Mushuj Testamento Diospaj Shimi

Mateo 2:1-23

Yachaj runacunami huahua Jesusta ricunaman shamushca

1Judea llajtapi caj Belén pueblopi Jesús huachari punllacunapica, jatun mandaj Herodesmi Judea llajtataca mandacurca. Chai punllacunami, inti llujshin ladomanta yachaj runacuna Jerusalenman shamurcacuna. 2Paicunami cashna tapurca:

—Judiocunata Jatun Mandaj cunanlla huacharishcatamari yachanchij. ¿Chai huahuaca maipitaj? Pai huacharishcata huillaj luźero Inti llujshin ladopi ricurijpimi, Paita adorangapaj shamuparcanchij— nircacunami.

3Chaita uyashpaca, jatun mandaj Herodesca, achcatami mancharirca. Tucui Jerusalenpi causajcunapish mancharircami. 4Chaimantami Herodesca, pushaj curacunatapish, Mandashcata yachachijcunatapish cayachishpa:

—Cristoca, ¿maipitaj huacharinga nin?— nishpa tapurca.

5Paicunaca cashnami nirca:

—“Judea llajtapi caj Belenpimi huacharinga” ninmi. Dios ima nishcata huillajca, cashnami quillcashca:

6“Judá llajtapi caj Belenlla,

canpish Judapica mandajcunapuramari cangui,

mana yallitaj uchilla canguichu.

Canmantamari, shuj Mandajca llujshinga.

Paimi, ñuca agllashca israelcunata Michij canga” ninmi— nircacunami.

7Shina nijpica Herodesca, chai yachaj runacunata pacalla cayashpami, ima punllamanta chai luźero ricurishcata, alli alli tapurca. 8Paicuna ña alli huillajpimi, chai yachaj runacunataca, cashna nishpa Belenman cacharca:

—Chai huahuata alli mashcagrichij. Ñucapish paita adoranaman ringapaj, Huahuata ricushcahuan huillaj shamunguichij— nishpami cacharca.

9Jatun mandaj Herodes chashna nijpica, yachaj runacunaca rircallami. Paicuna ñanta ricujpica, inti llujshin ladopi ricurishca luźerollatajmi cutin ricurishpa ñauparca. Chai luźeroca, huahua maipimi carca, chai jahuapimi shayarirca. 10Chai luźero cutin ricurijpica, cushicushpami catircacuna. 11Ña huasiman yaicushpaca, huahuata mama Mariandijtami ricurcacuna. Huahuataca pambacama cumurishpami adorarcacuna. Chai huashaca, paicuna apamushcacunata pascashpa, curita, inciensota, mirratami curcacuna. 12Paicunaca, Herodespajman ama tigrachun nishpa Diosllataj muscuipi mandajpimi, paicunapaj llajtamanca shujtaj ñanta tigrarcacuna.

Herodesmi Belenpi cʼari huahuacunata huañuchichishca

13Chai yachaj runacuna ña rishca qʼuipami, Mandaj Dios cachashca angelca ñapish Joseman muscuipi ricurirca. Paica: «Jatari, huahuata mamandij pushashpa Egiptoman ri. Ñuca cutin canman huillangacama, chai llajtapi pushashpa causangui. Herodesmi huahuata huañuchingapaj mashcagrin» nircami.

14Chashna nijpimi Joseca, rijcharishpa jatarishcahuan, chai tutallataj huahuata mamandij Egiptoman pushashpa rirca. 15Herodes huañungacamami, chai llajtapi causarca. Mandaj Diosllatajmi, Pai ima nishcata huillajhuanca: «Egiptomantami Ñuca Churitaca cayarcani» nishpa huillachishca carca. Chaimi chashnataj pajtarca. 16Herodesca, chai yachaj runacuna paita umashcata yachashpaca, yallitajmi pʼiñarirca. Chaimantami, yachaj runacuna parlashca punllamanta ishqui huatata pajtachigrij tucui cʼari huahuacunata Belenpipish, muyundij llajtacunapipish huañuchichirca. 17Chashna rurajpimi, Dios ima nishcata huillaj Jeremías huillashca shinataj pajtarca. Paica:

18«Ramá pueblopica, mana jahuallatamari capariricun,

‘¡Ai!’ nishpamari yallitaj huacacun.

Raquelmari, paipaj huahuacunamanta huacacun.

Churicuna illajmari saquirin,

mashnata inquitajpipish manataj upallanchu» nishpami, huillashca carca.

19Herodes ña huañujpimi, Mandaj Dios cachashca angelca, Egiptopi Joseman muscuipi ricurishpaca: 20«Jatari, huahuata mamandij pushashpa Israel llajtaman tigrai. Huahuata huañuchisha nijcunaca, ñamari huañun» nirca. 21Shina nijpimi Joseca, jatarishpa, huahuata mamandij pushashpa, Israel llajtaman tigramurca. 22Ña chayamushpaca, Herodespaj churi Arquelao, Judea llajtata mandacushcata uyashpami, Judeapi saquirinata mancharca. Ashtahuanpish muscuillapitaj huillashcamantami, Joseca Galileaman rirca. 23Chai llajtaman chayashpaca, Nazaret pueblopimi causagrirca. Dios ima nishcata huillajcuna: «Paica, nazareno runami canga» nishpa huillashcami chashnataj pajtarca.

Bibelen på hverdagsdansk

Mattæusevangeliet 2:1-23

Jesus hyldes som en kongesøn

1Jesus blev født i Betlehem i Judæa, mens Herodes den Store var konge. Nogen tid efter ankom nogle stjernetydere fra Østen til Jerusalem. De spurgte: 2„Hvor er jødernes nyfødte konge? Vi har set hans stjerne i Østen, og nu er vi kommet her for at bringe ham vores hyldest.”

3Kong Herodes blev skrækslagen, og Jerusalem begyndte at summe af rygter. 4Han sammenkaldte derfor ypperstepræsterne2,4 Ordet „ypperstepræst” betegner den øverste eller ledende præst, som blandt andet var formand for det højeste jødiske råd, Synedriet, med 70 medlemmer blandt præsterne, de skriftlærde og øvrige jødiske ledere. Selv om der kun var én fungerende ypperstepræst på et bestemt tidspunkt, havde de tidligere ypperstepræster stadig stor indflydelse og blev taget med på råd. Derfor møder vi ofte ordet i flertal som her. og alle jødernes skriftlærde til et møde og spurgte: „Har profeterne sagt noget om, hvor Messias skal fødes?”

5„Ja,” svarede de, „i Betlehem. For en af profeterne har skrevet:

6‚Du Betlehem i Judas land!

Du er langtfra den ringeste blandt Judas byer.

Fra dig skal en hersker udgå,

han skal blive leder for mit folk, Israel!’ ”2,6 Frit citat fra Mika 5,1.

7Derefter tilkaldte Herodes i al hemmelighed stjernetyderne, og de fortalte ham det nøjagtige tidspunkt, da de første gang havde set stjernen. 8„I skal søge efter barnet i Betlehem,” sagde han. „Når I har fundet det, skal I komme tilbage og fortælle mig, hvor han er. Så vil jeg også tage derhen og hylde ham.”

9-10Da stjernetyderne havde talt med kongen, tog de af sted. Kort efter fik de til deres store glæde igen øje på den stjerne, de havde set i Østen. Og de fulgte den, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var.

11De gik ind i huset, og der så de Jesus sammen med hans mor, Maria. De knælede ned foran ham og bøjede i ærefrygt hovedet mod jorden. Derefter åbnede de for deres medbragte kostbarheder og gav ham både guld, røgelse og myrra.

12Senere advarede Gud dem i en drøm imod at tage tilbage til Herodes. Derfor rejste de en anden vej hjem.

Flugten til Egypten

13Da stjernetyderne var taget af sted, viste en engel sig for Josef i en drøm. „Stå op og flygt til Egypten med barnet og dets mor,” sagde englen. „Kong Herodes leder efter barnet for at slå det ihjel. Bliv i Egypten, indtil jeg siger til.” 14Samme nat tog Josef af sted med Maria og barnet, og de bosatte sig i Egypten, 15indtil Herodes var død. Sådan gik det i opfyldelse, som Herren havde talt gennem en af sine profeter:

„Jeg kaldte min søn ud af Egypten.”2,15 Hos. 11,1.

Massakren på børnene i Betlehem

16Herodes blev rasende, da han opdagede, at stjernetyderne havde narret ham. Han sendte straks soldater til Betlehem og omegn for at dræbe alle drengebørn på to år og derunder ud fra de oplysninger, stjernetyderne havde givet ham.

17Med den massakre opfyldtes profeten Jeremias’ ord:

18„I Rama høres der skrig,

jamren og højlydt gråd.

Det er Rakel, der græder over sine børn.2,18 Rakel døde lidt uden for Betlehem under jamren og højlydt gråd, da hun fødte sønnen Benjamin, jf. 1.Mos. 35,16-20. Derfor betragtes Betlehems indbyggere som Rakels „børn”. Der står et monument over Rakels grav lidt uden for Betlehem den dag i dag. Byen Rama var en af de vigtigste byer i Benjamins stammeområde, nord for Jerusalem. Der blev et ramaskrig dengang 25.000 krigere fra Benjamins stamme blev dræbt af de øvrige israelitter og byerne nedbrændt. Kun 600 krigere fra Benjamins stamme undslap ved at flygte, jf. Dom. 20,46-48. Der blev også et ramaskrig, da det meste af befolkningen blev ført i eksil til Babylon, jf. Jer. 31,15.

Hun vil ikke lade sig trøste,

for børnene er borte.”

Hjemrejsen fra Egypten

19Efter at Herodes var død, viste englen sig igen i en drøm for Josef i Egypten og sagde: 20„Rejs tilbage til Israel sammen med barnet og hans mor. De, som ville slå barnet ihjel, er selv døde.” 21Josef begav sig da på vej tilbage mod Israel med Jesus og Maria. 22Men da han hørte, at Herodes’ søn, Arkelaos, var blevet konge i Judæa efter sin far, var han bange for at tage derhen. Desuden blev han advaret i endnu en drøm og besluttede derfor at tage til Galilæa, 23hvor han bosatte sig i den by, der hedder Nazaret. På den måde opfyldtes det profetiske ord om, at Messias skulle kaldes „nazaræer”.2,23 Dette ord har intet med „naziræer” at gøre, men henviser til Es. 11,1, som taler om et rodskud fra Isajs stub. Isaj var far til kong David, og Davids kongerige sammenlignes med et træ, som er fældet med kun en stub tilbage. Fra denne stub kom der et nyt skud. Det hebraiske ord for „rodskud” er netzer, og de kristne blev fra begyndelsen på hebraisk kaldt for notzrim eller netzrim dvs. „rodskudsfolket”. Man ved nu, at ordet Nazaret egentlig på hebraisk blev stavet med tz som i „Natzaret”, og det hjælper til at klargøre forbindelsen til netzer.