New American Standard Bible

Psalm 39

The Vanity of Life.

For the choir director, for [a]Jeduthun. A Psalm of David.

1I said, “I will guard my ways
That I may not sin with my tongue;
I will guard my mouth as with a muzzle
While the wicked are in my presence.”
I was mute [b]and silent,
I [c]refrained even from good,
And my [d]sorrow grew worse.
My heart was hot within me,
While I was musing the fire burned;
Then I spoke with my tongue:
Lord, make me to know my end
And what is the extent of my days;
Let me know how transient I am.
“Behold, You have made my days as handbreadths,
And my lifetime as nothing in Your sight;
Surely every man [e]at his best is [f]a mere breath. [g]Selah.
“Surely every man walks about as [h]a phantom;
Surely they make an uproar for nothing;
He amasses riches and does not know who will gather them.

“And now, Lord, for what do I wait?
My hope is in You.
“Deliver me from all my transgressions;
Make me not the reproach of the foolish.
“I have become mute, I do not open my mouth,
Because it is You who have done it.
10 “Remove Your plague from me;
Because of the opposition of Your hand I am [i]perishing.
11 “With reproofs You chasten a man for iniquity;
You consume as a moth what is precious to him;
Surely every man is a mere breath. Selah.

12 “Hear my prayer, O Lord, and give ear to my cry;
Do not be silent at my tears;
For I am a stranger with You,
A sojourner like all my fathers.
13 “Turn Your gaze away from me, that I may [j]smile again
Before I depart and am no more.”

Notas al pie

  1. Psalm 39:1 1 Chr 16:41
  2. Psalm 39:2 Lit with silence
  3. Psalm 39:2 Lit kept silence
  4. Psalm 39:2 Lit pain
  5. Psalm 39:5 Lit standing firm
  6. Psalm 39:5 Or altogether vanity
  7. Psalm 39:5 Selah may mean: Pause, Crescendo or Musical interlude
  8. Psalm 39:6 Lit an image
  9. Psalm 39:10 Or wasting away
  10. Psalm 39:13 Or become cheerful

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 39

Et råb om hjælp i lidelse

1Til korlederen Jedutun: En sang af David.

Jeg havde besluttet ikke at gøre noget forkert,
    og jeg ville ikke sige noget overilet.
Jeg havde valgt at holde munden lukket,
    når der var gudløse mennesker til stede.
3-4 Derfor tav jeg og sagde ikke et ord,
    men det hjalp bare ikke.
Uroen brændte i mit indre,
    og min frustration voksede.
Jo mere jeg tænkte, jo værre blev det,
    til sidst var jeg nødt til at tale:
„Herre, hjælp mig at indse, at livet er kort,
    dagene synes at flyve af sted.
Mit liv er kort ud fra dit perspektiv,
    et menneskes liv er flygtigt som et vindpust.
        Vi er som skygger, der farer forbi.
Man slider for at samle sig rigdom,
    men ved ikke, hvem der får glæde af det.

Herre, hvad kan jeg forvente af livet?
    Du er mit eneste håb.
Red mig ud af syndens sump,
    så ikke tåberne skal hovere over mig.
10 Herre, jeg har intet at sige til mit forsvar,
    for det er jo dig, som straffer mig.
11 Men Herre, jeg kan ikke holde det ud længere,
    jeg ligger knust under din hånd.
12 Når du straffer folk for deres synder,
    bliver de mast som møl.
Mennesket er jo flygtigt som et åndepust.

13 Hør min bøn, Herre, lyt til mit råb!
    Luk ikke ørerne for min gråd.
Jeg er jo blot en fremmed på jorden,
    en gæst på gennemrejse som mine forfædre.
14 Vend din vrede fra mig, Herre,
    så jeg kan opleve glæden igen,
        før jeg skal herfra.”