Tercer discurso de Job
1Job entonces respondió:
2«Aunque sé muy bien que esto es cierto,
¿cómo puede un mortal justificarse ante Dios?
3Si uno quisiera disputar con él,
de mil cosas no podría responderle una sola.
4Profunda es su sabiduría, vasto su poder.
¿Quién puede desafiarlo y salir bien librado?
5Él mueve montañas sin que estas lo sepan,
y en su enojo las trastorna.
6Él remueve los cimientos de la tierra
y hace que se estremezcan sus columnas.
7Reprende al sol y su brillo se apaga;
eclipsa la luz de las estrellas.
8Él se basta para extender los cielos;
somete a su dominio las olas del mar.
9Él creó la Osa Mayor y el Orión,
las Pléyades y las constelaciones del sur.
10Él realiza maravillas insondables,
portentos que no pueden contarse.
11Si pasara junto a mí, no podría verlo;
si se alejara, no alcanzaría a percibirlo.
12Si de algo se adueñara, ¿quién lo haría desistir?
¿Quién puede cuestionar sus actos?
13Dios no contiene su enojo;
aun Rahab y sus secuaces se postran a sus pies.
14»¿Cómo entonces podré yo responderle?
¿Dónde hallar palabras para contradecirle?
15Aunque fuera yo inocente, no puedo defenderme;
de mi Juez solo puedo pedir misericordia.
16Y aunque lo llamara y me respondiera,
no creo que me concedería audiencia.
17Me despedazaría con una tormenta
y por la menor cosa multiplicaría mis heridas.
18No me dejaría recobrar el aliento;
más bien, me saturaría de amargura.
19Si de fuerza se trata, ¡él es más poderoso!
Si es cuestión de juicio, ¿quién lo9:19 lo (LXX); me (TM). hará comparecer?
20Aun siendo inocente, me condenará mi boca;
aun siendo íntegro, resultaré culpable.
21»Soy íntegro, pero ya no me importa;
tengo en poco mi propia vida.
22Todo es lo mismo; por eso digo:
“Al íntegro y al malvado destruye por igual”.
23Si alguna plaga acarrea la muerte repentina,
él se burla de la angustia del inocente.
24Si algún malvado se apodera de un terreno,
él tapa los ojos a los jueces.
Si no lo hace él, ¿entonces quién?
25»Transcurren mis días con más rapidez que un corredor;
vuelan sin que hayan conocido la dicha.
26Se deslizan como barcas de papiro,
como veloces águilas al caer sobre su presa.
27Si acaso digo: “Olvidaré mi queja,
cambiaré de expresión, esbozaré una sonrisa”,
28me queda el miedo de tanto sufrimiento,
pues bien sé que no me consideran inocente.
29Y ya que me tienen por culpable,
¿para qué voy a luchar en vano?
30Aunque me bañe con jabón9:30 jabón. Alt. nieve.
y me limpie las manos con lejía,
31tú me lanzarás al muladar,
¡y hasta mis ropas me aborrecerán!
32»Dios no es hombre como yo,
para que le responda y juntos comparezcamos ante un tribunal.
33¡No hay un mediador aquí
que decida el caso entre nosotros dos!
34¡No hay quien aleje de mí la vara de Dios
para que ya no me asuste su terror!
35Quisiera hablar sin temor,
pero no puedo hacerlo.
Jobs tredje tale: Et svar til Bildad
1Job gav Bildad følgende svar:
2„Du kan have ret i, hvad du siger,
for ingen kan retfærdiggøre sig over for Gud.
3Hvis man stævnede Gud for retten,
ville man aldrig klare frisag.
4Hans visdom og magt er grænseløs.
Ingen slipper godt fra at trodse ham.
5Han flytter bjerge så let som ingenting,
vælter dem omkuld i sin vrede.
6Han rusker i jorden, så den skælver,
ryster i hele sin grundvold.
7Han kan befale, at solen ikke skal stå op,
og at stjernerne skal indhylles i mørke.
8Det var ham, der udspændte himmelbuen,
og han kan gå på havets bølger.
9Han skabte Storebjørn og Orion,
Syvstjernen og Dyrekredsen.
10Han udfører utrolige mirakler
og gør talløse undere.
11Han bevæger sig lydløst og usynligt,
man hverken ser eller hører ham.
12Han tager, hvad han vil have,
og hvem tør sige: ‚Det må du ikke!’
13Gud holder ikke sin vrede tilbage,
ingen menneskelig magt kan standse ham.9,13 Ordret: „Selv Rahabs hjælpere må bøje sig”. Rahab er muligvis et søuhyre og kan symbolsk pege på den egyptiske stormagt.
14Hvordan skulle jeg kunne forsvare mig,
retfærdiggøre mig overfor ham?
15Selvom jeg mener, jeg er uskyldig,
kan jeg ikke gå i rette med ham.
Jeg må nøjes med at bede ham om nåde.
16Hvis jeg stævnede ham for retten,
mon han så ville høre på min klage?
17Han har udløst en orkan over mig
og givet mig sår på sår uden grund.
18Jeg har knap tid til at trække vejret,
før jeg oplever nye lidelser.
19Ingen kan måle sig med ham i styrke.
Hvem har magt til at anklage ham i retten?
20Selv om jeg måske var uskyldig,
ville min optræden i retten dømme mig.
21Jeg mener, jeg er uskyldig,
men hvem tør bedømme sig selv?
Mit liv har ikke længere nogen værdi.
22Derfor siger jeg: ‚Det kan være lige meget nu.
Gud straffer åbenbart uskyldige såvel som skyldige.’
23Når pisken pludselig slår til,
ignorerer han de uskyldiges fortvivlede råb.
24Når et land falder i en ond mands magt,
bliver dets dommere blinde for retfærdigheden.
Hvis det ikke er Gud, der står bag,
hvem er det så?
25Jeg ser dagene passere forbi som en hurtigløber,
de iler af sted uden at give mig nogen glæde.
26De glider forbi som sivbåde,
som ørne, der haster efter bytte.
27Hvad nu hvis jeg sagde: ‚Jeg vil glemme min smerte,
tage smilet på og se glad ud.’
28Ville det mon standse mine lidelser?
Nej, for i dine øjne, oh, Gud, er jeg åbenbart skyldig.
29Hvis jeg allerede er dømt skyldig,
hvad hjælper det så, at jeg forsvarer mig?
30Ja, selv om jeg vaskede mit ansigt i sne
og skrubbede mine hænder med skurepulver,
31ville du dog straks dyppe mig i mudder,
så mit tøj ville skamme sig over mig.
32Du er jo ikke et menneske som jeg,
derfor kan vi ikke mødes i retten.
33Var der dog bare en mellemmand,
der kunne skabe forsoning imellem os,
34en der kunne fjerne Guds straf over mig,
så jeg ikke skulle leve i angst for hans vrede,
35så jeg kunne tale med Gud uden at frygte.
Men det kan jeg umuligt opnå alene.
