The Message

Psalm 40

A David Psalm

11-3 I waited and waited and waited for God.
    At last he looked; finally he listened.
He lifted me out of the ditch,
    pulled me from deep mud.
He stood me up on a solid rock
    to make sure I wouldn’t slip.
He taught me how to sing the latest God-song,
    a praise-song to our God.
More and more people are seeing this:
    they enter the mystery,
    abandoning themselves to God.

4-5 Blessed are you who give yourselves over to God,
    turn your backs on the world’s “sure thing,”
    ignore what the world worships;
The world’s a huge stockpile
    of God-wonders and God-thoughts.
Nothing and no one
    comes close to you!
I start talking about you, telling what I know,
    and quickly run out of words.
Neither numbers nor words
    account for you.

Doing something for you, bringing something to you—
    that’s not what you’re after.
Being religious, acting pious—
    that’s not what you’re asking for.
You’ve opened my ears
    so I can listen.

7-8 So I answered, “I’m coming.
    I read in your letter what you wrote about me,
And I’m coming to the party
    you’re throwing for me.”
That’s when God’s Word entered my life,
    became part of my very being.

9-10 I’ve preached you to the whole congregation,
    I’ve kept back nothing, God—you know that.
I didn’t keep the news of your ways
    a secret, didn’t keep it to myself.
I told it all, how dependable you are, how thorough.
    I didn’t hold back pieces of love and truth
For myself alone. I told it all,
    let the congregation know the whole story.

11-12 Now God, don’t hold out on me,
    don’t hold back your passion.
Your love and truth
    are all that keeps me together.
When troubles ganged up on me,
    a mob of sins past counting,
I was so swamped by guilt
    I couldn’t see my way clear.
More guilt in my heart than hair on my head,
    so heavy the guilt that my heart gave out.

13-15 Soften up, God, and intervene;
    hurry and get me some help,
So those who are trying to kidnap my soul
    will be embarrassed and lose face,
So anyone who gets a kick out of making me miserable
    will be heckled and disgraced,
So those who pray for my ruin
    will be booed and jeered without mercy.

16-17 But all who are hunting for you—
    oh, let them sing and be happy.
Let those who know what you’re all about
    tell the world you’re great and not quitting.
And me? I’m a mess. I’m nothing and have nothing:
    make something of me.
You can do it; you’ve got what it takes—
    but God, don’t put it off.

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 40

Lovprisning af Guds nåde og hjælp

1Til korlederen: En sang af David.

Jeg satte al min lid til Herren,
    og han bøjede sig og hørte mit råb.
Han løftede mig op fra afgrunden,
    op af den mudrede sump.
Han stillede mig på et sikkert sted,
    gav mig fast grund under fødderne.
Han gav mig en ny sang at synge,
    en lovsang til ære for Gud.
Mange skal høre, hvad Herren har gjort,
    og med ærefrygt sætte deres lid til ham.
Lykkelige er de mennesker,
    som sætter deres lid til Herren
og ikke søger hjælp hos de stolte og selvsikre,
    hos dem, der bygger deres liv på en løgn.

Mange mirakler har du gjort for os, Herre.
    Du har gennemført dine underfulde planer.
        Ingen var i stand til at hindre dem.[a]
Jeg ville gerne fortælle om alle dine undere,
    men de er for mange til at tælles.
Det er ikke slagtofre og afgrødeofre, du ønsker,
    men du har givet mig ører til at høre med.
        Brændofre og syndofre har du ikke behag i.
Da sagde jeg: „Se, jeg er parat!
    Der står skrevet om mig i bogrullen,
og jeg ønsker at gøre din vilje, Gud.
    Din lov er skrevet i mit hjerte.”

10 I dit folks forsamling
    har jeg fortalt om din godhed.
Jeg har ikke holdt munden lukket,
    det ved du, Herre.
11 Din godhed har jeg ikke holdt hemmelig,
    jeg har fortalt om din frelse.
Din trofasthed, nåde og sandhed
    har jeg forkyndt for folkets forsamling.
12 Måtte din barmhjertighed vare ved, Herre.
    Må din kærlighed og trofasthed altid omslutte mig,
13 for jeg har mange problemer, jeg ikke kan overskue.
    De tårner sig op omkring mig.
Mine synder overvælder mig,
    så jeg ikke kan se andet end dem.
De er utallige som hårene på mit hoved,
    og alt mit mod er forsvundet.

Bøn om hjælp

14 Herre, vær mig nådig og frels mig.
    Skynd dig at komme mig til hjælp.
15 Lad dem, som vil slå mig ihjel,
    blive forlegne og flove.
Lad dem, som ønsker at gøre mig fortræd,
    blive tvunget til at trække sig tilbage.
16 Lad dem, som håner mig,
    selv blive ydmyget og hånet.

17 Må alle, som søger hjælp hos dig,
    opleve glæde og lykke.
Må de, som oplever din hjælp,
    dag efter dag sige: „Herren er stor!”
18 Jeg er svag og værgeløs,
    men du har ikke glemt mig, Herre!
Du er den, der redder og befrier mig.
    Skynd dig at komme mig til hjælp.

Notas al pie

  1. 40,6 Teksten er uklar.