The Message

Psalm 77

An Asaph Psalm

1I yell out to my God, I yell with all my might,
    I yell at the top of my lungs. He listens.

2-6 I found myself in trouble and went looking for my Lord;
    my life was an open wound that wouldn’t heal.
When friends said, “Everything will turn out all right,”
    I didn’t believe a word they said.
I remember God—and shake my head.
    I bow my head—then wring my hands.
I’m awake all night—not a wink of sleep;
    I can’t even say what’s bothering me.
I go over the days one by one,
    I ponder the years gone by.
I strum my lute all through the night,
    wondering how to get my life together.

7-10 Will the Lord walk off and leave us for good?
    Will he never smile again?
Is his love worn threadbare?
    Has his salvation promise burned out?
Has God forgotten his manners?
    Has he angrily stalked off and left us?
“Just my luck,” I said. “The High God goes out of business
    just the moment I need him.”

11-12 Once again I’ll go over what God has done,
    lay out on the table the ancient wonders;
I’ll ponder all the things you’ve accomplished,
    and give a long, loving look at your acts.

13-15 O God! Your way is holy!
    No god is great like God!
You’re the God who makes things happen;
    you showed everyone what you can do—
You pulled your people out of the worst kind of trouble,
    rescued the children of Jacob and Joseph.

16-19 Ocean saw you in action, God,
    saw you and trembled with fear;
    Deep Ocean was scared to death.
Clouds belched buckets of rain,
    Sky exploded with thunder,
    your arrows flashing this way and that.
From Whirlwind came your thundering voice,
    Lightning exposed the world,
    Earth reeled and rocked.
You strode right through Ocean,
    walked straight through roaring Ocean,
    but nobody saw you come or go.

20 Hidden in the hands of Moses and Aaron,
You led your people like a flock of sheep.

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 77

Når Gud tilsyneladende ikke svarer

1Til korlederen Jedutun: En sang af Asaf.

Jeg råber til Gud uden ophør.
    Jeg håber, han hører min bøn.
Jeg er i nød og søger hen til min herre.
    Hele natten løfter jeg hænderne i bøn til ham.
        Jeg har ikke ro i min sjæl, før han svarer.
Jeg tænker på Gud og stønner i min nød,
    jeg sukker af længsel efter hans hjælp.
Jeg kan ikke sove, før han griber ind.
    Jeg er fortvivlet, kan dårligt nok bede.

Jeg mindes de gamle dage,
    den tid, som nu er forbi.
Dengang sang vi af glæde til langt ud på natten.
    Nu sidder jeg og spørger mig selv:
Har Herren forkastet mig for evigt?
    Vil han aldrig igen være nådig?
Er hans trofasthed opbrugt?
    Gælder hans løfter ikke længere?
10 Har Gud glemt at være god?
    Har han lukket sit hjerte i vrede?
11 Jeg kan ikke udholde den tanke,
    at den Almægtige skulle have mistet sin magt.
12 Jeg husker miraklerne i gamle dage,
    de fantastiske ting, Gud gjorde engang.
13 De er altid i mine tanker,
    jeg kan ikke lade være at grunde over dem.

14 Du er helt speciel, Gud,
    ingen guder kan måles med dig.
15 Du er undernes og miraklernes Gud,
    du viste din magt, så alverden hørte om det.
16 Du befriede dit folk med din vældige styrke,
    det var Jakobs og Josefs slægt.
17 Havet så dig og trak sig tilbage af frygt,
    Det Røde Hav skælvede ved synet af dig.
Havdybet rystede af skræk,
18     skyerne sendte strømme af regn.
Tordenen rullede hen over himlen,
    dine lynpile fløj til alle sider.
19 Tordenen rumlede som vognhjul,
    lynene oplyste himlen.
        Hele jorden rystede og bævede.
20 Du banede en vej gennem havet,
    du vandrede igennem de vældige vande,
        men du efterlod dig ingen fodspor.
21 Som en fårehyrde førte du dit folk,
    Moses og Aron var dine hjælpere.