Jesustaca Pilatopaj maquipimi churashcacuna
(Mar 15:1; Luc 23:1-2; Juan 18:28-32)
1Tutamanta ñalla pacaricujpimi, curacunata mandajcunapish, israelcunata cunaj yuyajcunapish Jesusta huañuchishun ninacushpa, shuj yuyailla tucurcacuna. 2Chaimantaca, mandaj Poncio Pilatopajmanmi, Jesustaca huatashcata pusharcacuna.
3Jesusta japichij Judasca, Jesusta huañuchina tucujta ricushpami anchata llaquirirca. Chaimantami, Jesusta japichingapaj chasquishca quimsa chunga cullquitaca, curacunata pushaj curacunaman, cunaj yuyajcunaman tigrachigrirca. 4Paicunataca:
—Ima millaita mana ruraj, alli Runata huañuchichun japichishpaca, mana allitamari rurashcani— nircami.
Shina nijpica:
—¿Ñucanchijca, imatataj nishunpish? Cunanca, cantajchari imapish tucungui— nircacunami.
5Chashna nijpi Judasca, chai cullquita Diospaj huasi ucupi shitashcahuan llujshishpami, sipi tucugrirca.
6Curacunata pushaj curacunaca, chai shitashca cullquita pallashpami, cashna nircacuna:
—Cai cullquitaca, chai Runata huañuchingapaj japichichunmari curcanchij. Mandashcapi nishca shinaca, Diosman cushca cullquita tandanapica, mana churanachu canchij— nircacunami.
7Paicunapura yuyarinacushpaca, shujtaj llajtamanta cʼullucuna huañujpi pambangapajmi chai cullquihuanca, mangata rurajpaj allpata randircacuna. 8Chaimanta chai allpaca, cunan punllacama Yahuar Allpa shutimi. 9Chashna rurajpimi, Dios ima nishcata huillaj Jeremías cashna nishca pajtarca: «Israel runacunami, Paitaca quimsa chunga cullquillapi randircacuna. Chai cullquitami pallarcacuna. 10Mandaj Dios ñucaman huillashca shinallatajmi chai cullquihuanca, mangata rurajpaj allpata randircacuna» nishcami.
Jesustaca Pilatopajman pushashpami juchachishcacuna
(Mar 15:2, 5-20; Luc 23:3-5, 13-25; Juan 18:33–19:16)
11Mandaj Pilatopaj ñaupajpi Jesús shayacujpi chai mandajca:
—Canca, ¿israelcunata Jatun Mandajchu cangui?— nishpa tapujpimi, Jesusca:
—Cambaj quiquin shimihuanmi ningui— nirca.
12Curacunata mandajcunapish, cunaj yuyajcunapish juchachicujpica, Jesusca imata mana rimarcachu. 13Chaimantami, Pilatoca:
—Canta cai tucuita juchachishpa rimacujtaca, ¿manachu uyangui?— nirca.
14Chashna nijpipish Jesús imata mana rimajpimi, chai mandajca achcata mancharirca.
15Mandaj Pilatoca, Pascua fiesta punllapica, gentecuna maijanta ‘Cachari’ nishca shuj preźutami cacharij carca. 16Chai punllacunaca, tucuicuna yachashca Barrabás shuti runatami, chaipi preźu charicurcacuna. 17Chaipi tandanacushcacunatami, Pilatoca:
—¿Barrabastachu, mana cashpaca Quishpichij Cristo nishca Jesustachu cacharichun ninguichij?— nishpa tapurca.
18Jesustaca, imatapish allita ruraj cajpi pʼiñashpa japichishcataca, Pilatoca yacharcami.
19Mandanapaj tiyarinapi Pilato tiyacujpimi, paipaj huarmica: «Chai alli Runataca, imata ama rurangui. Cunan tuta muscuipica, Paimantaca achca llaquitami aparcani» nishpami, huillaj cacharca.
20Curacunata mandajcunapish, cunaj yuyajcunapishmi chaipi tucui cajcunataca, “Barrabasta cachari, Jesustaca huañuchilla” nichun yachachicurcacuna. 21Chai mandajca, chaipi cajcunata cutinllatajmi:
—Cai ishquimantaca, ¿maijantataj cacharichun ninguichij?— nirca.
Shina nijpica, tucuicuna:
—Barrabastami cachari ninchij— nishpami caparircacuna.
22Chashna caparijpi, Pilatoca:
—Shinashpaca, Cristo nishca Jesustaca, ¿imatataj rurasha?— nishpami tapurca. Shina nijpica tucuicunami:
—¡Chacatachun ninchijmi!— nishpa caparircacuna.
23Shina nijpi chai mandajca:
—¿Ima mana allitataj Paica rurashca?— nircami.
Shina nijpipish:
—¡Chacatachun ninchijmi!— nishpami, ashtahuan sinchita caparircacuna.
24Tucuicuna mana uyashun nishpa ashtahuan caparijpimi, Pilatoca yacuta japishpaca:
—Cai alli Runapaj yahuarca, cancunapaj jahuami canga. Ñucaca ima ricunata mana charinichu— nircami. Chashna nishpami alli ricuringapajca, tucuicunapaj ñaupajpi maquita jahuarca.
25Pilato chashna nijpica, tucui gentecunami:
—Ari, Paipaj yahuarca ñucanchij jahuapipish, ñucanchij huahuacunapaj jahuapipish urmachunlla— nishpa caparircacuna.
26Chashna nicujllapimi Pilatoca, Barrabasta cacharishpa, Jesustaca achcata macachishpa, chacatachun soldadocunaman cushpa cacharca.
27Chaimantaca, mandaj Pilatopaj soldadocunaca, pai mandashpa tiyacuj huasi ucumanmi Jesusta aparcacuna. Chaipica tucui soldadocunatami, Jesuspaj ñaupajman tandachirca. 28Chai ucupimi soldadocunaca, Jesustaca churanata llujshichishpa, amsa puca linsota pʼachallichircacuna. 29Shinallataj Paipaj umapica, cashayuj caspita ahuashpami churachirca, alli maquipica caspitami charichircacuna. Chaimantaca, paipaj ñaupajpi cungurishpami:
—¡Riqui, judiocunata Jatun Mandaj, Canca allimari cangui!— nij tucushpa, achcata pugllashpa asircacuna.
30Chaimantaca, chʼucashpa, Pai charicushca caspillatataj quichushpami, umapi garrotircacuna. 31Chashna pugllashca qʼuipaca, pʼachallichishca linsota anchuchishpami, paipaj churanallatataj churarcacuna. Chashnami chacatanaman aparcacuna.
Jesustaca Golgotapimi chacatashcacuna
(Mar 15:21-32; Luc 23:26-43; Juan 19:17-27)
32Jesusta chacatanaman pushacushpaca, Cirenemanta Simonhuanmi tuparcacuna. Paitami, japishcahuan cruzta apachishpa pusharcacuna.
33Paiman apachishpami, Gólgota shuti urcuman chayarcacuna. (Gólgota shutica: “Uma Tullu sirina” nisha ninmi). 34Chai urcupimi Jesusmanca, hielhuan chagrushca jayaj vinota ubyachircacuna. Ashata mallishpaca, mana ubyasha nircachu.
35Jesusta ña chacatashpaca, Paipaj churanataca soldadocuna suerteta rurashpami, paicunapura chaupircacuna. Chashna rurajpica: “Ñuca churanataca, suerteta rurashpami, paicunapura chaupircacuna” nishpa, Dios ima nishcata huillaj huillashcami pajtarca. 36Chashna rurashpaca soldadocunaca, Jesusta cuidashpami, chaipi tiyacurcacuna. 37Jesusta chacatashca cruz jahuapica, Paita imamanta huañuchishcata huillashpami: «caica, judiocunata jatun mandaj jesusmi» nishpa quillcashcata churarcacuna. 38Shinallataj ishqui shuhuacunatapishmi, shujtaca Jesuspaj alli ladoman, caishujtaca lluqui ladoman chacatarcacuna. 39Chaita purijcunaca, umata cuyuchishpami, Jesustaca cashna nishpa cʼamircacuna:
40—Canca: “Diospaj huasita urmachishpa, quimsa punllallapi cutin shayachishami” nircanguica. Canllataj huañuimanta quishpiriari. Diospaj Churitaj cashpaca, chacatashcamanta uricuiari— nircacunami.
41Curacunata mandajcunapish, Mandashcata yachachijcunapish, fariseocunapish, cunaj yuyajcunapish paicunapura asinacushpami, cashna ninacurca:
42—Paica, shujtajcunataca quishpichircamari, Paillatajca huañuimantaca manamari quishpiri tucunchu. Paica, israelcunata Jatun Mandaj cashpatajca, chacatashcamanta cunanllataj uricujpica, crinchijmanmi. 43Paica: “Diospaj Churimi cani” nishpa, Dios yuyaillamari puricurca. Dios paita cʼuyashpaca, cunanllataj quishpichinmantajchari— nircacunami.
44Jesus-huan chacatashca shuhuacunapish, shinallatajmi Jesustaca cʼamircacuna.
Jesusca chaupi chishitami huañushca
(Mar 15:33-41; Luc 23:44-49; Juan 19:28-30)
45Chaupi punllamanta chaupi chishicamami, tucui cai pachaca, amsa amsa tucurca. 46Chashna amsa tucushca chaupi chishipimi, Jesusca: “Elí, Elí, ¿lama sabactani?” nishpa, sinchita caparirca. (Chaica: “Ñuca Dioslla, ñuca Dioslla, ¿ima nishpataj ñucallata saquihuanguiari?” nisha ninmi).
47Chashna caparijta uyashpaca, chaipi cajcunamanta maijancunaca:
—Cai runaca, Eliastamari cayacun— nircacunami.
48Jesús chashna caparicujpica, chaipi cajcunapuramanta shujca, esponjata apanaman callpashpami rirca. Chai esponjataca, vinagrepi satishpa, caspi puntapi churashpami, Jesuspaj shimiman pajtachirca. 49Chashna ruracujpi, caishujcunaca:
—Saqui, ¿Eliasca chacatashcamanta uricuchinaman shamunchu, imami? ¡Ricushun!— nircacunami.
50Jesusca, cutin sinchita caparishpa, Paipaj espirituta Diosman mingashpaca, huañurcallami. 51Jesús huañujpica, Diospaj huasi ucupi jarcachishca jatun linsoca, chaquiyajtami jahuamanta uriman, chaupita lliquirirca. Allpapish chujchurcami, jatun rumicunapish chijtarircami. 52Huañushcacunata pambashca jutcu pungucunapish pascarijpimi, Dios agllashca huañushcacunaca, taucacuna causarirca. 53Chaicunaca, Jesús causarishca qʼuipami, jutcucunamanta llujshishpa, Diospajlla Jerusalén puebloman shamurcacuna. Chaipimi, achcacunaman ricurircacuna.
54Allpa chujchujtapish, tucui imalla tucujtapish ricushpaca, patsaj soldadocunata mandajpish, Jesusta paihuan, cuidacuj soldadocunapish achcatami mancharircacuna. Chaimantami:
—Cai Runaca, Diospaj Churitajmari cashca— ninacurca.
55Jesusta chacatashcataca, tauca huarmicunami carullamanta ricucurca. Chai huarmicunaca, Galileamantami Jesusta servishpa shamushca carca. 56Chai huarmicunapurapica, Magdalamanta Mariapish, Jacobopaj Josepaj mama Mariapish, Zebedeopaj churicunapaj mamapishmi carca.
Jesustaca Arimatea pueblomanta Josemi pambashca
(Mar 15:42-47; Luc 23:50-56; Juan 19:38-42)
57Ña tutayamucujpimi, Arimateamanta José shuti, achcata charij runa shamurca. Paipish Jesusta catijmi carca. 58Chai Josemi, Jesús huañushcata pambangapaj Pilatota mañanaman rirca. Pai mañajpi Pilatoca, soldadocunatami ‘Joseman Jesusta cugrichij’ nishpa cacharca. 59Joseca, huañushcataca mushuj jatun linsohuanmi pilluchirca. 60Pilluchishca huashaca Joseca, rumi quinripi paipaj allachishca mushuj jutcupimi Jesustaca churarca. Chai jutcu pungutaca, jatun rumihuan huichcashpa rircallami. 61Chai jutcu ñaupajpica, Magdalamanta Mariahuan, caishuj Mariahuanmi tiyacurcacuna.
Jutcu ñaupajpica soldadocunatami cuidachun churashca
62Allichirina punlla cayandij sabadopica, curacunata mandajcunapish, fariseocunapishmi Pilatopajman rircacuna. 63Chaiman chayashpaca, cashnami nircacuna:
—Jatun mandajlla, chai llulla runaca causacushparajmi: “Ñucata huañuchijpipish, quimsa punllapica causarishallami” nishcata yuyarinchij. 64Chaimanta chai jutcuta, quimsa punllacama alli cuidachun soldadocunata cachapai. Can mana cachajpica, ñataj chai Runapaj yachacujcuna tuta shamushpa Paita shuhuanman. Chashna rurashpaca, tucuicunamanmi: “Paica, huañushcacunapaj chaupimanta causarircamari” nishpa puringacuna. Paicuna chashna rurashpa llullajpica, chai Runallataj saruncunaman llullashcatapish yallimari canga— nircacunami.
65Chashna nijpi Pilatoca:
—Shinashpaca, cai soldadocunata pushashpa, cancuna munashca shina chai jutcutaca, alli allichichigrichij— nircami.
66Chashna nijpi paicuna rishpaca, chai jutcu punguta huichcashca rumitaca, ama pi pascachun, alli allichichishpami sellashpa saquircacuna. Soldadocunatapish cuidachunmi churarcacuna.
Jesus sendes til Pilatus
Mark. 15,1; Luk. 23,1
1Så snart det blev lyst,27,1 En dom, som blev afsagt i nattens mulm og mørke, havde ikke retsgyldighed. Derfor måtte de vente, til det blev lyst. afsagde ypperstepræsterne og de øvrige ledere deres officielle dom, som lød på dødsstraf. 2Derefter blev Jesus bundet og ført til den romerske guvernør, der hed Pilatus.
Judas begår selvmord
3Da forræderen, Judas, så, at Jesus blev dømt til døden, fortrød han, hvad han havde gjort. Han returnerede de 30 sølvmønter til ypperstepræsterne og de øvrige ledere. 4„Jeg har begået en fejl,” sagde han. „Jeg er skyld i, at en uskyldig mand er blevet dømt til døden.”
„Hvad kommer det os ved?” svarede de. „Det bliver din sag.” 5Så smed Judas pengene ind i templet og gik ud og hængte sig.
6Ypperstepræsterne samlede pengene op. „Vi kan ikke lægge dem i templets indsamlingsbøsse,” sagde de til hinanden. „Der klæber blod ved de penge, så de kan ikke bruges til arbejdet i templet.” 7Sagen blev drøftet, og man besluttede at købe den mark, hvor pottemagerne hentede deres ler. Den kunne bruges som begravelsesplads for de fremmede, der døde i Jerusalem. 8Det er forklaringen på, at det sted stadig kaldes for „Blodmarken”. 9Sådan opfyldtes det, som profeten Jeremias havde talt om: „De tog 30 sølvmønter—det var alt, hvad Israels folk vurderede ham til— 10og de brugte dem til at købe pottemagermarken, som Herren havde sagt til mig.”27,10 Jf. Zak. 11,12-13.
Jesus i forhør hos Pilatus
Mark. 15,2-5; Luk. 23,2-4
11Jesus blev nu ført frem for den romerske guvernør. „Er du jødernes konge?” spurgte han.
„Det kan man godt sige,” svarede Jesus. 12Men da ypperstepræsterne og de øvrige jødiske ledere fremførte deres anklager, tav han.
13„Hører du ikke, hvad de beskylder dig for?” spurgte Pilatus. 14Men Jesus tav stadig, og det undrede guvernøren sig meget over.
Pilatus bliver presset til at lade Jesus korsfæste
Mark. 15,6-15; Luk. 23,13-25; Joh. 18,39–19,16
15Der var tradition for, at guvernøren hvert år i anledning af påsken løslod en jødisk fange. Folket måtte selv vælge, hvem det skulle være. 16På det tidspunkt sad der en berygtet forbryder i fængsel. Han hed Barabbas. 17Da folket nu stimlede sammen, spurgte Pilatus dem: „Hvem vil I helst have, at jeg skal løslade: Barabbas eller Jesus, som kaldes Messias?” 18Han var nemlig godt klar over, at det var af ren og skær misundelse, de havde slæbt Jesus for retten. 19Desuden havde Pilatus, mens han sad dér på dommersædet, modtaget følgende besked fra sin kone: „Lad den uskyldige mand være i fred. Jeg har i nat haft en forfærdelig drøm på grund af ham.”
20Men ypperstepræsterne og de øvrige ledere fik menneskemængden overtalt til at kræve Barabbas løsladt og Jesus henrettet. 21Da guvernøren gentog spørgsmålet: „Hvem af de to skal jeg løslade?” råbte mængden derfor: „Barabbas!”
22„Hvad skal jeg så gøre med Jesus, som kaldes Messias?”
„Han skal korsfæstes!” råbte mængden.
23„Hvorfor det? Hvad ondt har han gjort?”
Men de råbte blot endnu højere: „Han skal korsfæstes!”
24Da Pilatus så, at han ikke kom nogen vegne, og at det var ved at udvikle sig til gadeoptøjer, sendte han bud efter et fad med vand. Mens han vaskede sine hænder foran den store folkemængde, sagde han: „Jeg er uskyldig i denne mands død. Det bliver jeres ansvar.” 25Hele mængden råbte tilbage: „Ja, vi påtager os skylden for hans død, vi og vores efterkommere!”
26Derefter løslod han Barabbas og gav ordre til, at Jesus skulle piskes og derefter korsfæstes.
De romerske soldater gør nar af jødernes konge
Mark. 15,16-20; Joh. 19,2-3
27Guvernørens soldater tog Jesus med ind i kasernen og kaldte hele garnisonen sammen. 28-29Så rev de tøjet af ham og klædte ham ud som konge med en skarlagenrød kappe og en krone flettet af tornede grene på hovedet. Som scepter gav de ham en kæp i højre hånd, og så kastede de sig på knæ foran ham. „Længe leve jødernes konge!” råbte de hånligt. 30Så spyttede de på ham, rev kæppen ud af hånden på ham og slog ham i hovedet med den. 31Da de til sidst blev trætte af at gøre nar af ham, trak de kappen af ham og gav ham hans eget tøj på. Derefter førte de ham af sted for at korsfæste ham.
Jesus bliver korsfæstet og derefter hånet af de jødiske ledere
Mark. 15,21-32; Luk. 23,26-43; Joh. 19,17-27
32På vejen derud traf de på en mand fra Kyrene. Han hed Simon. Ham tvang de til at bære Jesu kors. 33De gik hen til det sted, som kaldes Golgata (det betyder „Hovedskalsstedet”). 34Her ville soldaterne give Jesus lidt vin med et bedøvelsesmiddel i, men da han havde smagt på det, ville han ikke drikke det.
35De naglede ham til korset og gav sig derefter til at rafle om hans tøj.27,35 Som en opfyldelse af profetien i Sl. 22,19. 36Nogle satte sig ned for at holde vagt, 37mens andre anbragte et skilt på korset over hans hoved med anklagen imod ham. Der stod: „Det her er Jesus, jødernes konge”. 38Derefter blev to forbrydere korsfæstet, og deres kors blev rejst på hver sin side af Jesus. 39Folk, der kom forbi, rystede på hovedet og hånede ham: 40„Det var dig, der ville rive templet ned og bygge det op igen inden tre dage. Red nu dig selv, hvis du er Guds Søn! Kom ned fra korset!”
41Også ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige ledere hånede Jesus: 42„Den er god med ham!” sagde de. „Andre har han reddet, men sig selv kan han ikke redde! Og han skulle være Israels konge? Lad ham nu tage og stige ned fra korset, så skal vi nok tro på ham! 43Han siger, at han stoler på Gud, og at han er Guds Søn. Så burde Gud også komme og redde ham!”
44Han blev også hånet af de to forbrydere, som var korsfæstet ved siden af ham.
Jesus dør
Mark. 15,33-41; Luk. 23,44-49; Joh. 19,28-30
45Ved tolvtiden blev der mørkt over hele landet, og mørket varede til klokken tre. 46Klokken tre råbte Jesus højt: „Eli, Eli! Lema sabaktani!” Det betyder: „Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forladt mig?”27,46 Sl. 22,2.
47Soldaterne, som holdt vagt, forstod ikke, hvad han sagde, men nogle mente, han kaldte på Elias. 48En af dem løb hurtigt hen for at hente en svamp og hældte billig, sur vin på den. Derefter anbragte han svampen på en stang og holdt den op til Jesus for at han kunne drikke. 49De andre sagde: „Lad os se, om Elias kommer og redder ham.”
50Da udstødte Jesus igen et højt råb og udåndede.
51I det samme blev forhænget foran indgangen til det allerhelligste rum i templet flænget i to dele fra øverst til nederst. Der kom et jordskælv, så nogle klipper revnede, 52og der blev åben adgang til adskillige gravkamre. Mange af de gudfrygtige menneskers døde legemer blev levende. 53De kom ud af deres grave, og da Jesus senere var opstået fra de døde, gik de ind til Jerusalem, hvor de blev set af mange mennesker.
54Da officeren og soldaterne, som holdt vagt ved Jesus, så jordskælvet og alt det andet, der skete, blev de skrækslagne og råbte: „Den mand var virkelig en gudesøn!”27,54 Eller: „en søn af Gud” eller „Guds søn”.
55Mange kvinder stod på afstand og iagttog det hele. Det var dem, der havde fulgt Jesus fra Galilæa for at sørge for hans fornødenheder. 56Blandt dem var Maria Magdalene og den Maria, som var mor til Jakob og Josef, samt Zebedæussønnernes mor.
Jesus lægges i graven
Mark. 15,42-47; Luk. 23,50-56; Joh. 19,38-42
57-58Der var en velhavende mand ved navn Josef fra Arimatæa, som var en discipel af Jesus. Han gik sidst på eftermiddagen hen til Pilatus for at anmode om at få udleveret Jesu lig. Pilatus gav sin tilladelse. 59Josef fik så liget taget ned og svøbt ind i et helt nyt lagen. 60Derefter blev det lagt i en ny gravhule, som han havde ladet hugge ud i en klippe til sig selv. Efter at en stor sten var rullet for indgangen, gik han hjem. 61Både Maria Magdalene og den anden Maria sad lige over for graven og iagttog det hele.
Der sættes vagt ved graven
62-63Den følgende dag var det sabbat. Ypperstepræsterne og farisæerne gik til Pilatus og sagde: „Herre, vi er kommet i tanke om, at den bedrager engang sagde: ‚På den tredje dag vil jeg genopstå.’ 64Vi beder dig derfor give ordre til, at graven forsegles indtil den tredje dag, for at hans disciple ikke skal stjæle hans lig og udsprede det rygte, at han er kommet til live igen. Det ville være et endnu større bedrag end det første.”
65Pilatus svarede: „Her har I vagtmandskab. Gå hen og bevogt graven, så godt I kan.”
66Så gik de hen og forseglede stenen og lod vagtmandskabet bevogte graven.
