The Message

Psalm 81

An Asaph Psalm

11-5 A song to our strong God!
    a shout to the God of Jacob!
Anthems from the choir, music from the band,
    sweet sounds from lute and harp,
Trumpets and trombones and horns:
    it’s festival day, a feast to God!
A day decreed by God,
    solemnly ordered by the God of Jacob.
He commanded Joseph to keep this day
    so we’d never forget what he did in Egypt.

I hear this most gentle whisper from One
I never guessed would speak to me:

6-7 “I took the world off your shoulders,
    freed you from a life of hard labor.
You called to me in your pain;
    I got you out of a bad place.
I answered you from where the thunder hides,
    I proved you at Meribah Fountain.

8-10 “Listen, dear ones—get this straight;
    O Israel, don’t take this lightly.
Don’t take up with strange gods,
    don’t worship the latest in gods.
I’m God, your God, the very God
    who rescued you from doom in Egypt,
Then fed you all you could eat,
    filled your hungry stomachs.

11-12 “But my people didn’t listen,
    Israel paid no attention;
So I let go of the reins and told them, ‘Run!
    Do it your own way!’

13-16 “Oh, dear people, will you listen to me now?
    Israel, will you follow my map?
I’ll make short work of your enemies,
    give your foes the back of my hand.
I’ll send the God-haters cringing like dogs,
    never to be heard from again.
You’ll feast on my fresh-baked bread
    spread with butter and rock-pure honey.”

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 81

Sang ved en festival

1Til korlederen: Brug et strengeinstrument.[a] En sang af Asaf.

Lovpris vor Gud, som giver os styrke,
    bryd ud i jubel for Israels Gud.
Syng til lyden af tamburiner,
    til skønne toner fra harper og lyrer.
Vædderhornet indvarsler højtiderne,
    både nymånefest og løvhyttefest.
Det er fester, som Gud har forordnet,
    de er beskrevet i Israels love.
Han gjorde det til en regel i Israel,
    da han førte os ud af Egypten.

Jeg hørte en ukendt stemme sige til mig:[b]
„Jeg fjernede byrden fra din skulder,
    jeg befriede dig fra det hårde slid.
Du råbte til mig i din nød, og jeg frelste dig.
    Jeg talte til dig fra tordenskyen.
        Jeg prøvede din tro ved Meriba.
Lyt til mig, mit folk, for jeg advarer jer.
    Åh, Israel, ville I dog bare adlyde mig.
10 I må aldrig tilbede nogen anden gud
    eller bøje jer for et billede af en afgud,
11 for det var mig, jeres Herre og Gud,
    som førte jer ud af Egyptens land.
Bed til mig, når I har brug for min hjælp,
    og I skal opleve, hvor god og gavmild jeg er.

12 Men mit folk nægtede at adlyde mig,
    Israel ville ikke have med mig at gøre.
13 Så lod jeg dem gå deres egne veje,
    og de gjorde ganske som de ville.
14 Bare mit folk dog ville adlyde mig,
    gid de ville følge mine befalinger.
15 Så ville jeg hurtigt besejre deres fjender,
    feje alle deres modstandere bort.
16 Alle fjenderne ville krybe sammen af skræk,
    det ville være slut med dem for altid.
17 Men jer ville jeg give den bedste hvede
    og mætte jer med honning fra klippen.”

Notas al pie

  1. 81,1 Der bruges et ukendt hebraisk ord: Gittit.
  2. 81,6 Teksten uklar.