The Message

Revelation 6

Unsealing the Scroll

11-2 I watched while the Lamb ripped off the first of the seven seals. I heard one of the Animals roar, “Come out!” I looked—I saw a white horse. Its rider carried a bow and was given a victory garland. He rode off victorious, conquering right and left.

3-4 When the Lamb ripped off the second seal, I heard the second Animal cry, “Come out!” Another horse appeared, this one red. Its rider was off to take peace from the earth, setting people at each other’s throats, killing one another. He was given a huge sword.

5-6 When he ripped off the third seal, I heard the third Animal cry, “Come out!” I looked. A black horse this time. Its rider carried a set of scales in his hand. I heard a message (it seemed to issue from the Four Animals): “A quart of wheat for a day’s wages, or three quarts of barley, but all the oil and wine you want.”

7-8 When he ripped off the fourth seal, I heard the fourth Animal cry, “Come out!” I looked. A colorless horse, sickly pale. Its rider was Death, and Hell was close on its heels. They were given power to destroy a fourth of the earth by war, famine, disease, and wild beasts.

9-11 When he ripped off the fifth seal, I saw the souls of those killed because they had held firm in their witness to the Word of God. They were gathered under the Altar, and cried out in loud prayers, “How long, Strong God, Holy and True? How long before you step in and avenge our murders?” Then each martyr was given a white robe and told to sit back and wait until the full number of martyrs was filled from among their servant companions and friends in the faith.

12-17 I watched while he ripped off the sixth seal: a bone-jarring earthquake, sun turned black as ink, moon all bloody, stars falling out of the sky like figs shaken from a tree in a high wind, sky snapped shut like a book, islands and mountains sliding this way and that. And then pandemonium, everyone and his dog running for cover—kings, princes, generals, rich and strong, along with every commoner, slave or free. They hid in mountain caves and rocky dens, calling out to mountains and rocks, “Refuge! Hide us from the One Seated on the Throne and the wrath of the Lamb! The great Day of their wrath has come—who can stand it?”

Bibelen på hverdagsdansk

Aabenbaringen 6

De første seks segl på bogrullen brydes til dom over jorden

1Da Lammet brød det første af de syv segl, hørte jeg et af de fire levende væsener råbe med tordenrøst: „Kom!” Derefter så jeg en hvid hest med en rytter, som holdt en bue i hånden. Rytteren fik udleveret en sejrskrans, og han red af sted fra sejr til sejr, for han var bestemt til at sejre.

Da Lammet brød det andet segl, hørte jeg det andet levende væsen råbe: „Kom!” Og der kom en rød hest med en rytter, som fik udleveret et vældigt sværd. Han tog freden bort fra jorden, så folk begyndte at nedslagte hinanden.

Da Lammet brød det tredje segl, hørte jeg det tredje levende væsen råbe: „Kom!” Og der kom en sort hest med en rytter, som holdt en skålvægt i hånden. Da hørte jeg en stemme inde fra de fire væsener, som råbte: „Et kilo hvede vil koste en dagløn, og tre kilo byg vil koste en dagløn. Men olivenolien og vinen må du ikke skade!”

Da Lammet brød det fjerde segl, hørte jeg det fjerde levende væsen råbe: „Kom!” Og der kom en gustengul hest med en rytter, som hed „Døden”, og Dødsriget fulgte med ham. De fik lov til at dræbe en fjerdedel af jordens befolkning gennem krig og sult, sygdom og vilde dyr.

Da Lammet brød det femte segl, så jeg neden for alteret i det himmelske tempel sjælene af dem, som var blevet slået ihjel, fordi de holdt fast ved Guds ord og ikke ville fornægte deres tro på ham. 10 „Herre, du er den sande og hellige Gud,” råbte de. „Hvor længe vil det vare endnu, før du holder dom over dem, der bor på jorden, og hævner vores død?” 11 Da fik de hver en lang, hvid klædning, og der blev sagt til dem, at de skulle vente et stykke tid endnu, indtil det fulde antal af deres medtjenere og medkristne, som skulle slås ihjel ligesom dem selv, var nået.

12 Da Lammet brød det sjette segl, kom der et voldsomt jordskælv. Solen blev mørk som en sørgedragt, og månen blev rød som blod. 13 Himlens stjerner faldt ned mod jorden, som frugterne falder fra et figentræ, der gennemrystes af en vældig storm. 14 Himlen blev rullet sammen som en bogrulle, og alle bjerge og øer blev flyttet fra deres plads. 15 Alle mennesker på jorden søgte at gemme sig i huler og bag klipper i bjergene, både konger og stormænd, hærførere og rigmænd, magthavere, slaver og almindelige borgere. 16 De råbte til bjergene og klippestykkerne: „Styrt sammen over os![a] Skjul os for Den Store Konge og Lammet! 17 For hvem kan undgå straf på den store dommens dag, som nu er kommet?”

Notas al pie

  1. 6,16 Jf. Hos. 10,8 og Luk. 23,30.