The Message

Psalm 5

A David Psalm

11-3 Listen, God! Please, pay attention!
Can you make sense of these ramblings,
my groans and cries?
    King-God, I need your help.
Every morning
    you’ll hear me at it again.
Every morning
    I lay out the pieces of my life
    on your altar
    and watch for fire to descend.

4-6 You don’t socialize with Wicked,
    or invite Evil over as your houseguest.
Hot-Air-Boaster collapses in front of you;
    you shake your head over Mischief-Maker.
God destroys Lie-Speaker;
    Blood-Thirsty and Truth-Bender disgust you.

7-8 And here I am, your invited guest—
    it’s incredible!
I enter your house; here I am,
    prostrate in your inner sanctum,
Waiting for directions
    to get me safely through enemy lines.

9-10 Every word they speak is a land mine;
    their lungs breathe out poison gas.
Their throats are gaping graves,
    their tongues slick as mudslides.
Pile on the guilt, God!
    Let their so-called wisdom wreck them.
Kick them out! They’ve had their chance.

11-12 But you’ll welcome us with open arms
    when we run for cover to you.
Let the party last all night!
    Stand guard over our celebration.
You are famous, God, for welcoming God-seekers,
    for decking us out in delight.

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 5

Beskyttet under Herrens nåde

1Til korlederen: Brug fløjterne. En sang af David.

Herre, hør min bøn,
    lyt til mine dybe suk.
Min Konge og min Gud, hør mit råb om hjælp,
    for til dig vil jeg klage min nød.
Om morgenen løfter jeg min røst til dig,
    jeg lægger min sag frem for dig og venter.

Gud, du hader grusomheder
    og kan ikke acceptere ondskab.
Oprørere får ikke adgang til dig,
    for du hader de onde.
Du tilintetgør dem, der lyver,
    du afskyr vold og bedrageri.

Men jeg kan gå ind i dit tempel
    på grund af din trofaste nåde
        og tilbede dig i ærefrygt.
Herre, led mig ad den rette vej,
    så mine fjender ikke fælder mig.
Vis mig den vej, jeg skal gå,
    og fortæl mig, hvad jeg skal gøre.
10 Mine fjender lyver konstant,
    de er kun ude på at gøre fortræd.
Deres strube stinker som en åben grav,
    deres tunge er belagt med smiger.
11 Drag dem til ansvar, oh, Gud,
    fang dem i deres egne fælder.
Straf dem for deres trodsighed,
    for det er dig, de gør oprør imod.
12 Men lad alle, som stoler på dig, juble.
    Lad dem råbe af fryd til hver en tid.
Du beskytter dem, der følger dig trofast,
    så de altid er fyldt med glæde.
13 Du velsigner jo de gudfrygtige, Herre,
    dækker dem med din nådes skjold.