Diosmanta huillanami shujtaj rimaita rimanata yalli alli
1Cʼuyanacushpa causana yuyailla caichij, shinallataj imalla rurai tucunatapish Diospaj Espíritu cuchun, ashtahuan mashcaichijlla. Ashtahuanca, Dios ima nishcata huillanata cuchun munaichij. 2Maijanpish shujtaj rimaicunata rimashpaca, uyajcunamanca mana rimanchu, Taita Diosllamanmi riman. Pi mana yachashcacunata Diospaj Espíritu rimachijpipish, uyajcunaca, imata nicujta mana yachanchu. 3Ashtahuanpish Dios ima nishcata huillajca, shujtajcunatami ashtahuan sinchi crijta ruran. Catina yuyaita cushpa cushichinpishmi. 4Shujtaj rimaicunata rimajca, paillami ashtahuan sinchi crij tucun. Ashtahuanpish Dios ima nishcata huillajca, tandanacushca crijcunatami ashtahuan sinchiyachin. 5Ñucaca, tucui cancuna shujtaj rimaicunata rimachun munaimanmi. Shina cashpapish, ashtahuantajca, Dios ima nishcata huillachunmi munani. Dios ima nishcata huillajca, tandanacushca crijcunatami sinchiyachin. Chaimanta, paica shujtaj rimaicunata rimajta yallimi. Shujtaj rimaita rimajpish, pai imata nicushcata huillashpaca, Dios ima nishcata paica huillaj shinallatajmi.
6Uyaichij huauqui, panicuna, ñuca cancunapajman rishpaca, shujtaj rimaicunallata rimaimanchari. Dios imata ricuchishcata, ima alli yachanata, Dios ima nishcata, ima alli yachaita huillajllapimari cancunapajca alli canman. Mana chashna rurajpica, ¿imapajtaj alli canmanri? 7Shinallataj chaquishca flautapish, arpapish mana tonopi tocajpica, imata tocacushcapish mana yacharinchu. 8Chashnallataj jatun macanacuiman llujshichun trompetapi mana sinchita tocajpica, pi mana llujshingapaj allichirinmanchu. 9Cancunapish chashnallataj, imata rimashpapish, mana entendinallata rimajpica, ¿ima shinataj, imata nicushcata yachangacunari? Chashna rimashpaca, yangallamari rimaringuichij. 10¡Cai pachapica, mashna rimaicunapishchari tiyan. Chai tucui rimaicunallataj, imata nicushcataca entendipajllami! 11Shujtaj rimaita maijan rimajpi, chai rimashca imata nisha nishcata ñuca mana entendishpaca, cʼullu runa shinamari caiman. Shinallataj chai rimaita rimacujpish, ñucapajca cʼullu runa shinallami canman. 12Cancunaca, Diospaj Espíritu cushca, rurai tucunacunataca, achcatami munanguichij. Chai rurai tucunacunahuanca, tandanacushca crijcunata ashtahuan sinchiyachingapajlla imatapish ruraichij.
13Chaipajca maijanpish shujtaj rimaita rimajca, pai rimashpa imata nicushcata huillai tucungapajca, Diosta mañachun. 14Shujtaj rimaita rimashpa Diosta mañashpapish, ñuca espiritullahuanmi mañani. Ashtahuanpish ñuca yuyaipica, chushajllami saquirini. 15Shinashpaca, ¿imatataj rurasha? Ñuca espirituhuan mañacushpaca, ñuca yuyaihuanpish mañashari. Ñuca espirituhuan cantacushpaca, ñuca yuyaihuanpish cantashari. 16Cambaj espiritullahuan Diosta pagui nijpica, canhuan tiyacujca mana entendingachu. Pai mana entendishpaca, ¿ima shinataj Diosta can pagui nijpica, «Chashna cachun» ningari? 17Canca, Diosta sumajta pagui ninguitajmari, ashtahuanpish caishujca, ashtahuan sinchi crij cangapaj, ima alli yuyaitaca mana japinchu.
18Ñucaca, tucui cancunata yallimari shujtaj rimaicunata rimani. Chaimanta Taita Diostaca, pagui ninimi. 19Shina cashpapish ñucaca, tandanacushca crijcunahuan cashpa, 10.000 shimicunata shujtaj rimaipi rimanapaj randica, entendinalla pichca shimicunallata rimashpami, paicunata yachachisha nini.
20Huauqui, panicuna, imata yuyaringapajca ama huahuacuna shina caichijchu. Ima mana allita ama rurangapajca, upa huahuacuna shina caichij. Ashtahuanpish imata yuyanapica, yuyajcuna shinataj caichij. 21Mandashcapica, cashnami quillcashca tiyacun:
«“Cai llajta runacunata rimachunca,
shujtaj rimaicunata rimaj,
caru llajta runacunatami cachasha.
Paicuna huillajpipish, ñucataca mana uyangacunachu” ninmi Mandaj Diosca» nicunmi.
22Shujtaj rimaicunata rimanaca, mana crijcunaman ricuchina señalmi, crijcunaman ricuchina señalca mana canchu. Ashtahuanpish Dios ima nishcata huillanaca, crijcunapaj señalmari. Chai señalca, mana crijcunaman ricuchinaca mana canchu. 23Crijcunalla tandanacushpa, tucuillataj chʼican chʼican rimaicunata rimacungachari. Chashna rimacujpi, maijan chaita mana entendij, mana cashpaca mana crijpish yaicungachari. Chaita ricushpaca, ¿manachu cancunataca ‘Locomari tucushca’ ninga? 24Ashtahuanpish Dios ima nishcata tucuicuna huillacujpi, maijan mana crij, mana cashpaca manaraj entendijpish yaicungachari. Paicuna yaicushpa, tucui cancuna imalla huillacujta uyashpaca, pai juchayuj cashcata yuyaringamari. 25Huillashcacunami paipaj shungupi imalla tiyashcata ricuchinga. Chashna rurajpimi, «Taita Diosca, cancunahuantajmari cashca» nishpa, Diostaca pambacama cumurishpa adorangacuna.
Cultotaca rurana cashca shina ruraichij
26Huauqui, panicuna, ¿imatataj nisha? Cancunapaj tandanacuimanca, pipish Salmocunahuan, yachachinahuan, Dios ima ricuchishcata huillanahuan, shujtaj rimaicunahuan, chaita rimaj ima nicushcata huillanahuan shamuichijlla. Tucui chaicunataca, crijcunata sinchiyachingapaj ruraichij. 27Shujtaj rimaita rimashpaca, ishqui cashpa, quimsa cashpapish shuyanacushpa, shuj shujlla rimachun. Chai rimajcuna imata nicushcataca, maijan huillachun. 28Chaita pi huillaj mana tiyajpica, crijcuna tandanacushcapica, upalla cachunlla. Rimasha nijcunaca pai quiquinpajpish, Taita Diospajpish rimachun.
29Chashnallataj Dios ima nishcata huillajcunapish, ishqui cashpa, quimsa cashpapish, chaicunalla huillachun. Chaishujcunaca, huillajcuna imata nicujta yuyaipi uyashpa tiyachun. 30Maijan chaipi tiyacujman Dios imatapish ricuchijpica, rimacuj upallashpa, paitaraj rimachichun. 31Dios ima nishcata chashna shuj shujlla huillajpimi, tucui uyajcuna alli yachangacuna, alli yuyaitapish japingacuna. 32Dios ima nishcata huillajcunaca, huillanapi imata jarcarina cajpica, jarcarinata yachachun. 33Taita Diosca mana muspachij Dioschu, ashtahuanpish sumaj causaipi churaj Diosmi.
Diospajlla crij tandanacushcacunaca, maipipish chashnami causancuna. 34Crijcuna tandanacushcapica, cancunapaj huarmicunaca upalla cachun. Paicunaca, chaipica mana rimanachu. Mandashcapi nishca shinallataj, uyashpalla tiyachun. 35Imata yachasha nishpaca, quiquin cusata huasipi tapuchun. Crijcuna tandanacushcapi huarmicuna rimajpica, mana alli ricurinchu.
36¿Diospaj Shimica, cancunapajmanta callarishcatachu yuyanguichij? Mana cashpaca, ¿cancunapajllaman chayashcatachu yuyanguichij? 37Maijanca ‘Dios ima nishcata huillajmi cani’ yuyacungami. Mana cashpacarin, ‘Diospaj Espirituhuanmi cani’ yuyacungami. Paicunapish ñuca quillcashca cai shimicunataca, Apunchij Jesusllataj mandashcata yachachun. 38Maijan caita mana yachasha nijtaca, paipish mana chasquishca cangachu.
39Chaimanta huauqui, panicuna, Dios ima nishcata huillanata mashcaichij. Shujtaj rimaicunata rimajcunatapish ama jarcaichijchu. 40Chashna imata rurashpapish, ama maipish cachun ruraichijchu. Ashtahuanpish rurana cashca shinataj ruraichij.
Vejledning i brugen af tungetale og profeti
1Stræb efter at vise kærlighed og søg de åndelige gaver, især den profetiske gave. 2De, der taler i tunger, henvender sig til Gud og ikke til mennesker, for ingen forstår, hvad de siger. Ved Åndens inspiration taler de om ting, der er skjult for den menneskelige forstand. 3Men de, der taler profetisk, giver styrke, hjælp og trøst til dem, der hører det. 4De, der taler i tunger, styrker sig selv, men de, der profeterer, styrker menigheden.
5Jeg ville ønske, at I alle kunne tale i tunger, men endnu hellere, at I alle kunne profetere. Det er nemlig bedre at profetere end at tale i tunger—medmindre man også udlægger tungetalen, så hele menigheden kan få gavn af det.
6Hvis jeg kom på besøg hos jer, venner, og stod og talte i tunger til jer, hvad ville I få ud af det? Ville I ikke få mere ud af det, hvis jeg kom med en åbenbaring, et kundskabsord, et profetisk budskab eller en undervisning? 7Tænk på et musikinstrument, for eksempel en fløjte eller en harpe. Hvis den ene tone ikke kan skelnes fra den anden, hvordan kan der så komme en melodi ud af det? 8Hvis en hornblæser giver et uklart signal, vil soldaterne så gøre sig klar til kamp? 9På samme måde med jer: Hvis I taler i tunger uden at komme med et klart budskab, hvordan kan man så forstå, hvad I siger? Det er som at tale ud i luften.
10Der findes en mangfoldighed af sprog i verden, og de giver alle god mening for dem, der kender sproget. 11Men hvis en person taler til mig på et sprog, jeg ikke kender, vil vi stå der uden at kunne kommunikere med hinanden. 12Forstår I, hvor jeg vil hen? Siden I er så ivrige efter de åndelige gaver, så skal I være særligt opsatte på at få dem, der kan styrke menigheden. Jo flere, jo bedre. 13Derfor bør den, der taler i tunger, bede om også at kunne udlægge tungetale.
14Hvis jeg beder i tunger, så er det min ånd, der beder, mens min forstand er koblet fra. 15Hvad skal jeg så gøre? Jeg vil fortsat bede i ånden, men jeg vil også bede med forstanden. Jeg vil fortsat synge i ånden, men jeg vil også synge med forstanden. 16Hvis du lovpriser Gud i ånden, kan de udenforstående jo ikke være med i din lovprisning, for de kan ikke forstå, hvad du siger. 17Din lovprisning er god nok, men de andre får ikke gavn af den. 18Jeg takker Gud for, at jeg taler mere i tunger end jer alle sammen, 19men i en menighedsforsamling vil jeg hellere tale fem ord med min forstand, så jeg kan undervise andre, end tusindvis af ord i tunger.
20Venner, brug jeres forstand. I må gerne være uerfarne i ondskab, men ellers skal I tænke som modne, erfarne mennesker. 21Der står skrevet: „Jeg taler til mit folk på andre sprog og i andre tungemål, men de hører ikke efter, siger Herren.”14,21 Frit citeret efter Es. 28,11-12. 22En tungetale er altså et tegn for de vantro, ikke for dem, der tror. Men et profetisk budskab er et tegn for dem, der tror, ikke for de vantro.
23Hvis nu hele menigheden er samlet, og I alle sammen taler i tunger, og der så kommer nogle udenforstående eller ikke-troende ind, vil de så ikke tro, at I er fra forstanden? 24Men hvis I alle taler profetisk, og der så kommer nogle ikke-troende eller udenforstående ind, så vil de blive afsløret af alle og bedømt af alle. 25Deres inderste tanker bliver bragt for dagen, og så vil de falde på knæ, tilbede Gud og udbryde: „Gud er virkelig midt iblandt jer!”
Vejledning om mødeledelse
26Hvad følger nu heraf, venner? Når I kommer sammen, så bør I hver især komme med noget, der kan styrke fællesskabet. Én kan synge en salme, én kan undervise, og én kan komme med en åbenbaring. Én kan bringe et budskab i tunger, og én kan udlægge det.
27Taler nogen i tunger, så lad det være to, højst tre, hver gang—og én ad gangen. Og der skal være en til stede, som kan udlægge det. 28Hvis der ikke er det, så skal de, der taler i tunger, tie stille i menighedens forsamling. Men de må gerne tale for sig selv ind for Gud.
29Er der nogle med profetisk gave til stede, så lad to eller tre af dem komme med deres budskaber, og de andre skal bedømme, hvad der bliver sagt. 30Hvis en anden får en åbenbaring, som han sidder dér midt i forsamlingen, så skal den første tie stille. 31I kan alle sammen komme til at profetere, den ene efter den anden, så alle kan lære noget og blive opmuntret og hjulpet. 32De, der får et profetisk budskab fra Gud, bestemmer jo selv, hvornår og hvordan de vil bringe det. 33Gud ønsker ikke forvirring, men fred.
Som det er skik i alle de andre kristne menigheder, 34skal kvinderne tie stille ved jeres samlinger, for det er dem ikke tilladt at tage ordet. De skal derimod underordne sig, som også Skriften siger. 35Hvis der er noget, de gerne vil lære mere om, kan de spørge deres mænd derhjemme. Det er ikke passende for en kvinde at tage ordet, når hele menigheden er samlet. 36Tror I måske, at Guds ord er udsprunget fra jer, eller at det kun er nået frem til jer?
Konklusion
37Hvis nogen anser sig selv for at være en profet eller have åndelig indsigt, så må de også kunne forstå, at det, jeg skriver til jer, er en befaling fra Herren. 38Hvis nogen ikke anerkender det, så lad være med at anerkende dem.
39Altså, venner, stræb efter at kunne profetere og forbyd ikke tungetale. 40Men sørg for, at alt sker på en god og ordentlig måde.
