The Message

Psalm 41

A David Psalm

11-3 Dignify those who are down on their luck;
    you’ll feel good—that’s what God does.
God looks after us all,
    makes us robust with life—
Lucky to be in the land,
    we’re free from enemy worries.
Whenever we’re sick and in bed,
    God becomes our nurse,
    nurses us back to health.

4-7 I said, “God, be gracious!
    Put me together again—
    my sins have torn me to pieces.”
My enemies are wishing the worst for me;
    they make bets on what day I will die.
If someone comes to see me,
    he mouths empty platitudes,
All the while gathering gossip about me
    to entertain the street-corner crowd.
These “friends” who hate me
    whisper slanders all over town.
They form committees
    to plan misery for me.

8-9 The rumor goes out, “He’s got some dirty,
    deadly disease. The doctors
    have given up on him.”
Even my best friend, the one I always told everything
    —he ate meals at my house all the time!—
    has bitten my hand.

10 God, give grace, get me up on my feet.
    I’ll show them a thing or two.

11-12 Meanwhile, I’m sure you’re on my side—
    no victory shouts yet from the enemy camp!
You know me inside and out, you hold me together,
    you never fail to stand me tall in your presence
    so I can look you in the eye.

13 Blessed is God, Israel’s God,
    always, always, always.
    Yes. Yes. Yes.

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 41

Bøn under sygdom

1Til korlederen: En sang af David.

Gud velsigner dem, der tager sig af de fattige,
    han hjælper dem, når de selv får problemer.
Han beskytter dem og holder dem i live,
    han velsigner dem i landet
        og redder dem fra fjendens angreb.
Når de er syge, tager han sig af dem
    og helbreder dem fra alle deres sygdomme.

„Herre,” bad jeg, „jeg har syndet imod dig,
    men vær nådig og helbred mig.”
Fjenderne siger med skadefryd: „Gid han snart må dø
    og hans navn blive glemt for altid!”
Når de kommer og besøger mig,
    tager de en venlig maske på,
men de tror på de negative rygter,
    som de selv går rundt og spreder.
Dem, der hader mig, tænker det værste
    og håber, at jeg snart er død og borte.
„Det er en alvorlig sygdom,” hvisker de til hinanden.
    „Han kommer sig aldrig igen.”
10 Selv min nære ven, som jeg stolede på,
    og som jeg spiste sammen med,
    bekæmper mig.
11 Herre, vær nådig og helbred mig,
    så jeg kan gengælde dem, hvad de har gjort imod mig.
12 Du har ikke ladet fjenden sejre over mig.
    Derfor ved jeg, at du holder af mig.
13 Du har bevaret mig, fordi jeg var oprigtig,
    og du vil altid lade mig leve i din nærhed.
14 Lovet være Herren, Israels Gud,
    fra evighed og til evighed.
Amen, amen.