New American Standard Bible

Mark 1

Preaching of John the Baptist

1The beginning of the gospel of Jesus Christ, the Son of God.

As it is written in Isaiah the prophet:

Behold, I send My messenger [a]ahead of You,
Who will prepare Your way;
The voice of one crying in the wilderness,
Make ready the way of the Lord,
Make His paths straight.’”

John the Baptist appeared in the wilderness [b]preaching a baptism of repentance for the forgiveness of sins. And all the country of Judea was going out to him, and all the people of Jerusalem; and they were being baptized by him in the Jordan River, confessing their sins. John was clothed with camel’s hair and wore a leather belt around his waist, and [c]his diet was locusts and wild honey. And he was [d]preaching, and saying, “After me One is coming who is mightier than I, and I am not fit to stoop down and untie the thong of His sandals. I baptized you [e]with water; but He will baptize you [f]with the Holy Spirit.”

The Baptism of Jesus

In those days Jesus came from Nazareth in Galilee and was baptized by John in the Jordan. 10 Immediately coming up out of the water, He saw the heavens [g]opening, and the Spirit like a dove descending upon Him; 11 and a voice came out of the heavens: “You are My beloved Son, in You I am well-pleased.”

12 Immediately the Spirit *impelled Him to go out into the wilderness. 13 And He was in the wilderness forty days being tempted by Satan; and He was with the wild beasts, and the angels were ministering to Him.

Jesus Preaches in Galilee

14 Now after John had been [h]taken into custody, Jesus came into Galilee, [i]preaching the gospel of God, 15 and saying, “The time is fulfilled, and the kingdom of God [j]is at hand; repent and [k]believe in the gospel.”

16 As He was going along by the Sea of Galilee, He saw Simon and Andrew, the brother of Simon, casting a net in the sea; for they were fishermen. 17 And Jesus said to them, “Follow Me, and I will make you become fishers of men.” 18 Immediately they left their nets and followed Him. 19 Going on a little farther, He saw [l]James the son of Zebedee, and John his brother, who were also in the boat mending the nets. 20 Immediately He called them; and they left their father Zebedee in the boat with the hired servants, and went away [m]to follow Him.

21 They *went into Capernaum; and immediately on the Sabbath He entered the synagogue and began to teach. 22 They were amazed at His teaching; for He was teaching them as one having authority, and not as the scribes. 23 Just then there was a man in their synagogue with an unclean spirit; and he cried out, 24 saying, “What [n]business do we have with each other, Jesus [o]of Nazareth? Have You come to destroy us? I know who You are—the Holy One of God!” 25 And Jesus rebuked him, saying, “Be quiet, and come out of him!” 26 Throwing him into convulsions, the unclean spirit cried out with a loud voice and came out of him. 27 They were all amazed, so that they debated among themselves, saying, “What is this? A new teaching with authority! He commands even the unclean spirits, and they obey Him.” 28 Immediately the news about Him spread everywhere into all the surrounding district of Galilee.

Crowds Healed

29 And immediately after they came out of the synagogue, they came into the house of Simon and Andrew, with [p]James and John. 30 Now Simon’s mother-in-law was lying sick with a fever; and immediately they *spoke to [q]Jesus about her. 31 And He came to her and raised her up, taking her by the hand, and the fever left her, and she [r]waited on them.

32 When evening came, after the sun had set, they began bringing to Him all who were ill and those who were demon-possessed. 33 And the whole city had gathered at the door. 34 And He healed many who were ill with various diseases, and cast out many demons; and He was not permitting the demons to speak, because they knew who He was.

35 In the early morning, while it was still dark, Jesus got up, left the house, and went away to a secluded place, and was praying there. 36 Simon and his companions searched for Him; 37 they found Him, and *said to Him, “Everyone is looking for You.” 38 He *said to them, “Let us go somewhere else to the towns nearby, so that I may [s]preach there also; for that is what I came for.” 39 And He went into their synagogues throughout all Galilee, [t]preaching and casting out the demons.

40 And a leper *came to Jesus, beseeching Him and falling on his knees before Him, and saying, “If You are willing, You can make me clean.” 41 Moved with compassion, Jesus stretched out His hand and touched him, and *said to him, “I am willing; be cleansed.” 42 Immediately the leprosy left him and he was cleansed. 43 And He sternly warned him and immediately sent him away, 44 and He *said to him, “See that you say nothing to anyone; but go, show yourself to the priest and offer for your cleansing what Moses commanded, as a testimony to them.” 45 But he went out and began to proclaim it freely and to spread the news around, to such an extent that [u]Jesus could no longer publicly enter a city, but [v]stayed out in unpopulated areas; and they were coming to Him from everywhere.

Notas al pie

  1. Mark 1:2 Lit before your face
  2. Mark 1:4 Or proclaiming
  3. Mark 1:6 Lit he was eating
  4. Mark 1:7 Or proclaiming
  5. Mark 1:8 The Gr here can be translated in, with or by
  6. Mark 1:8 The Gr here can be translated in, with or by
  7. Mark 1:10 Or being parted
  8. Mark 1:14 Lit delivered up
  9. Mark 1:14 Or proclaiming
  10. Mark 1:15 Lit has come near
  11. Mark 1:15 Or put your trust in
  12. Mark 1:19 Or Jacob
  13. Mark 1:20 Lit after Him
  14. Mark 1:24 Lit What to us and to You (a Heb idiom)
  15. Mark 1:24 Lit the Nazarene
  16. Mark 1:29 Or Jacob
  17. Mark 1:30 Lit Him
  18. Mark 1:31 Or served
  19. Mark 1:38 Or proclaim
  20. Mark 1:39 Or proclaiming
  21. Mark 1:45 Lit He
  22. Mark 1:45 Lit was

Bibelen på hverdagsdansk

Markus 1

Johannes Døber og hans budskab

1Min beretning handler om Jesus, som er Guds Søn og den ventede Messias.

At der skulle komme en forløber for Frelseren, har Gud forudsagt i de profetiske bøger.[a] Der står jo skrevet:

„Jeg vil sende min udsending foran dig.
    Han skal berede vejen for dig.”[b]

og:

„Der lyder en stemme i ødemarken:
‚Ban vej for Herren!
    Gør vejen klar til hans komme!’ ”[c]

Den omtalte udsending var Johannes Døber. Han opholdt sig i de øde egne, og han sagde til folk, at de skulle vende om fra deres ondskab og lade sig døbe for at få tilgivelse for deres synder. Fra Jerusalem og hele Judæaområdet kom folk strømmende til for at se og høre ham. Når de havde bekendt deres synder, døbte han dem i Jordanfloden. Johannes var klædt i en profetkappe vævet af kamelhår, og han havde et læderbælte om livet.[d] Han levede af græshopper og honning fra vilde bier. Hans budskab var: „Der kommer snart en, som har større magt end jeg har. Jeg er end ikke værdig til at knæle ned og løse remmen på hans sandaler.[e] Jeg har døbt jer med vand, men han vil døbe jer med Helligåndens kraft.”[f]

Jesus bliver døbt med vand og Helligånd

Også Jesus tog af sted fra sin hjemby, Nazaret i Galilæa, og kom til Jordanfloden for at blive døbt af Johannes. 10 Da Jesus efter dåben steg op af floden, så han himlen blive åbnet og Helligånden dale ned imod ham som en due. 11 Samtidig lød der en stemme fra himlen: „Du er min elskede Søn, og dig er jeg fuldt ud tilfreds med!”[g]

Fristelsen i ørkenen

12-13 Straks efter sendte Helligånden Jesus ud i ødemarken, hvor han blev i 40 dage. Dér blev han fristet af Satan, og rundt omkring ham lurede de vilde dyr. Bagefter kom nogle engle og sørgede for mad til ham.

Jesus begynder at fortælle om Guds rige

14 Kort tid efter blev Johannes sat i fængsel af kong Herodes,[h] og Jesus begyndte at gå rundt i Galilæa og fortælle om Gud. 15 „Nu er tiden inde!” sagde han. „Nu er Guds rige kommet. I skal ændre jeres indstilling og tro på det glædelige budskab, som jeg bringer jer.”

Jesus udvælger sine første disciple

16 En dag, da Jesus gik langs bredden af Galilæasøen, fik han øje på to mænd, som var i færd med at fiske med kastenet i søen. Det var Simon og hans bror Andreas. 17 „Kom med mig, så skal jeg gøre jer til menneskefiskere!” råbte Jesus til dem. 18 Øjeblikkelig forlod de deres net og fulgte ham som hans disciple.[i]

19 Lidt længere henne på stranden fik Jesus øje på Zebedæusʼ sønner, Jakob og Johannes. De sad i deres båd og rensede nettene. 20 Da Jesus kaldte på dem, gik de straks med ham. De efterlod deres far i båden sammen med de folk, han havde i arbejde.

Jesu autoritet—hans magt over de onde ånder

21 Snart efter nåede Jesus og hans disciple frem til Kapernaum. Da det blev sabbat, gik de ind i synagogen, og Jesus fik anledning til at undervise der. 22 Hans ord gjorde dybt indtryk på de forsamlede, for han talte med en autoritet, som de ikke var vant til fra de skriftlærde.

23 Blandt tilhørerne var der en mand, som var plaget af en ond ånd. 24 Pludselig begyndte den onde ånd i manden at råbe: „Lad os være i fred, Jesus Nazaræer! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er! Du er Guds hellige Søn!”

25 „Ti stille, og kom ud af ham,” befalede Jesus. 26 Den onde ånd fik manden til at ryste voldsomt og fór så skrigende ud af ham.

27 De tilstedeværende blev grebet af forfærdelse og begyndte at diskutere, hvad der var sket: „Hvad er det her for noget? Det er en helt ny måde at undervise på, og sikken en autoritet han har. Selv de onde ånder adlyder ham!” 28 Det, der var sket, rygtedes hurtigt ud over hele den del af Galilæa.

Jesus viser sin magt til at helbrede alle mulige sygdomme

29 Da mødet i synagogen var forbi, gik Jesus, Jakob, Johannes og Andreas med Simon hjem. 30 Det viste sig, at Simons svigermor lå syg med feber, og det fortalte de Jesus. 31 Jesus gik straks hen til hende, tog hendes hånd og hjalp hende op. Feberen forsvandt med det samme, og hun gik i gang med at sørge for mad til dem.

32 Da solen var gået ned, og sabbatten dermed var forbi,[j] bragte man en masse syge og dæmonbesatte mennesker til Jesus. 33 Næsten hele byen stimlede sammen uden for huset. 34 Jesus helbredte mange mennesker, der havde forskellige sygdomme. Desuden uddrev han mange onde ånder, men han tillod dem ikke at røbe, hvem han var.[k]

Jesus fortsætter med at fortælle om Gud og helbrede i hele Galilæa

35 Næste morgen stod Jesus op længe før daggry og gik alene ud til et øde sted for at bede. 36 Simon og de andre gik noget senere ud for at lede efter ham. 37 Da de fandt ham, sagde de: „Alle folk spørger efter dig.” 38 „Lad os tage hen til de andre landsbyer,” sagde Jesus. „De skal også høre det budskab, jeg er kommet for at fortælle.”

39 Så vandrede Jesus gennem hele Galilæa og fortalte sit budskab i synagogerne, og han befriede mange mennesker fra dæmonernes magt.

Jesus helbreder en spedalsk mand

40 En dag kom der en spedalsk[l] mand til Jesus. Han faldt på knæ og bad indtrængende om at blive helbredt. „Hvis du vil, kan du gøre mig rask!” sagde han. 41 Jesus fik dyb medlidenhed med ham, rakte hånden ud og rørte ved ham. „Det vil jeg!” sagde Jesus. „Bliv rask!” 42 I samme øjeblik forsvandt spedalskheden. Manden var totalt helbredt. 43 Jesus sagde da til ham: 44 „Lad være med at fortælle det her til nogen. Men gå hen og lad dig undersøge af en præst, så du kan blive erklæret rask. Husk at medbringe den offergave, som Toraen foreskriver for spedalske, der er blevet helbredt.”

45 Men da manden gik derfra, råbte han til højre og venstre, at han var blevet helbredt. Folk stimlede nu sammen i store klynger omkring Jesus, og fra den dag var det umuligt for ham at gå ubemærket ind i en by. Han opholdt sig på øde steder, men selv dér kom folk til ham alle vegne fra.

Notas al pie

  1. 1,2 Nogle håndskrifter siger „profeten Esajas” i stedet for „profeterne” (dvs. de profetiske bøger).
  2. 1,2 Mal. 3,1a.
  3. 1,3 Es. 40,3 LXX.
  4. 1,6 Denne særlige påklædning var den samme som profeten Elias havde, og den kendetegnede ham som profet. Se 2.Kong. 1,8.
  5. 1,7 At tage gæsternes sandaler af og vaske deres fødder var den ringeste slaves arbejde.
  6. 1,8 Se noten til Matt. 1,18.
  7. 1,11 Kan muligvis også oversættes: „Jeg glæder mig over dig.” Det græske ord, som her er brugt, betyder egentlig „acceptere nogen eller noget som værende godt”. Det henviser ofte til at gøre Guds vilje, at gøre det, som Gud fuldt ud kan acceptere og stå bag ved.
  8. 1,14 Herodes Antipas, en søn af Herodes den Store.
  9. 1,18 I datidens kultur foregik undervisningen ofte ved, at man fulgte en mester og lærte gennem eksemplets magt. En discipel er altså mere en lærling end en studerende. Derfor kalder lærlingene og andre mennesker ofte Jesus for „mester”.
  10. 1,32 På sabbatsdagen havde jøderne ikke lov til at udføre noget fysisk krævende arbejde og måtte kun gå en kort distance. Sabbatten strakte sig fra fredag ved solnedgang til lørdag ved solnedgang.
  11. 1,34 Se vers 24. Ånderne vidste udmærket, at Jesus var den ventede Messias, Guds egen Søn, men hvis det blev almindeligt kendt på dette tidlige tidspunkt, ville det lægge hindringer i vejen for det arbejde, Jesus var kommet for at udføre.
  12. 1,40 Det vides ikke med sikkerhed, om det var den samme sygdom, man i dag kender som spedalskhed. Muligvis dækker udtrykket over flere smitsomme hudsygdomme. I alle tilfælde blev sådanne mennesker afsondret fra samfundet og betragtet som „urene” mennesker. De skulle bo uden for byerne, og ingen turde røre ved dem af frygt for smittefaren.