Mushuj Testamento Diospaj Shimi

Mateo 24:1-51

Cai pacha tucurinapaj jatun llaquicuna tiyanatami huillashca

(Mar 13:1-23; Luc 21:5-24; 17:22-24)

1Diospaj huasimanta Jesús llujshicujpimi, Paipaj yachacujcunaca Diospaj huasi pircacunata ricuchircacuna. 2Chaicunata ricuchijpimi, Jesusca:

—¿Caita ricushpachu mancharinguichij? Cancuna ricushca caicunaca, tucuimi urmachishca cagrin. Shuj rumillapish pircashca mana saquiringachu, chashnatajmi tucunga— nirca.

3Chai qʼuipami Jesusca, Olivos urcupi tiyacujpi, Paipaj yachacujcunaca cashna nircacuna:

—Ñaja can huillashcaca, ¿ima punllataj chashna tucungari? Can cutin shamunatapish, cai pacha tucurinatapish, ¿ima señalta ricushpataj yachashunri?— nishpa, Paillata tapurcacuna.

4Chashna tapujpimi, Jesusca cashna nirca:

—Pi cancunata ama llullashpa crichichun, yuyaipi alli puringuichij. 5Achcacunami, ñuca shutipi shamushpa: “Ñucami Quishpichij Cristo cani” nishpa, achcacunata umangacuna. 6‘Mai llajtacunapipish jatun macanacui, huañunacuimi tiyan’ ninacujta uyanguichijmi. Chaita uyashpapish, ama mancharinguichijchu. Chashna jatun llaquicunaca, tiyanataca tiyanallatajmi. Chashna tiyajpipish, cai pachaca manaraj tucuringachu. 7Llajtacunapurami macanacungacuna. Shinallataj llajtacunata jatun mandajcunapurapish macanacuchingacunami. Mai llajtapica achca ungüicuna, jatun yaricai, allpa chujchuicunami tiyanga. 8Chai tucui llaquicunaca, shamuna jatun llaquicunapaj callarillamari canga.

9Chai punllacunaca, cancunata llaquichichun japichingacunami, huañuchingacunami. Ñucata caticushcamantaca, maipipish tucuicunami pʼiñangacuna. 10Chashna rurajpica, achcacunami ñitcarishpa urmangacuna. Chaicunaca, huañuchijcunaman caishuj chaishujmi japichingacuna; randinmanta mana ricunachingacunachu. 11Llulla huillajcunapish achcacuna shamushpami, achcacunata llullashpa crichingacuna. 12Millaita ruranapish yallitaj mirarijpimi, achcacunapaj cʼuyai chiriyanga. 13Shina cajpipish, tucuringacama ima llaquicunatapish apajtaca, Dios quishpichingami. 14Dios mandacun cai alli huillaitaca, tucui cai pacha llajtacunapimi yachachun huillashca canga. Chashna huillashca qʼuipami, tucui tucurina chayamunga.

15Millaita ruraj runa ricurishpaca, Dios ima nishcata huillaj Daniel huillashca shinallatajmi, Diospajlla huasipi tiyarishpa llaquinayajta mapayachinga. Chaitami ricunguichij. (Pipish cai quillcashcata ricujca, yuyaita japichun). 16Chai llaqui shamujpica, Judea llajtapi causajcunaca urcucunapi miticugrichun. 17Huasi jahuapi cajpish, ama huasi ucumanta imata apanaman yaicuchun. 18Chagrapi puricujpish, huasimanta churanata apanaman ama tigrachun. 19Chai punllacunapica chichu huarmicunapish, chuchucuj huahuayujcunapish, ¡ai, imachari tucunga! 20Cancuna miticuna punllaca, amalla chiri punllacunapish, sabadopish cachun, Diosta mañaichij. 21Chai punllacunaca, jatunta llaquichina punllacunami canga. Cai pacha tiyai callari punllamanta cunancama chashna jatun llaquica manaraj tiyashcachu, cutinpish manataj tiyangachu. 22Chai llaqui tiyai punllacunata Dios mana utca tucuchijpica, pipish mana quishpirinmanchu. Diosca, Pai agllashcacunata cʼuyashcamantami, chai llaqui punllacunataca utca tucuchinga. 23Chai punllacunapi pipish cancunata: “Riquichij, caipimari chaipimari Quishpichij Cristoca” nicujpipish, pajta cringuichijman. 24Chai punllacunaca, “Quishpichij Cristomi cani” nijcuna, “Dios ima nishcata huillajmi canchij” nijcunami tiyanga. Chaicunaca, jatun señalcunatapish milagrocunatapish rurashpa crichingacunami. Dios agllashcacunatapish chaita crichi tucushpaca, crichingallacunami. 25Cunanmanmi cancunamanca, cai tucui llaquicuna shamunata huillani. 26Chaimanta pipish cancunaman: “Riquichij, paica shitashca pambapimari” nishpa huillajpipish, pajta chaiman ringuichijman. Mana cashpaca: “Riquichij, paica chai huasi ucupimari tiyacun” nijpipish, pajta cringuichijman. 27Runa Aichayuj ñuca shamushpaca, inti llujshin ladomanta relampa achij nishpa, inti huashicun ladocama achijyachij shinami shamusha. 28Maipimi huañushca siricun, chaipimi ullahuangacunaca tandanacunga.

Apunchij Jesús tigramunamantami huillashca

(Mar 13:24-37; Luc 21:25-33; 17:26-30, 34-36)

29Ña chai llaquichina punllacuna tucurijpica, intica amsayangami, lunapish mana achijyachingachu. Luźerocunapish jahuamanta urmangami, jahuapi imalla tiyaj jatuncunapish chujchungami. 30Chashna tucujpica, Runa Aichayuj ñuca shamunata ricuchij señalmi jahuapica ricuringa. Chaita ricushpaca, cai pachapi tucui causajcunami achcata mancharishpa huacangacuna. Runa Aichayuj, ñucataca tucuita rurai tucuj, achij nicuj, sumajtami pʼuyupi shamucujta tucuicuna ricunga. 31Chashna shamushpaca, ñuca angelcunata cachashami. Paicunami trompetapi sinchita tocashpa, ñuca agllashcacunataca, cai pachapi tiyaj tucui llajtacunamanta tandachishpa pushangacuna.

32Higo yura ima shina tucujta ricushpa yuyarichij: Chai yurapi pʼangacuna cutin huiñashpa jundarimujta ricushpaca, usya punllacuna ña chayamucujtami yachanguichij. 33Shinallataj cai ñuca huillashcacuna pajtamucujta ricushpaca, ñuca shamunaca pungullapi shina, caillapi cashcata yachaichij. 34Ñuca huillashca tucui caicuna pajtangacamapish, cai laya runacunallatajmi tiyanga, chashnatajmi canga. 35Cai pachapish, jahua pachapish chingaringami. Ashtahuanpish ñuca shimicunaca huiñaipajmi. 36Ima punlla, ima horas ñuca tigramuna cashcatatajca, pi mana yachanchu. Jahua pacha angelcunapish mana yachanchu, ñuca Yayallami yachan.

37Noé causai punllacunapi ima shinami carca, Runa Aichayuj tigramuna punllacunapipish, chai shinallatajmi canga. 38Dios manaraj yacuhuan tucuchijpica, tucuicunami allita micushpa, ubyashpa, caźaranacushpa, caźarachishpa causacurcacuna. Jatun huambuj huasiman Noé yaicuna punllacamami, chashnalla catircacuna. 39Dios llaquichingapaj cachashca yacu shamushpa tucuicunata tucuchingacamaca, chashna imata mana yuyashpa causacurcallacunami. Runa Aichayuj shamuna punllapajpish shinallatajmi canga. 40Chai punllapica, ishqui runacunami chagrapi canga. Shujtaca apanga, shujtaca saquingami. 41Shinallataj ishqui huarmicunapish cutacungami. Shujca japi tucunga, shujca saquiringami.

42Cancunapaj Apu ima horas tigramunata mana yachashcamanta, chaparacuichij. 43Caita yuyarichij: Huasiyuj yayaca, ima horas shuhua shamuna cashcata yachashpaca, chapashpa paipaj huasimanta mana shuhuachinmanchu. 44Shinallataj Runa Aichayuj ñucapish, cancuna mana yuyashca horaspi shamuna cashcamanta, allichirishpa chaparacuichij.

45¿Maijantaj alli caźuj alli yuyaiyuj runa canga? Servij runacunaman carana horaspi carachun, ricuchun amo saquijpi, chaita alli caźujmi alli runa. 46Imallata rurachun mingashcata, amo tigramungacama alli servicuj runaca, pai tigramujpica cushicungami. 47Chai runataca, amoca tucui ima charishcacunata ricuj cachunmi churanga, chashnatajmi canga. 48Ashtahuanpish chai millai servij runaca: “Ñuca amoca manaraj shamungachu” nishpa, shungupi yuyangachari. 49Chashna yuyashpaca, amopaj caishuj runacunata macashpa, machajcunahuan ubyashpa, micushpa puri callaringachari. 50Chashna puricujpica, pai mana yuyashca punllapi, mana yachashca horaspimi amoca tigramunga. 51Pai tigramushpaca, chai runataca llaquinayajta macashpa, mishqui shimi, jayaj shungu runacunallahuantajmi, jatun llaquipi churanga. Chaipica achcata huacangami, quirupish caniringami.

Bibelen på hverdagsdansk

Mattæusevangeliet 24:1-51

Jesus forudsiger templets ødelæggelse

Mark. 13,1-2; Luk. 21,5-6

1Da Jesus var på vej væk fra templet sammen med disciplene, gjorde de ham opmærksom på templets smukke bygninger. 2„Ja, det ser smukt ud,” sagde Jesus. „Men det siger jeg jer: Det hele vil blive jævnet med jorden.”

Jesus advarer om krige, katastrofer og forfølgelser

Mark. 13,3-13; Luk. 21,7-19

3Da de var nået over på Olivenbjerget, satte Jesus sig ned. Han var alene sammen med disciplene, som sluttede kreds om ham og spurgte: „Hvornår vil det med templet ske? Hvad er tegnet på, at du kommer, og det bliver verdens ende?”

4Jesus svarede: „Lad ikke nogen vildlede jer. 5Mange vil komme og påstå, at de er Messias, og de vil føre mange mennesker på vildspor. 6I vil høre om uro og krigshandlinger rundt omkring, men lad det ikke skræmme jer. Den slags er uundgåeligt, men det er endnu ikke afslutningen. 7Folk og nationer vil bekrige hinanden, og mange steder bliver der hungersnød og jordskælv. 8Men det er kun som de første veer inden en fødsel.

9I vil blive forfulgt, og mange vil blive dræbt. I vil blive hadet af alle folkeslag, fordi I hører mig til. 10Mange vil derfor opgive troen og endda forråde og hade hinanden. 11Mange falske profeter vil dukke op, og de vil føre mange vild. 12Efterhånden som ondskaben breder sig, vil kærligheden blive kold hos mange. 13Men de, der holder ud indtil det sidste, skal blive frelst. 14Og glædesbudskabet om Guds rige skal forkyndes i hele verden, så alle folkeslag kommer til at høre det—og så vil afslutningen komme.

Jerusalems ødelæggelse

Mark. 13,14-20; Luk. 21,20-24

15Når I ser ‚den afskyelige ødelægger’, som profeten Daniel24,15 En hentydning til Daniels profetiske syn i Dan. 9,27; 11,31f; 12,11. taler om, stå i helligdommen,” (må de, der læser det, forstå alvoren i det) 16„så skal de, der er i Judæa, flygte op i bjergene. 17De, der opholder sig uden for deres hus, skal ikke løbe ind for at pakke deres ting, 18og de, der arbejder i marken, skal ikke løbe hjem for at hente deres overtøj. 19Ve de kvinder, der på det tidspunkt er gravide, og ve de mødre, der har små børn, som skal ammes. 20Bed til Gud om, at jeres flugt ikke kommer til at ske om vinteren, og at den ikke falder på en sabbat. 21For det bliver så forfærdeligt, som det ikke har været siden verdens begyndelse og heller aldrig vil blive igen. 22Hvis ikke Gud afkortede den periode, ville intet menneske overleve. Men nu bliver den afkortet for de udvalgtes skyld.

Falske profeter

Mark. 13,21-23; Luk. 17,23-24

23Hvis der kommer nogen og fortæller jer, at Messias er kommet og befinder sig her eller der—så tro ikke på det. 24Der vil komme falske profeter og folk, der hævder at være Messias, og de vil gøre store mirakler for—om muligt—at vildlede endog Guds udvalgte. 25Nu har jeg advaret jer!

26Hvis nogen kommer og siger: ‚Se, Messias er ude i ødemarken!’ så lad være med at tage derud. Eller hvis de siger, at han skjuler sig på et bestemt sted, så lad være med at tro det. 27For når Menneskesønnen kommer, så bliver det som lynet, der oplyser himlen fra øst til vest.

28Hvor gribbene samles, der er ådslet.24,28 Selvom man ikke kan se ådslet, afslører de kredsende gribbe, hvor det er. Det er et ordsprog, som sikkert betyder, at når Jesus kommer igen, vil der være tegn, som på lang afstand gør det klart.

Tegnene på, at Jesus snart kommer igen

Mark. 13,24-31; Luk. 21,25-33

29Efter den tids frygtelige trængsler vil solen pludselig blive formørket og månen holde op med at skinne. Stjernerne vil falde ned fra deres positioner og himlens kræfter komme ud af balance.24,29 Jf. Es. 13,10 og 34,4. 30Tegnet på Menneskesønnens komme vil derefter vise sig på himlen, og alle jordens folkeslag vil jamre højlydt, når de ser Menneskesønnen komme på himlens skyer med kraft og megen herlighed.24,30 Jf. Dan. 7,13. 31Da vil jeg sende mine engle ud under gjaldende trompetfanfarer for at samle mine udvalgte fra alle fire verdenshjørner, fra jordens og himlens yderste grænser.

32Lad mig bruge figentræet som billede. Når de nye skud bryder frem, og bladene folder sig ud, så ved I, at sommeren er på vej. 33På samme måde kan I vide, at jeg er lige på trapperne, når I ser disse ting ske. 34Det siger jeg jer: Mit udvalgte folk skal ikke forgå, selv om alt det her vil ske.24,34 Ordret siger teksten: „Denne gruppe mennesker skal ikke forgå, imens alle disse ting foregår”. Ud fra sammenhængen må det formodes, at den gruppe mennesker, der er tale om, er dem, der holder fast ved Jesu ord, jf. næste vers. 35Himlen og jorden skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå.

Vær altid parat

Mark. 13,32-37; Luk. 17,26-35; 12,39-46; 21,34-36

36Ingen kender dagen eller tidspunktet, hvornår det vil ske, ikke engang Guds engle, end ikke jeg selv. Kun Faderen ved det. 37Som det gik i Noas dage, skal det gå ved Menneskesønnens komme. 38Dengang fortsatte de med deres fester og bryllupper, lige til Noa gik ind i arken. 39Folk forstod ikke, hvad der ventede dem. Det gik ikke op for dem, før vandmasserne kom og skyllede dem alle bort. Sådan bliver det ved mit komme. 40To mænd vil arbejde sammen i marken, den ene bliver taget med, den anden bliver ladt tilbage. 41To kvinder vil arbejde sammen i huset, den ene bliver taget med, den anden bliver ladt tilbage.

42Derfor skal I altid være parate, for I ved ikke, hvornår jeres Herre kommer tilbage. 43I ved, at hvis en husejer havde fået at vide, hvornår tyven ville komme, så ville han have holdt vagt for at forhindre indbruddet. 44Sådan skal I være parate, for Menneskesønnen kommer på et tidspunkt, I ikke regner med.

45En klog og god forvalter passer sin herres ejendom godt og sørger for, at alle de øvrige tjenere får noget at spise til rette tid. 46Lykkelig den forvalter, som trofast er i gang med at udføre sit arbejde, når hans herre vender tilbage. 47Det siger jeg jer: Hans herre vil give ham ansvaret for alt, hvad han ejer.

48En dårlig forvalter tænker derimod: ‚Det varer nok længe, inden min herre viser sig.’ 49Derfor har han ingen skrupler ved at mishandle sine medtjenere og bruge tiden til at feste med sine venner. 50Når så hans herre kommer på et uventet tidspunkt, 51bliver forvalteren hårdt straffet og kommer til at dele skæbne med hyklerne. Dér, hvor de kommer hen, er der gråd og stor fortvivlelse.”