Jesustaca Paipaj quiquin llajtapimi mana chasquishcacuna
(Mat 13:53-58; Luc 4:16-30)
1Jesusca chaimanta llujshishpaca, Paipaj yachacujcunandijmi Paipaj quiquin llajtaman tigrarca. 2Sábado punlla chayamujpica, tandanacuna huasipimi yachachi callarirca. Paita uyajcunaca, achcacunami jatunta mancharishpa, cashna tapunacurcacuna:
—¿Caica maimantataj caicunataca yachachinchu, imamí? ¿Maipishi cai tucuitaca yachamurca? Cai tucui milagrocunatapishmari Paipaj maquihuan ruran. 3¡Caica Mariapaj churi, Jacobopaj, Josepaj, Judaspaj, Simonpaj huauqui carpinterollamari! Illu Paipaj panicunapish, caipi ñucanchijpurallapitajmi— ninacushpami, Jesusmantaca pʼiñarircacuna.
4Ashtahuanpish Jesusca:
—Dios ima nishcata huillajtaca, maipipish alli chasquishpa uyanllacunami. Ashtahuanpish quiquin llajtapimi, quiquin familiamanta callarishpa mana uyashun nincuna— nircami.
5Jesusca, Paita mana crijpimi, Paipaj llajtapica mana achca milagrocunata rurarca. Huaquin ungushcacunallatami, paicunapaj jahuapi maquita churashpa alliyachirca.
6Paicuna manataj crijpimi, Jesusca jatunta mancharirca. Shina cajpipish chai muyundij llajtacunapica, tucui pueblocunapimi yachachishpa purirca.
Chunga ishqui yachacujcunatami huillachun cachashca
(Mat 10:5-15; Luc 9:1-6)
7Chai qʼuipaca, chunga ishqui yachacujcunata cayashpami, ishqui ishquita cacharca. Paicunamanca, mapa espiritucunata llujshichi tucunatami curca. 8Ñanpajpish mochilata, tandata, quinllullipi cullquitapish ama apachun, taunata aisashcalla richunmi mandarca. 9Shinallataj pargatetapish, churanacunatapish churarishcalla, ama shujtajtaca apachunmi mandarca.
10Cashnapishmi nirca: «Maiman chayashpapish, shuj huasiman yaicushpaca, chai llajtamanta llujshingacama chaillapitaj saquiringuichijlla. 11Mai llajtapi mana uyashun nishpa mana chasquijpica, chai llajtamanta llujshinguichijlla; llujshicushpaca, cancunapaj chaquipi japirishca yutʼul allpatapish, paicuna ricucunpi chaspishpa ringuichij. Dios llaquichi punllapica Sodomatapish, Gomorratapish yallitami, paicunapaj pueblocunapi causajcunataca llaquichinga, chaica chashnatajmi» nircami.
12Yachacujcuna llujshishpaca, gentecuna Diospajman cutirichunmi huillarcacuna. 13Shinallataj achca supaicunatapish llujshichishpami cacharcacuna. Ungushcacunatapish achcacunatami, aceitehuan llihuishpa alliyachircacuna.
Bautiźaj Juantaca huañuchishcami
(Mat 14:1-12; Luc 9:7-9)
14Jesusmantaca, tucui llajtacunapimi parlanacurcacuna. Chaimantami jatun mandaj Herodespish Paimanta ashtahuan yachaj chayarca. Huaquincunaca: «Bautiźaj Juanmari huañushcacunapaj chaupimanta causarishca canga. Chaimantami, cashna milagrocunataca rurai tucunga» ninacurcami.
15Shujtajcunaca: «Eliasmi» nircacunami. Cutin maijancunaca: «Caica, Dios ima nishcata ñaupa huillajcuna shinallataj, shujtaj huillajmari canga» nircacunami.
16Chaita uyashpami, Herodesca: «Chaica, cungata ñuca pʼitichishca Juanmari canga. Paimari huañushcacunapaj chaupimanta causarishca canga» nircami.
17Chai Herodesllatajmi Juantaca japinaman cachashpa, cadenahuan huatachishpa, preźu churachishca carca. Herodesmari paipaj huauqui Felipepaj huarmi Herodias-huan pushanacushpa causacurca. 18Chaimantami, Juanca Herodestaca: «Mandashcapica, quiquin huauquipaj huarmihuan pushanacushpa causachunca jarcanmari» nishca carca.
19Chaimantami Herodiasca, ima shinapish huañuchichingapaj chapashpapish, mana huañuchichi tucurca. 20Herodesca, Juantaca cashcata ruraj, jucha illaj imata mana juchachipaj runa cashcata yachashpa manchashcamantami, mana llaquichichun saquishpa, charicurcalla. Pai huillajpica mancharishpapish, ashtahuanmi uyanachij carca.
21Herodías yuyacushca punllaca chayarcatajmi. Herodesmari, pai huacharishca punlla pajtajpi fiestata ruracurca. Chaimanca jatun pushajcunatapish, juezcunatapish, Galileamanta jatuncunatapish cayashpami, jatun micuita caracurca. 22Chaipimari, Herodiaspaj ushushica, micucun ucuman yaicushpa tushurca. Chashna tushujtaca Herodespish, paihuan meźapi tiyacujcunapish achcatami ricunachircacuna. Chaimantami jatun mandaj Herodesca, chai solterataca cashna nirca:
—Imata nishpapish mañailla, ñucaca cushallami. 23Mana llullanichu, cushatajmi. Ñuca mandacun llajtata chaupicama mañajpipish, cushallami— nirca.
24Chaimanta llujshishpami, paipaj mamataca:
—¿Imatataj mañashari?— nijpi, chai huarmica:
—Bautiźaj Juanpaj umata mañaiari— nirca.
25Chaimantami chai solteraca, callpashpa yaicushpa, jatun mandajtaca:
—Bautiźaj Juanpaj umata cunantaj shuj platopi cuhuairi— nishpa mañarca.
26Chashna nijpi jatun mandajca, achcatami llaquirirca. Llaquiricushpapish micucujcunapaj ñaupajpi: “Dios ricucunpimi nini” nishcamantaca, mana huashaman tigrari tucurcachu. 27Chashna nijpi jatun mandajca, Juanpaj umata pʼitishpa apamuchun, shuj chapajta ña cacharcallami. 28Chapaj rishpaca, huichcashca ucullapitaj Juanpaj umata pʼitishpami, shuj platopi apamushpa solteraman curca. Paica mamamanmi curca. 29Juanpaj yachacujcuna chaita yachaj chayashpaca, Paipaj aichataca apashpami, jutcupi churarcacuna.
Jesusca pichca huaranga runacunamanmi carashca
(Mat 14:13-21; Luc 9:10-17; Juan 6:1-14)
30Chai punllacunami huillagrichun Jesús mingashcacunaca ña cutin paipajman tigrashpa paihuan tandanacurcacuna. Chaipimi paimanca tucui imalla rurashcatapish, yachachishcatapish parlarcacuna.
31Jesusca, mana jahualla gentecuna Paipajman shamucun tigracun cajpimi, micungapajllapish mana pajtarirca. Chaimantami Jesusca:
—Pi mana causan chulunllapi ashata samaringuichij, cancunalla chʼicanyashpa jacuchij— nirca.
32Chaimantami pi mana causan, chulunllaman barcopi rircacuna. 33Ashtahuanpish paicuna chaimanta caruyashpa ricujtaca, achcacunami ricushpa rijsircacuna. Chaimantaca, pueblocunamanta chaquillahuan rishpami, paicuna chayana cashcamanca, paicunata ñaupashpa tandanacurcacuna. 34Barcomanta llujshishpaca Jesusca, chai tucui achcacuna tandanacushpa shuyacushcata ricushpaca, michij illajlla ovejacuna shina cajpimi llaquirca. Chaimantami, achca yachanacunata yachachi callarirca. 35Ña yallitaj chishi cajpimi, yachacujcuna Jesuspajman cʼuchuyamushpaca, cashna nirca:
—Cai pambapica, pi mana causanca, ña yalli chishipishmari tucun. 36Paicunaca, ima micunata manamari charincunachu. Cai muyundij uchilla pueblocunaman, aillu llajtacunaman rishpa tandata randigrichun, ‘Cayacama’ niari— nircacunami.
37Shina nijpi Jesusca:
—Cancunallataj caraichigari— nircami.
Chashna nijpi, yachacujcunaca:
—¿Ishqui patsaj denariohuan tandata randishpachu, chai tucuimanca carachun ningui imatagari?— nircacunami.
38Shina nijpi, Jesusca:
—¿Mashna tandacunatataj charinguichij? Richij, ricumugrichij— nircami.
Chashna nijpi ña ricumushpaca:
—Pichca tanda, ishqui chalhuallami tiyashca— nircacunami.
39Shina nijpica, tucuicunallatataj mirga mirgapi raquishpa, qʼuihua pambapi tiyachichunmi mandarca. 40Chaimantami maipica patsajpura, maipica pichca chungapura tiyarircacuna. 41Jesusca pichca tandata, ishqui chalhuatapish japishpami, jahua pachata huichilla ricushpa Diosta pagui nirca. Chaimantaca, tandacunata asha ashalla chaupishpami yachacujcunaman curca. Paicunami tandatapish, ishqui chalhuatapish tucuicunaman raquircacuna. 42Tucuicunami mana nijta micurcacuna. 43Puchushca tandatapish, chalhuacunatapish chunga ishqui canasta jundatami tandarcacuna. 44Micujcunaca, pichca huaranga cʼaricunami carca.
Yacu jahuatami Jesús purishca
(Mat 14:22-27; Juan 6:16-21)
45Jesusca, yachacujcunata barcopi yaicuchishcahuanmi, cucha chʼimbanij Betsaidaman ñaupachishpa cacharca. Ashtahuanpish Paica, chai tucuicunata ‘Minchacamachij’ ningapaj saquirircarajmi. 46‘Minchacamachij’ nishpaca, Diosta mañanamanmi Jesusca urcuman rirca.
47Ña tutayacuitaca, barcopi ñami cuchata chaupiyacurcacuna. Jesusca, Paillami allpapiraj carca. 48Yachacujcunaca, achca huaira jarcajpimi, remocunahuan barcota ñaupajman tʼangashpa, yallitaj shaicurcacuna. Jesusca chaita ricushpami, ñalla pacaricujtaca, paicunapajman yacu jahuata purishpa shamurca. Paicunata ñaupashpa rishalla yuyacurcapishmi. 49Yacu jahuata purimujta ricushpaca, ‘Ayami’ yuyashpami caparirircacuna. 50Tucuicuna chashna achcata mancharijta ricushcahuanmi, Jesusca paicunataca:
«Chailla, chailla, Ñucamari cani. ¡Ama mancharichijchu!» nirca.
51Paicuna ricun barcopi Jesús huichiyajpica, huairaca sirirircallami. Chaimantami paicunaca achcata mancharishpa, cushicurcacuna. 52Paicunapaj shungucunaca sinchiyashca cashpami, tandacunata carajta ricushpapish, manaraj yuyaita japishcacuna carca. Chaimantami Jesús mandajpi, yacu casijlla tucujpi cushicurcacuna.
53Cuchata ña chʼimbashpaca, Genesaret llajtaman chayashpami, chai cucha uripi uriyarcacuna. 54Barcomanta paicuna uriyancami, chaipi causajcunaca Jesusta rijsircacuna. 55Chai tucui muyundij llajtacunata puricujpica, ungushcacunatami maimantapish chacanacunapi, Jesuspajman apamurcacuna. 56Aillu llajtacunaman, pueblocunaman, mai carucunaman rijpipish, Pai maita rina ñancunapimi ungushcacunataca churarcacuna. Chaicunaca, Jesustaca: “Quiquinpaj jahua churana chupallapipish tuparichun saquihuai” nishpami mañarcacuna. Paipaj churanapi tuparijcunaca, tucuicunami alliyarca.
Messias bliver mødt med vantro i sin hjemby
Matt. 13,53-58
1Senere tog Jesus sammen med disciplene af sted til sin hjemby, Nazaret. 2Da det blev sabbat, gik de alle ind i synagogen, hvor Jesus fik lejlighed til at undervise. De mange tilhørere blev slået af forundring og udbrød: „Hvor har han alt det fra? Hvordan har han fået så stor en visdom? Hvordan har han kunnet udføre de undere, vi hører om? 3Han er jo bare en almindelig håndværker, Marias søn. Vi kender hans brødre, Jakob, Jose,6,3 Det hebraiske navn er sandsynligvis Joshe, og de græske håndskrifter varierer både her og i Matt. 13,55 mellem Josef, Jose og Joses. Judas og Simon, og hans søstre bor her i byen.” Og fordi de kendte ham, ville de ikke acceptere, at han kunne være Messias.
4Jesus sagde da til dem: „Ingen steder bliver der set så meget ned på en profet som i hans egen by, i hans hjem og i hans familie.” 5Han kunne ikke gøre nogen særlige undere iblandt dem, men lagde kun hænderne på nogle få syge og helbredte dem. 6Og han undrede sig meget over deres mangel på tro.
Derefter gik han videre til landsbyerne deromkring og underviste folk.
Jesus udsender de 12 disciple
Matt. 10,5-15; Luk. 9,1-6
7En dag kaldte Jesus de Tolv sammen og sagde til dem, at han ville sende dem ud to og to sammen, for at de skulle forkynde budskabet om Guds rige. Han gav dem autoritet til at drive onde ånder ud 8-9og sagde til dem, at de ikke skulle tage andet med på rejsen end deres vandringsstav. „I skal hverken tage mad eller penge med,” fortsatte han, „heller ikke en taske med ekstra tøj og sandaler. 10Når I kommer til et hjem, hvor de tager imod jer, skal I blive boende dér. Lad være med at flytte fra hus til hus. 11Hvis ingen vil invitere jer indenfor eller høre på jer, så forlad den by og ryst støvet af jeres fødder som tegn på, at fra nu af er de overladt til deres egen skæbne.”
12Så tog disciplene af sted. Overalt hvor de kom frem, forkyndte de, at folk skulle ændre deres indstilling og tro på Jesus. 13De uddrev mange dæmoner og helbredte mange syge, idet de salvede dem med olie.
Kong Herodes funderer over, hvem Jesus er
Matt. 14,1-12; Luk. 9,7-9
14Jesus blev mere og mere kendt, og det varede ikke længe, før også kong Herodes hørte rygterne om ham. Man diskuterede, hvem Jesus egentlig var. Nogle mente, at det måtte være Johannes Døber, der var genopstået fra de døde, og at det var derfor, han kunne gøre mirakler. 15Andre mente, at det var profeten Elias, som nu var kommet tilbage, mens andre mente, at han var en profet ligesom de kendte profeter fra gamle dage. 16Da Herodes hørte alle rygterne, sagde han: „Det må være Johannes Døber, der er genopstået fra de døde, ham jeg lod halshugge!”
17-19Der var nemlig sket det, at Herodes efter pres fra Herodias havde ladet Johannes arrestere og sætte i fængsel. Herodias var egentlig gift med Filip, en bror til Herodes. Alligevel havde Herodes giftet sig med hende, og derfor havde Johannes sagt til ham: „Du har ikke lov til at leve sammen med din brors kone!” Det var Herodias blevet så rasende over, at hun ville have Johannes slået ihjel. Det gik Herodes dog ikke med til, men lod ham arrestere og sætte i fængsel. Herodias blev ved med at hade Johannes, 20men Herodes var bange for ham og holdt hånden over ham, fordi han vidste, at Johannes var en retskaffen og hellig mand. Hver gang kongen hørte Johannes tale, blev han ilde berørt, men han ville alligevel gerne høre ham.
21Så en dag fik Herodias sin store chance. Det var Herodes’ fødselsdag, og han holdt fest for alle sine hoffolk og officerer samt Galilæas fremstående borgere.
22Herodias’ datter kom ind og dansede for selskabet. De blev alle vildt begejstrede, og kongen svor på, at hun skulle få hvad som helst, hun ville have. 23„Forlang hvad du vil!” råbte han. „Om det så er det halve kongerige, skal du få det!”
24Pigen løb ud til sin mor og spurgte: „Hvad skal jeg forlange?”
„Johannes Døbers hoved,” svarede Herodias.
25Pigen løb tilbage til kongen. „Giv mig Johannes Døbers hoved,” sagde hun, „nu med det samme—på et fad!”
26Kongen blev hed om ørerne, men han kunne ikke få sig selv til at bryde den ed, han lige havde svoret foran alle gæsterne. 27Så han gav straks en ordre til en af vagterne, som med det samme gik ned i fængslet og halshuggede Johannes. 28Hovedet blev bragt op på et fad og overrakt til den unge pige, der gav det videre til sin mor.
29Da Johannes’ disciple hørte, hvad der var sket, kom de og hentede hans lig og begravede det.
Bespisningen af de 5000
Matt. 14,13-21; Luk. 9,10-17; Joh. 6,1-13
30De apostle, som Jesus havde sendt ud to og to, kom nu tilbage og fortalte om alt det, de havde udført og undervist om. 31„I trænger til at hvile jer,” sagde Jesus. „Lad os tage hen til et øde sted, hvor vi kan være alene.” Folk blev nemlig ved med at komme og gå, så de ikke engang havde ro til at spise.
32Så sejlede de ud på søen for at tage hen til et øde sted. 33Men mange mennesker, som havde set dem tage af sted, løb langs bredden og nåede frem til stedet i forvejen. Også mange folk fra byerne deromkring sluttede sig til flokken. 34Da Jesus gik i land, blev han mødt af en stor skare mennesker, der havde samlet sig, og han blev fyldt af medlidenhed, for de var som får uden hyrde. Og han begyndte at undervise dem om mange ting.
35Sidst på eftermiddagen kom hans disciple hen til ham og sagde: „Det er ved at blive sent, og stedet her er øde. 36Du må hellere sende alle de mennesker bort, så de kan gå hen til gårdene og landsbyerne heromkring og købe sig noget at spise.”
37„I kan give dem noget at spise!” svarede Jesus.
„Vil du have, at vi skal købe brød for 200 denarer6,37 En denar svarede til en almindelig dagløn. til alle de mennesker!” spurgte de.
38„Gå hen og se efter, hvad vi selv har af brød,” svarede han.
Et øjeblik efter kom de igen. „Vi har fem brød og to fisk,” sagde de.
39Han bad dem så om at få folk til at sætte sig ned på rad og række i det grønne græs, 40og de satte sig i rækker med 50 mand i hver. Det blev til 100 rækker.6,40 Teksten her gør det ikke helt klart, hvordan de satte sig, men det har været på en måde, så det var let at beregne, at der var 5000 mænd. Ud fra Lukas 9,14 kan man se, at der var 50 mænd i hver række. Kvinder og børn satte sig formodentlig bag ved manden og blev ikke talt med. 41Jesus tog nu de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og takkede Gud for dem. Derefter brækkede han brødene i stykker og begyndte at dele ud til disciplene, for at de skulle give dem videre til alle de mennesker, der var til stede. Også de to fisk blev delt ud, 42og alle fik nok og blev mætte. 43-445000 mænd blev bespist, og bagefter samlede man de tiloversblevne stykker brød og fisk sammen. Det blev til 12 fyldte kurve.
Disciplenes tøvende tro
Matt. 14,22-33; Joh. 6,15b-21
45Straks efter gav Jesus disciplene besked om at gå i båden og sejle i forvejen i retning af Betsajda, mens han selv sendte folkeskaren bort. 46Da han havde gjort det, gik han op på bjergskråningen for at bede.
47Det var efterhånden blevet ud på natten, og båden var allerede et godt stykke ude på søen. Inde på land stod Jesus alene, 48og han kunne se, hvordan disciplene sled i det med årerne, for de havde strid modvind. Kort før daggry kom Jesus gående ud til dem på vandet, og han nåede helt op på siden af båden, før de opdagede ham. 49Da de så en skikkelse gå på vandet, skreg de af rædsel, for de troede, det var et spøgelse. 50Men Jesus råbte til dem: „I skal ikke være bange—det er mig!” 51Så klatrede han op i båden til dem, og straks lagde vinden sig. Disciplene var overvældede og ude af stand til at fatte, hvad der foregik. 52At Jesus netop havde udført et mirakel ved at bespise 5000 mennesker, var ikke nok til, at de forstod, at for ham var det overnaturlige naturligt.
Helbredelser i Genesaret området
Matt. 14,34-36
53De styrede nu båden ind mod land og lagde til ved et sted, som kaldes Genesaret. 54Aldrig så snart var de kommet ned fra båden, før folk genkendte ham. 55De skyndte sig rundt i hele omegnen for at fortælle, at Jesus var kommet. En masse syge blev bragt til ham på bårer, 56og hvor han end kom i landsbyer og byer og omkring på gårdene, blev de syge lagt ud på åbne pladser. Overalt tiggede lidende mennesker om at få lov at røre ved kvasten på hans bedesjal, og alle, der rørte ved ham, blev raske.
