Saulomi Jesucristota crishca
(Hch 22:6-16; 26:12-18)
1Sauloca Apunchij Jesusta catijcunata pʼiñashpami, macana, huañuchina yuyailla carca. Chaimantami curacunata mandaj curapajman shamushpaca, 2Damascopi tandanacuna huasicunamanta, chai Jesuspaj Ñanta catijcunata preźu apamungapaj, quillcacunata cuchun mañarca. Crijcunataca cʼaricuna cachun, huarmicuna cachunpish Jerusalenman apamuna yuyaillami carca.
3Chai quillcahuan Damascoman rishpa, ñalla chayacujpica, ñapish jahua pachamanta paipaj muyundijpi achij nircallami. 4Chaipimi, Saulo pambaman urmashpaca:
—Saulo Saulo, ¿ima nishpataj ñucata pʼiñashpa llaquichihuangui?— nijta uyarca.
5Shina nijpi Sauloca:
—Apu, ¿pitaj canguiari?— nirca.
Shina nijpi, chai Rimajca:
—Ñucaca, can pʼiñashpa llaquichicushca Jesusmari cani. Canca garrocha puntapi huagra jaitashpa chugririj shinami, canllataj llaqui tucucungui— nirca.
6Chaita uyashpaca, manchaihuan chujchushpami, Sauloca:
—Apu Jesús, ¿imatataj rurachun ningui?— nirca.
Shina nijpimi, Apunchij Jesusca:
—Jatarishpa, Damascoman rilla. Chaipimi can ima rurana cashcataca huillanga— nircami.
7Saulohuan cajcunaca, rimashcallata uyashpa, pitapish mana ricushpaca, upayajtami mancharircacuna. 8Sauloca, pambamanta jatarishpapish, ñahuita pascashpaca, imata mana ricui tucurcachu. Chaimantami paihuan cajcunaca maquimanta aisashpa, Damascoman pusharcacuna. 9Chaipica, quimsa punllacamami mana ricui tucushpa, imata mana micurca, imata mana ubyarca.
10Damascopica, Jesusta crij Ananías runami causacurca. Paitami Apunchij Jesusca, muscuipi shina ricurishpaca:
—Ananías— nijpi, paica:
—Caipimi cani, Apu Jesús, ¿imatataj nipangui?— nirca.
11Shina nijpimi, Apunchij Jesusca paita cashna nirca:
—Jatari, Derecha shuti ñanta ri. Judaspaj huasiman chayashpa, Tarsomanta Saulo shuti runata tapui. Paica chai huasipimi, Diosta mañashpa shuyacun. 12Ñami cantaca, cambaj maquita paipaj jahuapi churashpa, paipaj ñahuita alliyachijta muscuipi shina ricurca— nircami.
13Chashna nijpica Ananiasca, cashnami nirca:
—Apu Jesús, taucacunamari Jerusalenpi canta catijcunata Saulo pʼiñashpa llaquichishcata parlancuna. 14Cunanpish canta mañajcunata huatashpa apangapajmari, pushaj curacunata quillcata mañashpa shamushca— nircami.
15Chashna nijpipish, Apunchij Jesusca cutinmi cashna nirca:
—Rilla, ñucami chai runataca agllarcani. Cunanmantaca, paimi shujtaj llajtacunapipish, chaicunata jatun mandajcunamanpish, israelcunamanpish ñucamanta huillanga. 16Ñucallatajmi pai ñucamanta achca llaquita apana cashcataca ricuchisha— nircami.
17Chashna nijpimi Ananiasca, Saulo tiyacun huasiman rirca. Chaipimi, Saulopaj jahuapi maquita churashpaca:
—Huauqui Saulo, ñanpi canman ricurij Apu Jesusllatajmi can cutin ricuchunpish, Diospaj jucha illaj Espirituhuan can junda cachunpish, ñucataca cambajman cacharca— nircami.
18Chashna nijpica, Saulopaj ñahui lulunmanta chalhua cara shina urmajpica, cutin ricurcallami. Ñahui ricujpica jatarishcahuan bautiźarircallami. 19Chai qʼuipami, micushpa, cutin sinchiyarirca. Chashnami Sauloca, crijcunahuan tauca punllata Damascopi carca.
Saulo crij tucushpaca Damascopimi huillai callarishca
20Sauloca tandanacuna huasicunapimi, ‘Cristoca, Diospaj Churimari’ nishpa, huillai callarirca.
21Chashna huillacujta uyajcunaca, upayajtami mancharircacuna. Chaimantaca paicunapurami:
«¿Caica, chai Jesusta mañajcunata Jerusalenpi llaquichij runataj shiná? Cunanpish pushaj curacunapajman preźu apangapajmari, caimanpish shamurca» ninacurcami.
22Shina nijta uyashpacarin, Sauloca ashtahuanmi mana manchashpa huillashpa catirca. Damascopi causacuj judiocunata upallachingacamami: “Jesusmari Quishpichij Cristoca” nishpa, alli huillarca.
23Ña achca punllacunata huillacujllapimi, judiocunaca Saulota huañuchinata yuyarircacuna. 24Judiocunaca paita huañuchingapajmi, Damascomanta llujshina pungucunapica tutapish, punllapish chapacurcacuna. Sauloca chaitaca yacharcallatajmi. 25Chaimantami crijcunaca, Saulotaca pata jahuata tuta shuj jatun canastapi uricuchishpa cacharcacuna.
26Jerusalenman chayashpaca, Sauloca crijcunahuanmi tandanacusha nirca. Ashtahuanpish crijcunaca, ‘Manaraj crijchu canga’ yuyashpami, mancharcacuna. 27Paicuna manchacujpipish Bernabemi Saulotaca, huillagrichun Jesús mingashcacunapajman pushamurca. Chaipimi Sauloca Apunchij Jesusta ñanpi ima shina ricushcatapish, Damascopi mana manchashpa, Apunchij Jesusmanta huillashcatapish, callarishpa parlarca. 28Chaimantami Sauloca Jerusalenpica, paicunahuan tandanacui tucurca. 29Sauloca, Jerusalenpipish mana manchashpami, Apunchij Jesustaca huillarca. Griego rimaita rimaj israelcunahuanmi, chʼimbapura rimanacurca. Chashna huillajpica, ashtahuanpish Saulotaca huañuchinatami yuyarcacuna. 30Chaita yachashpami crijcunaca, Saulotaca, Cesarea pueblocama pushashpa, Tarsoman cacharcacuna.
31Chai punllacunapica Judeapi, Galileapi, Samariapi causacuj crij tandanacushcacunaca, pi mana llaquichijpimi sumajta causarcacuna. Mandaj Diosta caźushpa causanatapish ashtahuanmi yacharcacuna. Ashtahuan crijcuna mirarishpami, jucha illaj Espíritu pushajpi, ashtahuan sinchiyashpa catircacuna.
Eneastaca alliyachishca, Dorcastaca causachishcami
32Pedroca tucui crijcunata ricushpa puricushpaca, Lida pueblopi causacuj crijcunatapish ricugrircami. 33Chaipica, Eneas shuti runatami, pusaj huatata mana cuyuri tucushpa, ungushca siricujta ricurca. 34Paitaca Pedroca, cashnami nirca: «Eneas, cantaca Jesucristomi alliyachin. Jatari, cambaj cʼatatapish, mantatapish tandai» nijpica, Eneasca jatarircallami. 35Paita alliyachijta ricushpaca, Lidapi, Saronpi causajcunapish, tucuicunami Jesusta crishpa catircacuna.
36Chai punllacunapica, Tabita shuti crij huarmimi Jope pueblopi causacurca. (“Tabita” shutica griego rimaipica, Dorcas nisha ninmi). Chai huarmica, huajchacunata llaquishpa, imatapish cushpa, allita rurashpami causarca. 37Chai huarmimi, chai punllacunataj ungushpa huañurca. Pai huañujpica armachishpami, alli pilluchishpa jahua ucupi churarcacuna. 38Pedro puricun Lida puebloca, Jopemanta cʼuchullapimi carca. Chaimantami crijcunaca, Lidapi Pedro cajta yachashpaca, «Jopeman utca shamupai» nichun, ishqui runacunata cacharcacuna.
39Chai runacunahuan Pedro rishpa ña chaiman chayajpica, huañushca siricun ucumanmi pusharcacuna. Chai ucupica viuda huarmicunami, Dorcas causacushparaj rurashca churanacunata Pedroman ricuchishpa huacarcacuna.
40Pedroca, tucuicunata chai ucumanta llujshichishpami, cungurishpa Diosta mañarca. Mañashca huasha, chai huañushca huarmita ricushpami: «Tabita, jatari» nijpica, chai huarmica ñahuita pascashpa, Pedrota ricushcahuan tiyarircalla. 41Pedroca, maquimanta japishpa jatarichishpami, crijcunatapish viudacunatapish cayarca. Paicunamanca, chai huarmitaca causajtami ricuchirca. 42Tucui Jope pueblopimi, chaitaca yachaj chayarcacuna. Chaimantami, achcacuna Apunchij Jesusta crirca. 43Pedroca Jopepica, carata cʼacushpa ñutujllata ruraj Simonpaj huasipimi, tauca punllacunata poźacurca.
Saul bliver standset af Jesus
1Saul var stadig fuld af had til Herrens disciple. Han levede og åndede kun for at få dem alle sammen udryddet. Han opsøgte ypperstepræsten i Jerusalem 2og bad om at få nogle breve med til synagogerne i Damaskus, så han kunne arrestere dem, som holdt sig til „Vejen”,9,2 Et andet ord for de kristne, jf. Joh. 14,6. både mænd og kvinder, og bringe dem til Jerusalem som fanger.
3Kort før han nåede frem til Damaskus, blev han pludselig omsluttet og blændet af et stærkt lys fra himlen. 4Han faldt på knæ med ansigtet mod jorden og hørte en stemme, der sagde: „Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?”
5„Hvem er du, Herre?” spurgte han.
Stemmen svarede: „Jeg er nazaræeren9,5 Nogle håndskrifter mangler ordet „nazaræeren”. Jesus, som du forfølger! 6Men rejs dig nu op og gå ind i byen. Dér vil du få at vide, hvad du skal gøre.”
7De mænd, der var sammen med Saul, stod målløse. De kunne høre, at der var en, der talte til Saul, men de kunne ikke se nogen. 8Saul rejste sig langsomt op, men da han åbnede øjnene igen, kunne han intet se. Hans ledsagere tog ham ved hånden og førte ham ind til Damaskus. 9I de næste tre dage kunne han intet se, og han hverken spiste eller drak noget i den tid.
10I Damaskus boede der en discipel, som hed Ananias. Til ham sagde Herren i et syn: „Ananias!” „Ja, Herre,” svarede han. 11„Gå hen i Den Lige Gade. Find frem til det hus, der tilhører en mand ved navn Judas, og spørg efter Saul fra Tarsos. Han er ved at bede, 12og han har i et syn set en mand ved navn Ananias komme ind til ham og lægge hænderne på ham, for at han kan få sit syn igen.”
13„Jamen, Herre,” udbrød Ananias, „jeg har hørt så mange fortælle om alle de frygtelige ting, han har gjort mod de troende i Jerusalem. 14Det siges, at han nu har fået fuldmagt fra ypperstepræsterne, så han kan arrestere alle, der tror på dig.”
15„Gør det nu alligevel,” sagde Herren, „for jeg har udvalgt ham til at forkynde mit budskab både for Israels folk og for andre folkeslag, endog for konger. 16Jeg vil vise ham, hvor meget han skal komme til at gå igennem for min skyld.”
17Så gik Ananias hen og fandt Saul, lagde hænderne på ham og sagde: „Bror Saul! Herren Jesus, som åbenbarede sig for dig på vejen hertil, har sendt mig, for at du skal få dit syn igen og blive fyldt med Helligåndens kraft.” 18Straks faldt der noget ligesom skæl fra Sauls øjne, og han kunne se igen, hvorefter han rejste sig og blev døbt. 19Så spiste han igen og kom hurtigt til kræfter.
Saul i Damaskus
Saul blev hos de Jesus-troende i Damaskus i nogle dage, 20og i synagogerne begyndte han straks at forkynde, at Jesus virkelig er Guds Søn. 21Alle, der hørte ham, blev meget forbavsede og spurgte hinanden: „Er det ikke den mand, som i Jerusalem bekæmpede de mennesker, som tror på Jesus? Kom han ikke netop hertil i samme ærinde for at arrestere dem og føre dem som fanger til ypperstepræsten?”
22Som Saul fik stadig større kraft og indsigt, kunne jøderne i Damaskus ikke klare sig imod ham, når han ud fra Skrifterne beviste, at Jesus virkelig er den ventede Messias.
23Efter nogen tid besluttede de jødiske ledere at slå ham ihjel. 24Men Saul blev underrettet om deres planer. Dag og nat holdt man vagt ved byens porte for at få ram på ham. 25Derfor hjalp nogle af hans disciple ham en nat ud af byen, idet de firede ham ned i en kurv gennem en åbning i bymuren.
Saul i Jerusalem og Tarsos
26Da Saul senere kom til Jerusalem, prøvede han at komme i forbindelse med de Jesus-troende dér, men de var bange for ham. De troede ikke på, at han virkelig var en discipel. 27Men Barnabas tog sig af ham og førte ham til apostlene. Han forklarede dem, hvordan Saul på sin rejse havde set Herren, og hvad Herren havde sagt til ham. Han fortalte også, at Saul med stor frimodighed havde forkyndt om Jesus i Damaskus. 28Fra da af kunne han færdes frit blandt de troende i Jerusalem. Han forkyndte ivrigt budskabet om Jesus. 29Men så kom han til at diskutere med nogle græsktalende jøder, og de lagde planer om at slå ham ihjel. 30Da menighedens ledere blev klar over, hvilken fare han befandt sig i, eskorterede de ham til havnebyen Cæsarea, hvorfra de sendte ham med skib til hans hjemby, Tarsos. 31Derefter havde menighederne i hele Judæa, Galilæa og Samaria en rolig periode. De levede gudfrygtigt til Herrens ære og voksede under Helligåndens vejledning.
Peter udfører to store mirakler
32Peter rejste meget omkring, og han var engang på besøg i menigheden i Lydda. 33I den by traf han en mand ved navn Æneas, der var lam og havde været sengeliggende i otte år. 34Peter sagde til ham: „Æneas! Jesus Messias helbreder dig! Stå op og red din seng!” Og han stod ud af sengen med det samme. 35Da folk i Lydda og på Saronsletten så Æneas gå rask og rørig omkring, kom mange af dem til tro på Herren.
36I Joppe var der en discipel ved navn Tabita (det betyder „gazelle”). Hun var altid parat til at give en håndsrækning—også økonomisk. 37Men så blev hun pludselig syg og døde. Hendes venner gjorde hende i stand til begravelsen og lagde hende i et rum på første sal. 38Joppe ligger ikke langt fra Lydda, så da disciplene hørte, at Peter var i Lydda, sendte de to mænd af sted for at bede ham om at komme hurtigst muligt. 39Han tog straks med dem, og så snart de kom til Joppe, førte de ham op til rummet ovenpå. De mange enker, der var samlet dér, kom grædende hen til ham og viste ham de kjortler og andre klædningsstykker, som Tabita havde syet til dem. 40Peter bad dem alle om at gå udenfor, hvorefter han knælede ned og bad. Så vendte han sig mod den døde og sagde: „Tabita, rejs dig op!” Hun slog øjnene op, og da hun så Peter, satte hun sig op. 41Han gav hende hånden og hjalp hende op at stå. Så kaldte han på enkerne og alle de troende, for at de skulle komme ind og se, at hun nu var i live. 42Beretningen om det mirakel spredtes som en løbeild gennem byen, og mange kom til tro på Herren. 43Peter blev boende i Joppe et stykke tid hos en garver, der hed Simon.
