.

Råb om frelse

169Jeg beder om hjælp, Herre, lyt til mit råb.

Lad dit ord give mig råd og vejledning.

170Ja, jeg beder så inderligt om nåde,

grib ind og red mig, som du har lovet.

171Jeg vil lovprise dig, Herre,

for du har lært mig at forstå dine bud.

172Jeg vil synge en sang om dit ord,

for alle dine love er gode og retfærdige.

173Jeg venter på, at du griber ind,

for jeg har valgt at gøre din vilje.

174Jeg længes efter, at du redder mig, Herre,

og jeg glæder mig over dine lovbud.

175Jeg ønsker at leve i lovprisning til dig.

Lad dit ord være min støtte på livsvejen.

176Jeg er som et får, der er faret vild.

Kom og red mig, for jeg har holdt fast ved dine bud.