The Message

Psalm 79

An Asaph Psalm

11-4 God! Barbarians have broken into your home,
    violated your holy temple,
    left Jerusalem a pile of rubble!
They’ve served up the corpses of your servants
    as carrion food for birds of prey,
Threw the bones of your holy people
    out to the wild animals to gnaw on.
They dumped out their blood
    like buckets of water.
All around Jerusalem, their bodies
    were left to rot, unburied.
We’re nothing but a joke to our neighbors,
    graffiti scrawled on the city walls.

5-7 How long do we have to put up with this, God?
    Do you have it in for us for good?
    Will your smoldering rage never cool down?
If you’re going to be angry, be angry
    with the pagans who care nothing about you,
    or your rival kingdoms who ignore you.
They’re the ones who ruined Jacob,
    who wrecked and looted the place where he lived.

8-10 Don’t blame us for the sins of our parents.
    Hurry up and help us; we’re at the end of our rope.
You’re famous for helping; God, give us a break.
    Your reputation is on the line.
Pull us out of this mess, forgive us our sins—
    do what you’re famous for doing!
Don’t let the heathen get by with their sneers:
    “Where’s your God? Is he out to lunch?”
Go public and show the godless world
    that they can’t kill your servants and get by with it.

11-13 Give groaning prisoners a hearing;
    pardon those on death row from their doom—you can do it!
Give our jeering neighbors what they’ve got coming to them;
    let their God-taunts boomerang and knock them flat.
Then we, your people, the ones you love and care for,
    will thank you over and over and over.
We’ll tell everyone we meet
    how wonderful you are, how praiseworthy you are!

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 79

Bøn om Israels redning og hævn over fjenden

1En sang af Asaf.

Åh, Gud, fjenderne har invaderet dit eget land.
    De har gjort din helligdom uren
        og lagt Jerusalem i ruiner.
Dine dræbte tjenere blev gribbenes føde,
    de gudfrygtiges kroppe blev ædt af vilde dyr.
Blodet flød i Jerusalems gader,
    der er ingen tilbage til at begrave de faldne.
Nabolandene håner og foragter os,
    vi er blevet til spot for vore omgivelser.

Hvor længe vil du straffe os, Herre?
    Hvor længe vil din harme brænde som ild?
Udøs hellere din vrede over de gudløse folk.
    Straf dem, der ikke tilbeder dig.
Fjenden har nu ødelagt dit udvalgte folk,
    de har lagt byen og landet i ruiner.

Straf os ikke for vore forfædres synder.
    Skynd dig at vise din nåde og barmhjertighed.
        Er vi ikke blevet ydmyget nok?
Hjælp os, for du er vor Gud og Frelser.
    Du er jo en trofast og nådig Gud.
Tilgiv vores synd og red os,
    for du er en trofast og nådig Gud.
10 Hvorfor skal gudløse folk håne os?
    De siger: „Hvor er deres Gud?”
Gør gengæld for drabet på dine tjenere,
    så alle i hele verden får det at vide.
11 Lyt til fangernes suk,
    red dem, som er dømt til at dø.
12 Tag syvfold hævn på de folkeslag,
    som har hånet dig, Herre.
13 Så vil vi takke dig for evigt,
    vi, som er dit folk, den hjord, du vogter.
        Så vil vi lovprise dig i de kommende generationer.