1እስራኤልን በምፈውስበት ጊዜ፣
የኤፍሬም ኀጢአት፣
የሰማርያም ክፋት ይገለጣል።
እነርሱ ያጭበረብራሉ፤
ሌቦች ቤቶችን ሰብረው ይገባሉ፤
ወንበዴዎችም በየመንገድ ይዘርፋሉ።
2ነገር ግን ክፉ ድርጊታቸውን ሁሉ እንደማስታውስ፣
እነርሱ አይገነዘቡም፤
ኀጢአታቸው ከብቧቸዋል፤
ሁልጊዜም በፊቴ ናቸው።
3“ንጉሡን በክፋታቸው፣
አለቆችንም በሐሰታቸው ያስደስታሉ።
4ሊጡ ቦክቶ ኩፍ እንደሚል፣
ዳቦ ጋጋሪው እሳት መቈስቈስ እስከማያስፈልገው ድረስ፣
እንደሚነድድ ምድጃ፣
ሁሉም አመንዝራ ናቸው።
5በንጉሣችን የበዓል ቀን፣
አለቆች በወይን ጠጅ ስካር ጋሉ፤
እርሱም ከፌዘኞች ጋር ተባበረ።
6ልባቸው እንደ ምድጃ የጋለ ነው፤
በተንኰል ይቀርቡታል፤
ቍጣቸው ሌሊቱን ሙሉ ይጤሳል፤
እንደሚነድድም እሳት በማለዳ ይንበለበላል።
7ሁሉም እንደ ምድጃ የጋሉ ናቸው፤
ገዦቻቸውን ፈጁ፤
ንጉሦቻቸው ሁሉ ወደቁ፤
ከእነርሱም ወደ እኔ የቀረበ ማንም የለም።
8“ኤፍሬም ከአሕዛብ ጋር ተደባለቀ፤
ኤፍሬም ያልተገላበጠ ቂጣ ነው።
9እንግዶች ጕልበቱን በዘበዙ፤
እርሱ ግን አላስተዋለም።
ጠጕሩም ሽበት አወጣ፤
እርሱ ግን ልብ አላለም።
10የእስራኤል ትዕቢት በራሱ ላይ መሰከረበት፤
ይህ ሁሉ ሆኖ ግን፣
ወደ አምላኩ ወደ እግዚአብሔር አልተመለሰም፤
እርሱንም አልፈለገም።
11“ኤፍሬም በቀላሉ እንደምትታለል፣
አእምሮም እንደሌላት ርግብ ነው፤
አንድ ጊዜ ወደ ግብፅ ይጣራል፤
ሌላ ጊዜ ደግሞ ወደ አሦር ይዞራል።
12ሲበርሩ፣ መረቤን በላያቸው እዘረጋለሁ፤
እንደ ሰማይ ወፎችም ጐትቼ አወርዳቸዋለሁ፤
ስለ ክፉ ሥራቸውም፣
በጕባኤ መካከል እቀጣቸዋለሁ።
13ወዮ ለእነርሱ፤
ከእኔ ርቀው ሄደዋልና!
ጥፋት ይምጣባቸው!
በእኔ ላይ ዐምፀዋልና።
ልታደጋቸው ፈለግሁ፤
እነርሱ ግን በእኔ ላይ ሐሰት ይናገራሉ።
14ከልባቸው ወደ እኔ አይጮኹም፤
ነገር ግን በዐልጋቸው ላይ ሆነው ያለቅሳሉ።
ስለ እህልና ስለ አዲስ የወይን ጠጅ
ይሰበሰባሉ፤
ነገር ግን ከእኔ ዘወር ብለዋል።
15እኔ አሠለጠንኋቸው፤ አጠነከርኋቸውም፤
እነርሱ ግን ዐደሙብኝ።
16ወደ ከንቱ ነገር ተመለሱ፤
ዒላማውን እንደ ሳተ ቀስት ናቸው፤
መሪዎቻቸው ስለ ክፉ ቃላቸው፣
በሰይፍ ይወድቃሉ፤
በዚህም ምክንያት በግብፅ ምድር፣
መዘባበቻ ይሆናሉ።”
Et fordærvet samfund
1Når jeg prøver at kurere Israel, kommer Efraims ondskab klart til syne, og Samarias synder kommer frem i lyset, for de er fulde af løgn og bedrag. Der begås indbrud i husene, og man bliver overfaldet på gaden. 2De tænker ikke på, at jeg ser dem. Deres syndige handlinger tårner sig op omkring dem og stirrer mig i øjnene. 3Kongen støtter dem i deres ondskab, og lederne opmuntrer dem til at lyve. 4De brænder alle for deres utroskab. De er som en ophedet bageovn, hvor bageren ikke behøver at rode op i ilden eller komme mere brænde på, fra han lægger dej til brødet og indtil dejen er hævet.
5På kongens festdag drikker lederne sig fulde. De bliver øre af vinen som af feber, og kongen tager del i deres tåbeligheder. 6De er opslugt af intriger som en ovn, der ulmer natten lang og blusser op næste morgen. 7I deres brændende lidenskab myrder de den ene konge efter den anden, men ingen af kongerne råber til mig om hjælp.
8Efraim er blandet op med gudløse folkeslag. Mit folk er som en brændt pandekage, der ikke blev vendt på panden. 9De fremmede folkeslag tapper mit folks styrke, uden at mit folk lægger mærke til det. Israels folk er udbrændt som en gammel, gråhåret mand, men de ved det ikke. 10Deres selvsikre hovmod vidner imod dem. Men alligevel vender de sig ikke til mig, deres Gud, for at få hjælp.
11Israel er som en due uden forstand, der først kalder på Egypten for at få hjælp og siden sender bud til Assyrien. 12Men jeg kaster mit net over den i flugten og fanger den, for jeg vil straffe mit folk for deres onde handlinger.
13Stakkels mit folk, som har vendt mig ryggen. De styrer mod afgrunden, for de har gjort oprør imod mig. Jeg vil gerne redde dem, men de er fulde af falskhed og løgn. 14De søger mig ikke af et oprigtigt hjerte, men ligger og jamrer på deres senge. De skærer sig selv til blods for at få afguderne til at give dem korn og vin. 15Jeg underviste dem og gjorde dem stærke, men de vendte sig imod mig. 16De søger hjælp alle vegne, bare ikke hos mig.7,16 Meningen er omstridt. De er som en slap bue, der ikke kan bruges til noget. Landets ledere vil falde for sværdet på grund af deres oprør mod mig, og egypterne vil godte sig over deres skæbne.”
