Mushuj Testamento Diospaj Shimi

Mateo 12:1-50

Jesusca sabadopipish allita rurachun mandai tucunmi

(Mar 2:23-28; Luc 6:1-5)

1Chai qʼuipami Jesusca, Paipaj yachacujcunandij sabadopi chagra chaupi ñanta ricurca. Yachacujcunaca yaricachishpami, trigo umata pʼitishpa, cʼacushpa micurcacuna. 2Chashna ruracujta fariseocuna ricushpami, Jesustaca cashna nircacuna:

—Riquiari, Cambaj yachacujcunaca sabadopi ama rurachun nishcatamari ruracuncuna— nircacuna.

3Shina nijpipish Jesusca, cashnami nirca:

—David paipaj runacunandij yaricaihuan cashpa imata rurashcataca, ¿manachu yachanguichij? 4Illu, paica, Diospaj huasiman yaicushpaca, Diosman cushca tandacunatami paipaj runacunandij micurca. Chai tandacunataca, mandashcapi nishca shinaca, pi shujtaj mana micunallachu carca, curacunallami micuna carca. 5Mandashcallapitajmi, curacuna Diospaj huasipi sábado punllata mana huaquichishcatapish parlan. Shina cajpipish paicunataca, mana juchachishcachu. Chaitaca, ¿manachu ricushcanguichij? 6Caita uyaichij: Ñucacarin Diospaj huasitapish yallimari cani. 7Dios Quillcachishcapica: “Animalcunata ñucaman cushpa huañuchinapaj randica, shujtajcunata llaquij cachunmari munani” nishcata yachashpaca allichari canguichijman. Chaita yachashpaca, manapish ima millaita rurajcunataca, mana yanga juchachinguichijmanchu. 8Runa Aichayuj ñucaca, sábado punllapipish ima allita rurachunca, mandai tucunimari— nircami.

Maqui chaquishca runatami Jesús alliyachishca

(Mar 3:1-6; Luc 6:6-11)

9Chaimanta rishpaca Jesusca, tandanacuna huasimanmi yaicurca. 10Chai ucupica, chaquishca maquiyuj runami tiyacurca. Chaipi caj fariseocunaca, juchachingapajmi Jesustaca:

—¿Mandashcapica, sabadopipish ungushcacunata alliyachinalla ninchu?— nishpa tapurcacuna.

11Chaita tapujpimi, Jesusca cashna nirca:

—Maijan cancuna charicushca shujlla oveja, sábado punllapitaj jutcuman huashicujpica, ¿manachu llujshichinguichijman? 12Runacarin ovejatapish yallimari. Chashna cashcamantaca sábado punllapipish, allita ruranataca mandashcapica mana jarcanchu— nircami.

13Shina nishpa Jesusca, chai ungushca runataca:

—Maquita chutai— nijpi chutajpica, alliyashpa, caishuj maqui shinallataj allimi saquirirca.

14Jesús chashna rurajpimi, fariseocunaca chai huasi ucumanta llujshishpaca, Jesusta ima shina huañuchinata yuyarinacurca.

Jesusca Dios agllashca Servijmi

15Jesusca, Paita huañuchisha nicujta yachashpaca, chaimanta llujshishpa rircallami. Achcacuna Paita catishpa rijpi, Jesusca tucui ungushcacunatami alliyachirca. 16Chai alliyachishcacunataca cutin cutinmi:

—Ñuca pi cashcata, pajta piman huillanguichijman— nirca.

17Dios ima nishcata huillaj Isaías, ñaupaman Jesusmanta huillashcami pajtarca. Paimi cashna nishca:

18“Paica ñucata Servijmi, ñucami Paitaca agllarcani.

Paica ñuca cʼuyashcami, Paillami ñuca shunguta cushichin.

Ñuca Espirituta Paipi churashami.

Paica ñuca mandanatami, mana israelcunamanpish huillanga.

19Paica mana quichunacungachu, mana caparingachu.

Mai ñancunapi mana sinchita rimangachu.

20Paica ñalla urmacuj huishtu carrizotapish mana pʼaquingachu.

Ña huañunallata cushnicuj ninatapish, Pai tucuita mishashpa

mandana punllacama mana huañuchingachu.

21Paipaj shutipimi mana israelcunapish, shunguta churashpa shuyangacuna” nishcami.

Diospaj Espiritutami cʼamishcacuna

(Mar 3:20-30; Luc 11:14-23)

22Chai qʼuipami, Jesuspajmanca shuj runata pushamurcacuna. Chai runaca, supai japishca cashcamanta mana ricuj, mana rimajmi carca. Jesús alliyachijpica chai runaca rimarcallami, ricurcallami. 23Tucui chaita ricujcunaca, achcata mancharishpami:

—¿Cai Runaca Davidpaj Churichu imashi?— ninacurcacuna.

24Chashna ninacujta fariseocuna uyashpaca, cashnami nircacuna:

—Cai Runaca, supaicunata mandaj Beelzebuhuan cashpamari, supaicunataca llujshichin— nircacunami.

25Paicuna chashna yuyacujta yachashpami, Jesusca cashna nirca: «Maijan llajtata mandajcunapura pʼiñanacushpa chaupirishpa, caishuj chaishuj macanacujpica, paicuna mandacushcaca chingarinmanllami. Shinallataj maijan pueblopi causajcuna cashpa, huasi ucupuracuna cashpapish pʼiñanacushpaca, chʼicanyarinmanllami. 26Shinallataj Satanaspish, pai mandacushca supaicunallatataj llujshichishpa cachacushpaca, paicunapura pʼiñanacushca cashpallamari chashna ruranman. Shina ruracushpaca, paica ña mana mandashpa cati tucunmanchu. 27Caita yuyarichigari. Ñucataca: “Beelzebuhuan cashpamari, supaicunata llujshichin” nicunguichijmi. Cutin cancunapaj yachacujcunaca, ¿pihuan cashpataj supaicunataca llujshichin? Riquichij, paicunallatajmari, cancuna ñucata panda juchachicushcataca ricuchin. 28Ashtahuanpish ñucaca, Diospaj Espirituhuan cashpamari supaicunata llujshichini. Chashna rurashcamari, Taita Dios ña cancunata mandai callarishcata ricuchin. 29Pipish, maijan cʼari cʼari runapaj huasimanta imata shuhuasha nishpaca, paitarajmi huatan. Mana paitaraj huatashpaca, mana yaicui tucunchu. Paita huatashpallami, huasiman yaicushpa, imatapish shuhuai tucun.

30Pipish ñucata mana cʼuyajca, ñucata pʼiñajmi. Maijanpish mana ñucahuan tucushpa tandachijca, ñuca tandachishcatapish caita chaita shitanllami.

31Chaimantami cancunaman huillani: Diosca, pi ima millaita rurajpipish, Paita cʼamijpipish, chai juchataca anchuchingami. Ashtahuanpish Diospaj Espirituta pʼiñashpa cʼamishca juchataca, manataj anchuchingachu. 32Runa Aichayuj ñucata pʼiñashpa cʼamishcataca, Diosca perdonangami. Ashtahuanpish Diospaj jucha illaj Espirituta cʼamishcataca, cai causaipipish, shamuj punllacunapipish manataj perdonangachu.

33Cashna yuyarishun: Alli yurata charijpica, chai yurapica alli granomi pʼucun. Mana alli yurata charijpipish, chai yurapica ima alli granoca mana pʼucunchu. Ima yura cashcataca, granushcapi ricunallami. 34¡Culebra shina millai runacuna! Chashnataj millaicuna cashcamantaca, ¿ima shinataj allitaca rimai tucunguichigri? Shungupi junda tiyacushcatami, shimihuanca rimanguichij. 35Alli runaca, quiquin shungupi alli yuyaicunata charishcamantami, imatapish allicunataca riman. Millai runapish, paipaj shungupi millai yuyaicunata charishcamantami, imatapish millai shimicunallata riman. 36Cancunaman huillanimi: Cancuna imalla rurashcata Dios ricuchi punllapimi, imatapish mana yuyarishpa rimarishcacunataca ricuchinguichij. 37Chaipica, allita rimashca cajpica, Diosca, ‘Allimi cangui’ ningami. Mana allita rimashca cajpica, cantaca jatun llaquiman cachangami» nircami.

Jesustaca ‘Shuj señalta ricuchi’ nishcacunami

(Mar 8:12; Luc 11:24-26, 29-32)

38Chai qʼuipami, Mandashcata yachachijcunapish, fariseocunapish taucacuna Jesustaca:

—Yachachij, ñucanchijman ima señalta ricuchiari— nircacuna.

39Shina nijpi Jesusca, cashnami nirca:

—Cai millai, huainayaj runacunaca, ima señalta ricuchichunmari mañancuna. Manataj ima shujtaj señalta ricungacunachu. Dios ima nishcata huillaj Jonás shina tucushcallatami ricungacuna. 40Jonasca quimsa punlla, quimsa tutatami shuj jatun chalhuapaj huijsa ucupi carca. Runa Aichayuj ñucapish quimsa punlla, quimsa tutatami allpa ucupi casha. 41Dios llaquichi punllapica, Ninivepi causajcunami cancunataca, “Mana allitamari rurashcanguichij” ningapaj shamungacuna. Ninivepi causajcunaca Jonás huillajpica, Diosman cutirircacunami. Ñucacarin Jonastapish yallimari cani. 42Dios llaquichi punllapica, ura llajtata jatun mandaj huarmipishmi cancunataca, “Mana allitamari rurashcanguichij” ningapaj shamunga. Chai huarmica, yachaisapa Salomón yachachishcata uyangaraicullami, caru llajtamanta shamurca. Ñucacarin Salomontapish yallimari cani.

43Mapayachij supai shuj runamanta llujshishpaca, shitashca pambacunata purishpa, maipi causanata mashcashpapish, mana japinchu. 44Manataj japishpaca: “Ñuca ñaupa causacushcallamantaj tigrashalla” nirishpami tigran. Ña tigrashpaca, chai runataca pʼichashpa allichishca, chushajlla huasi ucuta shinami ricun. 45Chaita ricushcahuan, chai supaica paita yalli millai canchis supaicunata pushamushpami, chaicunandij chai runaman yaicushpa, paipi causancuna. Chaicunahuanca, chai runaca ñaupa ima shina cashcatapish yalli millaimi tucun. Cai millai runacunapish chashnallatajmi tucunga— nircami.

Jesustami mamapish, huauquicunapish ricugrishca

(Mar 3:31-35; Luc 8:19-21)

46Chai tucui gentecunaman Jesús huillacujpirajmi, paipaj mamapish, huauquicunapish chayamushpaca, paihuan parlanacungapaj canllapi shuyarcacuna. 47Chaipi cajcunamanta shujmi, Jesusmanca:

—Riqui, Quiquinpaj mama, huauquicunamari Quiquinhuan parlashun nishpa, canllapi shuyacuncuna— nishpa huillarca.

48Shina huillajpimi, Jesusca:

—¿Pitaj ñuca mama, pitaj ñuca huauquicuna?— nirca.

49Shina nishpa paipaj yachacujcunata maquihuan ricuchishpami, cashna nirca:

—Caicunamari ñuca mama, ñuca huauquicuna. 50Pipish Jahua pachapi caj ñuca Yaya munashcata rurajcunami ñuca huauqui, ñuca pani, ñuca mama— nircami.

Bibelen på hverdagsdansk

Mattæusevangeliet 12:1-50

Jesus er herre over sabbatten

Mark. 2,23-28; Luk. 6,1-5

1En dag gik Jesus sammen med sine disciple langs en kornmark. Det var på en sabbat.12,1 Sabbat betyder den syvende dag, hvilket er lørdag. For jøderne er det en helligdag og hviledag, hvor intet arbejde må udføres fra dagen begynder ved solnedgang fredag, til den er forbi ved solnedgang lørdag. Farisæerne på Jesu tid havde meget strenge regler for, hvad man måtte og ikke måtte, især det sidste. Det hørte med til orientalsk gæstfrihed, at en forbipasserende gerne måtte plukke nogle få aks fra en kornmark og spise dem, hvis han var sulten, men ikke tage noget med hjem. Hans disciple var sultne, og de begyndte at plukke aks for at spise kernerne. 2Nogle farisæere opdagede det og gav sig straks til at irettesætte ham: „Hvordan kan du tillade, at dine disciple høster korn på en sabbat, hvor man ikke må arbejde?”

3„Har I aldrig læst, hvad David gjorde, da han og hans mænd var sultne?” svarede Jesus. 4„Han gik op til Guds hus, og de spiste alle sammen af de hellige brød, som ellers kun præsterne har lov til at spise af. 5Har I heller aldrig læst i Toraen, at de præster, der gør tjeneste i templet, har lov til at arbejde på en sabbat? 6Og her står I over for noget, der er større end templet! 7Hvis I forstod betydningen af det skriftord: ‚Jeg ønsker barmhjertighed frem for slagtofre,’12,7 Hoseas 6,6. så ville I ikke fordømme uskyldige mennesker. 8Menneskesønnen er jo herre over sabbatten.”

Jesus helbreder en mand på sabbatten

Mark. 3,1-6; Luk. 6,6-11

9Så fortsatte Jesus og disciplene vandringen og nåede frem til en synagoge. 10Derinde var der en mand med en forkrøblet hånd, og farisæerne spurgte nu Jesus: „Er det så også tilladt at helbrede nogen på en sabbat?” De håbede på at få noget at anklage ham for. 11Jesus svarede: „Hvis en af jer har et får, og det falder i grøften på en sabbat, vil I så ikke trække det op samme dag? 12Er et menneske ikke mere værd end et får? Altså er det tilladt at gøre godt på en sabbat!” 13Så vendte han sig til manden og sagde: „Ræk hånden frem!” Det gjorde han, og i det samme blev hånden helbredt, så den var lige så rask som den anden hånd.

14Efter den episode begyndte farisæerne at lægge planer om, hvordan de kunne få Jesus ryddet af vejen.

Jesus opfylder profetierne om Messias

15Da Jesus var klar over, hvad farisæerne havde i sinde, trak han sig bort fra stedet, men mange fulgte ham. Han helbredte alle syge iblandt dem, 16men forbød dem samtidig at fortælle vidt og bredt om, hvad han havde gjort. 17Jesus opfyldte det ord om Messias, som Gud havde talt gennem profeten Esajas:12,17 Versene 18-20 er et citat fra Es. 42,1-3 om „Herrens tjener”, dvs. Messias. Det er taget fra den hebraiske tekst, ikke den græske oversættelse, LXX. Dog er v. 21 fra Es. 42,4b i LXX.

18„Se min tjener, som jeg har udvalgt,

min elskede, som jeg er fuldt tilfreds med.

Jeg lægger min Ånd på ham,

han skal bringe retfærdighed til alle folkeslag.

19Han går ikke rundt og skændes,

han råber ikke op i gaderne.

20Et knækket siv brækker han ikke af.

Et lys, der brænder svagt, puster han ikke ud.

Han fører retfærdigheden igennem til sejr,

21fremmede folkeslag får nyt håb gennem ham.”

Messias under falsk anklage

Mark. 3,22-30; Luk. 11,14-23; 12,10; 6,43-45

22Derpå blev en dæmonbesat mand, som hverken kunne se eller tale, ført hen til det hus, hvor Jesus opholdt sig, og Jesus helbredte ham, så han nu kunne både tale og se. 23Folk var overvældede: „Mon det ikke er ham, der er Messias?” spurgte man hinanden.

24Da farisæerne hørte det, sagde de til hinanden: „Nej, han kan ikke være Messias. Det må være med hjælp fra Satan,12,24 Der bruges her et gammeltestamentligt udtryk for Satan: „Beelzebul” eller „Beelzebub”, som muligvis går tilbage til filistrenes gud Ba’al-Zebub—fluernes herre, nævnt i 2.Kong. 1. de onde ånders fyrste, at han driver dæmonerne ud.”

25Jesus var klar over, hvad de tænkte, og derfor sagde han: „Hvis et land ligger i krig med sig selv, går det sin undergang i møde. Hvis en by eller et hjem er kommet i splid med sig selv, går de i opløsning. 26Og hvis Satan uddriver sine egne onde ånder, så er han kommet i krig med sig selv. Hvordan kan hans rige da bestå? 27I påstår, at jeg uddriver onde ånder ved hjælp af de onde ånders fyrste. Påkalder jeres egne tilhængere så også Satans magt, når de vil drive onde ånder ud? Prøv engang at spørge dem! 28Men hvis det er ved Guds Ånds kraft, at jeg driver dæmoner ud, så er Guds rige jo kommet til jer!

29Hvordan kan man gå ind i en stærk mands hus og tage, hvad han har, uden først at binde ham? Men når man har bundet ham, kan man tage, hvad han har i huset.

30De, der ikke er med mig, er imod mig, og de, der ikke arbejder sammen med mig, modarbejder mig. 31Det siger jeg jer: Mennesker kan få tilgivelse for al slags synd og hån—undtagen hvis de håner Guds Ånd. Det er der ingen tilgivelse for. 32Den, der taler imod Menneskesønnen, kan blive tilgivet, men den, der taler imod Helligånden, kan aldrig få tilgivelse, hverken i den nuværende eller kommende verden.

33Et træ kendes på sine frugter. Et godt træ bærer god frugt, og et dårligt træ bærer dårlig frugt. 34Hvordan skulle der kunne komme noget godt fra jer, slangeyngel? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. 35Et godt menneske tager gode ting frem fra sit forråd af gode tanker, men et ondt menneske tager onde ting frem fra sit forråd af onde tanker. 36Jeg siger jer, at på dommens dag skal mennesker stå til regnskab for hvert et ondt ord, de har talt. 37Ud fra jeres egne ord vil I blive frikendt, og ud fra jeres egne ord vil I blive dømt.”

De vantro vil blive dømt

Luk. 11,16.29-32

38Derefter forlangte nogle af de skriftlærde og farisæerne, at Jesus skulle gøre et mirakel som tegn på, at han virkelig var Messias.

39Men Jesus svarede: „Onde og vantro mennesker forlanger tegn. Men den slags mennesker får ikke andet end profeten Jonas’ tegn. 40For som Jonas var tre dage i havdyrets bug, sådan skal Menneskesønnen være tre dage12,40 Mere ordret: „tre dage og tre nætter”. Efter orientalsk skik tælles dagene inklusivt, således at to dage på dansk svarer til tre dage på hebraisk: en del af fredagen, lørdagen og en del af søndagen. Tallet tre er symbolsk for Guds indgriben. Som Gud bragte Jonas tilbage til livet, bliver Jesus også bragt til live igen. Jf. Jon. 2,1. i jordens dyb. 41Nineves ledere vil på dommens dag rejse sig og anklage den slags vantro mennesker, for da Jonas forkyndte dom over Nineve, angrede alle byens indbyggere deres ondskab og vendte sig til Gud. Og her står en, der er større end Jonas. 42Også dronningen af Saba vil på dommens dag rejse sig og anklage den slags mennesker, for hun kom helt fra verdens ende for at lytte til Salomons visdom. Og her står en, der er større end Salomon.

Fra det dårlige til det værre

Luk. 11,24-26

43Når en ond ånd er drevet ud af et menneske, strejfer den omkring i ørkenen for at finde et sted at slå sig ned, men den finder ikke noget. 44Så siger den: ‚Jeg må hellere vende tilbage til det „hus”, jeg kom fra.’ Når den vender tilbage, finder den huset ledigt, rengjort og sat fint i stand. 45Så går den ud og finder syv andre ånder, værre end den selv, og de flytter alle ind i det ledige hus. Da bliver det sidste værre end det første for det menneske. Sådan vil det også gå de onde og vantro mennesker!”

De, der gør Faderens vilje, hører Jesus til

Mark. 3,31-35; Luk. 8,19-21

46Mens Jesus sad og underviste skaren af mennesker, kom hans mor og brødre til huset. De ville gerne tale med ham. 47Da man fortalte ham, at de stod derude og ville tale med ham, 48sagde han: „Hvem er i virkeligheden min mor og mine brødre?” 49Så slog han ud med armene i retning af sine disciple og sagde: „Min mor og mine brødre sidder her. 50Enhver, der gør min himmelske Fars vilje, er min bror og min søster og min mor!”