Mushuj Testamento Diospaj Shimi

Mateo 13:1-58

Tarpuj runahuan chʼimbapurashpa yuyachishca parlomi

(Mar 4:1-12; Luc 8:4-10)

1Jesusca chai punllallatajmi, huasimanta rishpaca, cucha uripi tiyarirca. 2Chaipi tiyacujpimi, Pai yachachishcata uyashun nishpa achcacuna shamurca. Yallitaj achcacuna tandanacujpimi, Jesusca shuj barcoman yaicushpa tiyarirca. Gentecunaca, tucuicunami cucha patapi carca. 3Chaipimi Jesusca, yuyachij achca parlocunahuan cashna yachachirca: «Shuj runami tarpunaman llujshirca. 4Muyuta pai shitacujpica, asha muyuca ñanpimi urmarca. Ñanpi urmashca muyutaca, pajarocuna shamushpami pallarca. 5Shinallataj, asha muyuca rumilla allpapimi urmarca. Chai muyuca, ashalla allpa cajpimi utca huiñarca. 6Chashna huiñashpapish inti llujshishpa rupachijpica, jahualla sapi cashcamanta, anguyashpa chaquirircallami. 7Cutin asha muyuca, casha chaupipimi urmarca. Chaica, huiñashpapish, casha huiñashpa llapijpi mana pʼucurcachu. 8Ashtahuanpish alli allpapi tarpushca muyuca, huiñashpa alli pʼucushpaca, maijanca shuj muyumanta patsajta, maijanca sujta chungata, maijanca quimsa chunga granotami pʼucurca. 9Uyangapaj rinrinta charijca, uyaichigari» nircami.

10Chashna parlashca qʼuipami, Jesuspaj yachacujcuna Paipajman shamushpaca:

—¿Ima nishpataj canta uyajcunamanca, yuyachij parlocunallahuan yachachingui?— nishpa tapurcacuna.

11Chashna tapujpica, Jesusca cashnami nirca:

—Cancunamanca, jahua pacha Diosmi, pai mandacun ima shina cashcata ricuchishca. Ashtahuanpish paicunamanca, mana ricuchishcachu. 12Chai yachaita chasquijmanca, ashtahuan cungami. Chaimanta, ashtahuan yachangami. Ashtahuanpish chai yachaita mana chasquisha nijtaca, ashalla yachashcatapish quichungami. 13Chaimantami paicunamanca, yuyachij parlocunallahuan yachachini.

“Paicunaca ricushpapish mana ricunchu,

uyashpapish mana uyashca shinallatajmi.

Mana yuyaita japincunachu.”

14Dios ima nishcata huillaj Isaías cashna huillashcamari, paicunapi pajtashca:

“Mashnata uyashpapish, manataj yuyaita japincunachu.

Ricushpapish, ima cashcataca, manataj ricungacunachu.

15Cai runacunaca, chʼahuan shungumari tucushca,

ña ama uyangapajmi rinrinta huichcashcacuna,

ama ricungapajmi ñahuita sipushcacuna.

Mana chashna cashpaca, ricushpapish ima cashcata yachanmanmi,

uyashpapish yuyaita japinmanmi,

shungupi yuyaita japishpa ñucapajman cutirinmanmi” nishcami pajtashca.

16Ashtahuanpish cancunaca, quiquin ñahuihuan ricushcamanta, quiquin rinrinhuan uyashcamanta cushicuichij. 17Cunan cancuna ricushcataca Dios ima nishcata huillajcunapish, cashcata ruraj shujtaj runacunapish ricushun yuyashpapish mana ricurcacunachu. Cunan cancuna uyacushcatapish, uyashun yuyashpapish mana uyarcacunachu, chaica chashnatajmi.

Tarpuj runamanta parlashcatami Jesús entendichishca

(Mar 4:13-20; Luc 8:11-15)

18Cunanca uyahuaichij. Tarpuj runamanta ñuca parlashcaca, caitami nisha nin: 19Maijancunaca, Dios mandacunta huillajpi uyashpapish, mana yuyaita japincunachu. Alli huillaita uyashpa, shungupi tarpushcata shina charicujtaca, diablo cungachinllami. Paicunaca, ñanpi urmashca muyu shinami. 20Alli huillaita uyashcahuan cushilla chasquijcunaca, rumilla allpapi urmaj muyu shinami. 21Paicunaca, alli huillaita chaquishpapish, mana tucui shunguhuan crinchu. Chaimantami llaquicuna japijpi, mana cashpaca alli huillaita chasquishcamanta pi llaquichijpica, uchilla sapiyuj yura chaquirij shina, ña mana catishun nishpa saquirinllacuna. 22Cai causaillapi imatapish charinata yuyajcunaca, casha chaupipi urmaj muyu shinami. Paicunaca cai causaipajlla tucuita yuyarishpa, charishcacunallapi yuyaita churashpami, alli huillaita uyashcataca cungarinllacuna. Chaimantami, grano illaj pʼichu yuracuna shina chushaj saquirincuna. 23Ashtahuanpish Diospaj Shimita uyashpa, shungupi huaquichijcunaca alli allpapi tarpushca muyu shinami. Maijancunaca, shuj muyumanta patsaj granota, maijancunaca sujta chungata, maijancunaca quimsa chunga granota pʼucuj shinami causancuna— nircami.

Cizañahuan chʼimbapurashpa yuyachishca parlomi

24Yuyachij cai parlotapishmi Jesusca, cashna parlarca: «Jahua pacha Dios mandacunca, shuj amo paipaj allpapi alli muyuta tarpuj shinami. 25Ña tarpushpa, tucuicuna dormicujpimi, chagrayujta pʼiñaj runaca tuta shamurca. Paimi trigo tarpushcapi cizaña muyuta shitashpa rirca. 26Trigo ña tujtumujpimi, chai cizañapish chagru ricurirca. 27Amopaj runacunaca, chashna huiñashcata ricushpaca: “Amo, canca alli muyutamari tarpuchircangui. Ima nishpatajshi cizañamari huiñashca” nishpami huillarcacuna. 28Chashna huillajpi amoca: “Ñucata pʼiñajmari chashna rurashca canga” nijpi, paipaj runacunaca: “¿Chai cizañacunataca anchuchigrishunchu?” nircacuna. 29Shina nijpimi amoca cashna nirca: “Saquichijlla, ama anchuchigrichijchu. Cizañacunata anchuchicushpaca, ñataj trigotapish aisashpa shitanguichijman. 30Tandana punllacama ishquindijtaj huiñachun saquichijlla. Chai punllapimari tandajcunataca: Cizañacunataraj rupachingapaj tandachishpa huataichij. Trigotaca, ñuca huasipi huaquichichij” nircami» nishpami parlarca.

Mostaza muyuhuanpish, levadurahuanpish chʼimbapurashpa yuyachishca parlomi

(Mar 4:30-32; Luc 13:18-21)

31Yuyachij cai parlotapishmi, Jesusca cashna parlarca: «Jahua pacha Dios mandacunca, shuj runa paipaj allpapi mostaza muyuta tarpushca shinami. 32Chai muyuca, tucuita yalli uchilla cashpapish, huiñashpaca micuna tucui yuyucunata yalli jatun yurami tucun. Chai yurapica, pajarocunapish tʼaźinta rurashpa causanllami» nircami.

33Yuyachij cai parlotapishmi, Jesusca cashna parlarca: «Jahua pacha Dios mandacunca, levadurata shuj huarmi quimsa taza cutapi chapujpi, chai levaduraca tucui chaputa pʼunguillichij shinami» nircami.

Yuyachij parlocunallahuanmi Jesusca yachachishca

(Mar 4:33-34)

34Jesusca, Paita uyajcunataca, cai tucui yachanacunatami yuyachij parlocunallahuan yachachirca. Imata yachachishpapish, yuyachij parlocunahuantajmi yachachirca.

35Dios ima nishcata huillajmi cashna nishca:

“Yuyachij parlollahuanmi, paicunamanca yachachisha.

Dios cai pachata rurashca punllamantapacha, pi mana

yachashcacunatami huillasha” nishcami.

Chaimi pajtashca.

Cizañamanta parlashcatami Jesús entendichishca

36Jesusca chashna yachachishca qʼuipami, tucui chaipi cajcunata ‘Cayacama’ nishpa, huasiman rirca. Chaipimi Jesuspaj yachacujcunaca:

—Chagrapi cizaña huiñashcata can parlashca imata nisha nishcata alli yachachihuaiari— nircacuna.

37Shina nijpi Jesusca, cashnami nirca:

—Alli muyuta tarpujca, Runa Aichayuj ñucallatajmi cani. 38Tarpushca allpaca, cai pachapi causajcunami. Alli muyu shinaca, Dios mandacun huahuacunami. Cizaña shinaca, diablopaj huahuacunami. 39Chagrayujta pʼiñashpa cizañata tarpujca, diablollatajmi. Chagra tandanaca, cai pacha tucuri punllami, tandajcunaca angelcunami. 40Ima shinami cizañata anchuchishpa, ninapi shitashpa rupachin, cai pacha tucuri punllapipish chashnallatajmi canga. 41Runa Aichayuj ñucami, ñuca mandacunpi cajcunata pandachijcunatapish, millaita rurajcunatapish tandachichun, ñuca angelcunata cachasha. 42Paicunata tandachishpaca, rupacuj horno ninapimi shitangacuna. Chaipimi huacangacuna, quirupish caniringacuna. 43Ashtahuanpish cashcata rurajcunaca, paicunapaj Yaya mandacunpica inti shinami achij nicunga. Rinrinta charijca, caita uyaraichij.

Pacashca cullquihuan chʼimbapurashpa yuyachishca parlomi

44Jahua pacha Dios mandacunca, allpapi pambashca pacalla tiyacuj achca cullqui shinapishmi. Chai pacashca cullquita shuj runa ricushpaca, chaillapitajmi alli pacashpa saquin. Chai qʼuipaca achcata cushicushpami, paipaj tucui charishcacunata cʼatushpa chai allpata randin.

Yallitaj sumaj perlahuan chʼimbapurashpa yuyachishca parlomi

45Jahua pacha Dios mandacunca, sumaj perlasta mashcashpa randishpa purij runa shinapishmi. 46Randingapaj mashcacushpaca tucuita yalli sumaj perlata ricushpami, paipaj tucui charishcacunata cʼatushpa, chai perlataca randirca.

Linchihuan chʼimbapurashpa uyachishca parlomi

47Jahua pacha Dios mandacunca, linchita jatun cuchapi shitashpa, tucui laya chalhuacunata japicuj shinapishmi. 48Chalhuata japijcunaca linchipi jundajpica, cucha pataman aisamunmi. Chaipi tiyarishpaca chalhuacunata agllashpa, allicunataca canastapi huaquichinmi, mana allicunataca shitanmi. 49Chashnallatajmi cai pacha tucuri punllapipish canga. Chai punllami angelcuna shamushpaca, millaita rurajcunataca allicunamanta agllangacuna. 50Chashna agllashpaca, millaicunataca rupacuj hornopimi shitangacuna. Chaipimi huacangacuna, quirupish caniringacuna— nircami.

Yachachinaca charinacunata maucata, mushujta llujshichicuj shinami

51Chai qʼuipaca, Jesusca Paipaj yachacujcunataca cashnami nirca:

—Ñuca imalla yachachishcataca, ¿allichu yachacunguichij?— nirca.

Shina nijpimi paicunaca:

—Ari, Apunchij Jesús— nircacuna.

52Shina nijpimi Jesusca:

—Mandashcacunata alli yachachij runa, jahua pacha Dios mandacunta yachashpaca, shuj huasiyuj yaya paipaj charishcacunamanta mushujta, maucata llujshichij shinami yachachin— nircami.

Nazaretpica Jesusta mana crishcacunachu

(Mar 6:1-6; Luc 4:16-30)

53Yuyachij cai parlocunata parlashpaca, Jesusca chaimanta rircallami. 54Ña Paipaj quiquin llajtaman chayashpaca, tandanacuna huasipimi yachachirca. Pai huillashcata uyajcunaca tucuicuna mancharishpami, cashna ninacurca:

—¿Maipishi cai runaca, cai tucuitaca yachamun? Ima shina cashpaca, cai tucui milagrocunatapishmari ruran. 55Paica carpinteropaj churillamari. Paipaj mamapish Mariami. Paipaj huauquicunapish Jacobo, José, Simón, Judasmi. 56Paipaj tucui panicunapish caillapitajmi causancuna. ¿Maipishi Paica cai tucuitaca yachamurca?— ninacurcami.

57Chashna nishpami Jesustaca, mana ricunachircacuna. Chaimantami Jesusca cashna nirca:

—Dios ima nishcata huillajtaca, maipipish alli chasquishpa uyanllacunami. Ashtahuanpish quiquin llajtapimi, quiquin huasimanta callarishpa mana uyashun nincuna— nircami.

58Jesusca, Paita mana crijpimi, Paipaj llajtapica mana achca milagrocunata rurarca.

Bibelen på hverdagsdansk

Mattæusevangeliet 13:1-58

Billedet med jordbunden

Mark. 4,1-9; Luk. 8,4-8

1Senere samme dag forlod Jesus huset, hvor han holdt til, og gik ned til søen for at undervise. 2Men så mange mennesker stimlede sammen, at han gik om bord i en båd. Der sad han så og underviste, mens folk stod inde på bredden og lyttede. 3Han illustrerede gerne sin undervisning med billeder fra hverdagslivet.

„En landmand gik en dag ud for at så korn på sin mark,” begyndte han. 4„Da han strøede sædekornet ud, faldt noget på vejen, og fuglene kom og spiste det. 5Noget af kornet faldt på stengrund, hvor der kun var et tyndt lag jord. Det spirede hurtigt og voksede op, 6men eftersom rødderne ikke kunne udvikles i det tynde jordlag, tørrede planterne ud under den brændende sol. 7Noget af kornet faldt på steder, hvor der var tidselrødder i jorden, og tidslerne voksede op og kvalte de små kornplanter. 8Men noget af kornet faldt i god jord og gav 30, 60 eller 100 gange så meget, som der var sået.

9Lad dem høre, som har øre.”

Guds riges mysterier forklares kun for disciplene

Mark. 4,10-12.25; Luk. 8,9-10; 10,23-24

10Disciplene kom bagefter hen til Jesus og spurgte: „Hvorfor bruger du billedsprog, når du underviser folk?”

11Han svarede: „For jer, som følger mig, vil Guds riges mysterier blive forklaret, men det gælder ikke de andre. 12De, der gør brug af det, de har fået betroet, vil få mere, så de har overflod. Men de, der ikke gør brug af det, de fik betroet, vil miste det hele. 13Grunden til, at jeg taler til dem i billeder, er, at selv om de har øjne, ser de dog ikke. De har ører, men hører dog ikke og forstår ikke. 14På dem opfyldes profeten Esajas’ ord, for Gud talte på følgende måde gennem ham:

‚I hører, men forstår dog intet.

I ser, men fatter dog intet.

15For dette folk går rundt med lukkede øjne,

så de intet ser.

De har ørerne tilstoppede,

så de intet hører.

Deres hjerter er tillukkede,

så de ikke føler anger eller skyld.

Derfor kommer de ikke til mig,

så jeg kan helbrede dem.’13,15 Es. 6,9-10 citeret fra LXX oversættelsen. Den hebraiske kiasme (omvendt parallelisme) er omstillet til en almindelig parallelisme for at klargøre meningen.

16Men I er velsignede, for I er i stand til både at se og høre. 17Det siger jeg jer: Mange profeter og gudfrygtige mennesker har i tidens løb længtes efter at se det, I ser, og høre det, I hører, men de opnåede det ikke.

Jesus forklarer billedet med jordbunden

Mark. 4,13-20; Luk. 8,11-15

18Nu får I så forklaringen på billedet med landmanden, der såede korn på sin mark: 19Nogle mennesker er som vejen. De hører budskabet om Guds rige, men tager ikke imod det. Så kommer den Onde og piller de ord væk, som blev sået i deres sind. 20Nogle er som den tynde jord på stengrund. Når de hører budskabet, tager de straks imod det med glæde. 21Men de lader ikke ordet slå rod, så det varer kun en tid. Når der kommer problemer eller forfølgelser på grund af ordet, giver de op og falder fra. 22Nogle er som jorden med tidsler i. De hører godt nok ordet, men de daglige bekymringer og den forførende materialisme kvæler ordet, så det ikke kan bære frugt. 23Men nogle er som den gode jord. De hører ordet og tager det til sig. Det bærer frugt i deres liv: 30, 60 eller 100 gange så meget, som der var sået.”

Satan modarbejder Guds rige

24Her er et andet billede, Jesus brugte for at forklare, hvad der sker i Guds rige: „En landmand såede god hvede i sin mark. 25Men en nat, da folkene lå og sov, kom hans fjende og såede ukrudt oven i hveden. Derefter forsvandt han. 26Da hveden voksede op og begyndte at sætte aks, kunne man se ukrudt over det hele. 27Landmandens medhjælpere kom hen til ham og spurgte: ‚Du såede jo god hvede i din mark, men nu er den fuld af ukrudt! Hvordan kan det gå til?’

28‚Det er min fjende, der har gjort det,’ svarede han. ‚Skal vi rive ukrudtet op?’ spurgte de så. 29‚Nej,’ sagde han, ‚så river I bare hveden med op. 30Lad begge dele gro side om side indtil høsten. Så vil jeg give høstfolkene besked på at sortere ukrudtet fra, så det kan blive brændt, og vi kan bringe hveden i hus.’ ”

Guds rige vokser fra småt til stort

Mark. 4,30-32; Luk. 13,18-21

31Jesus fortsatte med et andet billede på Guds rige: „Det er som med et sennepsfrø, der bliver sået i en mark. 32Det er det allermindste frø, men når det vokser, breder det sig mere end de andre urter, ja, det bliver en stor busk, hvor fuglene kan bygge rede i grenene.”

33Jesus brugte endnu et billede: „Guds rige er som den lille klump surdej, som en kvinde ælter i melet, når hun skal bage brød. Surdejen gennemsyrer efterhånden det hele.”

Om brugen af billedtale

Mark. 4,33-34

34Jesus brugte altid billeder, når han talte til folkeskaren. 35Sådan opfyldtes det profetiske ord:

„Jeg vil tale i billeder,

fortælle om det, der har været ukendt fra verdens begyndelse.”13,35 Sl. 78,2.

Jesus forklarer billedet med hveden og ukrudtet

36Så forlod Jesus folkemængden og gik hjem sammen med disciplene. Da de var kommet indenfor, bad disciplene ham forklare, hvad han mente med det, han lige havde fortalt om hveden og ukrudtet.

37„Den, der såede den gode hvede, er Menneskesønnen,” sagde Jesus. 38„Marken er verden, og hveden er de mennesker, der er med i Guds rige. Ukrudtet er de mennesker, der følger den Onde, 39og fjenden, der såede ukrudtet oven i hveden, er Djævelen. Høsten er verdens ende, og høstfolkene er Guds engle.

40Ligesom ukrudtet bliver sorteret fra og brændt, sådan kommer det til at gå ved verdens ende. 41Menneskesønnen vil sende sine engle ud for at fjerne alt det, som fører mennesker til frafald, og dem, som handler ondt. Det hele bliver samlet sammen 42og kastet i ovnen for at blive brændt. Når det sker, vil mange ærgre sig frygteligt og græde højlydt. 43Men de, som hører Gud til, vil stråle som solen i deres Fars rige. Lad dem høre, som har øre!”

Skatten og perlen

44Jesus fortsatte: „Med Guds rige er det som med en skat, der lå skjult i en mark. En mand fandt skatten og blev så glad, at han straks dækkede den til igen og solgte alt, hvad han ejede, for at kunne købe den mark.

45Med Guds rige er det som med en opkøber, der søgte efter ægte perler. 46En dag stod han over for en uhyre kostbar perle, og han solgte alt, hvad han ejede, for at købe den.”

Sorteringen ved verdens ende

47Jesus kom med endnu et billede på Guds rige. „Når et vod bliver lagt ud i søen og trukket gennem vandet, kommer der alle slags fisk i nettet. 48Efter at nettet er trukket op på stranden, fyldt med fisk, sætter fiskerne sig ned for at sortere fiskene. De gode samler de sammen i kurve, men de dårlige smider de væk. 49Sådan vil det gå ved verdens ende: Englene vil komme og adskille de onde fra dem, som Gud kan acceptere. 50De onde bliver kastet i ildovnen, hvor der er gråd og stor fortvivlelse.”

Nyt og gammelt

51„Forstår I nu billederne?” spurgte Jesus. „Ja,” svarede disciplene, „det gør vi.” 52Så tilføjede han: „Hvis en skriftlærd lader sig oplære i Guds riges principper, kan han sammenlignes med en mand, som har både nyt og gammelt at tage frem fra sit forråd.”

Messias bliver mødt med vantro i sin hjemby

Mark. 6,1-6

53Da Jesus havde afsluttet sin billedtale, fortsatte han vandringen sammen med disciplene 54og kom snart til sin hjemby, Nazaret. Her underviste han en sabbatsdag i synagogen, og folk blev slået af forundring og udbrød: „Hvor har han fået den visdom fra? Hvordan har han kunnet udføre de undere, vi hører om? 55Hans far er jo en ganske almindelig håndværker! Vi kender både hans mor, Maria, og hans brødre, Jakob, Josef, Simon og Judas. 56Alle hans søstre bor lige heromkring. Hvem har han så lært alt det her af?” 57Og fordi de kendte ham, ville de ikke acceptere, at han kunne være Messias. Da sagde Jesus til dem: „Ingen steder bliver der set så meget ned på en profet som i hans egen by og i hans eget hjem.”

58På grund af deres mangel på tro kunne han ikke udføre ret mange undere der.