The Message

Psalm 31

A David Psalm

11-2 I run to you, God; I run for dear life.
    Don’t let me down!
    Take me seriously this time!
Get down on my level and listen,
    and please—no procrastination!
Your granite cave a hiding place,
    your high cliff aerie a place of safety.

3-5 You’re my cave to hide in,
    my cliff to climb.
Be my safe leader,
    be my true mountain guide.
Free me from hidden traps;
    I want to hide in you.
I’ve put my life in your hands.
    You won’t drop me,
    you’ll never let me down.

6-13 I hate all this silly religion,
    but you, God, I trust.
I’m leaping and singing in the circle of your love;
    you saw my pain,
    you disarmed my tormentors,
You didn’t leave me in their clutches
    but gave me room to breathe.
Be kind to me, God
    I’m in deep, deep trouble again.
I’ve cried my eyes out;
    I feel hollow inside.
My life leaks away, groan by groan;
    my years fade out in sighs.
My troubles have worn me out,
    turned my bones to powder.
To my enemies I’m a monster;
    I’m ridiculed by the neighbors.
My friends are horrified;
    they cross the street to avoid me.
They want to blot me from memory,
    forget me like a corpse in a grave,
    discard me like a broken dish in the trash.
The street-talk gossip has me
    “criminally insane”!
Behind locked doors they plot
    how to ruin me for good.

14-18 Desperate, I throw myself on you:
    you are my God!
Hour by hour I place my days in your hand,
    safe from the hands out to get me.
Warm me, your servant, with a smile;
    save me because you love me.
Don’t embarrass me by not showing up;
    I’ve given you plenty of notice.
Embarrass the wicked, stand them up,
    leave them stupidly shaking their heads
    as they drift down to hell.
Gag those loudmouthed liars
    who heckle me, your follower,
    with jeers and catcalls.

19-22 What a stack of blessing you have piled up
    for those who worship you,
Ready and waiting for all who run to you
    to escape an unkind world.
You hide them safely away
    from the opposition.
As you slam the door on those oily, mocking faces,
    you silence the poisonous gossip.
Blessed God!
    His love is the wonder of the world.
Trapped by a siege, I panicked.
    “Out of sight, out of mind,” I said.
But you heard me say it,
    you heard and listened.

23 Love God, all you saints;
    God takes care of all who stay close to him,
But he pays back in full
    those arrogant enough to go it alone.

24 Be brave. Be strong. Don’t give up.
    Expect God to get here soon.

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 31

Tillid i kriser

1Til korlederen: En sang af David.

Herre, jeg søger ly hos dig,
    for du svigter mig aldrig.
Kom og red mig,
    for du er altid trofast.
Bøj dig og lyt til min bøn,
    grib ind og red mig hurtigt.
Vær du min fæstning og mit tilflugtssted,
    hvor mine fjender ikke kan nå mig.
Ja, du er min klippeborg og min fæstning.
    Hjælp mig igen, og jeg vil ære dig.
Gør mig fri af den fælde, mine fjender har sat,
    for du er mit håb og min tilflugt.
Mit liv er i dine hænder.[a]
    Frels mig, Herre, min trofaste Gud.

Jeg hader dem, der dyrker jammerlige afguder.
    Jeg stoler altid selv på dig og din magt.
Jeg jubler over din trofaste nåde,
    for du kender mine problemer,
        og du har set mine lidelser.
Du udleverede mig ikke til fjenden,
    men førte mig til et sikkert sted.
10 Herre, vær mig nådig,
    for jeg er i nød.
Mine øjne er røde af gråd,
    mit indre fortæres af smerte.
11 Jeg er døden nær af sorg,
    mine dage går med at sukke.
Mit livsmod er brudt,
    min krop sygner hen.
12 Mine fjender håner mig,
    mine naboer spotter mig.
Mine venner frygter mig,
    de flygter, når de ser mig på gaden.
13 De har afskrevet mig, som var jeg allerede død,
    jeg er kasseret som en krukke, der blev knust.
14 Jeg hører, hvad der hviskes i krogene,
    jeg ved, jeg er omringet af fjender.
De rotter sig sammen imod mig,
    de planlægger at slå mig ihjel.
15 Men Herre, jeg stoler på dig.
    Jeg siger: „Du er min Gud!
16 Mit liv er i dine hænder.
    Red mig fra alle mine fjender.
17 Se i nåde til din stakkels tjener,
    frels mig, min trofaste Gud.”
18 Herre, lad mig ikke i stikken,
    når jeg råber til dig om hjælp.
Gør det af med de onde mennesker,
    lad dem synke stumme i graven.
19 Sæt en stopper for deres falske anklager,
    luk munden på de hovmodige løgnere,
    som anklager de gudfrygtige uden grund.

20 Hvor er din godhed dog stor,
    du velsigner alle, der ærer dig.
Enhver kan se din nåde
    over dem, der søger din hjælp.
21 Du beskytter dem, der adlyder dig,
    de er skærmet mod vold og overgreb.
Du holder din hånd over dem
    og renser dem fra de falske anklager.

22 Jeg priser dig, Herre, for din trofaste nåde.
    Du reddede mig, da jeg var omringet af fjender.
23 Jeg sagde i min angst,
    „Herren har forladt mig.”
Men du hørte min bøn,
    da jeg råbte om hjælp.

24 Følg Herren, alt hans folk,
    for han beskytter de lydige,
        men straffer de oprørske.
25 Hold ud og tab ikke modet,
    I, der stoler på Herren.

Notas al pie

  1. 31,6 Mere ordret: „I dine hænder betror jeg min ånd.”