Jesusca caźaracun bodapimi yacuta vinoman tigrachishca
1Chaimanta quimsa punlla huashami, Galileapi caj Caná pueblopica, caźarai boda tiyarca. Jesuspaj mamaca chaipimi carca. 2Jesustapish, Paipaj yachacujcunatapish cayajpimi rircacuna. 3Chai bodapi vino tucurijpimi, Jesuspaj mamaca:
—Vinotamari ña tucuchishcacuna— nirca.
4Shina nijpi Jesusca:
—¿Ñucaca imatataj rurashapish, mama? ¿Manarajmari ñuca imata rurana horas chayamushcachu?— nircami.
5Paipaj mamaca, chai bodapi servijcunataca:
—Pai imata rurachun nijpica, chaita ruranguichijlla— nircami.
6Chaipica sujta rumi pʼunducunami tiyarca. Chaicunaca maijanca quimsa puñu, maijanca chuscu puñu yacutami apaj carca. Judiocunaca maillarishpa chuyayachun mandashcata ruraj cashcamantami, chai pʼunducunapica yacuta charijcuna carca.
7Jesús chai servijcunata:
—Cai pʼunducunapi yacuta jundachichij— nijpica, jicharijtami jundachircacuna.
8Jundachijpi Jesusca:
—Cunanca ashata huishishpa, alhuajanupajman apashpa richij— nijpica aparcacunami. 9Alhuajanuca, yacu vino tucushcata mallishpaca, maimanta apamushcataca mana yacharcachu. Yacuta pʼundupi churaj servijcunallami yacharcacuna. Alhuajanuca noviota cayashpami, 10cashna nirca:
—Tucuicunami alli vinotaraj raquincuna. Ña achcata ubyashca qʼuipami, yangalla vinotaca raquincuna. Ashtahuanpish canca, alli vinotamari caicama huaquichishcangui— nircami.
11Jesusca Galileapi caj Caná pueblopimi, chashna señalta rurai callarishpa, Pai tucuita rurai tucushcata ricuchirca. Chaimantami Paipaj yachacujcunaca crircacuna.
12Chai qʼuipami Jesusca mamandij, huauquicunandij, yachacujcunandij, Capernaumman uriyarcacuna. Chaipica asha punllacunallatami saquirircacuna.
Diospaj huasipi cʼatucujcunatami Jesús llujshichishca
(Mat 21:12-13; Mar 11:15-18; Luc 19:45-46)
13Judiocunapaj Pascua punlla chayamucujpimi, Jesusca Jerusalenman huichiyarca. 14Diospaj huasiman yaicushpaca, huagracunata, ovejacunata, palomacunata cʼatucujcunatapish, cullquita cambiashpa tiyacujcunatapishmi japirca. 15Chaimantami Jesusca, Diospaj huasi ucupi cajcunataca, huascata patarishpa, tucuicunata ovejacunandij, huagracunandij azotishpa llujshichishpa cacharca. Cambiajcunapaj cullquicunatapish tsirapashpa, meźacunatapish tigrachishpami shitarca. 16Palomacunata cʼatujcunataca, Jesusca:
—¡Caicunata caimanta anchuchichij! ¡Ñuca Yayapaj huasitaca, cʼatuna randina ucutaca ama ruraichijchu!— nircami.
17Chaita ricushpami, Jesuspaj yachacujcunaca: «Cambaj huasica, Cambajlla cachun yuyashpa huañucunica» nishpa Quillcashcata yuyarircacuna. 18Jesús chashna rurajpimi, judiocunaca:
—Ima cashpa Can cashna ruracushcata yachangapaj, ima señalta ricuchiari— nircacuna.
19Shina nijpi, Jesusca:
—Diospaj huasitaca urmachichijlla. Quimsa punllapica cutin shayachishallami— nircami.
20Chashna nijpimi judiocunaca, cashna nircacuna:
—Diospaj cai huasitaca, chuscu chunga sujta huatapimari shayachircacuna. Canca, ¿ima shinataj quimsa punllallapica shayachinguiari?— nircacuna.
21Jesusca Diospaj huasita nishpaca, Paipaj quiquin cuerpotami chashna nicurca. 22Jesús, chashna nishcataca, huañushcacunapaj chaupimanta causarijpimi, Paipaj yachacujcunaca yuyarircacuna. Quillcashcatapish, Jesús chashna nishca shimicunatapish crircacunami.
23Jesusca, Pascua jatun punllacuna Jerusalenpi cashpami, señalcunata rurarca. Chaita ricushpami, achcacuna Paita crircacuna. 24Ashtahuanpish Jesusca, paicunapaj yuyaita yachashcamantami, paicunapica mana shunguta churarca. 25Paicunapaj yuyaicuna ima shina cashcata yachashcamanta, pi imata huillachunpish mana nircachu.
Jesus udfører sit første mirakuløse tegn
1To dage senere var Jesu mor med ved et bryllup i byen Kana i Galilæa. 2Jesus og hans disciple var også indbudt. 3Under festen slap vinen op, og Jesu mor kom hen til ham og sagde: „Der er ikke mere vin.”
4„Lad mig være i fred, mor,” sagde han. „Tiden er ikke inde endnu.” 5Men hans mor gik hen til tjenerne og sagde: „Lige meget hvad han siger til jer, skal I bare gøre det!”
6Der stod seks store vandkrukker i huset, som på grund af de jødiske renhedslove var lavet af sten.2,6 En lerkrukke kunne nemt blive uren, så den måtte knuses, jf 3.Mos. 11,33 og 15,12. De rummede hver ca. 100 liter. 7Jesus bad tjenerne om at fylde dem med vand. Da de havde fyldt dem til randen, 8sagde han: „Øs nu noget op og gå hen til den ansvarlige for festen, så han kan smage på det.” 9Det gjorde de så, og han smagte på vandet, der nu var forvandlet til vin. Da han ikke vidste, hvor det kom fra—for det var kun tjenerne, der vidste det—kaldte han på brudgommen 10og sagde: „Man plejer ellers at servere den fine vin først, og senere, når folk er kommet lidt i stemning, den billige vin. Hvorfor har du gemt den fine vin til nu?”
11Det mirakel, som Jesus udførte i Kana i Galilæa, var det første tegn på hans autoritet og magt, og hans disciple troede på, at han virkelig var sendt af Gud.
12Derefter tog han til Kapernaum sammen med sin mor, sine brødre og sine disciple, og dér blev de nogle dage.
Den første tempeludrensning
13Nu nærmede den jødiske påske sig, og Jesus tog til Jerusalem for at deltage i højtiden. 14Inde på selve tempelpladsen så han en masse mennesker, som solgte offerdyr. Der var både køer, får og duer. Nogle af de handlende sad ved små borde og vekslede penge. 15Da lavede Jesus sig en pisk af reb og jog alle fårene og køerne ud. Han vendte bunden i vejret på valutahandlernes pengeposer og væltede deres borde. 16Til dem, der solgte duer, råbte han: „Pak jeres ting sammen og forsvind!” „I må ikke gøre min Fars hus til en markedsplads.” 17Da hans disciple så, hvad han gjorde, kom de i tanker om det ord i Skriften,2,17 Med „Skriften” henvises der til det, vi kalder det Gamle Testamente, som jo var og er jødernes Bibel. Citatet her er fra Sl. 69,10a. der siger: „Jeg brænder af nidkærhed for dit Hus.”
18De jødiske ledere protesterede: „Hvem har givet dig lov til at jage folk ud af templet? Kan du gøre et mirakel som tegn på, at du handler på Guds vegne?”
19Jesus svarede: „Ja, det kan jeg godt. Hvis I ødelægger Guds bolig, så vil jeg rejse den igen inden tre dage.”
20„Det har taget 46 år at bygge Guds bolig,” indvendte de jødiske ledere, „og så vil du rejse den igen inden tre dage!”
21Den „Guds bolig”, Jesus hentydede til, var ikke templet, men hans eget legeme. 22Efter at han var opstået fra de døde, kom hans disciple i tanke om, at han havde sagt det. Da forstod de, hvad han mente, og de kom til tro på Skriftens ord.
23På grund af de mirakler, Jesus gjorde i Jerusalem under påskehøjtiden, var der mange mennesker, der blev overbeviste om, at han måtte være Messias. 24-25Men Jesus betroede sig ikke til dem,2,24-25 Det er uklart, om ordet „dem” henviser til alle dem i Jerusalem, som kom til tro på ham, eller om han har de jødiske ledere i tanke. for han vidste, hvad der bor i mennesket. Han havde ikke brug for nogen til at fortælle ham det.
