‘Ama shitanacuchun’ yachachishcami
(Mat 19:1-12; Luc 16:18)
1Jesusca chaimanta ña llujshishpaca, Jordán yacu chʼimbanij, Judeapi caj llajtacunamanmi shamurca. Pai shamujpica, cutinmi achcacuna tandanacumurca. Paicunamanpish Pai yachachij cashca shinallatajmi, cutin yachachicurca. 2Chaipimi fariseocuna Jesuspajman cʼuchuyamushpaca, pandachishun yuyashpa:
—¿Mandashcapica, ‘Cusaca huarmita shitanallami’ ninchu, imatagari?— nishpa tapurcacuna.
3Ashtahuanpish Jesusca:
—Moisesca, ¿imatataj cancunataca, mandashca?— nircami.
4Paicunaca:
—Moisesca, “Huarmitaca shitashcata ricuchij shuj quillcata rurashpaca, shitanallami” nishcami— nircacunami.
5Jesusca cashnami cutichirca:
—Cancunallataj chʼahuan shungu cajpimi, chashna mandashpa quillcarca. 6Ashtahuanpish Taita Diosca, callaripi tucuita ruracushpaca, “Cʼarita, huarmitami rurarca.” 7Chaimanta “Cʼarica, yaya mamamanta raquirishpa, paipaj huarmihuan tandanacushpa causachun. 8Ishquimantaca, shujlla aichami tucunga.” Ña mana ishquichu, ashtahuanpish ishquimantaca shujllami tucun. 9Taita Dios chashna tandachishcataca, amataj runaca chʼicanyachichun— nircami.
10Yachacujcunaca, huasipi cashpami Jesustaca, chaillatataj cutin tapurcacuna. 11Jesusca cashnami nirca:
—Maijanpish paipaj huarmita shitashpa shujtajhuan caźarajca, huainayashpa quiquin huarmitami llaquichin. 12Shinallataj, maijan huarmipish cusata shitashpa caźarajca, huainayanllatajmi— nircami.
Jesusca huahuacunatami bendiciashca
(Mat 19:13-15; Luc 18:15-17)
13Chai qʼuipami, Jesús tuparichun nishpa, huahuacunata ricuchij shamurcacuna. Ashtahuanpish yachacujcunaca, huahuacunata pushamujcunataca, sinchita rimashpami jarcarcacuna. 14Chaita ricushpaca, pʼiñarishpami Jesusca cashna nirca: «Saquichij huahuacuna Ñucapajman shamuchun, ama jarcaichijchu. Taita Dios mandacunca chashnacunapajmi. 15Maijanpish Taita Dios mandacunta mana shuj huahua shina chasquijca, chaimanca manataj yaicungachu, chaica chashnatajmi» nircami.
16Chashna nishpaca, huahuacunata marcashpami, paicunapaj jahuapi maquita churashpa bendiciarca.
Achcata charij mosomi Jesus-huan parlashca
(Mat 19:16-30; Luc 18:18-30)
17Chaimanta llujshishpa ñanpi yaicujpimi, ñapish shuj runaca callpashpa chayamurca. Chaipi Paipaj ñaupajpi cungurishpaca:
—Alli Yachachij, huiñai causaita charingapajca, ¿imatataj rurana cani?— nishpami tapurca.
18Shina nijpi Jesusca, cashnami nirca:
—¿Ima nishpataj Ñucataca alli ningui? Allica pi mana tiyanchu, shujllami tiyan. Paica Taita Diosmi. 19Mandashcapi ima nicushcataca, canllataj yachanguimi: “Ama huainayangui, ama huañuchingui, ama shuhuangui, ama pita yanga llullashpa juchachingui, ama umangui, cambaj yaya mamatapish cʼuyangui” ninmi— nircami.
20Shina nijpi paica:
—Yachachij, chaitaca huambramantapachamari tucuita pajtachicuni— nishpami cutichirca.
21Chashna nijpi Jesusca, cʼuyaj ñahuihuan ricurashpami:
—Shujca illanrajmi, can tucui charishcacunata cʼatushpa huajchacunaman cugri. Chashna rurashpami, jahua pachapica achcata charingui. Chai huasha, cambaj cruzta japishpa, Ñucata catilla— nircami.
22Chashna nijpica, paica achcata charij cashcamantaca, anchata nanarishpa llaquijlla rircallami.
23Chashna rijpica Jesusca, muyujta ricushpami, Paipaj yachacujcunataca:
—¡Achcata charijcunaca Dios mandacunpica, mana jahualla yaicungacunachu!— nirca.
24Chaita uyashpa, Paipaj yachacujcuna jatunta mancharicujpimi, Jesusca cutintaj cashna nirca:
—¡Huahuacuna, ima charishcacunallapi shunguta churajpajca, Taita Dios mandacunman yaicunaca manataj jahuallachu! 25Dios mandacunman shuj charij yaicunaca, yallitaj sinchimari. Camellota auja rinrinpi pasachisha nicushcatapish yalli sinchimi— nircami.
26Shina nijpicarin paicunapurami ashtahuan mancharinacushpa:
—¿Shinashpaca, pitaj quishpiri tucungari?— ninacurcacuna.
27Chaimantami Jesusca, paicunata ricurashpa:
—Runacunapajca sinchitajmari, ashtahuanpish Taita Diospajca, mana sinchichu. Taita Diospajca tucui imapish jahuallamari— nircami.
28Chashna nijpi Pedroca:
—Ñucanchijca tucuita saquishpami, Cantaca caticunchij— nircami.
29Shina nijpimi Jesusca, cashna nirca:
—Mana nij tucunillachu, maijanca alli huillaita crishpa Ñucata catingaraicumi quiquin huasita, huauquicunata, panicunata, yaya mamata, huarmita, huahuacunata, allpacunata saquin. 30Paica, cunan punllallatajmi yallihuan chasquin. Huasicunata, huauquicunata, panicunata, mamacunata, huahuacunata, allpacunatapish patsaj cutihuan yallitami chasquin. Shamuj punllapicarin, huiñai causaitamari chasquinga. 31Shina cajpipish achcacunami, puntapi cajcunaca huashayangacuna. Ashtahuanpish catilla cajcunami, puntapi cangacuna— nircami.
Jesusca cutinmi Paita huañuchinata huillashca
(Mat 20:17-19; Luc 18:31-34)
32Jerusalenmanmi, ñanta huichiman ricurcacuna. Jesús ñaupashpa ricujpimi, yachacujcunaca mancharinacushpa, manchailla caticurcacuna. Chaimantami chunga ishquillata chʼicanchishpa, Pai imalla tucuna cashcata, cashna huillai callarirca: 33«Cunanca Jerusalenmanmi huichiyacunchij. Runa Aichayuj Ñucataca pushaj curacunaman, Mandashcata yachachijcunamanmi cungacuna. Paicunami Ñucataca juchachishpa, ‘Huañunami cangui’ nishpa, mana israelcunaman cunga. 34Paicunaca, chanzata rurashpa azotingacunami, chʼucangacunami, huañuchingacunapishmi. Ashtahuanpish quimsa punllapica causarishallami» nircami.
Jacobohuan Juanhuanmi puntapi tiyarinata mañashcacuna
(Mat 20:20-28)
35Chashna nijpimi, Zebedeopaj churi Jacobopish, Juanpish Jesuspajman cʼuchuyashpaca:
—Yachachij, ñucanchij mañashcata ari ninguipishchari— nircacuna.
36Shina nijpi Jesusca:
—¿Imatataj rurachun ninguichij?— nishpami tapurca.
37Chashna nijpimi, paicunaca:
—Quiquinpaj sumaj mandanapica, shujtaca alli ladoman, caishujtaca lluqui ladoman ñucanchijta tiyachihuangui— nircacuna.
38Shina nijpi, Jesusca:
—Imata mañacushcatapish mana yachanguichijchu. ¿Ñuca ubyanataca, ubyai tucunguichijchari? ¿Bautiźarinatapish, Ñuca bautiźarinapi bautiźari tucunguichijchari?— nircami.
39Chashna nijpi paicunaca:
—Ari, rurashunllami— nishpa cutichijpi, Jesusca cashnami nirca:
—Chaica chashnatajmari. Ñuca ubyanataca, cancunapish ubyagringuichijmi. Bautiźarinatapish, Ñuca bautiźarishcapi bautiźaringuichijmi. 40Ashtahuanpish Ñuca alli ladopi, lluqui ladopi tiyachinaca mana Ñuca maquipichu. Chaipica, maijanpaj allichishca cashpaca, chaitami tiyachinga— nircami.
41Caishuj chunga yachacujcuna chaita uyashpaca, Jacobohuanpish, Juanhuanpish pʼiñarircacunami. 42Chaimantami Jesusca, tucuicunata cayashpa cashna nirca:
—Cancunallataj yachanguichijmi, llajtacunata mandajcunallami, llajtapi causajcunataca sarushpa charincuna. Llajtacunapi jatun nishcacunami, paicunallata servichishpa charincuna. 43Ashtahuanpish cancunaca, mana chashna cana canguichijchu. Maijan cancunapuramanta jatun casha nishpaca, cancunata servij cachun. 44Cancunapuramanta maijanpish puntapi casha nishpaca, tucuicunata servij cachun. 45Ñuca, Runa Aichayuj cashpapish, mana servishca puringapaj shamurcanichu. Ashtahuanpish Ñucaca servingapajpish, huañushpa achcacunata quishpichingapajpishmi shamurcani. Chaimantami chashna mandani— nircami.
Mana ricuj Bartimeotami Jesús alliyachishca
(Mat 20:29-34; Luc 18:35-43)
46Ñami Jericoman chayamurcacuna. Jericomanta Jesús Paipaj yachacujcunandij, achca gentecunandij cutin llujshicujpimi, Timeopaj churi Bartimeoca, ñan cʼuchupi mañashpa tiyacushca carca. Paica, mana ricujmi carca. 47Paica, ‘Nazaretmanta Jesusmi shamucun’ nijta uyashpaca:
—¡Davidpaj Churi Jesús, ñucata llaquihuaiari!— nishpami capari callarirca.
48Chashna caparicujpica, achcacunami upallachun nishpa jarcarcacuna. Ashtahuanpish paica:
—¡Davidpaj Churi, ñucataca llaquihuaiari!— nishpami, ashtahuan caparirirca.
49Jesusca chaipi shayarishcahuanmi:
—Cayaichij— nirca.
Mana ricujta cayajcunaca:
—Alliyachigrinmari, jatari, cayacunmari— nircacunami.
50Chashna nijpica paica pillurishcatapish shitashpami, jatarishcahuan Jesuspajman shamurca. 51Pai shamujpimi Jesusca:
—¿Imatataj rurachun ningui?— nishpa tapurca.
Chashna tapujpica, mana ricujca:
—Yachachij, ñuca ñahuicunata allichihuai— nircami.
52Shina nijpi Jesusca:
—Ricui, can crishcamantami alliyangui— nircami.
Chashna ninca, ñahui ricujpica, Jesusta catishpa ñanta rircallami.
Om ægteskab og skilsmisse
Matt. 19,1-12; Luk. 16,18
1Derefter satte Jesus og disciplene kursen mod Judæa og kom undervejs gennem området øst for Jordanfloden. Som sædvanlig samledes store folkeskarer omkring ham, og han underviste dem, som han plejede.
2Nogle farisæere prøvede at stille fælde for ham og spurgte: „Har en mand lov til at skille sig fra sin kone?”
3Jesus begyndte med et modspørgsmål: „Hvad sagde Moses om skilsmisse?”
4„Moses gav manden lov til at udstede et skilsmissebrev og sende konen bort,” svarede de.10,4 5.Mos. 24,1.
5„Moses gav den tilladelse på grund af menneskers uforsonlige holdning,” sagde Jesus. 6„Men det var ikke Guds mening fra begyndelsen, for der står skrevet, at han ‚skabte dem som mand og kvinde’.10,6 1.Mos. 1,27. 7Der står også skrevet: ‚Derfor skal en mand forlade sin far og mor og knytte sig til sin kone, 8og de to skal blive ét.’10,8 1.Mos. 2,24. Altså er de ikke længere to, men en enhed. 9Det, som Gud på den måde har sammenføjet, må intet menneske splitte ad.”
10Da Jesus senere var alene med sine disciple inden døre, bragte de atter emnet på bane. 11Han sagde da til dem: „Hvis en mand skiller sig fra sin kone og derefter gifter sig med en anden, er han skyldig i ægteskabsbrud mod sin første kone. 12Og hvis en kone går fra sin mand og gifter sig med en anden, er det hende, som begår ægteskabsbrud mod sin første mand.”
Hvordan man får adgang til Guds rige
Matt. 19,13-15; Luk. 18,15-17
13På et tidspunkt bragte nogle forældre deres børn hen til Jesus, for at han skulle velsigne dem. Men disciplene ville jage dem bort. 14Da Jesus så det, blev han vred og sagde: „Lad børnene komme til mig. I må ikke hindre dem, for det er sådan nogle som dem, der får adgang til Guds rige. 15Det siger jeg jer: Den, der ikke tager imod Guds rige på samme måde, som et barn tager imod, kommer slet ikke ind i det.” 16Så tog han børnene ind til sig, lagde hænderne på dem og velsignede dem.
Hvordan man får det evige liv
Matt. 19,16-26; Luk. 18,18-27
17Da Jesus ville gå videre, kom en mand løbende og faldt på knæ foran ham. „Mester, du er et godt menneske,” sagde han. „Fortæl mig, hvad jeg skal gøre for at få del i det kommende liv?”
18„Hvorfor kalder du mig god?” spurgte Jesus. „Det ord kan jo kun bruges om Gud. 19Og med hensyn til det, du spørger om, så kender du budene: Du må ikke begå drab, du må ikke bryde ægteskabet, du må ikke stjæle, du må ikke anklage nogen på falsk grundlag, du må ikke bedrage nogen, og du skal ære din far og din mor.”
20„Jamen, Mester,” svarede manden, „alle de bud har jeg overholdt, fra jeg var ganske ung.”
21Jesus så kærligt på ham. „Du mangler én ting,” sagde han. „Gå hjem, sælg alt, hvad du har, og giv pengene til de fattige. Så skal du få del i Himlens rigdom—og kom så og følg mig.”
22Manden blev ilde til mode over det svar og gik nedslået bort. Han var nemlig meget rig.
23Jesus kiggede rundt på disciplene. „Hvor er det dog svært for rige folk at komme ind i Guds rige,” sagde han. 24De stirrede forfærdet på ham. Jesus gentog: „Det er ikke let at komme ind i Guds rige, når man er bundet af sin rigdom.10,24 Nogle af de ældste håndskrifter mangler den sidste ledsætning. 25Ja, faktisk er det lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje, end det er for en rig at gå ind i Guds rige.”
26Disciplene var rystede. De kunne ikke tro deres egne ører, men sagde til hinanden: „Hvem kan så få det evige liv?”
27Jesus så på dem og sagde: „Hvad intet menneske kan gøre, det kan Gud, for Gud kan gøre alt.”
Lønnen for at følge Jesus
Matt. 19,27-30; Luk. 18,28-30
28„Hvad så med os?” spurgte Peter. „Vi har jo forladt alt for at følge dig.”
29Jesus svarede: „Det siger jeg jer: Alle, som har forladt deres hjem, brødre, søstre, far, mor, børn eller deres job for at følge mig og forkynde mit budskab, 30skal få det 100 gange igen nu her i det jordiske liv: nye hjem, nye brødre, søstre, mødre, børn og nyt arbejde—men også forfølgelser. Desuden får de det evige liv i den kommende verden. 31Men mange, der her på jorden regnes blandt de store, vil i Guds rige være de mindste. Og mange af dem, der her er blandt de mindste, vil dér være de største.”
Tiden nærmer sig, hvor Messias skal lide og dø
Matt. 20,17-19; Luk. 18,31-34
32Jesus og disciplene fortsatte nu deres vandring ind mod Jerusalem. Jesus gik forrest, mens hans ledsagere sakkede bagud. Disciplene var stadig rystede, og de andre, som fulgte med, var bange. Jesus kaldte nu de Tolv til sig og fortalte dem igen om det, der skulle ske med ham.
33„Når vi kommer til Jerusalem,” sagde han, „vil Menneskesønnen blive forrådt og udleveret til ypperstepræsterne og de skriftlærde. De vil dømme mig til døden og udlevere mig til romerne, 34som vil håne mig og spytte på mig. Jeg vil blive pisket og til sidst slået ihjel. Men på den tredje dag vil jeg genopstå fra de døde.”
Lederskab i Guds rige
Matt. 20,20-28; Luk. 22,24-27
35Lidt senere gik Zebedæussønnerne, Jakob og Johannes, hen til Jesus og sagde: „Mester, vi vil bede dig gøre noget for os.”
36„Hvad vil I have, jeg skal gøre for jer?” spurgte Jesus.
37„Når du bliver konge i Guds rige, vil vi gerne sidde på de troner, der står nærmest ved din. Den ene af os på højre side og den anden på venstre side.”
38„I ved ikke, hvad I beder om. Kan I tømme det lidelsens bæger, som jeg skal tømme? Kan I følge mig i den smertefulde dåb, som jeg skal igennem?”
39„Ja, det kan vi.”
„Godt, I skal få lov at tømme samme bæger og døbes med samme dåb som jeg, 40men det er ikke mig, der afgør, hvem der skal sidde ved min højre og venstre side. Gud har allerede bestemt, hvem der skal sidde der.”
41Da de andre ti disciple hørte, hvad Jakob og Johannes havde bedt om, blev de vrede. 42Men Jesus kaldte dem sammen og sagde: „I ved, hvordan magthaverne i denne verden holder af at herse og hundse med folk, og hvordan de store nyder at vise deres magt over for de små. 43-44Sådan må det ikke være hos jer. De, som gerne vil være store og betydningsfulde iblandt jer, skal være tjenere for alle de andre. 45Menneskesønnen kom heller ikke for at lade sig betjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum, for at mange kan blive sat fri.”
En blind bliver helbredt og slutter sig til Jesus
Matt. 20,29-34; Luk. 18,35-43
46Jesus og disciplene nåede så frem til Jeriko. Da de senere forlod byen, blev de fulgt af en skare af mennesker. Ved vejkanten sad der en blind tigger ved navn Bartimæus, Timæus’ søn. 47Da han hørte, at Jesus fra Nazaret nærmede sig, begyndte han at råbe: „Jesus, du Davids Søn,10,47 På hebraisk betyder „søn” ofte „efterkommer”. Udtrykket „Davidssønnen” var en af titlerne på den ventede Messias, idet Messias skulle blive en mægtig konge, der var endnu større end jødernes hidtil største konge, David, der levede ca. 1000 år, før Jesus kom. forbarm dig over mig!”
48Der var mange, der skældte ham ud og sagde, at han skulle tie stille. Men han var ikke til at standse. Højere og højere råbte han: „Du Davids Søn, forbarm dig over mig!”
49Jesus standsede og sagde: „Bring ham herhen!”
Så var der nogle, der gik hen og sagde til den blinde: „Vær ved godt mod! Rejs dig og kom. Jesus kalder på dig.”
50Bartimæus kastede sin kappe til side, sprang op og gik hen mod Jesus.
51„Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?” spurgte Jesus.
„Mester! Jeg vil gerne kunne se,” svarede den blinde.
52„Din bøn er hørt! Det var din tro, der reddede10,52 Eller: „frelste dig” eller „helbredte dig”. dig!”
Straks fik manden sit syn igen og fulgte derefter med Jesus.
