Mushuj Testamento Diospaj Shimi

Mateo 10:1-42

Huillagrichun mingashpami chunga ishquita cachashca

(Mar 3:16-19; 6:8-11; 13:11-13; Luc 6:14-16; 9:3-5; 12:2-19; 21:12-17; Hch 1:13; 10:9-15; 10:9-15)

1Chai qʼuipami Jesusca, Paipaj chunga ishqui yachacujcunata cayarca. Paicunamanca millai espiritucunata llujshichi tucunatapish, ima ungüihuan, ima nanaihuan cajcunata alliyachi tucunatapishmi curca.

2Huillagrichun mingashca chunga ishquicunapaj shuticunaca, caicunami: Simonmi punta. Paitami Pedrota shutichirca. Paipaj huauqui Andrespish, Zebedeopaj churi huauquindijcunapishmi. Chaicunaca, shujca Jacobo, caishujca Juanmi. 3Shinallataj Felipe, Bartolomé, Tomaspish, impuestota japij Mateopishmi. Alfeopaj churi Jacobopish, Tadeo nishca Lebeopishmi. 4Cananistacunapuramanta Simonpish, Judas Iscariotepishmi. Paimi Jesustaca, huañuchijcunapaj maquipi churarca.

Chunga ishqui yachacujcunatami huillachun cachashca

(Mar 6:7-13; Luc 9:1-6; 12:2-9)

5Jesusca, Paipaj chunga ishqui yachacujcunataca, cashna yachachishpami cacharca:

—Mana israelcuna causan llajtacunamanca, ama ringuichijchu. Samaria llajta pueblocunamanpish ama yaicunguichijchu. 6Israelcunapajllaman richij. Paicunaca, ovejacuna chingarishca shinami puricun. 7Paicunapaj llajtacunapica: “Jahua pacha Diosca ñami mandanaman chayamushca” nishpa huillagrichij. 8Ungushcacunatapish, leprahuan ungushcacunatapish alliyachichij, huañushcacunatapish causachichij. Supaihuan cajcunamantapish, supaicunata llujshichichij. Chai rurai tucunataca, cancunamanca mana cullqui jahua curcanichu. Cancunapish chaicunata rurashpaca, ama cullquiraicu ruranguichijchu.

9Huillanaman rishpaca curitapish, cullquitapish, cobretapish ama chumbipi apashca ringuichijchu. 10Shinallataj ñanpi micunapaj cucayu mochilatapish ama apanguichij. Churanatapish, pargatetapish churashcalla ringuichij, ama ishquita apashpa ringuichijchu. Taunallatapish ama aisashpa ringuichij. Cancunaca servinamanmi ricunguichij, servishcamantaca chasquinguichijmi.

11Mai puebloman, mai llajtaman chayashpapish, maijan alli shungu runata mashcashcanguichij. Chaimanta ringacama, paipaj huasipi saquiringuichij. 12Chai huasimanca: “Sumaj causaita charipaichij” nishpa yaicunguichij. 13Cancunata alli chasquijpica, cancuna nishca shinallataj, huasiyujca sumaj causaita charichun. Ashtahuanpish mana chasquijpica, sumaj causaita charichun nishcaca cancunapajmanllataj tigrachun. 14Mai huasipi cashpa, pueblopi cashpapish, cancunata mana chasquisha, mana uyasha nijpica chaimanta llujshishpa ringuichijlla. Chaquipi japirishca ñutu allpatapish chaillapitaj chaspinguichij. 15Cancunata mana chasquijcunataca, imalla rurashcata Dios ricuchi punllapica Sodoma shuti, Gomorra shuti pueblocunata yallimi llaquichinga, chashnatajmi canga.

16Riquichij, cancunataca ovejacunata atujcunapaj chaupipi cacharij shinami, millai runacunapajman cachani. Chaimanta, culebra shina yuyaisapa caichij, paloma shina alli caichij. 17Alli yuyaihuan puringuichij. Cancunataca japishpa, mandajcunapajman pushangacunami. Paicuna tandanacuna huasicunapipish macangacunami. 18Ñucamantami juchachishpa, llajtata mandajcunapajmanpish, jatun mandajcunapajmanpish apangacuna. Chaipimari mandajcunamanpish, mana israelcunamanpish ñucamanta huillai tucunguichij. 19Paicunapaj ñaupajpica: “¿Imatataj nisha, ima shinataj rimasha?” nishpa, ama manchanguichijchu. Imata rimana yuyaitaca Diosllataj cungallami. 20Mana quiquin yuyaillamantachu rimanguichij, ashtahuanpish cancunapaj Yayapaj Espiritumari rimana yuyaita cunga.

21Quiquin huauquillatajmi huañuchichun japichinga. Yayacunapish quiquin huahuacunatami japichinga. Huahuacunapish, yaya mamata pʼiñashpami huañuchichinga. 22Ñucata crishcamantaca, tucuicunami cancunataca pʼiñanga. Pʼiñacujpipish, tucuringacama catijtami Diosca quishpichinga. 23Mai pueblopi huañuchishun nishpa catijpica, shujtaj puebloman miticushpa ringuichij. Runa Aichayuj ñuca tigramungacamapish, Israel llajtapica, manaraj tucui pueblocunapi huillanguichijchu.

24Yachacujca, mana paita yachachijta yallichu. Amota servijpish, mana paipaj amota yallichu. 25Yachacujca paita yachachij shina canaman chayashpaca allimi. Shinallataj amopaj runapish, paipaj amo shina canaman chayashpaca allimi. Cancunapaj huasiyuj yaya cajpipish, ñucataca supaicunata mandaj Beelzebú nincunami, cancunatacarin ima shinapishchari cʼamingacuna.

26Chashna llaquichinata yachashpapish, runacunataca ama manchaichijchu. Pi mana yachashca, pacalla saquirinaca mana canchu, caica tucuicunaman yachaj chayachingapajmi. 27Ñuca cancunaman tuta yachachishcataca, punlla huillanguichij. Cancunaman rinrinllapi ñuca huillashcataca, huasi jahuamanta caparishpa huillanguichij. 28Ama manchaichijchu, cuerpota huañuchishpapish almataca mana huañuchi tucungacunachu. Ashtahuanpish Taita Diosllata manchaichij. Almatapish, cuerpotapish Paimi ucu pachapi chingachi tucun.

29Illu pajaritocunataca, ishquitami ashtahuan uchilla shuj cullquillapi cʼatuncuna. Chashna cashpapish, cancunapaj Yaya mana huañuchun munajpica, shujllapish mana huañunchu. 30Cancunatacarin, uma ajchacamamari yupashcata charin. 31Chaita yachashca jahuaca, ama manchaichijchu. Cancunacarin, achca pajarocunatapish yalli valijmari canguichij.

32Maijanpish shujtajcunaman ñucamanta huillajpica, ñucapish jahua pachapi caj ñuca Yayaman paimanta huillashami. 33Pimanpish ñucata “Mana rijsinichu” nijtaca, ñucapish jahua pachapi caj ñuca Yayapaj ñaupajpica, paitaca “Mana rijsinichu” nishami.

34Ñucataca, cai pachapi alli sumaj causaipi churangapaj shamushcataca ama yuyaichijchu. Sumaj causaipi churangapajca mana shamurcanichu, ashtahuanpish macanacui tiyachunmi shamurcani. 35Churitaca yayapi, ushushitapish mamapi, nueratapish suegrapi pʼiñaipi churangapajmi shamurcani. 36Chashnami quiquin huasi ucupurallataj pʼiñangacuna.

37Pipish yayata, mamata ñucata yalli cʼuyajca, mana ñucapaj cai tucunchu. Shinallataj pipish churita, ushushita ñucata yalli cʼuyajca, mana ñucapaj cai tucunchu. 38Chacatashpa huañuchinamanta mana ñucata catijca, mana ñucapaj cai tucunchu. 39Chaimanta maijanpish quiquin causaita llaquijca chingaringami. Maijanpish ñucata caticushpa, quiquin causaita mana llaquijca, quishpiringami.

40Maijanpish cancunata chasquijca, ñucatami chasquin. Shinallataj ñucata chasquijca, ñucata cachaj Diostami chasquin. 41Shuj huillajta, Dios ima nishcata huillaj cashcamanta chasquijmanca, chai huillajman allita cuj shinallatajmi Diosca cunga. Cashcata ruraj runata, cashcata ruraj cashcamanta chasquijmanca, Diosca cashcata rurajman allita cuj shinallatajmi cunga. 42Maijanpish cai uchillacunaman, ñuca yachacuj cashcallamanta shuj vaso chiri yacullatapish cujca, Diospaj maquimanta allita chasquingami. Chaica chashnatajmi canga— nircami.

Bibelen på hverdagsdansk

Mattæusevangeliet 10:1-42

Jesus udsender de 12 apostle

Mark. 3,13-19; 6,7-11; Luk. 6,12-16; 9,1-5

1Jesus kaldte nu 12 af sine disciple til sig og gav dem autoritet til at uddrive onde ånder og til at helbrede alle slags sygdomme og lidelser. 2Her er navnene på de 12 apostle: Simon, der senere fik navnet Peter; Andreas, der var bror til Simon; Jakob og Johannes, der var sønner af Zebedæus; 3Filip; Bartolomæus; Thomas; Mattæus, som var skatteopkræver; Jakob, søn af Alfæus; Taddæus; 4Simon Frihedskæmper10,4 Denne Simon kaldes også Kananæeren fra et aramæisk ord, der betyder „den kampivrige, den revolutionære”. Han kaldes også Zelot efter det tilsvarende græske ord. og Judas Iskariot, der senere forrådte Jesus.

5Derefter sendte Jesus de 12 apostle af sted med følgende instrukser: „I skal ikke tage ind i samaritanernes byer eller gå til de fremmede folkeslag, 6men gå hellere til de fortabte får af Israels folk. 7Fortæl dem, at Guds rige nu er kommet. 8Helbred de syge, oprejs de døde, gør de spedalske raske og driv dæmonerne ud. I har fået det for intet. Giv det for intet. 9I skal ikke tage penge med, 10ingen taske med ekstra tøj og sandaler—ja, ikke engang en vandringsstav. Den, der arbejder, har lov til at forvente, at der bliver sørget for ham.

11Når I kommer ind i en by eller en landsby, så spørg efter en gudfrygtig person, som er villig til at invitere jer indenfor. Bliv i det hjem, indtil I tager videre til den næste by. 12Når I kommer ind i huset, skal I sige: ‚Fred være med hjemmet her!’ 13Hvis det virkelig er et gudfrygtigt hjem, så vil jeres fred hvile over det. Hvis ikke, så vil freden vende tilbage til jer. 14Men hvis der i en by ikke findes en eneste, som vil høre på jer, så ryst byens støv af jeres fødder, når I forlader stedet. 15Det siger jeg jer: Sodoma og Gomorra med al deres ondskab og ugudelighed vil stå sig bedre på dommens dag end dem, der nægter at tage imod jer.

Forfølgelser forude

Mark. 13,9-13; Luk. 21,12-17; 12,2-9.51-53; 14,26-27

16Jeg sender jer ud som får iblandt ulve. Vær ærlige, men ikke dumdristige. 17-18I vil blive arresteret og slæbt for retten på grund af jeres tro på mig. I vil blive pisket i synagogerne, og I vil blive anklaget og stillet for både konger og guvernører. Det vil give jer god anledning til at fortælle dem om mig, så budskabet også når ud til den slags folk. 19Når I bliver stillet for en dommer, så lad være med at spekulere på, hvad I skal sige til jeres forsvar, for I vil få de rette ord i rette tid. 20Det er nemlig ikke jer, der skal tale—men jeres himmelske Fars Ånd vil tale gennem jer.

21Søskende vil angive hinanden—også selv om det koster de angivne livet. Forældre vil forråde deres egne børn, og børn vil gå imod deres forældre og være årsag til, at de bliver henrettet. 22Ja, mange vil hade jer på grund af jeres tro på mig. Men den, der holder ud til det sidste, vil blive frelst. 23Når forfølgelsen imod jer sætter ind i én by, så flygt videre til den næste, for det siger jeg jer: I når ikke igennem alle Israels byer, før Menneskesønnen kommer.

24Husk at en lærling ikke står over sin mester—en tjener står ikke over sin herre. 25Lærlingen må acceptere, at det går ham som hans mester—og tjeneren, at han deler skæbne med sin herre. Når jeg, der er jeres mester, bliver kaldt for Djævelen selv, hvad vil de så ikke kalde jer?

26Men I skal ikke være bange for dem, for alt, hvad der er skjult nu, vil blive åbenbaret engang. 27Hvad jeg fortæller jer i det skjulte, skal I fremsige offentligt. Hvad der hviskes jer i øret, skal I proklamere, så alle kan høre det. 28Vær ikke bange for dem! De kan kun slå kroppen ihjel, men jeres sjæl kan de ikke dræbe. I må hellere frygte ham, som kan sende både krop og sjæl i Helvede.

29Hvad sælges et par spurve for? Nogle få mønter. Alligevel er der ikke en eneste spurv, som falder til jorden, uden at jeres Far ved om det. 30Selv hårene på jeres hoved har Gud tal på. 31Vær ikke bange. I er mere værd end mange spurve.

32De, der åbent og offentligt vedkender sig mig, vil jeg også åbent vedkende mig over for min Far i Himlen. 33Men de, der offentligt nægter at kendes ved mig, vil jeg heller ikke kendes ved over for min Far i Himlen.

34At jeg er kommet til denne jord, betyder ikke, at der fra nu af er fred og ingen fare. Nej, der vil blive splid, helt ind i familiens inderkreds, som der står skrevet:

35‚En søn vil vende sig imod sin far,

en datter gøre oprør imod sin mor,

en svigerdatter imod sin svigermor.

36Man får sin egen familie til fjender.’10,36 Frit citat fra Mika 7,6.

37Den, der elsker sin far eller mor mere end mig, er ikke værdig til at være min discipel. Og den, der elsker sin søn eller datter mere end mig, er ikke værdig til at følge mig. 38Den, der ikke er villig til at give afkald på sit eget liv10,38 Ordret står der: „Den, der ikke tager sit kors op.” Den dødsdømte måtte selv bære overliggeren til korset det sidste stykke vej, før han blev hængt op på det. Denne talemåde henviser derfor til at være villig til at dø. for at følge mig, er mig ikke værd. 39Den, der klamrer sig til livet her på jorden, vil miste det evige liv. Men den, der er parat til at give afkald på sit jordiske liv for min skyld, skal leve for evigt.

40De, der tager imod jer, tager imod mig. Og de, der tager imod mig, tager imod Gud, som sendte mig. 41De, der tager imod en profet, fordi profeten er sendt af Gud, skal få samme løn som profeten. Og de, der tager imod et menneske, der tilhører mig, fordi det tilhører mig, skal få samme løn. 42Det siger jeg jer: Den, der giver bare et glas koldt vand til den ringeste af mine disciple, fordi det er en discipel af mig, skal ikke gå glip af sin løn.”