Diospaj Espíritu pushachun saquichij
1Cunanca caita uyaichij: Cristo Jesus-huan shujlla cajcunataca, ña mana jatun llaquiman cachangachu. Paicunaca, ña mana quiquin aicha munashca shina causancunachu, ashtahuanpish Diospaj Espíritu munashca shinami causancuna. 2Cristo Jesus-huan shujlla cajcunaman causaita cuj Diospaj Espíritu mandashcami, ñucataca jucha mandacunmantapish, huañuimantapish cacharichirca. 3Juchaman apajlla aichayuj cajpimari, Mandashcaca mana cacharichi tucurca. Chaimantami Taita Diosca, Paipaj quiquin Churita juchayujcunapaj aicha shina aichayuj tucushpa, gentecunapaj juchamanta huañuchun cacharca. Chashnami Diosca, ñucanchij juchataca, Paipaj aichapi tucuchishpa chingachirca. 4Dios Mandashcapi nishca shina ñucanchij causai tucuchunmi, chashnaca rurarca. Chaimantami ñucanchijca, ña mana quiquin aicha munashca shina causanchij. Ashtahuanpish Diospaj Espíritu munashca shinami causacunchij.
5Aicha munashcallata rurashpa causajcunaca, quiquin aichapajllami yuyancuna. Ashtahuanpish Diospaj Espiritupaj cajcunaca, Diospaj Espíritu yuyachishcatami catincuna. 6Aicha munaicunaca, huañuillamanmi chayachin. Ashtahuanpish Diospaj Espíritu yuyachishcata catinaca, huiñai causaitapish, sumaj causaitapishmi cun. 7Chaimanta, aicha yuyachishcata ruranaca, Diospimi pʼiñaipi churan. Aichaca Dios Mandashcata mana caźunachinchu, manataj caźui tucunpishchu. 8Chaimantami, quiquin aicha munashcallata rurashpa causajcunaca, Taita Diostaca mana cushichi tucun.
9Ashtahuanpish cancunaca, Diospaj Espíritu cancunapi causacujpitajca, ña mana quiquin aicha munashca shinachu causanguichij. Ashtahuanpish Diospaj Espíritu yachachishca shinami causacunguichij. Maijanpish Cristopaj Espirituta mana charijca, mana paipajchu. 10Cutin Cristo cancunapi causacujpipish, aichaca juchayuj cashcamanta huañungatajmi. Shina cajpipish, Diosllataj ima juchachina illajta rurashpa chasquishcamantami, cancunapaj espirituca causacun. 11Huañushcacunapaj chaupimanta Jesusta causachij Diospaj Espiritumi cancunapi causacun. Huañushcacunapaj chaupimanta Cristo Jesusta causachij Pai Diosllatajmi, cancunapi causacuj Paipaj Espirituhuan cancunapaj huañuj aichatapish causachinga.
12Chai tucuimantaca huauqui, panicuna, ñucanchij causaitaca Paiman cunatajmi canchij. Ña mana aichapajtaca rurashpa causanachu canchij. 13Quiquin aicha munashca shina causacushpaca, huañunguichijmi. Ashtahuanpish Diospaj Espirituhuan tucushpa, aicha munaicunata huañuchishpaca, causanguichijmi. 14Diospaj Espíritu pushachun saquijcunallami, Diospaj huahuacunatajca. 15Chaimanta cancunaca, mana huatashpa charij espirituta chasquircanguichijchu. Ashtahuanpish Diospaj quiquin huahuata ruraj Espiritutami chasquircanguichij. Paimantami Taita Diostaca: (“¡Abba!”) “¡Ñuca Yayito!” nishpa, caparishpa mañacunchij. 16Diospaj Espiritullatajmi: “Taita Diospaj huahuacunami canguichij” nishpa, ñucanchij espirituman huillacun. 17Diospaj huahuacuna cashpami, Taita Dios charishcacunata japina canchij. Cristoman cushcatamari, ñucanchijmanpish chaupinga. Cristo shinallataj llaquita apashpaca, pai shinallatajmi sumajyachishca cashun.
Shamuj causaipi cushicunatami shuyanchij
18Shina cajpica, cai causaipi apacushca llaquicunaca, shamuj causaipi ñucanchijta Dios sumajyachinahuan chʼimbapurajpica, ima mana canchu. Chaitatajca allimi yachani. 19Diospaj huahuacunata chashna sumajyachijtaca, tucui imallata Dios rurashcacunami ricunaihuan chaparacuncuna. 20Tucui imallata Dios rurashcacunaca, mana quiquin munaimantachu yanga tucurcacuna. Ashtahuanpish Dios pai mushujyachijta chai yuyai shuyachunmi, paillataj chashna rurarca. 21Dios rurashca tucui ima tiyajcunallatajmi, chingarinapajlla huatashca tiyacunmanta cacharichishca canga. Tucui chaicunatami, Diospaj huahuacunata shinallataj cacharichishpa sumajyachishca canga. 22Dios rurashca tucui imalla tiyajmi, huachacuj huarmi achcata nanachicuj shina, cunancama llaquicunahuan, ‘¡Ai!’ nicujta ricunchij. 23Mana chaicunallachu ‘¡Ai!’ nicun, ñucanchijpishmari ñucanchij shungupica ‘¡Ai!’ nicunchij. Ña Diospaj Espirituta charij, Paipaj huahuacuna cashpapish, ñucanchij aichatapish mushujyachishpa quishpichichunmari shuyacunchij. 24Chai yuyailla shuyacuchunmi, ñucanchijtaca quishpichihuashca. Chai shuyacushcata ñahuihuan ricushpa charicujpica, ¿ima shuyanataj tiyanmanri? Pipish pai shuyacushcata ña charishpaca, ¿imatataj ashtahuanca shuyanmanri? 25Manaraj ricushcata shuyacushcamantami, cʼuyaj shunguhuan, chai yuyai chaparacunchij.
26Shinallataj ñucanchij irquicuna cajpimi, Diospaj Espiritullataj imatapish yachachicun. Diosta imata mañanallatapish mana yachajpimi, Diospaj Espiritullataj ‘¡Ai!’ nishpa, ñucanchijmantaca, mana rimai tucushca shimicunahuan Diostaca mañaracun. 27Ashtahuanpish shungu yuyashcata yachaj Diosca, Paipaj Espíritu imata mañashcataca yachanmari. Diospaj Espirituca, Taita Dios munashca shinamari Paipajlla cajcunamantaca mañaracun.
Ñucanchij quiquin mishashcatapish yallimi charinchij
28Taita Diosta cʼuyajcunapajca, tucui imapish allipajmi shamun. Paicunaca, Dios imapaj agllasha nishca shinataj agllashcacunami. 29Taita Diosca ñaupamantami Pai rijsishcacunataca, Paipaj Churiman rijchajcuna cachun chʼicanyachirca. Cai tucui huauqui panicunapurapi, Pai punta Churi cachunmi chashna rurarca. 30Ñaupaman Pai chʼicanyachishcacunallatatajmi cayarca. Chai cayashcacunatami, ima juchachina illajta rurarca. Ima juchachina illajta rurashcacunatami sumajyachircapish.
31Pai chashna rurashcataca, ¿ima nishuntaj? Taita Dios ñucanchijhuan cajpica, ¿pitaj ñucanchijtaca imata ningari? 32Diosca Paipaj quiquin Churitaca, mana mitsashpa tucui ñucanchijmanta huañuchun curcallamari. Paitapish mana mitsashca jahuaca, ¿manachu ñucanchijmanca tucui ima allitapish cungalla? 33Taita Dios agllashcacunataca, ¿pitaj imata juchachingari? Paicunataca, Diosllatajmari ima juchachina illajta rurashca. 34Jatun llaquimanca, ¿pitaj cachai tucungari? Cristomari ñucanchijmanta huañurca. Cunacarin causarishpa, Taita Diospaj alli ladopi tiyashpamari, ñucanchijmanta mañaracun. 35Cristopaj cʼuyaimantaca, ¿ima llaquichu, ima manchaichu, pʼiñajcuna llaquichishcachu, yaricaichu, churana illaichu, llaqui japinallapi puricuichu, huañuchijcuna manchachishcachu, pitaj anchuchi tucungari? 36Dios Quillcachishcapipish cashnami nin:
«Canmantami punllanta huañuchisha nishca purinchij.
Huañuchinapaj japishca ovejacunata shinami,
ñucanchijtaca charincuna» ninmi.
37Cai tucui llaquicuna japijpipish, ñucanchijta cʼuyaj Cristomantami ima mana tucushpa, tucuita mishanchij. 38Chaimanta caitaca allimi yachani: Huañuipish, causaipish, angelcunapish, mandacuj supaicunapish, pushaj umacunapish, cunan punllacunapish, shamuj punllacunapish, 39jahuamanta cashpa, allpa ucumanta imacuna cashpa, Dios rurashca ima shujtajcunapish, Apunchij Cristo Jesusmanta Taita Dios ñucanchijta cʼuyacujmantaca, manataj anchuchi tucungachu.
Nyt liv ved Guds Ånds kraft
1Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, der tilhører Jesus Kristus. 2For gennem Kristus er jeg8,2 Nogle græske håndskrifter har ordet „jeg”, mens andre har „du”, og andre igen siger „vi”. Det giver ingen forskel i meningen, da „jeg” stadig er repræsentativt som i kap. 7. blevet sat fri ved den Ånds kraft, som bringer liv, og jeg lever ikke længere under syndens lov, som bringer død. 3Loven var ikke stærk nok til at sejre over menneskets syndige natur, men Gud gav os sejr. Han sendte jo sin egen Søn ind i denne verden, for at han skulle leve under samme vilkår, som vi syndige mennesker levede under, og han gjorde ham til syndebuk for os alle. På den måde blev synden, som var i mennesket, dømt til døden. 4Derfor kan vi, som nu lever under Åndens ledelse—og ikke under syndens herredømme—opfylde lovens gode hensigt. 5De, der lever under syndens herredømme, tænker i syndens tankebaner, mens de, der lever under Åndens ledelse, tænker i Åndens tankebaner. 6Syndens tanker fører til død, men Åndens tanker fører til liv og fred. 7Synd er nemlig oprør og fjendskab mod Gud. Synden hverken vil eller kan underordne sig Guds vilje, 8og de, der lever et liv styret af synden, kan ikke behage Gud. 9I, derimod, er ikke styret af synden, men af Ånden, hvis ellers Guds Ånd bor i jer. Men de, som ikke har Kristi Ånd, hører ikke Kristus til.
10Når Kristus bor i jer, skal legemet ganske vist dø engang, fordi synden bragte døden ind i verden, men Ånden giver nyt liv, fordi Kristus tog straffen for al synd på sig selv. 11Og da Guds Ånd bor i jer, vil han, som oprejste Jesus fra de døde, også oprejse jeres dødelige legemer til sin tid og give jer det evige liv.
12Altså, kære venner, da synden ikke længere har magt over jer, skal I ikke leve et syndigt liv. 13Det syndige liv straffes med døden. Men hvis I ved Åndens kraft sætter en stopper for de syndige handlinger, skal I få det evige liv.
Vi er Guds elskede børn
14Alle, som bliver ledt af Guds Ånd, er Guds børn. 15Den Ånd, I har fået, gør jer ikke til slaver, for så kom I blot igen til at leve et liv i frygt. Nej, Guds Ånd gør det klart for jer, at I er Guds børn. Det er Guds Ånd i os, der gør, at vi kan kalde ham vores far. 16Det er Guds Ånd, der bekræfter over for vores egen ånd, at vi virkelig er Guds børn.
Guds herlighed bliver os til del
17Da vi nu er blevet børn af Gud, som Kristus er det, kan vi regne med at få del i alt det, som Gud vil give sine børn. Er vi parate til at lide, som Kristus led, kan vi også regne med at få del i den samme herlighed, som han fik del i. 18De lidelser, vi skal igennem her og nu, regner jeg ikke for noget i sammenligning med den herlighed, som vi skal opleve engang. 19Alt, hvad Gud har skabt, længes efter at få del i den herlighed, som hans børn engang skal få. 20Hele skaberværket lever under håbløshedens åg, ikke fordi det ønskede det, men fordi Gud måtte straffe de første menneskers ulydighed. Dog er der håb. 21Alt det skabte vil engang blive sat fri fra den nuværende forgængelighed og død og få del i den herlige frihed, som Guds børn skal opleve. 22Vi ved, at alt det skabte til stadighed stønner og vrider sig som i veer. 23Selv vi, der har fået Guds Ånd som en forsmag på den kommende herlighed, stønner og sukker, mens vi med længsel venter på at få en ny og udødelig krop og på at modtage alt, hvad Gud har til os som sine elskede børn. 24Vi fik et fantastisk håb, da vi kom til tro. Man behøver jo ikke at håbe på det, man ser foran sig. 25Men når vi håber på det, vi endnu ikke har set, så gør vi det med udholdenhed og stor forventning.
26Desuden kommer Helligånden os til hjælp i vores magtesløshed, for vi ved ikke, hvordan vi bedst kan bede til Gud. Men så træder Ånden til og beder med dybe suk, som ikke kan udtrykkes i ord. 27Gud kender det inderste i hjertet og ved, hvad Helligånden har i tanke, for Ånden beder inderligt på vores vegne og efter Guds vilje. 28Og vi ved, at Gud kan få det bedste ud af alting, når det gælder dem, der elsker ham—dem, som han har besluttet at kalde. 29Han kendte dem i forvejen, og han har bestemt, at de skal komme til at ligne hans Søn, så Jesus kan være den første af mange søskende. 30Dem, Gud i forvejen har vedkendt sig, har han også kaldet. Og dem, han har kaldet, har han også frikendt, og dem, der er frikendt, får del i hans herlige og evige liv.
Guds kærlighed overvinder alt
31Behøver jeg at sige mere? Når Gud er med os, hvem kan da besejre os? 32Gud ofrede sin egen søn for os! Når han har givet os så stor en gave, mon han så ikke også vil give os, hvad vi ellers har brug for? 33Når Gud har frikendt sine børn, hvem har så ret til at anklage dem? 34Når Kristus er død for os, hvem vover så at fordømme os? Ikke alene døde Kristus for os, men han blev oprejst fra de døde og sidder nu ved Guds højre hånd og beder inderligt for os. 35Intet kan skille os fra Kristi kærlighed, det være sig lidelser, vanskeligheder eller forfølgelse, sult eller fattigdom, fare eller død. 36Selvom Skriften lover os modgang, når den siger: „Vi er i livsfare hver eneste dag. Vi er som får, der er på vej til slagtning”,8,36 Sl. 44,23. 37så kommer vi igennem det hele sejrende, fordi Kristus i sin kærlighed giver os styrke. 38-39Jeg er overbevist om, at intet i hele universet kan skille os fra Guds kærlighed—hverken engle eller åndsmagter, hverken det, som eksisterer nu, eller det, som vil komme i fremtiden, hverken himmelrummets eller havdybets kræfter. Nej, intet i livet—end ikke døden—kan rive os ud af den kærlighed, som Gud har vist os gennem Jesus Kristus, vores Herre!
