Pi cachajpi shamushcatami Jesusta tapushcacuna
(Mat 21:23-27; Mar 11:27-33)
1Jesús shuj punlla Diospaj huasipi, alli huillaita huillashpa yachachicujpimi, curacunata mandajcunapish, Mandashcata yachachijcunapish, cunaj yuyajcunapish chayarcacuna. 2Paicunaca:
—¿Pitaj caicunataca rurachicun? ¿Pitaj Cantaca cashna rurachun cacharca?— nishpa tapurcacuna.
3Shina nijpi Jesusca, cashnami nirca:
—Ñucapish cancunata shuj shimillata tapusha. Chaitaca cutichinami canguichij. 4Bautiźaj Juan bautiźachunca, ¿Dioschu, mana cashpaca runacunallachu cachashca canga?— nircami.
5Chashna nijpi, paicunapura parlanacushpaca cashnami nircacuna:
—¿Ima nishuntaj? “Juantaca Diosmi cachashca” nijpica, shinashpaca: “¿Ima nishpataj pai huillashcataca mana crircanguichij?” ningami. 6“Runacunallami cachashca” nijpipish, tucuicunami Juantaca, Dios cachashca huillaj cashcata crincuna. Chashna nijpica, ñucanchijtaca rumicunahuan shitashpamari huañuchingacuna— ninacurcacunami.
7Chashna ninacushpaca:
—Imatajshiari, pi cachashca cashcata mana yachanchijchu— nircacunami.
8Chashna nijpimi, Jesusca:
—Shinashpaca, Ñucapish pi mandajpi cashna rurashcataca mana huillashachu— nircami.
Chacarerocunahuan chʼimbapurashpa yuyachishca parlomi
(Mat 21:33-44; Mar 12:1-11)
9Chashna nishca qʼuipami, Jesusca tucui chaipi cajcunamanca yuyachij cai parlota, cashna parlarca:
—Shuj runaca, uvas chagrata tarpushpami, shuj chacarerocunaman mingashpa unaicama rirca. 10Uvasta pallana punllacuna ña chayamujpica, chai chagrayujca pai japina cashcata chaupimuchunmi paipaj servijcunataca, chagrajcunapajman cacharca. Ashtahuanpish chagracuj runacunaca chagrayuj cachashca runacuna chayamujpica, macashpa, chushaj maquitami tigrachishpa cacharcacuna. 11Chai huashaca chagrayujca, cutinmi shujtaj servijta cacharca. Chai runatapish macashpa, pinganayajta rimashpami, chushaj maquillatataj tigrachishpa cacharcacuna. 12Chashna rurajpipish, cutinllatajmi shujtaj servijta cacharca. Ashtahuanpish chagrajcunaca, chai runatapish chugrichishpami, allpamanta llujshichishpa cacharcacuna.
13Tucui chaicunata cachashca qʼuipaca, chagrayujca: “¿Imatataj rurashachu, imamí? Ñuca cʼuyashca churitatajca manchangacunapishchari” nishpami, paita cacharca. 14Paita ricushpacarin chai runacunaca, caishuj chaishujmi: “Riquichij, churitamari cachashca. Paimari cai allpataca japinga. Ñucanchij chaihuan saquiringapaj, paitaca huañuchishunchij” ninacurcacunami. 15Chashna ninacushpaca, uvas chagramanta llujshichishpami huañuchircacuna. Allpayuj shamushpaca, chai huañuchijcunataca, ¿imatashi ruranga? 16Pai shamushpaca, chai runacunataca huañuchishpa, allpatapish shujtajcunamanmari cunga— nircami.
Jesús chashna nijta uyashpaca, mancharishpami:
—¡Ñucanchij chashna tucuchunca, Dios ama munachun!— nircacuna.
17Chashna nijpipish Jesusca, paicunapaj ñahuitataj ricushpami, cashna nirca:
—Dios Quillcachishcapica, ¿ima nishpataj cashna nishcata yuyanguichij?
“Huasita rurajcuna mana alli nishpa shitashca Rumillatajmi,
huasichingapaj callari esquinapi churana Rumi tucushca” ninmi.
18Maijanpish chai Rumipi urmashpaca, pʼaquiringami. Chai Rumi maijanpaj jahuapi urmashpacarin, ñutungami— nircami.
‘Impuestotaca cunallami’ nishcami
(Mat 21:45-46; 22:15-22; Mar 12:12-17)
19Pushaj curacunapish, Mandashcata yachachijcunapish paicunaman uyachishpalla chai yuyachij parlota Jesús parlashcata yachashpami pʼiñarishpa, chai punllallataj japishpa huañuchinata yuyarcacuna. Chashna yuyashpapish shujtajcunata manchashcamantaca, imata mana rurarcacunachu. 20Chaimantami imapipish pandachina yuyaihuan paicunaca, imatapish alli shunguhuan tapuj shina tapuchun, shuj runacunata cacharcacuna. Imapi pandarijpica chaita juchachishpa, llajtata mandajpaj maquipi churangapajmi chashna catirarcacuna. 21Chai runacunaca, cashnami tapurcacuna:
—Yachachij, canca imata nishpapish, yachachishpapish mana pandaringuichu. Mana pipaj ñahuita ricushpalla yachachinguichu. Ashtahuanpish Taita Dios munashca shina, alli causachunmi alli yachachingui. 22Mandashcapica, ¿Cesarman impuestota cuchunlla, ninchu?— nishpami tapurca.
23Ashtahuanpish mana alli yuyaihuan tapushcata yachashpami, Jesusca cashna nirca:
—¿Ñucataca ima nishpataj pandachisha ninguichij? 24Cullquita ricuchichij. ¿Pipaj ñahuitaj, pipaj shutitaj tiyacun?— nijpica:
—Cesarpaj ñahuimi— nircacuna.
25Chashna nijpi:
—Shinashpaca Cesarpaj cashcataca, Cesarman cuichij. Diospaj cashcataca, Diosman cuichigari— nircami.
26Chashna tucuicunapaj ñaupajpi imata tapushpapish, imata mana juchachi tucurcacunachu. Imatapish tapushcata alli huillajpica, achcata mancharishpami upalla carcacuna.
Saduceocunami causarinamanta Jesusta tapushca
(Mat 22:23-33; Mar 12:18-27)
27Huañushcacuna causarinata mana crij, maijan saduceocuna Jesuspajman chayamushpaca, cashnami tapurcacuna:
28—Yachachij, Moisés ñucanchijman quillcashcapica: “Caźarashca shuj runa manaraj huahuayuj tucushpa huañungachari. Saquirishca huarmihuanca, paipaj huauquillataj caźarashpa, huauquipaj randi pai huahuacunayuj tucuchun” nishcami. 29Ñucanchij llajtapica, canchis huauquindijmi tiyarca. Chai canchis huauquindijcunamanta punta huauqui caźarashpaca, manaraj huahuayuj tucushpami huañurca. 30Chashna huañujpica, qʼuipa huauquimi chai huarmihuan caźararca. Paipish manaraj huahuayuj tucushpami huañurca. 31Chaipish huañujpica, ashtahuan qʼuipa huauquimi, chai huarmillahuantaj caźararca. Paipish manaraj huahuayuj tucushpallatajmi huañurca. Chashnami canchis huauquindijtaj chai huarmihuan caźarashpaca, mana huahuayuj tucushpa huañurcacuna. 32Tucuicunapaj catica, chai huarmipish huañurcami. 33Chashna canchis huauquindijpaj huarmi cashcamantaca, huañushcacuna causarimui punllapica, ¿maijanpaj huarmishi canga?— nircacunami.
34Chashna nijpimi, Jesusca cashna nirca:
—Cunan cai causaillapimi cʼaripish, huarmipish caźarancuna. 35Ashtahuanpish huañushcacuna causari punllapica, jahua pachaman rina cajcuna causarishpaca, mana caźarangacunachu, mana caźarachingachu. 36Picunaca, Diospaj huahuacuna cashcamanta, causarishpaca mana cutin huañungacunachu. Angelcuna shinamari canga. 37Illu huañushcacuna causarinamantaca, Moisespish yachachishcatajmari. Rupacuj casha yuramanta Taita Dios rimashcata parlashpaca, Mandaj Diostaca: ‘Abrahampaj, Isaacpaj, Jacobopaj Dios’ ninmari. 38Pai nishca shinaca, Taita Diosca mana huañushcacunapaj Dioschu, causacujcunapaj Diosmari. Paipaj ñaupajpica, tucuicuna causajcunamari— nircami.
39Chashna nijpica Mandashcata yachachij maijancunaca, Jesustaca:
—Yachachij, allitamari ningui— nircacunami.
40Chaimantaca, ña mana imata ashtahuan tapui tucurcacunachu.
¿Cristotaca pipaj Churi cashcatataj yuyanguichij?
(Mat 22:41-46; Mar 12:35-37)
41Jesusllatajmi paicunataca, cashna tapurca:
—¿Ima nishpataj Cristotaca, ‘Davidpaj Churimi’ nincuna? 42Davidllatajmari, Salmos Libropica:
“Mandaj Diosca, Ñuca Aputaca:
‘Ñuca alli ladopi tiyacuilla,
43Canta pʼiñajcunata cambaj chaqui sarunapi Ñuca churangacama’ ” nishca.
44Davidllataj Cristotaca: ‘Ñuca Apu’ nijpica, ¿ima shinataj Cristoca Davidpaj Churi cangari?— nircami.
Mandashcata yachachijcunatami Jesusca sinchita juchachishca
(Mat 23:1-36; Mar 12:38-40; Luc 11:37-54)
45Tucui chaipi cajcuna uyacujpimi, Jesusca Paipaj yachacujcunata cashna nirca:
46—Pajta cancunapish Mandashcata yachachijcuna shina rurasha ninguichijman. Paicunaca, pambata pʼichacuj churanata churarishcami purinata munancuna. Plazacunapi pi tupajpipish, paicunata manchaihuan alabaduchunmi munancuna. Maipi ima jatun micuicunapipish, tandanacuna huasicunapipish punta alli tiyarinapi tiyarinamantaca huañucuncunami. 47Viuda huarmicunapaj huasicunata quichushpa millpujcunami. Chashna rurashpaca, alli ricurij tucungapajmi unaita Diostaca mañaj tucuncuna. Chashna rurajcuna cashcamantaca, paicunatami shujtajcunata yalli jatunta llaquichinga— nircami.
De jødiske lederes uærlighed
Matt. 21,23-27; Mark. 11,27-33
1En dag, mens Jesus stod på tempelpladsen og underviste folk og fortalte om Guds rige, kom ypperstepræsterne og de skriftlærde sammen med nogle af de andre jødiske ledere hen og konfronterede ham. 2„Fortæl os, hvem der har givet dig lov til at gøre det, du gør her i templet?” forlangte de.
3„Lad mig først stille jer et spørgsmål,” svarede Jesus. 4„Sig mig: Var Johannes Døber udsendt af Gud, eller var han ikke?”
5De begyndte at drøfte det indbyrdes: „Hvis vi siger, at Johannes var sendt af Gud, så vil han spørge, hvorfor vi ikke troede på ham. 6Og siger vi, at han ikke var sendt af Gud, så vil folket stene os, for de tror jo alle sammen, at Johannes var en profet.” 7Derfor svarede de: „Det ved vi ikke.”
8„Så vil jeg heller ikke fortælle jer, hvem der har givet mig lov til at gøre, hvad jeg gør her!” sagde Jesus.
Jesus afslører de jødiske lederes ondskab
Matt. 21,33-46; Mark. 12,1-12
9Jesus fortalte nu folkeskaren følgende historie:
„Der var en mand, som ville dyrke vindruer på sin mark. Han tilplantede marken og lejede den så ud til nogle forpagtere. Derefter rejste han til udlandet, hvor han slog sig ned i længere tid. 10Ved høsttid sendte han en af sine folk af sted for at få udleveret den del af druehøsten, der tilfaldt ham. Men forpagterne overfaldt ham og sendte ham tomhændet tilbage. 11Derefter sendte ejeren en anden af sine folk af sted, men det samme gentog sig. Han blev slået og hånet og sendt bort uden at få noget. 12En tredje blev sendt af sted, men med samme resultat. De slog ham til blods og jog ham bort. 13Så sagde ejeren til sig selv: ‚Hvad skal jeg gøre? Jo, nu ved jeg det: Jeg vil sende min elskede søn. Ham må de da have respekt for!’ 14Da forpagterne så sønnen, diskuterede de, hvad de nu skulle gøre. ‚Det er ham, der skal arve det hele. Lad os gøre det af med ham, så vi kan få arven,’ blev de enige om. 15Derpå trak de ham uden for vingården og slog ham ihjel.”
„Hvad mon vingårdens ejer vil gøre ved dem?” spurgte Jesus. 16„Han vil komme og gøre det af med de onde forpagtere og leje sin vinmark bort til andre.”
Da de omkringstående hørte det, råbte de: „Gid det aldrig må ske!”
17Jesus så på dem og fortsatte: „Jamen, hvad betyder det så, når der står i Skriften: ‚Den sten, bygmestrene kasserede, blev selve hjørnestenen.’20,17 Sl. 118,22. 18Enhver, der snubler over den sten, vil slå sig fordærvet; men den, som stenen falder på, bliver knust!”
19Derefter ville de skriftlærde og ypperstepræsterne gerne have arresteret Jesus med det samme, for de var godt klar over, at det var dem, han hentydede til. Men samtidig var de bange for, at der skulle blive uroligheder.
De jødiske ledere søger at fange Jesus i ord
Matt. 22,15-22; Mark. 12,13-17
20De jødiske ledere holdt derefter skarpt øje med Jesus, og de sendte spioner ud, som skulle foregive at være gudfrygtige mennesker, der stillede ærlige spørgsmål. Men hensigten var at få ham til at sige noget, som de kunne anklage ham for over for de romerske myndigheder. 21Nogle af dem stillede Jesus følgende spørgsmål: „Mester, vi ved, at du taler og underviser om, hvad der er Guds vilje, og du snakker ikke folk efter munden. 22Sig os derfor: Skal vi betale skat til den romerske kejser eller ej?”
23Men Jesus gennemskuede deres snedighed: 24„Vis mig en mønt!” sagde han. „Hvem er der billede af på mønten? Hvad er det for et navn, der er indridset i den?”
„Det er kejserens navn og billede,” svarede de.
25„Godt,” sagde Jesus, „så giv kejseren det, der er hans, og giv Gud det, der er hans!”20,25 Da jøderne vidste, at Gud har skabt mennesket i sit eget billede, og at Guds væsen er præget i enhver af hans skabninger, forstod de, at Jesus dermed sagde, at de skulle overgive deres liv til Gud.
26Det svar havde de ikke ventet. Det lykkedes dem altså ikke at få Jesus til at gå i en fælde, mens der var vidner på det. Og så tav de.
Saddukæernes spørgsmål om genopstandelsen fra de døde
Matt. 22,23-33; Mark. 12,18-27
27Derefter kom der nogle saddukæere, som jo påstår, at ingen kan genopstå fra de døde. 28De stillede Jesus følgende spørgsmål: „Mester! Moses gav os jo den forordning, at hvis en mand dør barnløs, skal hans bror gifte sig med enken, så hun kan få en søn, der kan føre den dødes slægt videre. 29Nu var der syv brødre, og den ældste giftede sig, men døde barnløs. 30Den næstældste bror giftede sig så med enken, men også han døde barnløs. Derefter giftede den tredje sig med hende. 31Sådan gik det videre, indtil alle syv havde været gift med hende uden at efterlade sig børn. 32Til sidst døde også konen. 33Hvem af brødrene skal så være hendes mand, når de genopstår fra de døde? De har jo alle syv været gift med hende.”
34Jesus svarede: „Ægteskab i jordisk forstand hører denne verden til, 35-36men i den kommende verden får menneskene et liv, der ligner englenes. De gifter sig ikke, og der er ingen, der dør. De, som er værdige til at få del i genopstandelsen fra de døde, vil få et helt nyt liv som Guds børn.
37Men at de døde genopstår, det kan man se fra det afsnit i Skriften, hvor der står om Moses og den brændende tornebusk. Her omtales Gud som Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud. 38Men Gud er ikke de dødes Gud. Han er Gud for dem, der lever. Derfor lever disse forfædre for Guds ansigt.”
39„Godt svaret, mester!” udbrød nogle af de skriftlærde, 40og ingen vovede sig frem med flere spørgsmål.
Messias som Davids søn
Matt. 22,41-46; Mark. 12,35-37
41-43Jesus stillede nu forsamlingen et spørgsmål: „Hvordan kan Messias være en søn20,41-43 På hebraisk bruges „søn” også om en efterkommer. af Kong David, når David selv kalder ham for herre? Han siger jo sådan i Salmernes Bog:
‚Herren sagde til min herre:
Sæt dig ved min højre side,
imens jeg overvinder dine fjender.’20,41-43 Sl. 110,1.
44Når David her kalder ham sin herre, kan han så samtidig være hans egen søn?”
Jesus advarer imod de skriftlærdes hykleri
Matt. 23,1-12; Mark. 12,38-40
45Derefter sagde Jesus til sine disciple i mængdens påhør: 46„Tag jer i agt for de skriftlærde! De elsker at gå klædt som fornemme og lærde mænd, og de nyder, at man hilser ærbødigt på dem, når de går gennem byens gader. De kappes om de bedste pladser i synagogen, og de elsker at være æresgæster ved festerne. 47Men samtidig svindler de sig til enkers ejendom, og de fremsiger lange bønner for at se fromme ud. De vil få en hård dom!”
