Mushuj Testamento Diospaj Shimi

Mateo 22:1-46

Bodaman cayashcacunahuan chʼimbapurashpa yuyachishca parlomi

1Jesusca, parlocunallahuantaj ashtahuan yuyachishpami, paicunataca cutintaj cashna rimarca: 2«Jahua pacha Dios mandacunca, shuj jatun mandaj paipaj churita caźarachishpa, bodata ruracuj shinami. 3Chai mandajca, bodaman shamuchun cayashcacunata pushamuchunmi, paipaj runacunata cacharca. Ashtahuanpish chai cayashcacunaca, mana shamushun nircacunachu. 4Paicuna mana shamushun nijpica, mandajca cutin paipaj shujtaj runacunatami cashna nishpa cacharca: “Chai cayashcacunata cashna nigrichij: ‘Micunaca, ñamari tucui yanushca tiyacun. Huirayashca huagracunata, ovejacunatamari lluchuchircani. Tucuimi ña allichishca. Bodaman shamupaichij’ nishpa cayamugrichij” nircami. 5Cutin cayaj cachajpipish, cayashcacunaca mana shamushun nircacunachu. Ashtahuanpish, shujcunaca chagraman, shujcunaca cʼatunamanmi rircacuna. 6Cutin shujcunacarin jatun mandaj cayaj cachashcacunata japishpa, macashpa huañuchircacunami. 7Chashna rurajpica jatun mandajca achcatami pʼiñarirca. Cashna pʼiñarishpami chai huañuchijcunata huañuchichun, paicunapaj pueblotapish rupachichun, paipaj soldadocunata cacharca. 8Chashna rurashca qʼuipami jatun mandajca, paipaj runacunata cashna nirca: “Ñuca churi caźarana bodapajca, tucuimi ña allichishca. Cayashcacunaca, paicunallatajmi mana shamuipaj cashcata ricuchishca. 9Chaimanta cunanca, jatun ñancuna tupanacunman richij. Chaicunapi, pi ricurijta cai bodaman pushamugrichij” nishpami cacharca. 10Chai runacunaca ñancunaman rishpa, chaipi tucui ricurijcunata, allicunatapish mana allicunatapishmi bodaman tandachircacuna. Boda huasipi jundajtami pushamurcacuna.

11Jatun mandajca yaicushpa, tucui shamushcacunata ricushpaca, shuj runataca manapish bodaman yaicunapaj churanata churashca tiyacujtami ricurca. 12Chai runataca jatun mandajca: “Riqui, amigo. ¿Ima nishpataj canca, bodaman shamunapaj churanata mana churashpa, caiman shamurcanguiari?” nishpami tapurca. Shina tapujpica, chai runaca imata mana ni tucurcachu. 13Chaimantami jatun mandajca, paipaj servijcunataca cashna nirca: “Cai runataca chaquita, maquita huatashpa, canlla amsaman shitaichij. Chaipica huacangami, quirupish caniringami” nirca. 14Cayashcacunaca achcacunami, agllashcacunatajca ashallami» nircami.

Cesarman cuna impuestomantami tapushca

(Mar 12:13-17; Luc 20:20-26)

15Chai qʼuipami fariseocunaca, Jesustaca imata panda cutichijpica, chaillahuantaj juchachishun ninacurcacuna. 16Chaita yuyashpami Jesuspajmanca, paicunapaj yachacujcunamantapish, Herodesta catijcunamantapish shujcunata cacharcacuna. Paicunami cashna nircacuna:

—Yachachij, canca imatapish cashcatami yachachinata munangui. Taita Dios munashca shina alli causachunmi, tucuicunata alli yachachingui. Chashna cashpami, pita mana manchashpa, mana ñahuita ricushpalla, tucuicunata alli yachachingui. 17Ñucanchijman shuj yuyaillata cui: ¿Mandashcapica, Cesarman impuestota cunalla ninchu imatagari, ima ninguitaj?— nishpami tapurcacuna.

18Shina tapujpi Jesusca, millai shunguhuan tapucushcata yachashpami, paicunataca cashna nirca:

—Mishqui shimi, jayaj shungucuna, ¿ima nishpataj ñucataca chashna tapushpa umaj shamunguichij? 19Impuestota cuna cullquita ñucaman ricuchichij— nijpi, shuj denario cullquitami ricuchircacuna.

20Chaita ricuchijpimi Jesusca:

—¿Pipaj ñahui, pipaj shutitaj cai cullquipica tiyacunri?— nishpa tapurca.

21Paicuna:

—Cesarpajmi— nijpimi Jesusca:

—Shinashpaca, Cesarpajtaca paiman cuichij, Taita Diospajtaca Taita Diosman cuichij— nirca.

22Chashna nijta uyashpaca, mancharinacushpa chaimanta rircallacunami.

Saduceocunami causarinamanta tapushcacuna

(Mar 12:18-27; Luc 20:27-40)

23Chai punllallatajmi, huañushcacuna causarinata mana crij saduceocunaca, Jesusta tapungapaj shamurcacuna. 24Paicunaca cashnami nircacuna:

—Yachachij, caita uyahuai: Moisesmari cashna yachachishca: “Shuj runa manaraj huahuata charishpa huañujpica, paipaj huarmihuanca paipaj huauquillataj caźarashpa, huauquipaj randi huahuacunata charichun” nishcami. 25Ñucanchij llajtapica, canchis huauquindijmari causarcacuna. Chaicunamanta punta huauqui caźarashpaca, manaraj huahuacunayuj cashpami huañurca. Saquirij huarmihuanca, qʼuipa huauquimi caźararca. 26Qʼuipa huauquipish, huahuata manaraj charishpami huañurca. Chaipaj cati huauqui caźarashpapish, chashnallatajmi huañurca. Tucui canchis huauquindijcunami, chashnallataj tucurca. 27Tucuicunapaj catica, chai huarmipish huañurcami. 28Huañushcacuna causari punllapica, ¿maijanpaj huarmishi canga? Tucui canchistajmari, chai huarmihuan caźararcacuna— nircacunami.

29Shina nijpi, Jesusca cashnami nirca:

—Cancunaca, Dios Quillcachishcapi ima nishcatapish, Taita Dios tucuita rurai tucushcatapish mana yachashpami pandaricunguichij. 30Huañushcacuna causari punllapica mana caźarangacunachu, mana caźarachingacunapishchu. Ashtahuanpish, jahua pacha Diospaj angelcuna shinami canga. 31Huañushcacuna causarinamanta Taita Diosllataj cancunaman huillashcataca, ¿manachu ricurcanguichij imatagari? Paica cashnami nirca: 32“Ñucaca Abrahampaj, Isaacpaj, Jacobopaj Diosmi cani” nishcami. Paica mana huañushcacunapaj Dioschu, causajcunapaj Diosmi— nircami.

33Jesús chashna yachachishcata uyashpaca, gentecunaca achcatami mancharircacuna.

‘Mandashcacunaca, ¿maijantaj tucuita yalli?’ nishpami tapushcacuna

(Mar 12:28-34)

34Saduceocunata Jesús pingachishcata uyashpami, fariseocunaca paicunapura tandanacurcacuna. 35Paicunapuramanta shujca, Mandashcacuna ima shinalla cajta yachajmi carca. Paimi Jesusta pandachisha nishpa, cashna tapurca:

36—Yachachij, Mandashcapica, ¿maijan mandashcataj tucuita yallica?— nishpa tapurca.

37Chashna tapujpi, Jesusca cashnami nirca:

—“Canta Mandaj Diosta cambaj tucui shunguhuan, tucui almahuan, tucui yuyaihuan cʼuyangui” ninmi. 38Cai mandashcami, tucui mandashcacunamanta yalli. 39Cai mandashcapaj cati caj mandashcapish, caiman rijchajllatajmi. Chaipish: “Can quiquinta cʼuyarij shinallataj shujtajcunatapish cʼuyangui” ninmi. 40Cai ishqui mandashcacunatami Mandashcapish, Dios ima nishcata huillajcuna huillashcapish catin— nircami.

¿Cristotaca pipaj Churi cashcatataj yuyanguichij?

(Mar 12:35-37; Luc 20:41-44)

41Fariseocuna chaipi tandanacushca cajpirajmi, Jesusca paicunataca cashna tapurca:

42—Cristomantaca, ¿imatataj yuyanguichij? ¿Pipaj Churi cashcatataj yuyanguichij?— nijpi paicunaca:

—Davidpaj Churimi— nircacuna.

43Shina nijpimi Jesusca, cashna nirca:

—Shinashpaca, ¿ima nishpataj Davidca, Diospaj Espíritu yuyaita cujpi Cristotaca: “Ñucata Mandaj” nircari? Davidllatajmi cashnapish nirca:

44“Mandaj Diosca, ñucata Mandajtaca:

Canta pʼiñajcunata cambaj chaqui sarunapi ñuca churangacama,

ñuca alli ladopi tiyacuilla” nircami.

45Davidllataj Paitaca: “Ñucata Mandaj” nijpica, ¿ima shinataj Cristoca, Davidpaj churi cangari?— nircami.

46Jesús chashna nijpica, pipish imata mana ni tucurcachu. Chai punllamantami, cutinca ña mana imata tapurcacuna.

Bibelen på hverdagsdansk

Mattæusevangeliet 22:1-46

Historien om kongesønnens bryllupsfest

Luk. 14,15-24

1Jesus fortsatte med endnu en historie om Guds rige:

2„Der var engang en konge, som skulle holde bryllup for sin søn. 3Da alt var klar til festen, sendte han sine tjenere ud for at lade de indbudte vide, at det nu var tid at komme. Men de ville ikke komme. 4Så sendte kongen flere tjenere ud for at sige: ‚Hør nu her! Alt er parat! Mine okser og mit fedekvæg er slagtet. Skynd jer at komme til bryllupsfesten!’ 5Men de indbudte var ligeglade. En havde travlt med arbejdet på sin gård, en anden med sin forretning. 6Andre greb fat i kongens sendebud, mishandlede dem og slog dem ihjel. 7Da blev kongen vred. Han sendte sine soldater af sted, og morderne blev udryddet og deres by brændt. 8Derefter sagde han til sine tjenere: ‚Alt er klar til fest, men de indbudte gæster var ikke værdige til at komme med til festen. 9Gå derfor i stedet ud til byernes indfaldsveje og indbyd alle dem, I træffer på.’ 10Tjenerne gik af sted og hentede alle dem, de kunne finde—gode og onde imellem hinanden. På den måde blev festsalen fyldt med gæster.

11Da kongen trådte ind for at hilse på gæsterne, lagde han mærke til en, der ikke havde bryllupstøj på. 12‚Hør, min ven,’ sagde kongen, ‚hvordan er du kommet herind uden bryllupstøj?’ Der var intet svar. 13Så sagde kongen til sine tjenere: ‚Bind hænder og fødder på ham og smid ham ud af bryllupssalen.’ Derude i mørket er der gråd og stor fortvivlelse, 14for de indbudte er mange, men de udvalgte er få.”

De jødiske ledere søger at fange Jesus i ord

Mark. 12,13-17; Luk. 20,20-26

15Det blev farisæerne for meget. De stak hovederne sammen for at finde ud af, hvordan de kunne få Jesus til at sige noget, de kunne arrestere ham for. 16Så besluttede de at sende nogle af deres disciple til ham sammen med herodianerne22,16 Herodianerne er en gruppe, som støttede og var nært knyttet til kong Herodes Antipas, der slog Johannes Døber ihjel. De ønskede samarbejde med den romerske besættelsesmagt, mens farisæerne var stærkt imod romerne. for at stille ham et snedigt spørgsmål. De skulle sige: „Mester! Vi ved, at du ikke er bange for at sige sandheden, og at du underviser folk om Guds vilje. Du lader dig ikke påvirke af menneskers meninger, og du snakker ikke folk efter munden. 17Sig os nu, hvad du mener: Skal vi betale skat til den romerske kejser eller ej?” 18Men Jesus gennemskuede deres onde hensigter. „Hyklere! Hvorfor sætter I fælder for mig? 19Vis mig den mønt, I betaler skat med.”

De rakte ham en. 20„Hvem er der billede af på mønten?” spurgte han. „Og hvad er det for et navn, der er indridset i den?”

21„Det er kejserens navn og billede.”

„Så giv kejseren det, der er hans, og giv Gud det, der er hans.”22,21 Da jøderne vidste, at Gud har skabt mennesket i sit billede, og at noget af Guds væsen er præget ind i enhver af hans skabninger, forstod de, at Jesus dermed sagde, at de skulle give deres liv til Gud.

22Da farisæerne hørte det svar, var de ved at tabe både næse og mund, og de gik stille deres vej.

Saddukæernes spørgsmål om genopstandelsen fra de døde

Mark. 12,18-27; Luk. 20,27-40

23Samme dag kom der nogle saddukæere, som jo påstår, at ingen kan genopstå fra de døde. De stillede Jesus følgende spørgsmål: 24„Mester, Moses har sagt, at hvis en mand dør barnløs, skal hans bror gifte sig med enken, så hun kan få en søn, der kan føre den dødes slægt videre. 25Nu var der en familie med syv brødre. Den ældste giftede sig, men døde kort efter. Da han ingen børn havde fået, blev hans enke gift med bror nummer to, 26men han døde også uden at få børn. Og sådan gik det dem alle syv. 27Til sidst døde også konen. 28Hvem af de syv brødre skal så være hendes mand, når de genopstår fra de døde? De har jo alle været gift med hende.”

29„I er helt på vildspor, fordi I hverken forstår Skriftens ord eller Guds kraft. 30Efter genopstandelsen fra de døde er der ikke længere nogen, der gifter sig. På det område bliver de ligesom englene i Himlen. 31Og med hensyn til genopstandelsen fra de døde, har I så ikke læst det sted, hvor Gud taler til Moses om de afdøde forfædre? Han sagde:

32‚Jeg er Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.’

Men Gud er ikke de dødes Gud. Han er Gud for dem, der lever.”

33Alle tilhørerne var fulde af beundring over det svar, Jesus gav.

Det vigtigste bud i Toraen

Mark. 12,28-34

34Da farisæerne fik at vide, hvordan Jesus havde lukket munden på saddukæerne, udtænkte de et nyt spørgsmål. 35De fik en af de skriftlærde til at spørge:

36„Mester, hvilket bud er det vigtigste i Toraen?”

37Jesus svarede: „Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte, med liv og sjæl og med alle dine tanker.22,37 5.Mos. 6,4-5. 38Det er det største og fornemmeste bud. 39Der er også et andet bud, som er lige så vigtigt: ‚Du skal elske din næste som dig selv.’22,39 3.Mos. 19,18. 40Det er det, Toraen og profeterne drejer sig om.”

Messias som Davids søn

Mark. 12,35-37; Luk. 20,41-44

41Mens farisæerne var samlede, spurgte Jesus dem: 42„Hvad mener I om Messias? Hvem er han søn af?”22,42 På hebraisk bruges „søn” også om en efterkommer.

„Han er Davids søn,” svarede de.

43„Hvordan kunne så David, der var inspireret af Helligånden, kalde ham ‚herre’? David sagde jo:

44‚Herren sagde til min herre:

Sæt dig ved min højre side,

imens jeg overvinder dine fjender.’22,44 Sl. 110,1

45Når David her kalder ham sin herre, hvordan kan han så samtidig være hans søn?”

46Det kunne de ikke svare på. Og fra da af, var der ingen, der turde stille spidsfindige spørgsmål.