Mushuj Testamento Diospaj Shimi

Mateo 9:1-38

Mana cuyurij ungushca runatami Jesús alliyachishca

(Mar 2:1-12; Luc 5:17-26)

1Chai qʼuipami Jesusca, barcopi yaicushpa cuchata cutin chʼimbashpaca, Pai causashca pueblollamantaj chayarca. 2Chaiman chayajpica, mana cuyurij ungushca runatami chacanapi apamurcacuna. “Alliyachingami” nishpa, tucui shunguhuan paicuna crishcata ricushpami Jesusca, chai ungushca runataca:

—Huahua, ama manchaichu. Cambaj juchacunataca, ñami anchuchini— nirca.

3Mandashcata yachachijcunapuramanta maijancuna chaita uyashpaca: “Cai runaca, Dios tucushpamari chashna nicun” ninacurcacunami. 4Paicuna chashna yuyacujta yachashpami, Jesusca cashna nirca:

—¿Ima nishpataj chashna millaita yuyacunguichij? 5¿‘Cambaj juchacunata anchuchinimi’ ninachu, mana cashpaca: ‘Jatari, puri’ ninachu? ¿Ima ninataj ashtahuan jahualla? 6Runa Aichayuj ñucataca, juchacunata anchuchij cachun cai pachaman Dios cachashca cashcata cunanmi ricuchisha— nishpami, mana cuyurijta ruraj ungüihuan caj runataca cashna nirca:

—¡Jatari, canta huandumushcata apashpa huasiman rilla!— nirca.

7Jesús chashna nijpica chai runaca, jatarishpa huasiman rircallami. 8Chashna alliyachijta tucui ricujcunaca achcata mancharishpami, chai rurai tucunata runacunaman cushcamanta, Diostaca alli nircacuna.

Jesusca Mateotami ‘Ñucata cati’ nishca

(Mar 2:13-17; Luc 5:27-32)

9Jesusca chaimanta rishpaca, Mateo shuti runatami, impuestota japinapi tiyacujta ricurca. Paita ricushpaca:

—Ñucata cati— nijpica, Mateoca jatarishcahuan Jesusta catishpa rircallami.

10Mateopaj huasiman rishpami, Jesusca, Paipaj yachacujcunandij chaipi micucurca. Impuestota japij achca runacunapish, juchayujcunapish chaiman chayashpami, paicunahuan micucurcacuna. 11Chaita fariseocuna ricushpami, Jesuspaj yachacujcunataca:

—¿Ima nishpataj cancunapaj Yachachijca, impuestota japijcunahuan, juchayujcunahuanpish micucun?— nishpa tapurcacuna.

12Shina nicujta Jesús uyashpaca, cashnami nirca:

—Mana ungushca cajcunaca, mana pi jambijta mashcanchu, ungushcacunallami mashcancuna. 13Dios Quillcachishcapica: “Animalcunata huañuchishpa ñucaman cushpa rupachinapaj randica, shujtajcunata llaquij caichigari. Ñucaca chashna cachunmi munani” ninmi. Richij, chashna nishcataraj yachamugrichij. Ñucaca, cashcata rurajcunataca mana cayaj shamurcanichu, ashtahuanpish juchayujcunatamari, llaquirishpa Diospajman cutirichun cayaj shamurcani— nircami.

Ima shina ayunanatami yachachishca

(Mar 2:18-22; Luc 5:33-39)

14Chai qʼuipami, Bautiźaj Juanpaj yachacujcuna Jesuspajman shamushpaca:

—Fariseocunapish, ñucanchijpish tauca cutinmari ayunanchij. Cambaj yachacujcunaca, ¿ima nishpataj mana ayunancuna?— nishpa tapurcacuna.

15Chashna tapujpi, Jesusca cashnami nirca:

—Bodapi cajcunaca, novio paicunallahuantaj cajpica, ¿maitataj llaquilla cangari? Cusa illajlla saquirina punllacuna chayamungami. Chaipimi ayunangacuna.

16Pipish mauca churanataca, mana mushuj linsohuan llachapashpa siranchu. Chashna rurajpica, mushuj linsoca mauca churanataca ashtahuanmi lliquinman. 17Shinallataj cunanlla rurashca vinotapish, mauca capachocunapica pi mana churanchu. Mushuj vinota mauca capachopi churajpica, capachopish lliquirin, vinopish tallirinllami. Chaimantami llullu vinotaca, capachocunapish vinopish ama ima tucuchun, mushuj capachocunapi churancuna— nircami.

Jairopaj ushushitaca causachishca, yahuar cacharirishca huarmitaca alliyachishcami

(Mar 5:21-43; Luc 8:40-56)

18Jesús chashna yachachicujpirajmi, mandaj runaca paipajman shamurca. Chai runaca, Paipaj ñaupajpi pambacama cumurishpami cashna nirca:

—Ñuca ushushica cunanllamari huañun. Jacupaiari, paipaj jahuapi Cambaj maquita churajpica, causaringallami— nircami.

19Shina nijpica jatarishcahuanmi Jesusca, Paipaj yachacujcunandij chai runahuan rirca. 20Ñanta ricujpimi, Jesuspaj churana chupapica, huashamanta maquihuan shuj huarmi tuparirca. Chai huarmica, chunga ishqui huatatami yahuar cacharirishpa ungushca carca. 21Paica: “Jesuspaj churanapi tuparishpalla alliyashallami” yuyashpami tuparirca. 22Jesusca tigrarishpa chai huarmita ricushpaca, cashnami nirca:

—Huahua, ama manchaichu. Ñuca alliyachinata crishcamantami alliyashcangui— nircami.

Shina nijpica chai huarmica, ña alliyarcallami.

23Chai mandajpaj huasiman Jesús chayashpaca, huacacujcunatapish, flautapi tocajcunatapishmi ricurca. 24Paicunataca:

—Caimanta llujshipaichij. Huambraca mana huañushcachu, dormicunllamari— nircami.

Chashna nijta uyashpami, Paitaca chanzata rurarcacuna. 25Ña tucuicuna llujshijpi huasiman yaicushpa, huambrapaj maquita Jesús japijpica, huambraca jatarircallami. 26Jesús chashna rurashcataca, tucui chai llajtapimi huashan parlanacurcacuna.

Ñahui mana ricuj ishqui runacunatami Jesús alliyachishca

27Chai huasimanta Jesús llujshishpa ricujpimi, ñahui mana ricuj ishqui runacunaca:

—¡Davidpaj Churi, ñucanchijta llaquihuai!— nishpa caparishpa catircacuna.

28Ña huasipi cajpimi, chai ishqui mana ricuj runacunaca Jesuspajman chayamurca. Chaipimi Paica:

—¿Ñuca cancunata alliyachi tucunata cringuichijchu?— nishpa tapujpi, paicunaca:

—Ari Apu, crinchijmi— nircacuna.

29Shina nijpi Jesusca, paicunapaj ñahuicunapi maquihuan japishpami:

—Cancuna crishca shinallataj alliyaichij— nirca.

30Chashna nijpica, paicunapaj ñahuicunaca alliyarcallami. Ña alliyajpi Jesusca cutin cutinmi:

—Caitaca pajta piman parlanguichijman— nirca.

31Chashna nijpipish paicunaca chaimanta rishcahuanmi, Jesús alliyachishcataca tucui chai llajtapi parlarcacuna.

Mana rimaj runatami Jesús alliyachishca

32Chai alliyaj runacuna llujshishpa ricujpimi, supai japishcamanta mana rimai tucuj runata Jesuspajman pushamurcacuna. 33Supaita Jesús llujshichijpica, mana rimaj runaca ña rimarcallami. Chaita ricushpaca, chai tucui gentecuna mancharinacushpami:

—Cashna rurajtaca, Israel llajtapica manaraj ricushcanchijchu— ninacurca.

34Ashtahuanpish fariseocunaca:

—Supaicunata mandajhuan cashpamari, cai runaca supaicunata llujshichin— nircacunami.

Jesusca tucuicunatami llaquishca

35Jesusca tucui pueblocunata, tucui llajtacunata purishpami, Taita Dios mandacun alli huillaita israelcuna tandanacuna huasicunapi yachachicurca. Shinallataj ima ungüihuan, ima nanaihuan cajcunatapish alliyachircami. 36Michij illajlla, caita chaita puricuj, shitashca ovejacuna shina cajta ricushpami Jesusca, tucui chaipi cajcunataca achcata llaquirca. 37Chaimantami, Paipaj yachacujcunataca, cashna nirca:

—Granota tandanaca achcami, tandajcunaca ashallami. 38Ashtahuan tandajcunata cachachun, Chagrayujta mañaichij— nircami.

Bibelen på hverdagsdansk

Mattæusevangeliet 9:1-38

Jesus viser sin magt til at tilgive synder

Mark. 2,1-12; Luk. 5,17-26

1Jesus og disciplene gik derpå op i båden og sejlede hjem til Kapernaum. 2Efter at de var nået i land, kom nogle mænd bærende med en lam mand på en båre. Da Jesus så deres tro, sagde han til den lamme: „Fat mod, min ven! Dine synder er dig tilgivet.”

3„Hvad bilder han sig ind?” tænkte nogle af de skriftlærde. „Det er da en hån imod Gud.”

4Men Jesus kendte deres tanker og sagde: „Hvorfor tænker I ondt? 5Hvad er lettest at sige: ‚dine synder er tilgivet’ eller: ‚rejs dig op og gå på dine ben’? 6Jeg vil nu vise jer, at Menneskesønnen9,6 „Menneskesønnen” er ikke den bedste oversættelse, men vi har holdt fast ved den på grund af traditionen. Udtrykket betegner en, der ligner et menneske uden at være et almindeligt menneske, og det henviser til synet i Daniels Bog 7,13-14, hvor Guds Søn, Messias, ses i Himlen i form af et menneske. Jesus bruger titlen „Menneskesøn” om sig selv for på en lidt kryptisk måde at betegne sig selv som den Messias, profetierne talte om skulle komme. har magt på jorden til at tilgive synder. Med disse ord vendte han sig til den lamme mand og sagde: ‚Rejs dig op, tag din båre og gå hjem!’ ” 7Manden rejste sig da og gik sin vej.

8Da folk så det, blev de fyldt af ærefrygt og lovpriste Gud, som havde givet et menneske en sådan magt.

Jesus elsker dem, det religiøse samfund forkaster

Mark. 2,13-17; Luk. 5,27-32

9Da Jesus gik videre, fik han øje på en mand, der sad og opkrævede told til den romerske besættelsesmagt. Han hed Mattæus. „Kom med mig!” sagde Jesus til ham. Mattæus rejste sig straks op og fulgte med ham som en af hans disciple.

10Senere blev Jesus og disciplene inviteret til at spise i Mattæus’ hjem. Også en del skatteopkrævere og andre „syndere” var inviteret med. 11Farisæerne var forargede og sagde til disciplene: „Hvordan kan jeres læremester få sig selv til at spise sammen med den slags syndige mennesker?”

12Jesus hørte det og svarede: „Raske mennesker har ikke brug for lægehjælp, men det har de syge. 13Tænk over, hvad det skriftord betyder: ‚Jeg ønsker barmhjertighed frem for slagtofre.’9,13 Hos. 6,6. Det er syndere, jeg er kommet for at invitere til at vende om fra deres synd. Det mener de ‚frelste’ jo ikke, at de har brug for!”

Jesus kommer med en ny lære

Mark. 2,18-22; Luk. 5,33-38

14En dag kom Johannes Døbers disciple til Jesus og spurgte: „Hvorfor faster dine disciple ikke, når både vi og farisæerne gør det?”

15Jesus svarede: „Brudgommens venner kan da ikke sørge og faste, så længe de er sammen med ham. Men der kommer et tidspunkt, hvor brudgommen bliver taget fra dem. Så kan de faste.

16Man lapper ikke gammelt tøj med et stykke nyt, uvasket stof. Enhver ved, at hvis man gjorde det, ville lappen krympe og rive det gamle tøj i stykker. 17Der er heller ingen, der hælder ny vin på gamle lædersække, for når vinen gærer, vil sækkene sprænges, og vinen går til spilde. Nej, ny vin skal hældes på nye lædersække. På den måde bevares begge dele.”

Ved tro bliver en kvinde helbredt og en pige oprejst fra de døde

Mark. 5,21-43; Luk. 8,40-56

18Mens Jesus talte, kom en af byens ledende mænd hen til ham, faldt på knæ foran ham og sagde: „Min datter er lige død. Men hvis du kommer og lægger hænderne på hende, vil hun blive levende igen.”

19Jesus og disciplene rejste sig og gik med ham.

20Undervejs skete det imidlertid, at der kom en kvinde bagfra og rørte ved kvasten på Jesu bedesjal. Hun havde lidt af vedvarende blødninger i 12 år, 21og hun tænkte: „Hvis bare jeg får rørt ved hans sjal, bliver jeg helbredt.”

22Jesus vendte sig om og sagde til hende: „Vær ved godt mod, min ven! Din tro har reddet9,22 Det græske ords grundbetydning er „redning”, men ordet kan i forskellige sammenhænge indebære at blive helbredt eller at blive reddet i åndelig forstand, dvs. „frelst”. dig.” Fra det øjeblik var kvinden rask.

23Da Jesus kom til lederens hjem og så det jamrende grædekor og hørte begravelsesmusikken, 24sagde han: „Forsvind herfra! Pigen er ikke død. Hun sover bare.” De lo ad ham alle sammen. 25Da flokken omsider var kommet udenfor, gik Jesus ind og tog pigen ved hånden, og hun rejste sig op, som om intet var hændt.

26Nyheden om det mirakel gik som en løbeild over hele egnen.

To blinde mænds tro

27Da Jesus gik derfra, fulgte to blinde mænd efter ham. De råbte: „Du Davids Søn,9,27 Ved at bruge en af titlerne for Messias, nemlig Davidssønnen, viser de to blinde mænd deres tro på, at Jesus var den ventede Messias. hav barmhjertighed med os!” 28De fulgte med helt ind i huset, hvor Jesus boede. „Tror I, at jeg kan gøre det mirakel for jer?” spurgte Jesus.

„Ja, Herre!” svarede de.

29Så rørte han ved deres øjne og sagde: „Som I tror, skal det ske.” 30Derefter kunne de begge se.

Jesus forbød dem at sige det til nogen, 31men de gik alligevel ud og fortalte om ham i hele den egn.

Jesus helbreder en dæmonbesat mand, som ikke kunne tale

32Da de var gået, kom der nogen med en mand, som ikke kunne tale, fordi han havde en dæmon i sig. 33Jesus uddrev dæmonen, og straks kunne manden tale. Folk var slået af forundring. „Noget sådant har man aldrig før set i Israel!” sagde de. 34Men farisæerne sagde: „Det er ikke ved Guds hjælp, men ved de onde ånders fyrste, at han driver dæmoner ud.”

Høsten er stor

35Jesus gik nu omkring til alle byer og landsbyer i hele den egn. Hvor han end kom frem, underviste han i synagogerne og forkyndte de gode nyheder om Guds rige. Overalt helbredte han mennesker for alle slags sygdomme og lidelser. 36Når han så på skarerne, blev han fyldt af medlidenhed, for de var mishandlede og nedbrudte. De var som får uden hyrde. 37Og han sagde til sine disciple: „Høsten er stor, men arbejderne er få. 38Bed derfor ham, der har ansvaret for høsten, om at sende flere arbejdere ud for at få høsten ind.”