Mandajcunapajmanmi Pedrota Juanta pushashca
1Paicuna chai tucui gentecunaman huillacujpirajmi curacunapish, Diospaj huasita cuidajcunata mandajpish, saduceocunapish paicunapajman ñapish chayamurca. 2Jesustaca, ‘Huañushcacunapaj chaupimanta causarishcami’ nishpa, chai gentecunaman yachachijpimi, yallitaj pʼiñarishpa shamurcacuna. 3Chaimantami, Pedrotapish, Juantapish japishcahuan preźu churarcacuna. Ña chishi cashcamantami, cayandij tutamantacama chaipi saquircacuna. 4Chashna rurajpipish, paicuna huillashcata uyajcunaca achcacunami crirca. Cʼaricunallami pichca huaranga shina carca.
5Cayandij punllaca, Jerusalenpica mandajcunapish, cunaj yuyajcunapish, Mandashcata yachachijcunapishmi tandanacurcacuna. 6Curacunata mandaj Anaspish, Caifaspish, Juanpish, Alejandropish, curacunata mandajpaj caishuj huasi ucupuracunapish chaipimi carca. 7Pedrota, Juanta, paicunapaj ñaupajman pushashpami:
—¿Pi mandajpitaj, pipaj shutipitaj chai runataca alliyachircanguichij?— nishpa tapurcacuna.
8Chashna tapujpi Pedroca, jucha illaj Espirituhuan junda cashpami, cashna nirca:
—Israelcunata mandajcunapish, cunaj yuyajcunapish, ñucata uyahuaichij. 9Cunan ñucanchijtaca, shuj ungushca runata alliyachishcamantami juchachincuna. ¡Ima shina alliyachishcatapishmari tapuncuna! 10Cancuna tapushcataca cancunapish, tucui israelcunapish yachachun cunan huillasha. Nazaretmanta Jesucristotaca, cancunami chacatashpa huañuchircanguichij. Cancuna huañuchijpipish, Taita Diosmi paitaca, huañushcacunapaj chaupimanta causachirca. Pai causacushpa alliyachijpimi, cai runaca cancunapaj ñaupajpi shayacun. 11Chai Jesustaca, huasita shayachij cancunami, rumita mana nishpa shitaj shina shitarcanguichij. Chai Rumillatajmari huasita rurangapaj Callari Rumi tucushca. 12Pi shujtaj Quishpichijca mana tiyanchu. Cai pachapi causajcunata quishpichichunca, Diosca pi shujtajtaca mana cushcachu. Jesusllamantami ñucanchijca quishpiri tucunchij— nircami.
13Pedropish Juanpish mana manchashpami allita rimarcacuna. Chaimantami mandajcunaca, yachanamanpish mana rishca, yanga runacunalla cashpapish, Jesus-huan cashcamanta chashna yachashcata ricurcacuna. 14Chai alliyashca runapish, Pedrohuan Juanhuan shayacujta ricushpami, paicunataca imata mana ni tucurcacuna. 15Paicunataca, mandajcunapura tandanacushcamanta canllaman llujshichishpami, paicunalla parlanacurcacuna. 16Cashnami ninacurca: «Cai runacunataca, ¿imatataj rurashun? Tucuicunapaj ñaupajpimari, cai señalta rurashcacuna. Caitaca ñamari tucui Jerusalenpi yachancuna. ¿Ima shinataj ‘Mana chashnachu’ nishunpish? 17Chashna cajpipish, paicuna chashna rurashcata ama pi ashtahuan yachachun paicunataca: “Cunanmantapacha, pajta piman chai runapaj shutita huillanguichijman” nishpa manchachishunchij» nircacunami.
18Chashna yuyarinacushpa, paicunata cayashpaca, chai Jesusmantaca amataj piman ashtahuan huillachunpish, ama yachachichunpish jarcarcacuna. 19Shina nijpipish Pedroca, Juandijmi paicunataca cashna nirca:
—Cancunallataj alli yuyarichij. ¿Taita Diospaj ñaupajpica, Paita caźunapaj randica, cancunataraj caźunachu ashtahuan alli canga yuyanguichij? 20Ñucanchij imalla ricushcata, uyashcata huillanataca manataj saqui tucunchijchu— nircacunami.
21Chashna nicujpipish, mandajcunaca manchachishun nishpami:
—Pajta chai Runamanta piman huillanguichijman— nircacuna.
Chashna nishpapish, paicuna chashna rurashcamanta tucuicuna Taita Diosta alabacujpimi, mana ima shina macai tucushpa cacharircallacuna. 22Dios milagrota rurashpa alliyachishca runaca, ñami chuscu chunga huatayuj carca.
Ashtahuan huillangapajmi Diosta mañashcacuna
23Mandajcuna ña cacharijpica Pedroca, Juandijllatajmi caishuj crijcunapajman tigrarcacuna. Paicunamanmi pushaj curacuna, cunaj yuyajcuna imalla nishcata parlarcacuna. 24Chaita parlajpica, tucuicunami shuj yuyailla Taita Diosta cashna nishpa mañarcacuna: «Tucuita Mandaj Jatun Dioslla, Quiquinmi jahua pachata, cai pachata, mama cuchata, chaicunapi tucui ima tiyajtapish rurarcangui. 25Quiquinta servij ñucanchij yaya Davidman yuyaita cushpami, cashna huillachishcangui:
“Llajtacunaca, ¿ima nishpataj ñucata pʼiñashpa jatarincuna?
Gentecunaca, ¿ima nishpataj yangacunallata yuyashpa huaicacuncuna?
26Cai pachata jatun mandajcunapish, shujlla yuyaimari tucuncuna,
mandajcunapish huaicamari, Mandaj Diostapish,
Pai churashca Cristotapish cʼariyancuna” nishcami.
27Chashna nishca shinatajmari cai pueblopica, jucha illaj Quiquinpaj Churi Jesusta huañuchingapaj, Herodes-huan, Poncio Pilatohuan, israelcunaca mana israelcunahuan shuj yuyailla tucushpa tandanacurcacuna. 28Chashna ruranata ñaupaman Quiquin yuyarishca shinallatajmi, paicunaca rurarcacuna. 29Mandaj Dioslla, cunanca paicuna manchachishun yuyashpa jarcashcata ricuhuaiari. Ñucanchijmanca Quiquin mandashcata rurajcunami canchij. Cunanca imata mana manchashpa Quiquinmanta huillangapaj yuyaita cuhuaiari. 30Quiquinta Servij, jucha illaj Jesusmanta ungushcacunata alliyachingapaj, señalcunatapish, mancharinacunatapish rurangapaj, ñucanchijpi Quiquinpaj maquita churahuai» nishpami mañarcacuna.
31Chashna mañashca qʼuipaca, paicuna tandanacushpa tiyacun huasica cuyurircami. Jucha illaj Espíritu tucui chaipi cajcunapi jundajpimi, paicunaca mana manchashpa, Diospaj Shimita huillarcacuna.
Crijcunaca imalla charishcacunatami caishuj chaishuj raquinacushcacuna
32Crijcunaca achcacuna cashpapish, tucuicunami shuj shungulla, shuj yuyailla carcacuna. Ima charishcatapish pi mana “Caica ñucapajmi, chaica ñucapajmi” nijcunachu carca. Ashtahuanpish tucui ima charishcacunapish tucuicunapajmi carca. 33Huillagrichun mingashcacunapish, mana manchashpami, ‘Apunchij Jesusca causarircami’ nishpa huillarcacuna. Diosca mana cʼuyaipajta cʼuyashpami, imatapish allicunataca tucuicunaman yallijta curca. 34Chashna cajpimi, paicunapuraca pipish ima illajlla mana causarca. Maijanpish charijcunaca allpacunata, huasicunata cʼatushpami, cullquita apamujcuna carca. 35Chai cullquitaca, huillagrichun Jesús mingashcacunapaj ñaupajpi churajcuna carca. Paicunami, pipaj ima illajpica, pajtanata ricushpa raquijcuna carca.
36Chipremanta José shuti levita runapish, paicunahuanmi carca. Paitaca, huillagrichun Jesús mingashcacunaca, Bernabetami shutichirca. Bernabé shutica, “Cushichij” nisha ninmi. 37Chai runaca, paipaj allpata cʼatushpami, cullquitaca huillagrichun Jesús mingashcacunaman curca.
Peter og Johannes for Det jødiske Råd
1Mens Peter stod sammen med Johannes og talte til folkemængden, kom de ledende præster derhen sammen med kommandanten for tempelvagten og nogle af saddukæerne. 2De var oprørte over, at Peter og Johannes stod og underviste folket og oven i købet påstod, at Jesus var genopstået fra de døde.4,2 Saddukæerne troede ikke på opstandelsen fra de døde, og de ledende præster var heller ikke særligt troende. 3De to mænd blev pågrebet og sat i arresten til næste dag, for det var for sent til, at Det jødiske Råd kunne samles den dag. 4Men mange af dem, der havde hørt Peters tale, kom til tro, og der var nu omtrent 5000 mænd i menigheden.
5Næste dag blev Rådet kaldt sammen. Det bestod af de jødiske ledere og de skriftlærde i Jerusalem. 6Ypperstepræsten Annas var til stede sammen med Kajfas, Johannes, Alexander og andre fra ypperstepræstens familie. 7De to disciple blev ført frem, og forhøret begyndte. „Hvem har givet jer ret til at gøre det, I gjorde her i går?” lød det første spørgsmål.
8Fyldt med Helligåndens kraft svarede Peter: „Ærede ledere og rådsmedlemmer! 9Hvis årsagen til forhøret her er den gode gerning, som fandt sted i går, hvor en lam mand blev helbredt, 10så lad mig sige ligeud til både jer og hele Israels folk, at når denne mand kan stå sund og rask foran jer, så skyldes det den kraft og autoritet, vi har fået fra nazaræeren Jesus. Det er ham, der er Messias, og det var jer, der korsfæstede ham, men Gud oprejste ham fra de døde. 11Han er den sten, som I bygmestre kasserede, men som nu er blevet selve hjørnestenen.4,11 En henvisning til Sl. 118,22. Et ordret citat findes i Matt. 21,42. 12Der findes ikke frelse andre steder end hos Jesus, for der er ingen andre i hele verden, som kan frelse os mennesker.”
13Rådsmedlemmerne undrede sig over, at Peter og Johannes talte med så stor frimodighed, for de var godt klar over, at de var jævne folk uden nogen særlig uddannelse. Men så forstod de, at det var, fordi de havde været sammen med Jesus. 14Og den mirakuløse helbredelse kunne de ikke komme udenom, for manden, der var blevet rask, stod selv ved siden af dem. 15Derfor sendte de alle ud af retssalen, så de kunne drøfte sagen uforstyrret.
16„Hvad skal vi stille op med dem?” spurgte de hinanden. „Det går ikke at benægte, at der er sket et mirakel. Hele byen taler jo om det. 17Men det må være muligt at lukke munden på dem. Det her må ikke have lov til at brede sig. Vi må forbyde dem at tale til folk om Jesus.”
18Så blev de to mænd kaldt ind for Rådet igen og fik besked på, at de fra nu af aldrig mere måtte tale om Jesus eller viderebringe hans lære. 19„I mener altså, at vi skal adlyde jer i stedet for Gud?” sagde Peter og Johannes. 20„Nej, vi kan ikke holde op med at tale om det, vi har set og hørt.”
21Så lod Rådet disciplene gå, efter at de havde givet dem endnu en advarsel. De turde ikke straffe dem af frygt for, hvordan folkeskaren ville reagere. Alle lovpriste jo Gud for det mirakel, der var sket: 22En lam mand på over 40 år var blevet fuldstændig helbredt.
Menigheden beder om frimodighed og fyldes med Helligånden igen
23Så snart Peter og Johannes var blevet løsladt, vendte de tilbage til de andre apostle og disciple og fortalte, hvad ypperstepræsterne og folkets ledere havde sagt til dem.
24Da forsamlingen hørte det, forenede de sig i bøn: „Mægtige Herre! Det er dig, som har skabt himlen og jorden og havet og alt, hvad der er i dem. 25-26Det er også dig, som for længe siden ved Helligånden talte gennem vores forfar, din tjener David, og sagde:
Hvorfor er de fremmede folk så rasende?
Deres konger gør sig klar til kamp.
Hvorfor lægger folk nytteløse planer?
Deres ledere samles til rådslagning.
De kæmper imod Herren selv,
de angriber hans udvalgte tjener.4,25-26 Sl. 2,1-2.
27Dine fjender samlede sig her i Jerusalem, både kong Herodes og den romerske guvernør, Pontius Pilatus, både jøderne og de fremmede, for at bekæmpe din hellige Tjener, Jesus, 28og for at udføre det, som du i din almagt og visdom forud havde bestemt skulle ske. 29Nu beder vi dig, Herre: Tag dig af deres trusler, og giv dine tjenere frimodighed til at forkynde dit ord. 30Send din helbredende kraft, og lad tegn og undere ske i din hellige Tjeners, Jesu, navn.”
31Da de havde bedt, rystede det sted, hvor de var forsamlet, og de blev alle fyldt med Helligåndens kraft. Derefter fortsatte de frimodigt med at tale Guds ord til folk.
Menighedens fællesskab og Barnabas
32Alle de, som var kommet til tro, var ét i hjerte og sind, og ingen anså det, de ejede, for at være deres personlige ejendom. Alt var fælleseje. 33Med overbevisende kraft fortalte apostlene om, hvordan Jesus var genopstået fra de døde, og Guds nåde og velsignelse var over dem alle. 34-35Ingen manglede noget, for mange af dem, der ejede hus eller ejendom, solgte det og afleverede pengene til apostlene, som så delte pengene ud til dem, der havde behov for at modtage hjælp.
36Der var en troende levit, som hed Josef og var fra Cypern. Apostlene gav ham tilnavnet Barnabas (det betyder „Trøsteren”). 37Han solgte en mark, han havde, og afleverede pengene til apostlene.
