Estebanca mandajcunamanmi Jesusmanta huillashca
1Curacunata mandaj curaca, Estebantaca:
—¿Paicuna juchachicushcaca chashnatajchu?— nishpami tapurca.
2Chashna tapujpica, Estebanca cashnami nirca:
—Tucui huauquicuna, yayacuna, ñucata uyahuaichij. Sumaj Diosca, ñucanchij ñaupa yaya Abrahammanca, manaraj Harán pueblopi causagrijpimi, Mesopotamia llajtapi ricurirca. 3Chaipi ricurishpami Diosca: “Cambaj llajtatapish, cambaj familiatapish saquishpa ri. Ñucami can maipi causana llajtata ricuchisha” nirca.
4Chaimantami Abrahamca, Caldea llajtamanta rishpa, Haranpi causagrirca. Paipaj yaya huañushca qʼuipami, Taita Diosca paitaca cunan cancuna causacun cai llajtaman pushamurca. 5Caiman chayachimushpapish, cai llajtapica allpataca, chaqui saruillatapish manaraj curcachu. Shina cashpapish chai punllacunapi Abraham manaraj huahuayuj cajpimi, Diosca: Canmanpish, cambaj huahua huahuacunamanpishmi cai allpataca cusha nirca. 6Taita Diosca, cashnapishmi nirca: “Cambaj huahua huahuacunaca, quiquin llajtamanta rishpami, caru llajtapi causanga. Chai llajta runacunami, paicunataca chuscu patsaj huatacama, huatashcata shina servichishpa, llaquita charingacuna. 7Paicunata llaquichishpa charicuj runacunata, ñuca quiquin jatunta llaquichishpami, cambaj huahuacunataca llujshichimusha. Chaimantaca cai llajtapi churajpimi, caipi ñucata servingacuna” nishcami Diosca. 8Abrahamtaca, paihuan ari ninacushcata ricuchij cachunmi, pai charishca aicha punta carata pʼitichun mandashca. Chaimantami Abrahamca, paipaj churi Isaactapish huacharishca pusaj punllapica, pai charishca aicha punta carata pʼitirca. Isaacpish, paipaj churi Jacobota, Jacobopish, paipaj chunga ishqui churicunataca chashnallatajmi rurarca. Paicunami, ñucanchij ñaupa yayacuna carca.
9Chai ñaupa yayacunaca, paicunapaj huauqui Josetaca pʼiñashcamantami, Egiptomanca huatashca shina causagrichun, cʼatushpa cacharcacuna. Shina rurajpipish, Taita Diosca Josetaca manataj saquircachu. 10Paimi Josetaca, ima llaquimantapish llujshichirca. Shinallataj Faraón cʼuyachunmi, Josetaca alli yachajta rurarca. Chaimantami Josetaca, paipaj quiquin huasipipish, tucui llajtapipish, tucuita ricuj cachun churarca.
11Chai punllacunallatajmi Egiptopipish, Canaanpipish jatun yaricai jatarishpa, jatunta llaquichirca. Ñucanchij ñaupa yayacunapish, maipi ima micunata mana japircacunachu. 12Yaya Jacoboca, Egiptollapi micuna tiyajta yachashpami, ñucanchij ñaupa yayacunataca punta cutin chaiman cacharca. 13Cati cuti rijpimi Joseca, paicunapaj huauqui cashcata paicunaman huillarca. Chaipimi Faraonca, Josetaca pipuramanta cashcata yacharca. 14Chai qʼuipami Joseca, paipaj yaya Jacobotaca, tucui huasi ucupuracunandijta pushaj cacharca. Paicunaca, tucuimantaca 75llami carca. 15Chaicunallahuanmi Jacoboca Egiptopi causagrirca. Chaipimi paipish, ñucanchij ñaupa yayacunapish huañurcacuna. 16Paicunapaj tullucunataca, Siquem llajtamanmi apamurcacuna. Chai Siquem llajtapimi Abrahamca, Hamorpaj churicunamanca pambana jutcundij mirga allpata achca cullquihuan randishca carca. Chaipimi chai tullucunataca pambarcacuna.
17Abrahamman cai llajtata Taita Dios ‘Cushami’ nishca ña pajtamujpica, israelcunaca Egiptopica achcatami mirarcacuna. 18Chai punllacunallapitajmi Egiptopica, Joseta mana rijsij shuj jatun mandaj mandai callarirca. 19Chai mandajca, yachaj tucushca cashpami, tucui ñucanchijpurata tucuchinata yuyarirca. Chashna yuyashpami ama ashtahuan mirachun nishpa, ñucanchij ñaupa yayacunataca, cʼari llullu huahuacunata shitachirca.
20Chai punllacunallapitajmi, Moisesca huacharirca. Paica, Taita Dios munashca, sumaj huahuami carca. Quimsa quillatami paipaj yaya mamaca, huasipi pacashpa charirca. 21Ña mana ashtahuan pacalla chari tucushpa shitashcatami, Faraonpaj ushushica japishpa, quiquin huahuata shina huiñachirca. 22Moisesca, chaipi huiñashpami, Egiptopi tiyaj tucui yachaicunata yacharca. Chaimantami, imata rimangapajpish, imata rurangapajpish alli yachaj carca.
23Ña chuscu chunga huatayuj cashpami, Moisesca paipaj huauqui Israelcunata ricugrirca. 24Chai punllataj shuj Egipto runa Israel runata macacujta japishpami Moisesca, israel runata mitsashpa chai Egipto runata huañuchirca. 25Paipaj huauquicunaca, ‘Egiptomanta llujshichichun, Taita Dios paita churashcata yuyangami’ nishpami, chashna huañuchirca. Ashtahuanpish paicunaca, mana chashna yuyarcachu. 26Cayandij punllapish ricunaman rishpaca, ishqui israelcuna macanacucujtami japirca. Paicunataca, alli tucunacuchun nishpami: “Jalachij, cancunaca huauquindijllatajmari canguichij. ¿Ima nishpataj cashna macanacunguichij?” nirca.
27Ashtahuanpish chai macacuj runaca, Moisestaca cashnami cʼariyarca: “¿Pitaj cantaca ñucanchijta mandachun, ñucanchij juez cachun churarcari? 28¿Ñucatapishchu caina chai Egipto runata shina huañuchisha ningui?” nircami. 29Chashna nijpica Moisesca, mancharishpa, Madián llajtamanmi miticushpa rirca. Chai llajtapi causacushpami ishqui churiyuj tucurca.
30Ñami chuscu chunga yalli huatacunata chaipi causacurca. Chaipimi, Sinaí urcu cʼuchu shitashca pambapica, rupacuj zarza yura chaupipi, shuj ángel ricurirca.
31Chaita ricushpa achcata mancharishpa, Moisés ashtahuan alli ricungapaj cʼuchuyacushpami, Mandaj Dios cashna nijta uyarca: 32“Ñucaca, cambaj ñaupa yaya Abrahampaj, Isaacpaj, Jacobopaj Taita Diosmi cani” nircami. Chashna nijpica, Moisesca manchaihuan chujchushpa, mana ashtahuan cʼuchuyarcachu.
33Mandaj Diosca, cashnapishmi nirca: “Canca ñucapajlla chʼicanchishca pambapimari shayacungui, cambaj pargateta chaquimanta surcui.
34Ñuca agllashcacunata, Egiptopi jatunta llaquichicujtaca ricunimi. Chai llaquihuan ñacashpa ‘¡Ai!’ nicujtapish uyanimi. Chaimantami, paicunata llujshichingapaj uriyamurcani. Shamui, cunan canta Egiptoman cachasha” nircami.
35Riquichij, chai Moisestamari: “¿Pitaj cantaca ñucanchijta mandaj cachun, juez cachunca churarcari?” nishpa pʼiñashcacuna carca. Paillatatajmari, zarza yurapi ricurij angelhuan Taita Diosca, paicunata mandaj cachun, quishpichij cachunpish churarca. 36Chai Moisesmi, ñucanchij ñaupa yayacunataca, jatun mancharinacunatapish señalcunatapish rurashpa, Egiptomanta llujshichirca. Puca Cuchapipish, shitashca pambapipish, chuscu chunga huatatami, chashnallataj rurashpa pushamurca.
37Chai Moisesllatajmi, israelcunataca: “Diosca, ñucata cachashca shinallatajmi, cancunapuramantaca, Pai ima nishcata huillaj shuj runata cachanga” nishca. 38Chai Moisesllatajmi, shitashca pambapi ñucanchij ñaupa yayacuna tandanacushcapica, Sinaí urcupi paihuan rimaj angelhuan carca. Paimi, Causaita cuj Shimicunata Diosmanta chasquishpa, ñucanchijman huillarca.
39Chashna cajpipish, ñucanchij ñaupa yayacunaca, Moisesta caźunapaj randica, pʼiñarcacunami. Paicunapaj shungupica Egiptoman tigrana yuyaillami carca. 40Chaimantami Aarontaca: “Ñucanchijta Egiptomanta llujshichimuj Moisesca, imapishchari tucun, mana uyarinchu. Ñucanchijpaj dioscunata rurailla, chai dioscuna ñucanchijta pushashpa tigrachun” nircacunami.
41Chaimantaca, biźi diosta rurashpami, chaiman animalcunata cushpa huañuchircacuna. Chashnami quiquin maquihuan rurashca dios-huanca, jatunta cushicurcacuna. 42Shina rurajpimi, Taita Diosca paicunamanta anchurishpa, luźerocunata adorachun saquirca. Dios ima nishcata huillajcunapaj Libropi cashna quillcashcami pajtarca:
“Israelcuna, cancunaca shitashca pambapi, chuscu chunga huatacunata puricushpaca,
¿ñucamanchari animalcunata cushpa huañuchircanguichigari?
43Ashtahuanpish Moloctami, paipaj carpa huasindij aparishpa purircanguichij.
Renfán shuti diospaj luźerotapishmi aparishca purircanguichij.
Shujtaj dioscunatapish rurashpami, adorarcanguichij.
Chaimantami llujshichishpa, Babilonia llajta chaininijcama cachasha” nishcami.
44Ñucanchij ñaupa yayacunaca, shitashca pambapica, paicunaman Dios ricurina carpa huasillatami charircacuna. Chai huasica, ima shinallata rurachun, Moisesman Dios ricuchishca shinatataj rurashcami carca. 45Chaita chasquishpaca cancunapaj yayacunataca, Josué pushamujpimi, cai llajtaman yaicuchimurca. Diosca paicunata caipi churangapajmi, cai llajtapi causacujcunataca llujshichishpa cachashca. Chai carpa huasitaca, David mandaj tucungacamami charicurcacuna. 46Davidmi, Taita Dios jatunta cʼuyashca tucurca. Chaimantami Jacobopaj Diostaca: “Cambaj shuj huasita rurachun saquihuai” nishpa mañarca. 47Ashtahuanpish paipaj churi Salomonmi, chai huasitaca shayachirca.
48Shina cajpipish jahua pacha Diosca, runacuna maquihuan rurashca huasicunapica, mana causanchu. Chaimantami, Dios ima nishcata huillajllataj cashna nishca:
49“ ‘Jahua pachaca, ñuca mandashpa tiyanami.
Cai pachaca, ñuca chaqui sarunami.
¿Ima shinataj ñucapajca, huasita ruragringuichigari?’
ninmi Mandaj Diosca.
‘Ñuca samarinatapish, ¿maipitaj ruranguichigari?
50Ñucallatajmari cai tucuitaca rurarcani’ ninmi” nishcami.
51¡Upacuna, chʼahuan shungucuna, rinrin mana uyajcuna! Cancunapaj ñaupa yayacuna shinallatajmi canguichij. Jucha illaj Espiritutaca, manataj caźushun ninguichijchu. 52Cancunapaj yayacunaca, Dios ima nishcata huillajcunataca, ¿maijantataj mana llaquichircacunari? ‘Cashcata Ruraj Runa shamungami’ nishpa, ñaupaman huillajcunatami huañuchircacuna. Cunan Pai quiquin shamujpipish, huashalla yuyarinacushpami, Paitapish huañuchichircanguichij. 53Cancunaca, Mandashcatapish angelcunapaj shimimantatajmi chasquircanguichij. Shina cajpipish manataj caźunguichijchu— nircami.
Estebantaca rumicunahuan shitashpami huañuchishcacuna
54Esteban chashna nijta uyashpaca, paihuanca canirishpami, yallitaj pʼiñarircacuna. 55Ashtahuanpish Estebanca, jucha illaj Espirituhuan junda cashpami, jahua pachata huichilla ricurca. Chaipica achij nicuj Taita Dios tiyacujtapish, Diospaj alli ladopi Jesús shayacujtapishmi ricurca. 56Chaita ricushpami, Estebanca:
—Riquichigari, jahua pachacuna pascarishcatamari ricuni. Runa Aichayujpish, Taita Diospaj alli ladopimari shayacun— nircami.
57Chaita mana uyashun nishpaca, achcata caparinacushpami, rinrinta taparircacuna. Chaimantaca huaicashpami, Estebanta japigrircacuna. 58Paita japishpaca, tʼangashpa pueblomanta llujshichishpami, rumicunahuan shitarcacuna. Juchachicujcunaca, Saulo shuti mosomanmi, paicunapaj churanacunata mingarcacuna. 59Rumihuan shitacujllapitajmi, Estebanca:
—Apunchij Jesús, ñuca espirituta chasquipai— nishpa mañarca.
60Chashna nishcahuan cungurishpami:
—Apunchij Jesús, paicuna cashna millaita ruracushcataca, ama yuyaripangui— nishpa, sinchita caparirca. Chashna nishcahuan huañurcallami.
Stefanus’ forsvarstale
1„Er det sandt, hvad de siger om dig?” spurgte ypperstepræsten. 2„Ærede medlemmer af det høje råd, hør, hvad jeg har at sige,” begyndte Stefanus sin forsvarstale. „Herlighedens Gud åbenbarede sig for Abraham, før han kom til Karan, mens han endnu boede i Mesopotamien. 3Gud sagde til ham: ‚Forlad dit land og dine slægtninge, og tag af sted til det land, som jeg vil vise dig.’7,3 1.Mos. 12,1. 4Så forlod Abraham kaldæernes land og slog sig ned i Karan. Efter at hans far var død, sendte Gud ham videre, for at han skulle bosætte sig i det land, som vi nu bor i. 5Han fik ikke så meget som en fodsbred jord, han kunne kalde sin egen, men Gud lovede ham, at hans efterkommere en dag skulle overtage hele landet, selvom han på det tidspunkt ikke havde nogen børn. 6Gud sagde endvidere til ham, at hans efterkommere skulle bo i et fremmed land som slaver, og at de ville blive mishandlet i 400 år. 7‚Men jeg vil straffe det folk, som undertrykker dem,’ sagde Gud, ‚og derefter skal de få lov at komme tilbage til det land, de kom fra, hvor de skal tilbede mig.’7,7 1.Mos. 15,13-16. 8Derpå oprettede Gud omskærelsens pagt med Abraham.7,8 Jf. 1.Mos. 17,1-14. Senere fik Abraham sønnen Isak, og drengen blev omskåret på ugedagen efter fødslen. Isak blev far til Jakob, og Jakob blev far til vores 12 stamfædre.
9Vores stamfædre var så misundelige på deres bror Josef, at de solgte ham som slave, og han blev ført til Egypten. Men Gud var med ham 10og hjalp ham ud af alle hans vanskeligheder, ja, han sørgede for, at selveste Egyptens konge, faraoen, kom til at synes godt om ham. Gud gav Josef en usædvanlig visdom, og faraoen udpegede ham endog til at være landets øverste leder og gav ham ansvaret for alle kongehusets anliggender. 11Men Egypten og Kana’an blev ramt af hungersnød, og der kom en vanskelig tid, hvor vores forfædre levede på sultegrænsen. 12Da Jakob hørte, at der var korn at få i Egypten, sendte han sine sønner af sted, for at de kunne gøre de nødvendige indkøb. 13Det var først, da de kom anden gang, at Josef gav sig til kende for sine brødre. Ved samme lejlighed fik faraoen at vide, at Josef havde sin familie i Kana’an. 14Josef sendte nu bud efter sin far og alle sine brødre med deres familier, for at de skulle komme til Egypten—det drejede sig om i alt 75 personer.7,14 Ifølge 1.Mos. 46,26 var der 66, når man ikke talte Jakobs svigerdøtre med. Her er der muligvis medregnet ni svigerdøtre. 15Jakob rejste altså til Egypten, og både han selv og hans sønner blev i Egypten resten af deres liv. 16Deres jordiske rester blev senere bragt til Sikem og lagt i den grav, som Abraham havde købt for en ret stor sum penge af Hamor-slægten i Sikem.
17Nu nærmede tidspunktet sig, da Gud ville opfylde sit løfte til Abraham om, at hans efterkommere skulle befries fra slaveriet og få det lovede land i eje. Netop i den periode voksede det jødiske folk og blev meget talstærkt i Egypten. 18Så kom der en ny konge til magten, og han kendte ikke noget til Josefs bedrifter. 19Han udnyttede vores folk groft og mishandlede vores forfædre. Blandt andet tvang han de israelitiske forældre til at sætte deres spædbørn ud, så de døde. 20På den tid blev Moses født, og Gud syntes godt om barnet. I tre måneder passede moderen i al hemmelighed det lille barn hjemme, 21men til sidst måtte hun alligevel sætte ham ud. Faraoens datter fandt ham og adopterede ham, 22og han blev oplært i egypternes visdom og voksede op til at blive en magtfuld mand i ord og gerning.
23Da Moses var 40 år gammel, besluttede han at opsøge sine landsmænd, Israels folk. 24Under sit besøg hos dem blev han øjenvidne til, at en egypter mishandlede en israelit. Moses angreb egypteren og slog ham ihjel. 25Han regnede nu med, at det måtte få hans landsmænd til at indse, at Gud havde sendt ham for at redde dem, men det forstod de ikke.
26Næste dag fik han øje på to israelitter, der var oppe at slås. Han forsøgte at lægge sig imellem og råbte: ‚Stands! Hvorfor slås I, når I er landsmænd?’ 27Men manden, som var årsag til slagsmålet, skubbede Moses til side og sagde: ‚Hvem har sat dig til at dømme os imellem og være vores leder? 28Du vil måske slå mig ihjel, ligesom du i går slog egypteren ihjel?’ 29Da Moses hørte det, flygtede han skyndsomt ud af landet og boede som fremmed i Midjan, hvor han blev gift og fik to sønner.
30Der gik 40 år. Så skete det en dag i ørkenområdet ved Sinaibjerget, at en engel åbenbarede sig for ham i flammerne fra en brændende tornebusk. 31Han blev meget forbløffet over det syn og gik nærmere for at se nøjere på det. Da lød Herrens stemme: 32‚Jeg er dine forfædres Gud—Abrahams, Isaks og Jakobs Gud.’7,32 Jf. 2.Mos. 3,6. Moses rystede af skræk og turde ikke se derhen. 33Da sagde Herren: ‚Tag dine sandaler af, for du står på et helligt sted. 34Jeg har set, hvordan mit folk bliver undertrykt i Egypten, og jeg har hørt deres klageskrig. Jeg er kommet for at befri dem, og nu vil jeg sende dig til Egypten.’
35Den Moses, som israelitterne tidligere havde afvist ved at sige: ‚Hvem har sat dig til at dømme os imellem og være vores leder?’, ham var det, Gud udvalgte og udsendte som leder og befrier for Israels folk ved at åbenbare sig for ham på overnaturlig måde gennem en tornebusk. 36Det var ham, der førte dem ud i friheden, efter at han havde udført mange undere og mirakler i Egypten og ved Det Røde Hav og under de 40 års ørkenvandring.
37Det var også Moses, der sagde til Israels folk: ‚Gud vil sende jer en profet som mig. Han skal udgå fra jeres eget folk.’7,37 Jf. 5.Mos. 18,15. 38Det var også ham, der var leder for menigheden i ørkenen. Det var ham, der var sammen med englen, som talte til både ham og vores forfædre på Sinaibjerget, og det var ham, der modtog de livgivende ord, som han gav videre til os.
39Det var ham, vores forfædre nægtede at adlyde. De afviste ham som leder og ville hellere vende tilbage til Egypten. 40Derfor sagde de til Aron: ‚Lav os nogle guder, der kan føre os videre, for vi ved ikke, hvad der er blevet af den her Moses, som førte os ud af Egypten!’ 41Så lavede de en guldkalv og ofrede til den, og de jublede over den afgud, deres egne hænder havde skabt. 42Da vendte Gud sig fra dem, og de begyndte at tilbede solen, månen, stjernerne og alle mulige slags afguder, som der står skrevet i de profetiske bøger: ‚Israels folk, bragte I slagtofre og afgrødeofre til mig i de 40 år i ørkenen? 43Nej, I tilbad de afguder, I selv havde lavet. I bar rundt på Moloks telt og Remfans stjerne. Derfor vil jeg sende jer i landflygtighed langt borte, på den anden side af Babylon.’7,43 Citat fra den græske oversættelse af Amos 5,25-27.
44Åbenbaringsteltet var hos vores forfædre, da de gik rundt i ørkenen. Det havde Gud befalet, og han havde givet nøje instruktioner til Moses om, hvordan teltet skulle laves. 45Det samme åbenbaringstelt tog Josva og folket med sig, da de begyndte at indtage det lovede land, og Gud drev de forskellige folkeslag bort foran dem. Gud ledte folket frem ved hjælp af åbenbaringsteltet lige indtil Davids tid, 46hvor han, som havde fundet nåde for Guds øjne, bad om lov til at opføre et tempel, der skulle være fast bolig for Jakobs Gud. 47Dog blev det Salomon, der kom til at bygge templet, 48men den Højeste Gud bor ikke i noget, der er skabt af menneskehænder. Som Herren sagde gennem en af sine profeter:
49‚Himlen er min trone,
og jorden er min fodskammel.
Hvordan vil I bygge et hus til mig?
Hvordan vil I skaffe mig et sted at bo?
50Jeg har jo selv skabt det hele.’7,50 Es. 66,1-2.
51I er akkurat lige så stædige og hårdhjertede som jeres forfædre, og I kæmper altid imod Helligånden. 52Findes der én eneste profet, som jeres forfædre ikke har forfulgt? Nej, de dræbte alle dem, der forudsagde, at Messias skulle komme, ham, som I nu har forkastet og myrdet. 53I modtog Guds lov formidlet ved engle, men I overholdt den ikke!”
Stefanus henrettes ved stening
54Da rådsmedlemmerne hørte det, skar de tænder af raseri. 55Stefanus stod helt stille, fyldt med Helligåndens kraft, og stirrede op imod himlen. Han så Guds herlighed, og han så Jesus stående ved Guds højre side. 56„Himlen er åben,” råbte han, „og jeg ser Menneskesønnen stå ved Guds højre side!”
57Ved de ord skreg de op alle sammen, holdt sig for ørerne og fór over ham som en bisværm. 58De slæbte ham uden for bymuren for at stene ham. Alle, der havde hørt, hvad Stefanus havde sagt, begyndte nu at kaste sten på ham,7,58 De betragtede det, Stefanus havde sagt, som blasfemi mod Gud, og ifølge 3.Mos. 24,14 var det deres religiøse pligt at stene en sådan person. men først tog de deres kapper af og lagde dem ved fødderne af en ung mand, der hed Saul. 59Mens stenene haglede ned over Stefanus, bad han: „Herre Jesus, tag imod min ånd.” 60Så faldt han på knæ og råbte: „Herre, tilgiv dem den synd, de nu begår!” Med de ord døde han.
