Mushuj Testamento Diospaj Shimi

Mateo 6:1-34

Ama ricuringaraiculla allita ruraj tucungui

1Runacuna ricuchun nishpalla, ama ima allita ruraj tucunguichijchu. Paicuna ricuchun nishpalla rurajpica, jahua pachapi caj cancunapaj Yayaca cancunaman ima allita mana cungachu. 2Chaimanta canca, huajchacunaman imata cushpaca, ama tucuicunaman parlarishpa puringui. Mishqui shimi, jayaj shungucunallami tandanacuna huasicunapi, ñancunapi chaita parlarishpa purincuna. Paicunaca, shujtajcuna alli nichunllami chashna ruran. Paicuna chashna rurashpaca, ña caillapitajmi paicuna japisha nishcata japin, chaica chashnatajmi. 3Huajchacunaman can alli maquihuan cushcataca, ‘Lluqui maquipish ama yachashca canman’ yuyashpa cungui. 4Can chashna pacalla cushcamantaca, pacallatapish ricuj cambaj Yayami tucuicunapaj ñaupajpi allita cunga.

Ama ricuringaraiculla Diosta mañaj tucunguichij

(Luc 11:2-4)

5Canca, Diosta mañacushpaca, ama chai mishqui shimi, jayaj shungucuna shina mañangui. Paicunaca, shujtajcuna ricuchun nishpallami, tandanacuna huasicunapi, ñan muyurincunapi shayarishpa Diosta mañancuna. Chashna rurashpaca, caillapitajmi japisha nishcata japincuna. Chashnatajmi tucun. 6Ashtahuanpish can mañashpaca, cambaj huasiman yaicui, punguta huichcari. Chaipi cambaj Yayataca, pacallapi mañai. Can chashna pacallapi mañashcamantaca, pacallatapish ricuj cambaj Yayami, tucuicunapaj ñaupajpi can mañashcataca cunga. 7Cancuna mañacushpaca, ama chaillatataj cutin cutin rimarishpa mañaichijchu. Diosta mana caźujcunallami, ‘Chashna mañajpica Diosca uyangami’ yuyashpa, cutin cutin chaillatataj rimarishpa mañancuna. 8Ama paicuna shina mañaichijchu. Cancunapaj Yayaca, cancunapaj imalla illashcataca, cancuna manaraj mañajllapitaj ña yachanmi.

9Chaimanta, cashna mañaichij:

“Jahua pachapi caj ñucanchij Yaya,

cantaca jucha illaj cashcamanta tucuicuna alli nichun.

10Can mandana punlla shamuchun.

Jahua pachapi shinallataj, cai pachapipish Can munashca rurarichun.

11Punllanta caraj shinallataj, cunapish micunata carahuai.

12Ñucanchijta llaquichijcunata ñucanchij perdonashca shinallataj,

ñucanchij juchacunatapish perdonapai.

13Ima mana alli munaicuna shamujpipish,

ama urmachun saquihuanguichu.

Millaipaj maquimanta huaquichihuangui.

Canca, huiñaita Jatun Mandaj, tucuita rurai tucuj, alli,

sumajmi cangui. Chashna cachun” nishpa mañanguichij.

14Cancunata llaquichijcunata perdonajpica, jahua pacha cancunapaj Yayapish cancunapaj juchacunataca perdonangami. 15Cancunata pi llaquichijpi mana perdonajpica, cancunapaj Yayapish cancunapaj juchacunataca mana perdonangachu.

Ayunashpaca cashna ayunanguichij

16Cancuna ayunashpaca, ama chai mishqui shimi, jayaj shungucuna shina llaquilla ñahui tucunguichijchu. Shujtajcuna ricuchunllami chashna llaquilla ñahui tucushpa ayunancuna. Chaicunaca caillapitajmi paicuna japisha nicushcataca japin, chashnatajmi tucun. 17Ashtahuanpish can ayunashpaca, ñahuita maillari, umatapish sumajta aceitehuan ñajchari. 18Can ayunacushcataca, pipish ama yachachun, pacallapi caj cambaj Yayalla yachachun. Can chashna ayunashcamantaca, pacallatapish ricuj cambaj Yayami, tucuicunapaj ñaupajpi allita cunga.

Jahua pachapi charinacunata huaquichichij

(Luc 12:32-34)

19Cai pachallapi charijyanata ama mashcaichijchu. Chai charishcacunataca, polilla cʼurucuna micunllami, ismushpa tucurinllami. Shuhuacunapish huasita jutcushpa shuhuanllami. 20Chaipaj randica, jahua pachapi charijyangapaj rurana cashcata ruraichij. Chaipica, polilla cʼurucunapish mana micunchu, mana ismunchu, huasita jutcushpa pi shujpish mana tiyanchu. 21Maipimi imatapish huaquichishcata charinguichij, chaillapimi cancunapaj shunguca yuyacunga.

Ñahuicunaca cuerpopaj luzmi

(Luc 11:34-36)

22Cambaj ñahuicunaca, cuerpopaj luzmi. Cambaj ñahuicuna alli cajpica, tucui cambaj cuerpopish achijllapimi canga. 23Imapish allillapi cambaj ñahuita churashpaca, tucui canmi achijpi causangui. Cambaj luzllataj amsayashca cajpica, amsatajcarin mancharinamari canga.

Diosta cashpa, charinacunata cashpa, shujllata mashcaichij

(Luc 16:13)

24Pipish ishqui amotaca, mana servi tucunchu. Shujta pʼiñanman, caishujtaca cʼuyanmanmi. Shuj amo mandashcataca allimi ruranman, caishujtaca mana ricunachinmanchu. Shinallataj cancunapish charijyangapaj imata ruracushpaca, mana chaita rurashpandij Taita Diostaca servi tucunguichijchu.

Taita Diosmi Paipaj huahuacunataca cuidacun

(Luc 12:22-31)

25Chaimanta ñucaca, cashnami nini: “¿Imatataj micushun, imatataj ubyashun?” nishpa, cancunapaj causaimanta ama chai yuyailla caichijchu. Cancunapaj cuerpopipish: “¿Imatataj churashun?” nishpa, ama chai yuyailla caichijchu. Causaimari micunamantapish, churanamantapish ashtahuan alli. Cuerpomari churanatapish yalli alli. 26Pajarocunata ricushpa yuyarichij: Chaicunaca mana tarpunchu, mana tandanchu, mana huaquichinchu. Shina cajpipish jahua pacha cancunapaj Yayaca paicunaman caranllami. ¡Cancunacarin chaicunatapish yallimari valinguichij! 27Maijan cancuna chuscu chunga pichca centimetrohuan jatunta huiñasha nishpa, chai yuyailla cashpapish, mana huiñai tucunguichijchu. 28¿Ima nishpataj ‘¿Imatataj churashun?’ nishpa chai yuyailla puringuichij? Chagrapi huiñacuj lirio sisacunata ricushpa yuyarichij: Paicunaca imata mana ruranchu, mana puchcanchu. 29Ashtahuanpish cancunamanca cashnami nini: Salomonca, yallitaj charij cashpapish, chai sisacuna shinatajca mana churarircachu. 30Taita Diosca, chagramanta aisashpa, cayandijca hornopi rupachinalla qʼuihuatapish sumajtami sisachin. Cancunamancarin maihuan yallita churachina cashcataca, ¿manachu tucui shunguhuan cringuichij? 31Chashna cashcamantaca: ‘¿Imatataj micushun, imatataj ubyashun, imatataj churashun?’ nishpa, ama chai yuyailla causaichijchu. 32Diosta mana caźujcunami chai yuyailla causancuna. Ashtahuanpish cancunapaj jahua pacha Yayaca, cancunapaj ima illashcataca ñami yachan. 33Chaimanta cancunaca, yallica Taita Dios mandashca shina, cashcata rurashpa causanata mashcaichij. Chashna rurajpica, Diosca cancuna ima charinatapish cungallami. 34Chashna cajpica, ‘¿Cayaca imataj tucushun?’ nishpa, ama chai yuyailla causaichijchu. Punllantami ima llaqui cashpapish tiyan. Chaimanta caya punllapajca, cayallatajmi yuyari tucunguichij.

Bibelen på hverdagsdansk

Mattæusevangeliet 6:1-34

Om godgørenhed

1Pas på jeres motiver, så I ikke gør gode gerninger, for at andre skal lægge mærke til jer. Så mister I nemlig den belønning, der kommer fra jeres Far i Himlen.

2Når du giver en gave til en, der er i nød, så vær ikke som de selvretfærdige, der plejer at udbasunere deres gode gerninger i synagoger og på gadehjørner, for at folk skal rose dem. Det siger jeg jer: De har allerede fået deres belønning. 3-4Nej, når du gør en god gerning, så gør det i al stilhed. Lad ikke den venstre hånd vide, hvad den højre gør. Så vil du få løn af din himmelske Far, for han ser det, som er skjult for alle andre.

Om bøn

Luk. 11,2-4

5Når I beder, skal I ikke være som de selvretfærdige hyklere. De elsker at stille sig op og bede i synagogerne og på gadehjørnerne, for at folk skal lægge mærke til dem. Det siger jeg jer: De har allerede fået deres fulde løn. 6Nej, når du beder, så gå ind i et rum, hvor du kan lukke døren efter dig, og bed til din Far, som er i det skjulte. Og din Far, for hvem intet er skjult, vil belønne dig.

7Når I beder, skal I ikke gøre som de mennesker, der ikke kender Gud. De fremsiger de samme bønner om og om igen, for de tror, at deres bønner bliver hørt på grund af de mange ord. 8Sådan skal I ikke gøre, for jeres Far ved, hvad I trænger til, før I beder ham om det. 9Bed derfor på følgende måde:

Far i Himlen.

Må du blive æret.

10Må dit rige bryde igennem.

Må din vilje ske på jorden,

som den sker i Himlen.

11Giv os det, vi har brug for i dag.

12Tilgiv os, hvor vi har svigtet,

ligesom vi selv har tilgivet dem, der har svigtet os.

13Lad os ikke bukke under for fristelsen,6,13 Det græske udtryk eis peirasmon (ind i fristelse) henviser til at bukke under for fristelsen. Det bruges følgende steder i NT: Matt. 6,13; 26,41; Mark. 14,38; Luk. 11,4; 22,40.46; 1.Tim. 6,9.

men red os fra den Ondes angreb.6,13 „Den Onde” kan muligvis også oversættes „det onde”. En del håndskrifter har tilføjet: „For riget er dit, og magten og æren i evighed. Amen.”

14Hvis I tilgiver dem, der har gjort noget forkert mod jer, vil jeres Far i Himlen også tilgive jer. 15Men hvis I nægter at tilgive, vil han heller ikke tilgive jer.

Om faste

16Når I faster, skal I ikke tage en bedrøvet mine på, sådan som de selvretfærdige gør. De forsømmer deres udseende, så folk rigtig kan se, at de faster. Det siger jeg jer: De har fået deres fulde løn! 17Nej, når du faster, så red dit hår og vask dit ansigt, som du plejer, 18så ingen kan se, at du faster. Lad det være en hemmelighed mellem dig og din Far i Himlen—og din Far, som kender alle hemmeligheder, vil belønne dig.

Om den himmelske rigdom og lyset fra Jesus

Luk. 12,33-34; 11,34-36; 16,13

19I skal ikke samle jer rigdomme her på jorden, hvor de let kan blive ødelagt eller stjålet. 20Nej, saml jer rigdomme i Himlen, hvor intet mister sin værdi, og hvor intet bliver stjålet. 21Der, hvor du har dine rigdomme, vil også dine tanker være.

22Øjet er som en lampe, der bringer lys til dit indre. Hvis du har et åbent og oprigtigt sind, vil dit indre fyldes af mit lys. 23Men hvis du har et lukket og ondt sind, vil dit indre fyldes af mørke. Pas på ikke at lukke af for mit lys, for så bliver dit liv ét stort mørke.6,23 Den billedtale, som bruges her, er vanskelig at fortolke og oversætte, uden at meningen går tabt. Et „ondt øje” kan betyde grådighed, egoisme eller misundelse, mens det „gode øje”, som vi møder i Matt. 20,15, er det modsatte, nemlig gavmildhed. Her i 6,22 står der dog ikke „godt øje”, men et oprigtigt, ærligt, tillidsfuldt øje.

24Ingen kan tjene to herrer. Enten vil man hade den ene og elske den anden, eller man vil satse på den ene og ignorere den anden. I kan ikke tjene både den sande Gud og pengeguden.6,24 På græsk: Mammon, hvilket står for rigdom og materielle goder.

Om ikke at bekymre sig

Luk. 12,22-31

25Det er derfor, jeg siger, at I ikke skal bekymre jer for, om I nu også har mad og drikke og tøj at tage på. Er livet ikke mere end maden og tøjet? 26Se på fuglene! De hverken sår, høster eller samler forråd, men jeres himmelske Far sørger for dem. Er I ikke mere værd end dem? 27Kan nogen af jer mon ved at bekymre sig forlænge sit liv med bare en eneste dag?

28Hvorfor bekymrer I jer for, om I har tøj at tage på? Se på blomsterne, hvordan de vokser uden at gøre sig anstrengelser. De hverken spinder eller væver. 29Men det siger jeg jer: Ikke engang Salomon i al sin kongepragt var klædt så smukt som dem. 30Når Gud nu sørger for blomsterne, der folder sig ud i dag og visner i morgen, skulle han så ikke sørge for jer? Hvor er jeres tro dog lille. 31Lad derfor være med at bekymre jer for, hvordan I skal få noget at spise og få tøj på kroppen. 32Lad de gudløse om det. Det er jo det, de går op i. Jeres himmelske Far ved godt, at I har brug for de ting. 33Søg først Guds rige og gør hans vilje, så får I alt det andet i tilgift. 34Lad altså være med at bekymre jer for, hvad der vil ske i morgen, for morgendagen skal nok komme med sine problemer helt uden hjælp. Dagen i dag har problemer nok i sig selv.