The Message

Psalm 35

A David Psalm

11-3 Harass these hecklers, God,
    punch these bullies in the nose.
Grab a weapon, anything at hand;
    stand up for me!
Get ready to throw the spear, aim the javelin,
    at the people who are out to get me.
Reassure me; let me hear you say,
    “I’ll save you.”

4-8 When those thugs try to knife me in the back,
    make them look foolish.
Frustrate all those
    who are plotting my downfall.
Make them like cinders in a high wind,
    with God’s angel working the bellows.
Make their road lightless and mud-slick,
    with God’s angel on their tails.
Out of sheer cussedness they set a trap to catch me;
    for no good reason they dug a ditch to stop me.
Surprise them with your ambush—
    catch them in the very trap they set,
    the disaster they planned for me.

9-10 But let me run loose and free,
    celebrating God’s great work,
Every bone in my body laughing, singing, “God,
    there’s no one like you.
You put the down-and-out on their feet
    and protect the unprotected from bullies!”

11-12 Hostile accusers appear out of nowhere,
    they stand up and badger me.
They pay me back misery for mercy,
    leaving my soul empty.

13-14 When they were sick, I dressed in black;
    instead of eating, I prayed.
My prayers were like lead in my gut,
    like I’d lost my best friend, my brother.
I paced, distraught as a motherless child,
    hunched and heavyhearted.

15-16 But when I was down
    they threw a party!
All the nameless riffraff of the town came
    chanting insults about me.
Like barbarians desecrating a shrine,
    they destroyed my reputation.

17-18 God, how long are you going
    to stand there doing nothing?
Save me from their brutalities;
    everything I’ve got is being thrown to the lions.
I will give you full credit
    when everyone gathers for worship;
When the people turn out in force
    I will say my Hallelujahs.

19-21 Don’t let these liars, my enemies,
    have a party at my expense,
Those who hate me for no reason,
    winking and rolling their eyes.
No good is going to come
    from that crowd;
They spend all their time cooking up gossip
    against those who mind their own business.
They open their mouths
    in ugly grins,
Mocking, “Ha-ha, ha-ha, thought you’d get away with it?
    We’ve caught you hands down!”

22 Don’t you see what they’re doing, God?
    You’re not going to let them
Get by with it, are you? Not going to walk off
    without doing something, are you?

23-26 Please get up—wake up! Tend to my case.
    My God, my Lord—my life is on the line.
Do what you think is right, God, my God,
    but don’t make me pay for their good time.
Don’t let them say to themselves,
    “Ha-ha, we got what we wanted.”
Don’t let them say,
    “We’ve chewed him up and spit him out.”
Let those who are being hilarious
    at my expense
Be made to look ridiculous.
    Make them wear donkey’s ears;
Pin them with the donkey’s tail,
    who made themselves so high and mighty!

27-28 But those who want
    the best for me,
Let them have the last word—a glad shout!—
    and say, over and over and over,
God is great—everything works
    together for good for his servant.”
I’ll tell the world how great and good you are,
    I’ll shout Hallelujah all day, every day.

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 35

Hjælp under falsk anklage

1En sang af David.

Herre, kæmp mod dem, der bekæmper mig.
    Gå i krig mod dem, som angriber mig.
Tag din rustning på, grib dit skjold,
    gør klar til kamp mod mine fjender.
Kast dit spyd og brug din lanse
    mod dem, der forfølger mig.
        Lov mig, at du vil redde mig.
Bring skam over dem,
    der ønsker at slå mig ihjel.
Forvir dem, så de må vende om,
    og deres onde planer mislykkes.
Blæs dem væk som avner for vinden,
    lad din mægtige engel drive dem bort.
Gør deres vej mørk og glat,
    lad din engel forfølge dem.

Uden grund har de sat fælder for mig,
    gravet en faldgrube på min vej.
Men pludselig kommer ulykken over dem,
    de bliver fanget i deres egen fælde,
        de styrter selv i faldgruben.

Så vil jeg glæde mig over dig, Herre,
    jeg vil fryde mig over din frelse.
10 Fra mit hjertes dyb vil jeg råbe:
    Herre, ingen kan sammenlignes med dig.
Du, som redder de svage fra deres undertrykkere,
    frelser de værgeløse fra røveres overgreb.

11 Falske vidner stod frem imod mig,
    anklagede mig for noget, jeg ikke havde gjort.
12 De gengældte godt med ondt
    og gjorde mig helt fortvivlet.
13 Dengang de var syge, sørgede jeg,
    klædte mig i sæk og aske,
bad med bøjet hoved
    og fastede inderligt for dem.
14 Jeg følte det, som var det min egen familie,
    jeg sørgede for dem, som var det min mor.
15 Men da jeg selv kom ud i problemer,
    blev de glade og samlede sig imod mig.
De angreb mig uden varsel,
    bagtalte mig dagen lang.

16 Da jeg snublede, gjorde de nar ad mig.
    De viste tænder som glubske løver.

17 Herre, hvor længe vil du bare se på?
    Grib dog ind og frels mig fra de løver.
        Red mit liv fra de rasende bæster.
18 Så vil jeg offentligt give dig ære,
    prise dig blandt alt dit folk.

19 De blev mine fjender uden årsag.
    Lad dem ikke sejre over mig.
De hadede mig uden grund.
    Lad dem ikke udføre deres onde planer.
20 De ønsker ikke at skabe fred,
    men planlægger ondt mod uskyldige folk.
21 De råber deres anklager imod mig:
    „Ha!” siger de. „Vi så det selv!”

22 Herre, du har set det hele. Vær ikke tavs.
    Lad mig ikke i stikken nu.
23 Grib ind, Herre, og skaf mig ret.
    Min Herre og Gud, før min sag.
24 Erklær mig skyldfri, for du er retfærdig.
    Lad dem ikke sejre over mig.
25 Lad dem ikke sige: „Ha! Det gik, som vi havde håbet!”
    Lad dem ikke tænke: „Nu er det ude med ham!”
26 Gør dem alle skamfulde,
    alle, der fryder sig over min ulykke.
Lad dem, der gør nar ad mig,
    selv blive gjort til grin.
27 Men lad dem, som ønsker mig det godt,
    juble af glæde og sige:
„Lovet være Herren,
    for han hjælper sine tjenere.”
28 Så vil jeg altid mindes din godhed.
    Ja, jeg vil prise dig dagen lang.