The Message

Psalm 7

A David Psalm

11-2 God! God! I am running to you for dear life;
    the chase is wild.
If they catch me, I’m finished:
    ripped to shreds by foes fierce as lions,
    dragged into the forest and left
    unlooked for, unremembered.

3-5 God, if I’ve done what they say—
    betrayed my friends,
    ripped off my enemies—
If my hands are really that dirty,
    let them get me, walk all over me,
    leave me flat on my face in the dirt.

6-8 Stand up, God; pit your holy fury
    against my furious enemies.
Wake up, God. My accusers have packed
    the courtroom; it’s judgment time.
Take your place on the bench, reach for your gavel,
    throw out the false charges against me.
I’m ready, confident in your verdict:
    “Innocent.”

9-11 Close the book on Evil, God,
    but publish your mandate for us.
You get us ready for life:
    you probe for our soft spots,
    you knock off our rough edges.
And I’m feeling so fit, so safe:
    made right, kept right.
God in solemn honor does things right,
    but his nerves are sandpapered raw.

11-13 Nobody gets by with anything.
    God is already in action—
Sword honed on his whetstone,
    bow strung, arrow on the string,
Lethal weapons in hand,
    each arrow a flaming missile.

14 Look at that guy!
    He had sex with sin,
    he’s pregnant with evil.
Oh, look! He’s having
    the baby—a Lie-Baby!

15-16 See that man shoveling day after day,
    digging, then concealing, his man-trap
    down that lonely stretch of road?
Go back and look again—you’ll see him in it headfirst,
    legs waving in the breeze.
That’s what happens:
    mischief backfires;
    violence boomerangs.

17 I’m thanking God, who makes things right.
I’m singing the fame of heaven-high God.

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 7

Bøn om hjælp mod fjenderne

1En sang David sang til Herren på grund af benjaminitten Kush.

Min Herre og Gud, jeg stoler på dig,
    red mig fra alle mine forfølgere.
Lad dem ikke sønderrive mig som løver,
    slæbe mig bort, uden at nogen kommer til hjælp.
Herre, hvis jeg havde forbrudt mig,
    hvis jeg virkelig var skyldig,
hvis jeg havde svigtet mine venner
    eller uden grund udplyndret mine fjender,
kunne de med god ret sønderrive mig
    og trampe mig ned i støvet.
Grib ind mod mine fjenders raseri, Herre!
    Giv dem den straf, de fortjener.
Lad folkene samles foran dig.
    Tag plads på din høje trone.
        Det er dig, Herre, der dømmer folkeslagene.
Frikend mig, for jeg er uskyldig.
    Jeg har ikke gjort noget forkert.
10 Herre, gør en ende på de gudløses ondskab,
    men hjælp dem, der er uden skyld.
For du er god og retfærdig, du kender hjertets dyb,
    du vejer vore motiver og inderste tanker.

11 Den almægtige Gud er mit skjold,
    han redder dem, der handler ret.
12 Gud er en retfærdig dommer,
    han dømmer de gudløse dag efter dag.
13 Hvis de ikke omvender sig,
    hvæsser han sværdet og spænder buen.
14 Han affyrer sine dødbringende våben,
    sender de brændende pile af sted.
15 De gudløse undfanger uret,
    er svangre med ondskab og føder løgn.
16 De sætter fælder for andre, men bliver selv fanget.
    De graver faldgruber, men falder selv i dem.
17 Deres onde planer giver bagslag,
    deres rænker rammer dem selv.
18 Jeg priser Herren, for han er god.
    Jeg vil lovsynge den almægtige Gud.