Mushuj Testamento Diospaj Shimi

Mateo 26:1-75

Jesustaca huañuchingapajmi ima shina japinata yuyarishcacuna

(Mar 14:1-2; Luc 22:1-2; Juan 11:45-53)

1Cai tucuita huillashca qʼuipami Jesusca, Paipaj yachacujcunataca cashna nirca:

2—Pascuapajca, ishqui punllallami illan. Chaitaca, yachanguichijllatami. Chai punllapimi, Runa Aichayuj ñucataca, japishpa chacatangacuna— nircami.

3Chai punllacunallatajmi, curacunata mandajcunapish, Mandashcata yachachijcunapish, israelcunata cunaj yuyajcunapish, curacunata mandaj Caifás shuti curapaj jatun huasi canllapi tandanacurca. 4Chaipi tandanacushpami, Jesusta ima shina pacalla japishpa huañuchinata cashna yuyarinacurca: 5«Cai fiesta punllapica ama japishunchij, ñataj gentecuna jatarishpa ñucanchijtaraj imata ruranman» nircacunami.

Betaniapimi Jesuspaj umapi aceiteta tallishca

(Mar 14:3-9; Juan 12:1-8)

6Jesusca Betaniapica, leproso nishca Simonpaj huasipimi carca. 7Chaipimi shuj huarmica, achca cullquihuan randishca mishquiman ashnacujta alabastro botellapi apashpa shamurca. Jesús micushpa tiyacujpimi, chai mishquiman ashnacujtaca, Paipaj umapi tallirca. 8Yachacujcuna chaita ricushpaca, pʼiñarishpami cashna nircacuna:

—¿Ima nishpataj cai mishquiman ashnacujtaca, chashna yanga tallinchu, imamí? 9Caitaca, achca cullquipi cʼatushpachari, huajchacunaman cunchijman carca— nishpami rimarcacuna.

10Jesús chaita uyashpaca, cashnami nirca:

—¿Ima nishpataj cai huarmitaca, chashna pʼiñashpa rimanguichij? Paica, ñucapajca allitamari ruran. 11Huajchacunaca mana illangachu, ashtahuanpish ñucaca mana cancunahuan causacushallachu. 12Cai huarmica, ñuca huañujpi pambanapajmi, mishquiman ashnacujtaca, ñaupashpa ñucapi tallin. 13Cai pachapica, maipipish cai alli huillaita huillacushpaca, cai huarmi ñucapaj cashna allita rurashcatapish parlangacunami. Chashnami tucui uyajcuna caitaca yachangacuna, chashnatajmi canga— nircami.

Jesustaca Judas Iscariotemi huashalla japichina tucushca

(Mar 14:10-11; Luc 22:3-6)

14Chai qʼuipami, Paipaj chunga ishqui yachacujcunamanta Judas Iscarioteca, curacunata mandajcunapajman rirca. 15Paicunatami Judasca:

—Jesusta cancunaman japichijpica, ¿mashnatataj cusha ninguichij?— nirca. Chashna nijpimi paicunaca quimsa chunga cullquita curcacuna.

16Chai punllamantami Judasca, Jesusta ima shina japichinata yuyacurca.

Jesusca Pai huañushcata yuyarishpa micunatami callarichishca

(Mar 14:12-25; Luc 22:7-23; Juan 13:21-30; 1 Cor 11:23-26)

17Levadura illaj tandata micuna callari fiesta punllami, Jesuspaj yachacujcuna Paipajman cʼuchuyashpaca:

—Pascua punllapi micunata Can micuchunca, ¿maipitaj allichigrichun ningui?— nishpa tapurcacuna.

18Chaita tapujpimi, Jesusca cashna nirca:

—Jerusalenman richij. Chaipi causaj shuj runapaj huasiman rishpaca: “Yachachijca, ‘Ñuca punllami ñalla chayamucun. Cambaj huasipimi, ñuca yachacujcunandij Pascuapi micunataca micusha nini’ ninmi” nigrichij— nircami.

19Chashna nijpimi yachacujcunaca, Jesús nishca shinallataj, Pascuapi micunataca allichircacuna.

20Ña tutayajpica, Jesusca Paipaj chunga ishqui yachacujcunandijmi, micungapaj tiyarirca. 21Ña micucushpami, Jesusca:

—Cancunapuramanta shujmari, ñucataca huañuchichun japichinguichij, chashnatajmi canga— nirca.

22Chashna nijpica, yachacujcunaca tucuicuna achcata llaquirinacushpami:

—Apunchij Jesús, ¿ñucachu cantaca japichisha, imashi?— nishpa tapurcacuna.

23Shina tapujpimi, Jesusca cashna nirca:

—Cunan ñucahuan cai platopi maquita satijmi, ñucataca japichinga. 24Runa Aichayuj ñucataca, Dios Quillcachishcapi nishca shinami huañuchingacuna. Runa Aichayujta japichij runaca, ¡ai, imachari tucunga! Chai runaca, mana huacharishca cashpachari, alli canman carca— nircami.

25Shina nijpimi, Paita japichij Judasca:

—Yachachij, shinashpaca, ¿ñucachu cantaca japichisha?— nirca.

Chashna nijpimi Jesusca:

—Ari, canllataj chashna ninguica— nircami.

26Chashna micucushpami Jesusca tandata japishpa, Diosta mañashpa pagui nirca. Chai tandata chaupishpami:

—Japichij, micuichij, caica ñuca aichami— nishpa, Paipaj yachacujcunaman curca.

27Shinallataj vino vasotapish japishpa, Diosta pagui nishpami, cashna nishpa curca:

—Tucuicuna caita ubyaichij. 28Caica, achcacunapaj juchacunata anchuchingapaj ari ninacushca mushuj ruranamanta jichana ñuca yahuarta ricuchijmi. 29Cancunaman huillanimi: Ñuca Yaya mandacunpi cancunahuan cutin ubyangacamami, uvas vinotaca cunanmanta cutinca mana ubyasha— nircami.

Jesusca Pedro ‘Paita mana rijsinichu’ ninatami huillashca

(Mar 14:26-31; Luc 22:31-34; Juan 13:36-38)

30Cantota cantashca qʼuipaca, Olivos yuracuna tiyan urcumanmi rircacuna. 31Chaiman chayashpaca, Jesusca cashnami nirca:

—Dios Quillcachishcapica, cashnami nin: “Michijtaca huañuchishami. Huañuchijpica ovejacunaca caita chaitami ringa” ninmi. Chashnatajmi cunan tutaca, tucuicuna ñucata pʼiñarishpa saquinguichij. 32Causarishca qʼuipaca, cancunapaj ñaupami Galileaman risha— nircami.

33Jesús chashna nijpi Pedroca, cashnami nirca:

—Tucui caishujcuna pʼiñarishpa canta saquijpipish, ñucatajca cantaca mana saquishachu— nircami.

34Pedro chashna nijpi Jesusca, cashnami nirca:

—Riqui, canca cunan tutallataj gallo manaraj cantajpimari, ñucataca quimsa cutin ‘Mana rijsinichu’ ningui. Ricungui, chashnatajmi rurangui— nircami.

35Chashna nijpipish, Pedroca:

—Canhuan huañuna cashpapish, Cantaca manataj, ‘Mana rijsinichu’ nishachu— nircami.

Caishuj yachacujcunapish, tucuicunami chashnallataj nircacuna.

Getsemaní huertapimi Jesús Diosta mañashca

(Mar 14:32-42; Luc 22:39-46)

36Chashna nishpa Jesusca, Paipaj yachacujcunandij Getsemaní shuti huertaman chayashpami:

—Chainijpi Diosta ñuca mañangacama, cancunaca caillapi tiyacuichij— nirca.

37Chashna nishpaca Jesusca Pedrota, Zebedeopaj ishqui churicunata pushashpami raquirirca. Chaimantaca achcata llaquirishpa, chujchui callarishpami:

38«Ñuca almaca, llaquihuan huañucunmari. Cancunaca, caipi ñuca shinallataj chaparashpa shuyacuichij» nirca.

39Jesusca paicunapajmanta ashallata caruyashpaca, pambacama cumurishpami, cashna nishpa Diosta mañarca: «Ñuca Yayito, ima shinamanta cai jayaj ubyanata, ñucamanta anchuchipajlla cajpica, ñucamanta anchuchipai. Ñuca chashna nijpipish, ama ñuca munashca shinaca rurapaichu, ashtahuanpish Can munashca shina rurapailla» nishpami mañarca.

40Yachacujcunapajman Jesús tigramushpaca, dormicujta japishpami, Pedrota cashna nirca: «¿Manachu cancunaca, ashacamallapish ñuca shina rijcharishca tiyacui tucurcanguichij? 41Mana allita rurana yuyaicuna ama japichun rijcharichij, Diosta mañacuichij. Cancunapaj espirituca mañanata yuyanmari, ashtahuanpish aichapica shaicushcamari canguichij» nircami.

42Cutin rishpaca, Jesusca: «Ñuca Yayito, jayaj ubyana shina cai llaquita ñuca apanallataj cajpica, can munashcata rurapailla» nishpa, caihuanca ishqui cutinmi mañarca.

43Tigramushpaca yachacujcunataca, cutinllataj dormicujtami japirca. Dorminaihuan huañucushcamanta, ñahuicunapish huichcaricurcami. 44Chaimantami chaillapitaj saquishpa, cutintaj Diosta mañagrirca. Caihuanca, ñami quimsa cutin ñaupaman mañashca shinallataj mañarca. 45Yachacujcunapajman cutin tigramushpaca, cashnami nirca: «Cancunatajca dormicunguichij, samaricunguichijllami. Riquichij, Runa Aichayuj ñucataca, ñami juchayujcunaman japichina pajtamushca. 46¡Jatarichij, jacuchij! Ñucata japichij runaca, ñami chayamucun» nircami.

Jesustaca Judasmi japichishca

(Mar 14:43-50; Luc 22:47-53; Juan 18:2-11)

47Jesús chashna rimacujpirajmi, Judasca chayamurca. Paica Jesuspaj chunga ishqui yachacujcunamanta shujmi carca. Chai Judas-huanmi, curacunata mandajcunapish, israelcunata cunaj yuyajcunapish cachashca, achca runacuna espadacunahuan, caspicunahuan shamurcacuna. 48Jesusta japichij Judasca, paihuan shamujcunataca: «Maijantami ñuca muchasha, chaimi canga. Chaita japinguichij» nishpami, yachachishca carca.

49Jesuspajman chayamushpaca:

—Yachachij, ¿allillachu cangui?— nishpami mucharca.

50Chaimantami Jesusca:

—Amigo, ¿imapajtaj shamungui?— nirca.

Chashna ninca, Judas-huan shamujcunaca Jesustaca, ñapish huaicashpa japircallacunami.

51Jesusta japijpica, Paihuan purijcunamanta shujmi, espadata surcurca. Chaihuanmi, curacunata mandaj curapaj servijtaca, shuj rinrinta pʼitirca. 52Chashna rurajpimi, Jesusca cashna nirca:

—Cambaj espadata huaquichi. Pipish espadahuan macanacujtaca, espadallahuantajmi huañuchingacuna. 53Cunanllataj ñuca Yayata mañajpica, patsaj ishqui huaranga yalli angelcunata cachana cashcataca, ¿manachu yachangui? 54Chashna mana mitsarishpa japichijpimi, Dios Quillcachishcapi nishca shinaca pajtanga— nircami.

55Shinallataj Jesusca, Paita japijcunataca cashnami nirca:

—Cancunaca, ¿shuhuata shinachu espadacunahuan, caspicunahuan ñucataca japij shamurcanguichij? Ñucaca punllantami, Diospaj huasipi yachachishpa tiyacurcani. Chaipi cancunallahuantaj cajpipish, mana japircanguichijchu. 56Dios ima nishcata huillajcuna Quillcashcacuna pajtachunmi, ñucataca cashna japij shamushcanguichij— nircami.

Chashna nijta uyashpaca, tucui yachacujcuna Jesusta saquishpa miticushpa rircallacunami.

Tandanacushca mandajcunapajmanmi Jesusta apashcacuna

(Mar 14:53-65; Luc 22:54-55, 63-71; Juan 18:12-14, 19-24)

57Jesusta japijcunaca, curacunata mandaj Caifás shuti curapaj huasimanmi pusharcacuna. Chaipimi, Mandashcata yachachijcunapish, cunaj yuyajcunapish tandanacushca tiyacurcacuna. 58Jesusta pushajpica, curacunata mandajpaj huasi canllacamami, Pedroca huasha huashalla catishpa yaicurca. Chai huasi canllaman yaicushpaca, Jesusta imata rurajta ricungapajmi, huasita cuidaj runacunahuan tiyarirca.

59Chai huasipica, curacunata mandajcuna, cunaj yuyajcuna, tandanacushca tucui mandajcunandijmi tiyacurcacuna. Paicunami pitapish llullachishpa, Jesustaca huañuchinata yuyarcacuna. 60Tauca runacuna Jesusmanta llullashpa huillajpipish, huañuchinapaj shina mana allitaca, mana japircacunachu. Chai qʼuipaca, ñapish ishqui runacuna shamushpaca, cashna nishpami llullarca:

61—Cai runaca, “Diospaj huasita urmachishpa, quimsa punllapi cutin shayachishallami” nircami. Ñucanchijtajmi chaitaca uyarcanchij— nircacunami.

62Chashna nijpimi, curacunata mandajca shayarishcahuan Jesustaca:

—Canta chashna juchachijpipish, ¿manachu imata ningui?— nirca.

63Chashna nijpipish, Jesusca imata mana nircachu. Chaimantami curacunata mandajca, cashna tapurca:

—Causacuj Taita Dios ricucunmi, ama llullashpa ñucanchijman huillai. ¿Canca Diospaj Churi, Quishpichij Cristochu cangui?— nircami.

64Shina nijpi Jesusca, cashnami nirca:

—Ari, cambaj shimihuantajmi chashna ningui. Caitapish huillanimi: Cunanmantaca, Runa Aichayujtaca, Tucuita Rurai Tucuj Diospaj alli ladopi Tiyacujtami ricunguichij, pʼuyupi tigramujtapish ricunguichijmi— nircami.

65Chashna nijta uyashpaca curacunata mandajca, achcata pʼiñarishpami, paipaj churanallatataj lliquishpa, cashna nirca:

—¡Cai runaca, Dios tucushpamari chashna nicun! Paita juchachishpa, pi shujtaj huillajcunataca ña mana ninchijchu. Dios tucushpa, chashna rimaricujtaca, cancunapaj rinrinhuantajmi uyashcanguichij. 66Cunanca, ¿imatataj yuyanguichij?— nijpi caishujcunaca:

—Chashna rimashcamantaca, huañunami can— nircacunami.

67Chashna nishpaca, Jesustaca ñahuipi chʼucashpami, macarcacuna. Maijancunaca, ñahuipimi huajtarcacuna. 68Chashna rurashpaca:

—¡Riqui, Quishpichij Cristo, huillaiari! ¿Pitaj cantaca macanchij?— nircacunami.

Pedroca Jesustaca ‘Mana rijsinichu’ nishcami

(Mar 14:66-72; Luc 22:56-62; Juan 18:15-18, 25-27)

69Chaicamaca Pedroca, huasi canllapimi tiyacurca. Chaipi tiyacujpi shuj servij huarmi shamushpaca:

—Canpishmari Galilea llajtamanta Jesus-huan puricurcangui— nircami.

70Shina nijpi Pedroca, tucui chaipi cajcunapaj ñaupajpimi:

—Imatapishchari nicungui, mana yachanichu— nirca.

71Shina nishpa, chai huasi canlla punguta Pedro llujshicujpica, shujtaj huarmipish paita ricushpaca:

—Cai runapishmari, Nazaretmanta Jesus-huan puricurca— nishpami, chaipi cajcunamanca huillarca.

72Chashna nijpimi, cutin Pedroca:

—Diospish ricucunmi. Chai runataca, manataj rijsinichu— nirca.

73Chashna nishca ashalla qʼuipami, chaipi cajcuna Pedropajman cʼuchuyashpaca:

—Canpishtajmari paicunapura cangui. Riquiari, can rimashcapish rijsinallamari— nircacuna.

74Paicuna chashna nijpimi, Pedroca cashna nirca:

—Diospish ricucunmi. Ñuca llullajpica, ima llaquipish japichunlla, chai runataca mana rijsinichu— nicujpica, ñapish gallo cantarcallami.

75Chaipimi Pedroca, Jesús ñaupaman nishcata yuyarirca. Paica Pedrotaca: «Gallo manaraj cantajpimi, ñucataca quimsa cutin ‘Mana rijsinichu’ ningui» nishcami carca. Chaita yuyarishpami canllaman llujshishpaca, achcata llaquirishpa huacarca.

Bibelen på hverdagsdansk

Mattæusevangeliet 26:1-75

De jødiske ledere søger en anledning til at få Jesus ryddet af vejen

Mark. 14,1-2; Luk. 22,1-2

1Da Jesus var færdig med at undervise sine disciple, sagde han til dem: 2„I ved, at der kun er to dage til påskefesten begynder.26,2 Kronologien over ugens begivenheder er omdiskuteret. Det her er sandsynligvis tirsdag aften, hvor Jesus underviste sine disciple på Olivenbjerget. Da vil Menneskesønnen blive forrådt og korsfæstet.”

3Ypperstepræsterne og de øvrige jødiske ledere holdt møde i ypperstepræsten Kajfas’ hus. 4De diskuterede, hvordan de uden at vække opsigt kunne få Jesus pågrebet og slået ihjel. 5„Men ikke under højtiden,” sagde de til hinanden, „for så bliver der uroligheder.”

En kvinde salver Jesu hoved som forberedelse til hans død

Mark. 14,3-9

6Jesus og disciplene var inviteret til spisning i Simon den Spedalskes hus i Betania.26,6 Jesus var indbudt af en velstående mand i Betania, som tidligere havde været spedalsk, men nu var helbredt. I de finere huse lå man under måltidet rundt omkring et lavt bord, hvilende på siden og støttet af puder, således at fødderne vendte udad, bort fra bordet. Jesus holdt sig åbenbart i ro om onsdagen i Betania. 7Da kom en kvinde ind med en alabastkrukke fyldt med en kostbar, aromatisk olie. Den hældte hun ud over Jesu hoved, mens han lå til bords og spiste.

8Da disciplene så det, blev de fortørnede. „Sikken et spild,” sagde de. 9„Den olie kunne have indbragt mange penge, og pengene kunne være givet til de fattige.” 10Jesus hørte, hvad de sagde, og satte dem i rette: „Hvorfor gør I livet surt for hende? Hun fortjener ros for det, hun har gjort for mig. 11De fattige har I jo altid iblandt jer—men mig har I ikke altid. 12Hun hældte den olie ud over mit hoved som en forberedelse til min begravelse. 13Det siger jeg jer: Hvor som helst i hele verden budskabet om mig bliver forkyndt, vil denne fine handling også blive omtalt. Hun vil aldrig blive glemt.”

Judas beslutter at forråde Jesus

Mark. 14,10-11; Luk. 22,3-6

14Derpå gik Judas Iskariot, en af de Tolv, hen til ypperstepræsterne. 15„Hvad vil I give mig for at forråde Jesus til jer?” spurgte han. De lovede ham 30 sølvmønter for det. 16Fra det øjeblik søgte Judas en passende anledning til at forråde Jesus.

Forberedelsen til påskemåltidet

Mark. 14,12-16; Luk. 22,7-13

17På den første af påskefestens26,17 Teksten siger egentlig „de usyrnede brøds fest”, men dette navn bruges her samlet for de to fester: Selve påskedagen, som falder på den 14. nisan, hvor lammet slagtes, og den efterfølgende, ugelange usyrnede brøds fest. dage kom disciplene til Jesus og spurgte: „Hvor ønsker du, at vi skal forberede påskemåltidet for dig?” 18Han svarede: „Gå ind i byen, find frem til en bestemt mand og sig til ham: ‚Mesteren siger: Øjeblikket er kommet. Jeg vil gerne spise påskemåltidet i dit hus sammen med mine disciple.’ ”

19Disciplene gjorde, som Jesus havde sagt, og forberedte påskemåltidet.

Jesus forudsiger Judas’ forræderi

Mark. 14,17-21; Luk. 22,21-23; Joh. 13,21-30

20Ved mørkets frembrud gik Jesus derhen sammen med de Tolv, og de lagde sig ned ved bordet og begyndte måltidet. 21Mens de spiste, udbrød han: „Det siger jeg jer: En af jer vil forråde mig.” 22Disciplene blev meget bedrøvede, og den ene efter den anden spurgte ham: „Det er vel ikke mig, Herre?”

23Jesus svarede: „Ham, der har sin hånd i skålen sammen med mig, vil forråde mig. 24Selv om Menneskesønnen nødvendigvis må dø, sådan som Skrifterne har sagt, så må jeg sige: Ve det menneske, som forråder mig. Det havde været bedre for ham, om han aldrig havde levet.”

25„Det er vel ikke mig, Herre?” spurgte Judas, forræderen.

„Jo, det er!” svarede Jesus.

Jesus indstifter den nye pagt

Mark. 14,22-25; Luk. 22,19-20; 1.Kor. 11,23-25

26Under måltidet tog Jesus et brød, takkede Gud, brækkede det i stykker og delte det ud til disciplene, idet han sagde: „Tag imod dette brød og spis det. Det er mit legeme.” 27Så tog han et bæger med vin, takkede Gud, sendte det rundt og sagde til dem: „Drik alle heraf, 28for det er mit blod, som besegler den nye26,28 Flere af de ældste og mindre pålidelige håndskrifter mangler ordet „nye”. pagt, og som udgydes for mange, for at de kan få tilgivelse for deres synder. 29Jeg siger jer: Jeg skal ikke drikke vin mere før den dag, da jeg drikker den ny vin sammen med jer i min Fars rige.”

Jesus forudser, at disciplene vil tage afstand fra ham

Mark. 14,26-31; Luk. 22,31-34; Joh. 13,36-38

30Da Jesus og hans disciple havde sunget lovsangen,26,30 Der var faste traditioner for påskeritualet, inklusive den afsluttende lovsang, som er fra Sl. 115–118. gik de ud mod Olivenbjerget.

31Mens de gik op ad stien, sagde Jesus til dem: „I nat vil I alle tage afstand fra mig, men så bliver det skriftord opfyldt, som siger: ‚Jeg vil slå hyrden ned, og fårene vil blive spredt.’26,31 Zak. 13,7. 32Men efter at jeg er genopstået fra de døde, vil jeg gå i forvejen til Galilæa, så vi kan mødes dér.”

33„Selv om alle de andre tager afstand fra dig, så vil jeg aldrig svigte dig!” forsikrede Peter.

34Jesus svarede ham: „Det siger jeg dig: Inden natten er forbi, og hanen galer, har du tre gange nægtet at kendes ved mig.”

35„Aldrig i livet!” udbrød Peter. „Så vil jeg hellere dø sammen med dig!” Det samme sagde alle de andre disciple.

Jesus kæmper i bøn i Getsemane

Mark. 14,32-42; Luk. 22,39-46

36Jesus og disciplene kom nu til et sted, der hedder Getsemane. „Sæt jer her, mens jeg går hen og beder,” sagde Jesus. 37Dog tog han Peter og de to sønner af Zebedæus med sig lidt længere frem. Han var sørgmodig og urolig. 38„Jeg er dybt bedrøvet her op til min død,” udbrød han. „Bliv her og hold jer vågne, mens jeg beder!”

39Han gik lidt længere frem, faldt på knæ med ansigtet mod jorden og bad: „Far, hvis det er muligt, så tag det her lidelsens bæger fra mig. Dog ikke som jeg vil, men som du vil.”

40Så gik han tilbage til de tre disciple og så, at de var faldet i søvn. Han vækkede dem og sagde til Peter: „Kunne I ikke holde jer vågne bare én time for min skyld? 41Viljen er god nok, men i egen kraft kan I ikke. Hvis I ikke skal bukke under for fristelsen, må I være vågne og bede.”

42Jesus gik igen lidt væk fra dem og bad for anden gang: „Far, hvis det her lidelsens bæger ikke kan tages fra mig, men jeg er nødt til at tømme det, så lad din vilje ske.”

43Da han kom tilbage til de tre disciple, sov de igen, for deres øjenlåg føltes tunge som bly. 44Så lod han dem være og gik for tredje gang alene tilbage for at bede den samme bøn igen.

45Da han derefter kom tilbage til disciplene, sagde han til dem: „Nå, I sover stadig og hviler jer! Tiden er kommet, hvor Menneskesønnen skal gives i onde menneskers vold. 46Rejs jer og lad os gå! Forræderen er på vej.”

Jesus pågribes og afslår at forsvare sig

Mark. 14,43-50; Luk. 22,47-53; Joh. 18,3-11

47Ordene hang endnu i luften, da Judas dukkede frem af mørket—han, som var en af de Tolv. Han kom med en stor flok mænd, der var bevæbnet med sværd og knipler og udsendt af ypperstepræsterne og de øvrige jødiske ledere. 48Forræderen havde i forvejen sagt til dem: „Den mand, jeg hilser med et kys på kinden, ham skal I gribe!”

49Derfor gik Judas lige hen til Jesus og sagde: „God aften, Mester!” og han kyssede ham på kinden.

50„Min ven,” svarede Jesus, „er det for at vise din hengivenhed, du er kommet?”26,50 Den græske tekst er meget kortfattet her. En mere ordret oversættelse er: „Ven, er det det her, du er kommet for?” Jesus sætter fokus på det bedrag, Judas udfører ved at kalde Jesus for Mester og give ham et kys på kinden, som om de var nære venner. Han giver Judas en chance for at erkende sin svigten og søge forsoning. Oversættelsen her svarer nogenlunde til den danske oversættelse fra 1907: „Ven, hvorfor kommer du her?”

I samme øjeblik omringede mændene Jesus og holdt ham fast. 51Pludselig trak en af disciplene sit sværd, slog efter ypperstepræstens tjener og huggede hans ene øre af. 52„Stik dit sværd i skeden!” beordrede Jesus. „De, der griber til vold, vil selv blive ofre for vold. 53Er du ikke klar over, at jeg kunne råbe til min Far om hjælp, og han ville straks sende mig mere end 12 legioner engle? 54Men hvordan skulle Guds plan, som er omtalt i Skriften, så blive opfyldt?”

55Så vendte Jesus sig til dem, der var kommet for at fange ham: „Man skulle tro, det var en farlig forbryder, I var ude efter, sådan som I er bevæbnede. Hvorfor arresterede I mig ikke i templet? Den ene dag efter den anden underviste jeg i templet, uden at I pågreb mig. 56Men alt, hvad der sker her, er blot en opfyldelse af, hvad profeterne har sagt!”

Da flygtede alle disciplene.

Jesus i forhør hos de jødiske ledere

Mark. 14,53-65; Luk. 22,54-55.63-71; Joh. 18,13-14.19-24

57De, der havde pågrebet Jesus, førte ham til ypperstepræsten Kajfas’ hus, hvor de skriftlærde og de øvrige jødiske ledere var forsamlede. 58Peter fulgte efter på afstand og vovede sig helt ind i gården til ypperstepræstens hus. Her satte han sig blandt vagterne for at se, hvad det ville ende med.

59Inde i huset prøvede det øverste jødiske råd, anført af ypperstepræsterne, at finde noget, de kunne anklage Jesus for. De ville have ham dømt til døden, men manglede beviser. 60Selv om mange falske vidner blev ført frem, fandt de ingen holdbare anklager. Til sidst trådte to mænd frem og erklærede: 61„Den mand har sagt, at han er i stand til at ødelægge Guds tempel og bygge det op igen inden tre dage!”

62Så rejste ypperstepræsten sig. „Du har hørt anklagerne imod dig,” sagde han til Jesus. „Hvad har du at sige til dit forsvar?” 63Men Jesus forholdt sig tavs. Så sagde ypperstepræsten til ham: „Jeg tager dig i ed for den levende Guds ansigt. Sig os, om du er Messias, Guds Søn!”

64„Ja, det er jeg,” svarede Jesus. „Og det siger jeg jer: Engang skal I se Menneskesønnen sidde ved Den almægtige Guds højre side, og I skal se ham komme igen på himlens skyer.”

65Da rev ypperstepræsten sin kjortel i stykker og råbte: „Han har hånet Gud! Hvad skal vi med flere vidner? I hørte selv, hvad han sagde. 66Hvad mener I andre?”

„Han er skyldig!” råbte de. „Han skal dø!”

67-68Så spyttede de ham i ansigtet og slog løs på ham med knyttede næver. Nogle slog ham med stokke og råbte: „Lad os se dine evner som profet, Messias! Hvem var det, der slog dig nu?”

Peter nægter at kendes ved Jesus

Mark. 14,66-72; Luk. 22,56-62; Joh. 18,15-18.25-27

69Mens det her foregik inde i huset, sad Peter nede i gården. På et tidspunkt kom en pige hen til ham. „Du var også sammen med Jesus fra Galilæa,” sagde hun.

70Peter benægtede det højlydt: „Jeg aner ikke, hvad du taler om!”

71Derefter gik han ud i portrummet. Men her fik en anden pige øje på ham. „Den mand var sammen med Jesus fra Nazaret,” sagde hun til dem, der stod rundt omkring.

72„Nej, jeg sværger på, at jeg ikke kender den mand!” svarede Peter.

73Folk begyndte nu at stimle sammen om ham: „Jo, du er bestemt en af dem!” sagde de. „Din dialekt afslører, hvor du kommer fra.”

74Peter benægtede endnu en gang og sagde: „Jeg sværger på, at jeg overhovedet ikke kender den mand!” I det samme galede en hane.

75Da huskede Peter, at Jesus havde sagt: „Inden hanen galer, vil du tre gange nægte at kendes ved mig.” Straks gik han udenfor og brast i en fortvivlet gråd.