Mushuj Testamento Diospaj Shimi

Mateo 25:1-46

Chunga solteracunahuan chʼimbapurashpa yuyachishca parlomi

1Jahua pacha Dios mandanaca shamuj punllapica, chunga solteracuna lamparacunata japichishpa, noviohuan tupanaman llujshij shinami canga. 2Chai solteracunamanta pichcaca, alli yuyaiyujmi carca, pichcaca yuyai illajmi carca. 3Yuyai illajcunaca lamparata apashpapish, cutin churangapaj aceitetaca mana aparcacunachu. 4Ashtahuanpish alli yuyaiyujcunaca lamparatapish, aceiteta apanapi aceitetapish aparcacunami. 5Novio mana utca shamujpimi, chai chunga solteracunaca dormi atijpi, dormircacuna. 6Chaupi tutapica, ñapish: “Novio shamunca, tupanaman llujshichij” nishpa caparishca uyarircallami. 7Chaita uyashpami, chai chunga solteracunaca jatarishpa, lamparacunata allichircacuna. 8Chaipica yuyai illaj pichca solteracunaca, caishuj alli yuyaiyujcunataca: “Ñucanchij lamparacunami ñalla huañugrin, ashalla aceiteta cuhuaichij” nircacunami. 9Ashtahuanpish alli yuyaiyuj solteracunaca: “Mana, cancunapajpish, ñucanchijpajpish mana pajtangachu. Cʼatujcunapajpi randimugrichijlla” nircacunami. 10Chai solteracuna aceiteta randimungacamaca, novioca ñami chayamurca. Pai chayamujpica, allichirishca solteracunaca noviohuan boda huasiman yaicujpi, pungutaca huichcarcami. 11Chai qʼuipami, caishuj solteracunapish shamushpaca: “¡Huasiyuj, huasiyuj, punguta pascapai!” nishpa caparircacuna. 12Shina caparijpi novioca: “Cancunataca mana rijsinichu, pipishchari canguichij” nircami.

13Jesusca cashnapishmi nirca:

Runa Aichayuj ñuca ima punlla, ima horas tigramunataca mana yachanguichijchu. Chaimanta, yuyaipi chaparacuichij.

Cullquita mingashcahuan chʼimbapurashpa yuyachishca parlomi

14Jahua pacha Dios mandacunca, shuj charij runa paipaj runacunata cayashpa, paipaj cullquita mingashpa, shujtaj llajtaman rij shinami. 15Shuj runamanca, pichca huarangata, caishujmanca ishqui huarangata, chaishujmanca shuj huarangatami, cullquita mingarca. Quimsandijmanmi, paicuna mirachi tucuipajllata mingashpa, shujtaj llajtaman rirca. 16Chai pichca huaranga cullquita chasquij runaca, randishpa, cʼatushpa, shujtaj pichca huarangahuanmi mirachirca. 17Shinallataj ishqui huaranga cullquita chasquij runapish, shujtaj ishqui huarangahuanmi mirachirca. 18Ashtahuanpish shuj huaranga cullquita chasquij runaca, paipaj amo mingashcataca pambata jutcushpami pacarca.

19Chai charij runaca, tauca huatacuna qʼuipami tigramurca. Pai shamushpami, mingashca cullquita mashnata mirachishcata tapungapaj, chai quimsa runacunata cayarca. 20Pichca huaranga cullquita chasquij runaraj shamushpami, pai mirachishca pichca huaranga cullquindij apamurca. Chaita apamushpami: “Apu, ñucamanca pichca huarangatami saquircangui. Can saquishca cullquihuanca, shujtaj pichca huarangatami mirachircani” nishpami curca. 21Chashna cujpi chai amoca: “Allitami rurashcangui. Canca alli servij, alli caźuj runami cangui. Cai ashalla cullquitapish alli mirachishcamantaca, cunanca ashtahuan yalli ruranatami canmanca mingasha. Ucuman jacupai, cushicushun” nircami. 22Chai qʼuipaca, ishqui huaranga cullquita chasquij runapish chayamushpaca: “Apu, can saquishca ishqui huaranga cullquihuanca, shujtaj ishqui huarangatami mirachircani” nishpami curca. 23Chaita cujpi chai amoca: “Allimi rurashcangui. Canca alli servij, alli caźuj runami cangui. Cai ashalla cullquitapish allimi mirachishcangui. Cunanca ashtahuan yalli ruranatami canmanca mingasha. Ucuman jacupai, cushicushun” nircami. 24Chai qʼuipaca, shuj huaranga cullquita chasquij runapish shamushpaca cashnami nirca: “Apu, canca mana tarpushpapish tandasha nij cashcata, imata mana cushpapish tigrachichun nij cashcata, pʼiñarijlla cashcata yachanimi. 25Chashna cajpi canta manchashpami, cambaj cullquitaca, pambata jutcushpa pacarcani. Caillahuan cambaj cullqui” nircami. 26Shina nijpi chai amoca, cashnami nirca: “Canca millai, qʼuilla servijmi cangui. Chashna mana tarpushpapish tandasha nij cashcata, imata mana cushpapish tigrachichun nij cashcatamari ñucataca rijsishcangui. 27Chashna cajta yachashpacarin, ñuca cullquitaca, cullquita mirachijcunaman cunguiman carcaca. Ñuca tigramushpaca, huahua cullquindijmi japiman carcani.”

28Pai charicun huaranga cullquita quichushpa, chunga huaranga cullquita charijman cuichij. 29Charijman ashtahuan cujpi, ashtahuan charingami. Mana charijtaca, pai ashalla charishcatapish quichushca cangami. 30Cai imapaj mana valij runataca, canlla amsaman llujshichishpa shitaichij. Chaipimi huacanga, quirupish caniringa.

Millaicunataca allicunamanta chʼicanchingami

31Runa Aichayuj ñuca mandangapaj shamushpaca, jucha illaj tucui angelcunandij shamushpami, sumaj achij nicuj tiyarinapi tiyarisha. 32Mai llajtacunamantapish, tucuicunami ñuca ñaupajpi tandachishca cangacuna. Ña tandachishpaca, michijllataj ovejacunata chivocunamanta chʼicanyachij shinami, allicunataca millaicunamanta chʼicanyachisha. 33Allicunataca, ñuca alli ladomanmi churasha, millaicunataca ñuca lluqui ladomanmi churasha. 34Chai qʼuipami, Jatun Mandaj ñucaca, alli ladoman cajcunataca cashna nisha: “Ñuca Yaya alli nishcacuna, ñucahuan mandangapaj shamuichij. Cai mandanataca, Dios cai pachata rurashca punllamantami cancuna japichun allichishca. 35Cancunaca ñuca yaricaihuan cajpi, cararcanguichijmi. Yacunaihuan cajpipish, yacuta cuhuarcanguichijmi. Ñuca shujtaj llajtapi puricujpipish, huasipi chasquircanguichijmi. 36Shinallataj churana illaj cajpipish, churanata cuhuarcanguichijmi. Ungushca cajpipish, carcelpi tiyacujpipish, ricuj shamurcanguichijmi” nishami. 37Chashna nijpica cashcata rurajcunaca, cashnami ningacuna: “Apunchij Jesús, ¿maipitaj Can yaricaihuan puricujta ricushpa cararcanchij? ¿Maipitaj Can yacunaihuan puricujta ricushpa, yacuta curcanchij? 38¿Maipitaj cantaca, shujtaj llajtapi puricujta ricushpa huasipi chasquircanchij? ¿Maipitaj Cantaca churana illajta ricushpa, churanata curcanchij? 39¿Maipitaj Cantaca ungushca cajpi, carcelpi cajpi ricugrircanchij?” ningacunami. 40Shina nijpimi Jatun Mandaj ñucaca, cashna nisha: “Ñucata crij cai uchilla huauquicunapaj ima allita rurashpaca, ñucapajmari chaitaca rurarcanguichij, chaica chashnatajmi” nishami.

41Chai qʼuipaca, ñuca lluqui ladoman cajcunataca, cashnami nisha: “Pʼiñashcacuna, caimanta anchuichij. Cancunaca, ucu pacha mana huañuj ninaman richij. Chai ninaca diablopajpish, paipaj angelcunapajpish rurashcami. 42Cancunaca ñuca yaricaihuan cajpi, mana cararcanguichijchu. Yacunaihuan cajpipish, mana yacuta curcanguichijchu. 43Shujtaj llajtapi puricujpipish, mana huasipi chasquircanguichijchu. Churana illaj cajpipish, mana churachircanguichijchu. Ungushca cajpipish, carcelpi tiyacujpipish ñucataca mana ricuj shamurcanguichijchu” nishami. 44Ñuca chashna nijpi, paicunapish cashnami ninga: “Apunchij Jesús, ¿maipitaj Cantaca yaricaihuan, yacunaihuan puricujpipish, shujtaj llajtamanta shamushpa puricujpipish, churana illaj, ungushca puricujpipish, carcelpi tiyacujpipish mana servircanchigari?” ningacunami. 45Paicuna chashna nijpi ñucaca: “Cancunaca, cai ashtahuan uchilla ñuca huauquicunapaj ima allita mana rurashpaca, ñucapajmari mana rurarcanguichij” nishami, chaica chashnatajmi. 46Chashnacunaca, jatun llaquimanmi huiñaipaj ringacuna. Ashtahuanpish cashcata rurajcunaca, huiñai causaimanmi ringacuna— nircami.

Bibelen på hverdagsdansk

Mattæusevangeliet 25:1-46

Om at være parat til Jesu genkomst

1Jesus fortsatte: „Lad mig fortælle en historie om Guds riges komme. Der var ti brudepiger, som tog deres olielamper og gik ud for at møde brudgommen. 2Fem af dem bar sig tåbeligt ad, de andre fem havde tænkt sig om. 3De første fem tog ganske vist deres lamper med, men de tog ingen ekstra olie med, 4hvorimod de sidste fem tog ekstra olie med til lamperne. 5Da brudgommen lod vente på sig, blev alle brudepigerne trætte og faldt i søvn.

6Men ved midnatstid lød råbet: ‚Brudgommen er på vej! Kom ud og mød ham!’ 7Alle pigerne vågnede og tjekkede deres lamper. 8De fem, der ikke havde taget olie med, opdagede, at deres lamper var ved at gå ud. De bad derfor de fem andre om at få noget af deres olie. 9Men de andre svarede: ‚Vi har ikke nok både til os og jer. I må hellere løbe hen til købmanden og købe noget selv.’ 10Mens de var henne for at købe olie, kom brudgommen. De fem, der var parat, gik sammen med ham ind til bryllupsfesten, hvorefter døren blev lukket.

11Senere kom de andre fem og stod udenfor og råbte: ‚Herre, luk op for os!’ 12Men han svarede: ‚Det siger jeg jer: Jeg kender jer ikke!’ ”

13„Vær altid parate,” sagde Jesus, „for I kan ikke vide, hvornår jeg kommer.”

Om at bruge det, man har fået betroet

Luk. 19,11-27

14„Lad mig fortælle endnu en historie om Guds rige,” fortsatte Jesus. „Der var en mand, som skulle ud på en lang rejse. Forinden kaldte han sine tjenere til sig og betroede dem sin formue, som de skulle få til at vokse, mens han var borte. 15En fik fem sække med sølv, en anden fik to og en tredje fik én sæk,25,15 Teksten taler om fem talenter, to talenter og en talent. En talent var en vægtenhed, som på den tid sandsynligvis var omkring 20 kg. Man vejede enten guld- eller sølvmønter, og da v. 18 bruger det græske ord for sølv, har der nok været tale om sølvmønter her. Ifølge 2.Kong. 5,23 havde man en talent sølvmønter pr. sæk. I pengeværdi menes en talent at svare til 6000 denarer, og en denar var en arbejders dagløn. alt efter den enkeltes evner. Derpå tog han af sted på sin rejse.

16Den mand, der havde fået de fem sække penge, begyndte straks at købe og sælge, og han tjente fem sække mere. 17På samme måde tjente manden med de to sække to mere. 18Men ham, der havde fået én sæk penge, gik ud og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge der.

19Lang tid efter kom de tre mænds herre tilbage fra rejsen, og han kaldte dem sammen, for at de kunne aflægge regnskab for deres forvaltning af de penge, de havde fået betroet. 20Først trådte den mand frem, som havde fået de fem sække. Han kom med i alt ti sække og sagde: ‚Du betroede mig fem sække penge. Jeg har tjent fem til.’ 21‚Godt!’ sagde hans herre. ‚Du er en god og pålidelig arbejder. Du har trofast forvaltet den smule, du fik. Derfor vil jeg nu give dig et større ansvar, og du får lov at glæde dig sammen med mig.’

22Derefter trådte den mand frem, der havde fået de to sække, for at aflægge regnskab: ‚Du betroede mig to sække penge. Jeg har tjent to til.’ 23‚Godt!’ sagde hans herre. ‚Du er en god og pålidelig arbejder. Du har trofast forvaltet den smule, du fik. Derfor vil jeg nu give dig et større ansvar, og du får lov at glæde dig sammen med mig.’

24Til sidst trådte den mand frem, som havde fået én sæk: ‚Herre,’ begyndte han. ‚Jeg kender dig som en hård mand. Jeg ved, at du høster, hvor du ikke har sået, og du indkasserer udbyttet fra andres arbejde. 25Jeg var bange for dig, så jeg gravede pengene ned i jorden. Værsgo! Her har du dine penge!’

26Herren blev vred. ‚Du er en dårlig og doven arbejder!’ sagde han. ‚Når du nu vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og indkasserer udbyttet fra andres arbejde, 27hvorfor satte du så ikke mine penge i banken? Så havde jeg i det mindste fået renter af dem!’

28Henvendt til sine øvrige arbejdere sagde han: ‚Tag pengene fra ham og giv dem til ham, der har ti sække penge. 29For alle, der gør brug af det, de har fået betroet, vil få mere, og de vil have overflod. Men de, der ikke gør brug af det, de har fået betroet, vil miste, hvad de fik. 30Og kast så den uduelige arbejder ud i det yderste mørke, hvor der er gråd og stor fortvivlelse.’

Den afsluttende dom

31Når Menneskesønnen kommer i sin kongeværdighed sammen med alle englene, så vil han tage plads på sin herlighedstrone, 32og mennesker af alle folkeslag vil samles foran ham. Da vil han dele dem op i to grupper, som en hyrde adskiller får og geder. 33Fårene vil han anbringe ved sin højre side og gederne ved sin venstre.

34Derefter vil han sige til dem på højre side: ‚Kom, I min Fars velsignede! Tag det rige i besiddelse, som har stået klar til jer fra verdens grundvold blev lagt. 35I gav mig jo noget at spise, da jeg var sulten, og noget at drikke, da jeg var tørstig. I bød mig velkommen, da jeg stod som fremmed, 36og skaffede mig tøj, da jeg intet havde at tage på. I så til mig, da jeg var syg, og I besøgte mig i fængslet.’

37De, der har gjort Guds vilje, vil svare: ‚Herre, vi har da aldrig set dig sulten og givet dig noget at spise, eller tørstig og givet dig noget at drikke. 38Vi har da heller aldrig set dig stå som fremmed og budt dig velkommen, eller set dig stå uden tøj og skaffet dig noget. 39Vi har da aldrig set dig syg eller i fængsel og besøgt dig.’ 40Da vil han svare dem: ‚Det siger jeg jer: Hvad I har gjort imod selv den mest oversete af dem, som er mine, det har I også gjort mod mig.’

41Derefter vil han vende sig til dem på sin venstre side og sige: ‚Bort med jer, I, der står under Guds dom! Bort til den evige ild, der er bestemt for Djævelen og hans hjælpere. 42I gav mig jo intet at spise, da jeg var sulten, og intet at drikke, da jeg var tørstig. 43I bød mig ikke velkommen, da jeg stod som fremmed, eller skaffede mig tøj, da jeg intet havde at tage på. I så ikke til mig, da jeg var syg eller i fængsel.’

44Da vil de svare på samme måde: ‚Herre, vi har da aldrig set dig sulten eller tørstig, fremmed eller uden tøj, syg eller i fængsel, så vi kunne have hjulpet dig.’ 45Da vil han svare dem: ‚Det siger jeg jer: Hvad I ikke har gjort mod selv den mest oversete af disse mennesker, det har I heller ikke gjort mod mig.’

46Den sidste gruppe vil gå bort til evig straf, men de første, som har gjort Guds vilje, vil gå ind til evigt liv.”