Nkwa Asem

Nnwom 44

Ogye ho mpaebɔ

1Yɛate wɔ yɛn ankasa yɛn asom, O Onyankopɔn. Yɛn nenanom aka ho asɛm akyerɛ yɛn; nneɛma akɛse a woyɛe wɔn bere so no nyinaa, wɔaka akyerɛ yɛn; saa tete mmere no: sɛnea wopamoo abosonsomfo na wobɔɔ wo nkurɔfo atenase wɔ wɔn asase so no, sɛnea wotwee aman foforo aso, na womaa wo de nyaa nkɔso no. Wo nkurɔfo amfa wɔn nkrante na edii asase no so. Ɛnyɛ wɔn tumi so na wɔnam dii so. Wo tumi ne w’ahoɔden, ɔka a wokae se wobɛba hɔ no na ɛdaa ɔdɔ a wodɔ wɔn no adi.

Woyɛ me hene ne me Nyankopɔn; wokyɛ wo nkurɔfo nkonimdi, na yɛnam wo tumi so di yɛn atamfo so. Memfa me ho nto m’agyan anaa me nkrante so sɛ ennye me nkwa. Nanso woagye yɛn afi yɛn atamfo nsam adi wɔn a wɔtan yɛn so.

Yɛbɛkamfo wo daa na yɛada wo ase daa daa. Nanso afei woatwe wo ho sɛ wonni yɛn so. Afei wo ne yɛn asraafodɔm no nkɔ bio. 10 Woama yɛaguan yɛn atamfo ama wɔafa yɛn agyapade. 11 Woama kwan ama wɔakum yɛn sɛ nguan. Wopetee yɛn amanfrafo nkurow so. 12 Wotɔn wo ara wo nkurɔfo aboɔmmerɛw sɛnea wɔn ho nni mfaso biara. 13 Yɛn afipamfo huu nea woyɛɛ yɛn, na wodii yɛn ho fɛw, serewee. 14 Woama yɛn anim agu ase wɔ aman anim. Wɔwosow wɔn ti de serew yɛn. 15 Daa na m’anim agu ase. Ahohora adura me 16 fi m’atamfo ne wɔn a wokyi me kasatia mu.

17 Eyinom nyinaa aba yɛn so, nanso yɛn werɛ mfi wo, na yemmuu apam a wo ne yɛn hyehyɛe no nso so. 18 Yennii wo huammɔ. Yemmuu wo mmara so. 19 Nanso wugyaa yɛn wɔ nkekaboa mu a mmoa biara mfi baabi. Wugyaa yɛn sum kabii mu. 20 Sɛ yegyaee yɛn Nyankopɔn som kɔsom anyame foforo bi a, 21 anka nea ɛbɛyɛ biara wubehu. Efisɛ, wunim yɛn nsusuwii. 22 Nanso wo nti na daa nyinaa wokum yɛn sɛ nguan no.

23 Keka wo ho, Awurade! Adɛn nti na woada? Sɔre! Nnyaw yɛn afebɔɔ saa! 24 Adɛn nti na wode wo ho ahintaw yɛn? Mma wo werɛ mmfi yɛn amanehunu ne yɛn haw! 25 Wɔapɛkyɛw yɛn wɔ fam. Yegu mfutuma mu a wodi yɛn so. 26 Bɛboa yɛn! Esiane ɔdɔ a wodɔ yɛn daa nti, gye yɛn nkwa.

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 44

Bøn efter et nederlag i krigen

1Til korlederen: En visdomssang af Koras slægt.

Gud, vi har hørt om de mange undere,
    du gjorde for vore forfædre i gamle dage.
Du drev Kanaʼans folk bort
    og lod dit folk bosætte sig i deres land.
De indtog ikke landet i egen kraft,
    men du var med dem og hjalp dem.
Du er vor Konge og Gud.
    Giv fortsat sejr til dit folk.
Med din hjælp får vi fjenderne under fod,
    i dit navn besejrer vi vore modstandere.
Vi stoler ikke på bue og sværd,
    for det er dig, der giver os sejr over fjenderne.
Vi er stolte af at tilhøre dig, Gud,
    vi vil prise dit navn for evigt.

10 Hvordan kan det så være, at vi tabte slaget?
    Hvorfor var du ikke med os i krigen?
        Hvorfor har du forkastet os?
11 Du tillod fjenden at drive os på flugt.
    De plyndrede hele vores hær.
12 Du udleverede os som får, der skal slagtes.
    Du spredte os rundt blandt fremmede folk.
13 Du solgte os for en slik,
    regnede os ikke for noget.
14 Vi blev til grin for nabofolkene,
    de spotter og håner os.
15 Selv fjerne folkeslag ler ad os
    og ser på os med foragt.
16 Vi føler os totalt ydmyget,
    overvældet af skam.
17 Vore fjender ser ned på os
    og udslynger hån og spot.
18 Hvordan kunne det ske, Gud?
Vi har da ikke svigtet dig
    eller overtrådt den pagt, du oprettede med os.
19 Vi har ikke været utro imod dig,
    men har adlydt de bud, du gav os.
20 Og dog blev vores by lagt i ruiner,
    du sendte mørke og død over os.
21 Hvis vi var holdt op med at tilbede dig, Gud,
    og havde dyrket afguder i stedet,
22 ville du da ikke vide besked?
    Du kender jo vore inderste tanker.
23 Men på trods af, at vi tilhører dig,
    er vi i livsfare hver eneste dag.
        Vi er som får, der er på vej til slagtning.
24 Vågn op, Herre, hvorfor sover du?
    Rejs dig, forkast os ikke længere!
25 Hvorfor ser du den anden vej
    og ignorerer vores nød og sorg?
26 Vi ligger med ansigtet i støvet,
    vore kroppe klæber til jorden.
27 Grib ind, Herre, kom os til hjælp!
    Red os i din trofasthed og nåde.