Mana ricuj huacharishca runatami Jesús alliyachishca
1Chaimanta llujshishpa ricushpaca Jesusca, mana ricuj huacharishca shuj runatami ricurca. 2Chaita ricushpami, yachacujcunaca:
—Rabí, cai runa chashna huacharichunca, ¿paillatajchu, mana cashpaca, paipaj yaya mamachu juchallishca canga imashi?— nishpami tapurcacuna.
3Jesusca, cashnami cutichirca:
—Pai, mana cashpaca paipaj yaya mama juchallishcamantaca, mana chashna huacharircachu. Ashtahuanpish Diosllataj tucuita rurai tucuj cashcata cai runapi ricuchichunmi, chashnaca huacharirca. 4Punlla tiyajpirajmi, Ñucata Cachaj ‘Rurai’ nishcataca rurana cani. Tutayajpica pi mana imata rurai tucunchu. 5Cai pachapi cashcacamaca, cai pachapi achijyachij Luzmi cani— nircami.
6Chashna nishpaca Jesusca, allpata chʼucahuan nuyuchishpa chapushpami, mana ricujpaj ñahuipi llutarca. 7Chai qʼuipaca:
—Ri, Siloé yacu tandarishcapi maillarigri— nircami.
Chai yacupi maillarigrishpaca, ricuj ñahuiyuj tigramurcallami (Siloé shimica: “Cachashca” nisha ninmi). 8Chaimantami cʼuchullapi causajcunapish, mana ricuj cashcata rijsijcunapish: «Caica, ¿mañashpa tiyaj runa shiná?» ninacurca.
9Maijancunaca: «Paitajmari» nircacunami.
Cutin shujtajcunaca: «Paimi yuyachin» nircacunami.
Chaimantami paica: «Ñucatajmari cani» nirca.
10Shina nijpica:
—¿Ima shinataj cambaj ñahuicunaca pascarirca?— nishpa tapujpimi, 11cashna cutichirca:
—Jesús shuti runamari allpata chapushpa, ñuca ñahuicunapi llutarca. Chaimantaca: “Ri, Siloé yacupi maillarigri” nircami. Pai nishca shina chai yacupi maillarigrishpaca, ricurcanillamari— nircami.
12Shina nijpica:
—¿Maipitaj chai runaca?— nishpa tapujpi, paica:
—Imatajshiari, mana yachanichu— nircami.
Fariseocunami ñahuita pi alliyachishcata tapushca
13Mana ricuj cashca runataca, fariseocunapajmanmi pusharcacuna. 14Chʼucahuan allpata chapushpa ñahuicunapi llutashpa, Jesús alliyachi punllaca sabadomi carca. 15Chai alliyaj runataca fariseocunapishmi, paipaj ñahuicuna ima shina pascarishcata tapurcacuna. Chaipimi paica:
—Allpa chapushcata ñuca ñahuicunapi llutajpi maillarigrishpaca, ricurcanillami— nirca.
16Chashna nijpimi, maijan fariseocunaca: «Sabadota mana huaquichij chai runaca, mana Diosmanta shamunchu» nircacunami. Cutin shujtajcunaca: «¿Ima shinataj juchayuj runa cashpaca, chashna señalcunataca rurai tucungari?» nircacunami.
Chashnami paicunapurallataj shujta, shujta nishpa rimanacurcacuna.
17Chaimantami, mana ricuj cashca runataca:
—Canca, ñahuicunata pascajtaca, ¿ima ninguitaj?— nishpa, cutin tapujpica:
—Paica, Dios ima nishcata huillajmari— nirca.
18Shina nijpipish judiocunaca, mana ricuj runata alliyachishcataca, chai runapaj yaya mamata cayashpa tapungacama manataj crircacunachu. 19Yaya mamataca:
—¿Caichu mana ricuj huacharishca, cancunapaj churi? ¿Ima shinataj cunanca ricucun?— nishpami tapurcacuna.
20Chashna nijpi paipaj yaya mamaca, cashnami cutichirca:
—Mana ricuj huacharishca ñucanchij churi cashcataca yachanchijmi. 21Ashtahuanpish cunanca ima shina pai ricucushcata, pi paipaj ñahuicunata pascashcataca mana yachanchijchu. Paica juilluyujmi, paillatataj tapuichijlla, huillangallami— nircacunami.
22Judiocunata manchashcamantami, yaya mamaca chashna nirca. Judiocunaca pipish Jesusta ‘Mesiasmi’ nishpa purijtaca, tandanacuna huasimanta llujshichishpa cachanatami yuyarinacushca carca. 23Chaimantami yaya mamaca: «Juilluyujmi, paillatataj tapuichijlla» nircacuna. 24Shina nijpimi mana ricuj cashca runata cutin cayashpaca:
—¡Taita Diosta jatunyachi! Ñucanchijca chai runataca, juchayuj cashcatami yachanchij— nircacuna.
25Chashna nijpica:
—¿Paica juchayujchu manachu juchayuj imachari? Chaitaca mana yachanichu. Ñucaca mana ricuj cashca cashpapish, cunanca Paimanta ricucushcallatami yachani— nircami.
26Shina nijpipish cutinmi:
—¿Imatataj cantaca rurarca? ¿Ima shinataj cambaj ñahuicunataca pascarca?— nishpa tapurcacuna.
27Shina nijpica:
—Ñamari huillarcani, mana uyashun nircanguichijca. ¿Ima nishpataj cutintaj tapunguichij? ¿Cancunapishchu Paipaj yachacujcuna tucushun ninguichij?— nircami.
28Chashna nijpica pʼiñarishpami, maipish cachun rimashpa cashna nirca:
—¡Canchari Paipaj yachacuj cangui! ¡Ñucanchijca Moisespaj yachacujcunamari canchij! 29Moises-huan Taita Dios rimashcataca, allimari yachanchij. Ashtahuanpish chai runataca, maimanta shamushcata mana yachanchijchu— nircacunami.
30Shina nijpi chai runaca, cashnami nirca:
—Cunantajca mancharinimi. Paica, maimanta shamushcata cancuna mana yachajpipish, ñuca ñahuicunataca pascarcamari. 31Taita Diosca juchayujcunata mana uyaj cashcataca yachanchijmi. Ashtahuanpish Paita manchaj, Paipaj munaita rurajllatami uyan. 32Mana ricuj huacharishcata pi alliyachin nijtaca, cunancama manataj uyashcanchijchu. 33Paica mana Taita Diospajmanta shamushca cashpaca, imata mana rurai tucunmanchu— nircami.
34Chashna nijpica:
—Canca huacharipachamantami juchasapa cashcangui. ¿Chai jahuachu, ñucanchijtaca yachachisha ninguiari?— nishpami, llujshichishpa cacharcacuna.
Fariseocunaca yuyai huichcashcami cashca
35Jesusca, Pai alliyachishca runata llujshichishpa cachashcata uyashpami, mashcashpa paihuan tupashpaca:
—Canca, ¿Diospaj Churitaca cringuichu?— nirca.
36Chashna nijpica:
—Apu, ¿pitaj Paica, ñuca Paita cringapaj, huillahuai?— nircami.
37Shina nijpi Jesusca:
—Paitaca ricucunguillatajca, cunan canhuan rimacujllatajmari cani— nircami.
38Chashna nijpica:
—Crinimari, Apu, nishpami, Paitaca adorarca.
39Chaipimi Jesusca:
—Ñucaca, cai pachapi causajcuna ima shina cashcata ricuchingapajmi shamurcani. Mana ricujcunaca ricuchun, ricujcunaca ama ricuchunmi shamurcani— nircami.
40Shina nijta paihuan caj maijan fariseocuna uyashpaca:
—¿Ñucanchijpish mana ricujcunachari canchigari?— nircacunami.
41Chashna nijpi Jesusca, cashnami nirca:
—Cancuna mana ricujcuna cashpaca, jucha illajmari canguichijman. Ashtahuanpish cunanca: “Ricujcunamari canchij” nishpapish, juchapimari causanguichij.
Jesus helbreder en blindfødt mand
1Da Jesus og disciplene senere gik omkring i byen, traf de en mand, som havde været blind fra fødslen. 2„Mester, hvorfor er den mand født blind?” spurgte disciplene. „Er det på grund af hans egne synder eller hans forældres?”
3„Ingen af delene,” svarede Jesus. „Men det, der er sket med ham, vil føre til, at Guds kraft bliver synliggjort. 4Så længe det endnu er ‚dag’, må jeg9,4 Nogle håndskrifter siger „vi”. gøre de gerninger, som Gud har lagt til rette for mig. Der kommer en ‚nat’, hvor ingen kan arbejde. 5Mens jeg er i verden, er jeg verdens Lys.”
6Derefter spyttede Jesus på jorden, lavede mudder af spyttet, smurte det på den blinde mands øjne 7og sagde til ham: „Gå hen og vask dig i den dam, der kaldes Shiloa.” (Shiloa betyder „udsendt”). Manden gik så hen og vaskede sig, og da han kom tilbage, kunne han se.
8Hans naboer og andre, der kendte ham som den blinde tigger, sagde: „Er det ikke ham, der sad og tiggede?” 9„Jo, det må være ham,” mente nogle. Andre sagde: „Nej, det må være en, der ligner ham.”
„Det er mig!” sagde manden.
10„Hvordan er du kommet til at se?” spurgte folk.
11„En mand ved navn Jesus lavede noget mudder og smurte det på mine øjne,” svarede han. „Og så sagde han, at jeg skulle gå hen og vaske det af i Shiloa-dammen. Da jeg havde gjort det, kunne jeg se.”
12„Hvor er den mand henne nu?” spurgte folk.
„Det ved jeg ikke,” svarede han.
Forhøret hos farisæerne
13Så tog de manden, som havde været blind, med hen til farisæerne. 14Da helbredelsen var foregået på en sabbat, 15forhørte farisæerne ham om, hvordan han var kommet til at se. Han forklarede, hvordan Jesus havde smurt mudder på hans øjne og bedt ham vaske det af. Da han havde gjort det, kunne han se.
16„Den mand er ikke sendt af Gud,” sagde nogle af farisæerne, „han overholder jo ikke sabbatten.” Men andre sagde: „Hvordan skulle en synder kunne gøre sådan et mirakel?” De var meget uenige om, hvad de skulle mene om Jesus.
17Derfor spurgte de manden, der havde været blind: „Hvad mener du om ham? Det er jo dig, han har helbredt.”
„Han er en profet!” var svaret.
18De jødiske ledere nægtede nu at tro på, at manden havde været blind. Derfor blev hans forældre tilkaldt og krydsforhørt: 19„Er den mand her jeres søn, som I påstår er født blind? Hvordan kan det så være, at han kan se nu?”
20„Ja, det er vores søn. Og det er rigtigt, at han er født blind. 21Men hvordan det er gået til, at han nu kan se, eller hvem der er årsag til det, det kan vi ikke sige noget om. Spørg ham selv! Han er gammel nok til selv at svare.” 22-23De svarede på den måde, fordi de var bange for de jødiske ledere, som havde vedtaget, at hvis nogen sagde, at Jesus var Messias, skulle de udelukkes fra synagogen.
24For anden gang tilkaldte farisæerne manden, der havde været blind, og sagde til ham: „Giv Gud æren! Vi ved jo, at han, der helbredte dig, er et syndigt menneske.”
25„Om han er en synder, det ved jeg ikke,” svarede manden, „men én ting ved jeg: Før var jeg blind, og nu kan jeg se!”
26„Jamen, hvordan gjorde han det?” spurgte de. „Hvordan fik han dig til at se?”
27„Det har jeg jo lige fortalt jer!” udbrød manden. „I hørte måske ikke efter? Hvorfor vil I ellers høre det igen? I vil da ikke være hans disciple, vel?”
28Så skældte de ham ud: „Du kan selv være hans discipel! Vi er disciple af Moses. 29Vi ved, at Gud talte til Moses, men vi ved ikke, hvem den her mand er.”
30„Det var da mærkeligt,” svarede manden. „Han helbreder en blind, og I aner ikke, hvem han er. 31Mon Gud ville bønhøre ham, hvis han var et syndigt menneske? Nej, Gud bønhører dem, der viser ham ære og gør hans vilje. 32Har man nogensinde før hørt, at en blindfødt er blevet helbredt, så han kunne se? 33Hvis den mand ikke kom fra Gud, kunne han ikke have gjort det.”
34„Vil du nu til at belære os?” råbte de. „Du, som har været en synder hele dit liv!” Så jog de ham ud.9,34 Eller: „smed ham ud.” Måske betyder det, at han blev smidt ud af synagogens fællesskab.
Farisæernes blindhed
35Da Jesus hørte, hvordan manden var blevet smidt ud, opsøgte han ham og spurgte: „Tror du på Menneskesønnen?” 36„Mester, sig mig, hvem han er, så jeg kan tro på ham,” svarede manden. 37„Du har allerede set ham,” sagde Jesus. „For det er mig, der er Menneskesønnen.” 38„Herre, jeg tror!” svarede han og faldt på knæ foran Jesus.
39Da sagde Jesus: „Denne verden vil blive dømt, nu da jeg er kommet. De blinde bliver seende, men de seende bliver blinde.” 40Da nogle af de farisæere, som fulgte med Jesus, hørte det, sagde de: „Vil du måske påstå, at vi også er blinde?” 41Jesus svarede: „Havde I været blinde, ville I have været uden skyld. Men så længe I påstår, at I kan se, er I skyldige!”
