Mushuj Testamento Diospaj Shimi

Mateo 8:1-34

Leprahuan ungushca runatami Jesús alliyachishca

(Mar 1:40-45; Luc 5:12-16)

1Yachachishca qʼuipa urcumanta Jesús uriyamucujpica, achcacunami Paita catimurca. 2Chaipica ñapish leprahuan ungushca runami Jesuspajman shamushpa, Paipaj ñaupajpi pambacama cumurishpa:

—Apu, ñucata alliyachisha ninguipishchari, alliyachihuai— nirca.

3Shina nijpi Jesusca:

—Ari, lepra canmanta anchuchun ninimi— nishpa paita japirinca, lepraca chingarircallami.

4Chashna alliyajpimi, Jesusca cashna nirca:

—Riqui, pi canta alliyachishcata pajta piman huillanguiman. Curamantajcarinpish ricuchigri. Paicuna can alliyashcata ricuchunca, Diosman imata cuchun nishpa Moisés mandashcapi nishcata cugri— nircami.

Patsaj soldadocunata mandajpaj servijtami Jesús alliyachishca

(Luc 7:1-10)

5Jesús Capernaum puebloman chayashpa ña yaicucujpimi, patsaj soldadocunata mandaj shamushpaca cashna nirca:

6—Apu, ñucata servij huambrami mana cuyurijta ruraj ungüi japijpi, llaquinayajta huasipi siricun— nirca.

7Chashna nijpi Jesusca:

—Shinashpaca alliyachigrisha— nircami.

8Shina nijpimi, patsaj soldadocunata mandajca, cashna nirca:

—¿Apu, ñucaca imallapish cajpichu, canca ñuca huasiman yaicunguiari? Can “Alliyai” nijpica, ñuca servijca alliyangallamari. 9Ñucaca, mandajcuna mandashcallami cani. Ñucapish ñuca mandana soldadocunata charinimi. Maijan soldadota ñuca “Ri” nijpica rinllami, “Shamui” nijpipish, shamunllami. Shinallataj ñuca servijtapish “Caita rurai” nijpica, ruranllami— nircami.

10Chashna nijta Jesús uyashpaca, achcata cushicushpami, Paita catijcunata cashna nirca:

—Israelcunapurapica, cai runa shina ñucata alli crijtaca manataj ricushcanichu, chaica chashnatajmi. 11Cancunaman huillanimi: Inti llujshin, inti yaicun ladomanta achcacuna shamushpami, jahua pacha Dios mandacunpica yaicungacuna. Paicunami Abrahamhuan, Isaac-huan, Jacobohuan tiyarishpa micungacuna. 12Ashtahuanpish, ‘Dios mandacunpimi causacun’ nishcacunarajmi, canllaman shitashca cangacuna. Paicunaca, ucu pacha amsapi shitajpimi, huacangacuna, quirupish caniringacuna— nircami.

13Shina nishpa Jesusca, patsaj soldadocunata mandajtaca:

—Cambaj huasiman rilla, cambaj huambraca can crishca shinallataj alliyangallami— nircami.

Jesús chashna nijpica, chai huambraca ña alliyashcallami carca.

Pedropaj suegratami Jesús alliyachishca

(Mar 1:29-34; Luc 4:38-41)

14Chai qʼuipami, Pedropaj huasiman Jesús chayashpaca, Pedropaj suegra fiebrehuan anchayashpa, camapi siricujta ricurca. 15Ungushcapaj maquita Jesús japijpica, alliyarcallami. Alliyashcahuanmi, jatarishpa paicunaman cararca.

16Ña tutayamucujpica, supai japishca achcacunatami Jesuspajman pushamurcacuna. Jesusca, shuj shimita rimashpallami, supaicunataca llujshichirca. Shinallataj ungushcacunatapish tucuicunatami alliyachirca. 17Dios ima nishcata huillaj Isaiasmi: “Paimi, ñucanchij ungüicunatapish, ñucanchij nanaicunatapish aparca” nishca carca. Jesusca chashnatajmi pajtachirca.

Jesusta catisha nishpaca tucuitami saquina

(Luc 9:57-62)

18Jesusca, Paipaj muyundijpi achcacuna cajta ricushpami, Paipaj yachacujcunataca:

—Cuchata chʼimbashunchij— nirca.

19Jesús chashna nicujpica, Mandashcata yachachijca Paipajman chayamushpami:

—Yachachij, can maiman rijpipish canhuanmi risha— nirca.

20Chashna nijpimi, Jesusca cashna nirca:

—Atujcunapish causana jutcuta charinmi, pajarocunapish tʼaźinta charinmi. Ashtahuanpish Runa Aichayuj ñucaca, maipi samarinallatapish mana charinichu— nircami.

21Shujtaj yachacuj cʼuchuyashpaca:

—Apu, shuyapai ñuca yayataraj pambamugrisha— nirca.

22Chashna nijpimi, Jesusca cashna nirca:

—Canca ñucahuan jaculla. Huañushcaman rijchashpa causacujcuna, paicunapaj huañushcacunata pambachun saquilla— nircami.

Jesusca yacuta huaira cuyuchijpi jarcashcami

(Mar 4:35-41; Luc 8:22-25)

23Chashna nishca qʼuipa, barcoman Jesús huichiyajpica, Paipaj yachacujcunapish catishpa rircallacunami. 24Ñapish achca huaira jatarishpami, yacuta caiman chaiman cuyuchirca. Yacu jatarishpa barcopi jundai callarijpipish, Jesusca dormicurcallami. 25Pai manataj rijcharijpimi, yachacujcunaca:

—¡Apunchij Jesús, ña huañugrinchijca, quishpichihuaiari!— nishpa rijchachircacuna.

26Jesús rijcharishpaca:

—¿Ima nishpataj manchaihuan huañucunguichij? Ñucataca, manamari tucui shunguhuan cringuichijchu— nishpami jatarirca.

Jatarishcahuanmi, huairatapish, yacutapish sinchita rimashpa jarcarca. Pai jarcajpica huairapish, yacupish casijlla tucurcallami. 27Chaita ricushpaca, tucui chaipi cajcunami achcata mancharinacushpa:

—Cai Runaca, ¿imatajchu, imamí? Pai rimashcataca huairapish, yacupish uyanllamari— ninacurca.

Ishqui runacunamantami supaicunata llujshichishca

(Mar 5:1-20; Luc 8:26-39)

28Cuchata chʼimbashpa Gadara llajtaman Jesús chayajpica, ishqui runacunami panteonmanta llujshishpa, Paihuan tupanaman shamurca. Chai runacunaca supaihuan cashcamanta, yallitaj millai runacunami carca. Chaimantami chai ñantaca, pipish mana puri tucurca. 29Ñapish chai runacunaca:

—Diospaj Churi Jesús, canca, ¿imatataj ñucanchijtaca nij shamunguiari? ¿Llaquichina punlla manaraj chayamujpichu, llaquichij shamungui?— nishpami caparircacuna.

30Chai chaininijllapica, achca cuchicunami micushpa puricurca. 31Chaimantami supaicunaca, Jesustaca:

—Cai runacunamanta ñucanchijta llujshichishpaca, chai cuchicunapi yaicuchun saquihuai— nircacuna.

32Shina nijpi Jesús:

—Richijlla— nijpica, chai ishqui runacunamanta llujshij supaicunaca, cuchicunapimi yaicurcacuna.

Chaimantami chai tucui cuchicunaca, jahua quinrimanta singushpa, cuchaman huashicushpa huañurca.

33Chashna tucujpica cuchicunata michijcunaca, mancharishpa puebloman callpashpami, tucui imalla tucushcata parlarcacuna. Shinallataj chai ishqui runamanta Jesús supaicunata llujshichishcatapishmi parlarcacuna. 34Chaita uyashcahuanmi, chai pueblomanta tucuicuna Jesuspajman chayamushpaca: “Ñucanchij llajtamantaca ripailla” nircacuna.

Bibelen på hverdagsdansk

Mattæusevangeliet 8:1-34

Jesus helbreder en spedalsk mand

Mark. 1,40-45; Luk. 5,12-16

1Da Jesus kom ned fra bakketoppen, samledes der igen en masse mennesker omkring ham, og de fulgte med ham, da han gik videre. 2Inden længe kom der en spedalsk8,2 Det vides ikke med sikkerhed, om det var den samme sygdom, man i dag kender som spedalskhed. Muligvis dækker udtrykket over flere smitsomme hudsygdomme. I alle tilfælde blev sådanne mennesker afsondret fra samfundet og betragtet som „urene” mennesker. De skulle bo uden for byerne, og ingen turde røre ved dem af frygt for smittefaren. mand hen imod Jesus. Han faldt på knæ foran ham og bad inderligt: „Herre, hvis du vil, kan du gøre mig rask!”

3Jesus rakte hånden ud og rørte ved manden. „Det vil jeg!” sagde han. „Bliv rask!” I samme øjeblik blev manden renset for sin spedalskhed.

4Derpå sagde Jesus til ham: „Lad være med at fortælle det til nogen, men gå hen og lad dig undersøge af en præst, så du kan blive erklæret rask. Husk at medbringe den offergave, som Toraen forlanger.”

En romersk officers tro

Luk. 7,1-10

5Da Jesus nåede frem til Kapernaum, kom en romersk officer ham i møde og bønfaldt ham: 6„Herre, min tjener ligger syg i mit hus derhjemme. Han er lammet og lider forfærdeligt.” 7Jesus sagde til ham: „Skulle jeg gå ind i dit hus for at helbrede ham?”8,7 En jøde havde ikke lov til at gå ind i en ikke-jødes hus. Den græske tekst kan oversættes enten som et spørgsmål eller som et udsagn. Ud fra ordstillingen på græsk og det stærke eftertryk på „jeg”, er det sandsynligt, at det er ment som et retorisk spørgsmål. Jesus ønsker at prøve mandens tro. Jf. en tilsvarende beretning i Matt. 15,21-28, hvor en anden ikke-jøde beder om hjælp.

8Officeren svarede: „Herre, jeg ved godt, at jeg er for uværdig til, at du kan gå ind i mit hus. Men giv bare en befaling her og nu, så bliver min tjener rask. 9Jeg er jo selv en mand, der står under kommando, og jeg har soldater, der igen står under mig. Hvis jeg siger til en: ‚Gå!’ så går han, og siger jeg til en anden: ‚Kom!’ så kommer han. Og hvis jeg siger til min tjener: ‚Gør det eller det!’ så gør han det.”

10Da Jesus hørte det, blev han meget forundret og sagde til dem, der fulgte ham: „Så stærk en tro har jeg ikke mødt blandt Israels folk. 11Det siger jeg jer: Fra hele verden skal mange, som oprindeligt ikke hørte med til Guds folk, komme og sidde til bords i Guds rige sammen med Abraham, Isak og Jakob. 12Men mange af dem, som mener, at de tilhører Guds folk, skal kastes ud i det yderste mørke, hvor de vil ærgre sig ganske forfærdeligt og græde deres bitre tårer.”

13Derefter sagde Jesus til den romerske officer: „Gå du blot hjem. Det, som du havde tro for, er sket.” I samme øjeblik blev hans tjener helbredt.

Jesus viser sin magt til at helbrede alle mulige sygdomme

Mark. 1,29-34; Luk. 4,38-41

14Senere kom Jesus til Peters hus, hvor Peters svigermor lå syg med feber. 15Så snart Jesus gik ind og tog hendes hånd, forsvandt feberen, og hun stod op og sørgede for mad til dem.

16Samme aften blev mange dæmonbesatte mennesker bragt til Jesus. Han behøvede bare at sige et ord, så flygtede dæmonerne. Og alle de mennesker, der havde smerter eller var syge, blev helbredt. 17Dermed opfyldtes det, som er talt gennem profeten Esajas:

„Han tog vores sygdomme på sig,

han bar vores lidelser.”8,17 Es. 53,4.

En discipel af Jesus skal være parat til at lide afsavn

Luk. 9,57-62

18En gang var der så mange mennesker, der stimlede sammen omkring Jesus, at han bad disciplene om at gøre en båd klar, så de kunne sejle over til den anden side af søen. 19I mellemtiden kom en af de skriftlærde hen til Jesus og sagde: „Mester, jeg vil gerne være din discipel og følge med dig—uanset hvor du går hen!”

20Jesus svarede: „Ræve har huler, og fugle har reder, men jeg, Menneskesønnen, har ikke engang mit eget hjem.”

21En anden af dem, der fulgte ham, sagde: „Herre, jeg vil gerne være din discipel, men jeg må først tage mig af min fars begravelse.”

22Til ham sagde Jesus: „Følg du mig, og lad de døde begrave deres døde.”

Jesus befaler blæst og bølger at lægge sig

Mark. 4,35-41; Luk. 8,22-25

23Derpå gik Jesus om bord sammen med disciplene, og de sejlede af sted. 24Da de var midt ude på søen, kom der pludselig en frygtelig storm, så høje bølger slog ind over båden. Men Jesus lå og sov. 25Til sidst gik disciplene hen og vækkede ham og råbte: „Herre, red os! Vi drukner!”

26„Hvorfor er I så bange?” sagde Jesus. „I har ikke megen tro!” Så rejste han sig og befalede vinden og bølgerne at lægge sig. Straks blev der helt stille. 27Disciplene blev overvældet af forundring. „Hvem er egentlig den mand?” sagde de til hinanden. „Selv stormen og søen adlyder ham!”

Jesus sætter to ikke-jøder fri fra dæmonernes magt

Mark. 5,1-20; Luk. 8,26-39

28Kort efter gik de i land på den modsatte bred. Det var i gadarenernes område.8,28 Et område, som hørte under byen Gadara. Gadara lå ca. 10 km sydøst for søen og var en af de berømte ti byer, som udgjorde Dekapolis. Det var romerske byer, hvor der stort set ingen jøder boede. To dæmonbesatte mænd kom hen imod dem. De holdt til i gravhulerne og var så farlige, at ingen turde rejse gennem det område. 29Nu råbte og skreg de: „Lad os være i fred, du Guds Søn! Er du kommet for at pine os før tiden?”

30Lidt derfra gik en stor flok svin og rodede efter føde i jorden. 31Dæmonerne råbte nu til Jesus: „Skal vi kastes ud, så giv os lov til at fare i svinene!”

32„Ud med jer!” kommanderede Jesus. Straks fór de ud af mændene og ind i svinene. Hele svineflokken styrtede derpå ned ad skrænten og ud i vandet, så de alle druknede.

33Svinehyrderne løb forfærdede ind til den nærmeste by, hvor de fortalte om alt, hvad der var sket. 34Alle indbyggerne gik derefter ud for at se Jesus og bad ham så om at forlade deres egn.