The Message

Psalm 30

A David Psalm

1I give you all the credit, God
    you got me out of that mess,
    you didn’t let my foes gloat.

2-3 God, my God, I yelled for help
    and you put me together.
God, you pulled me out of the grave,
    gave me another chance at life
    when I was down-and-out.

4-5 All you saints! Sing your hearts out to God!
    Thank him to his face!
He gets angry once in a while, but across
    a lifetime there is only love.
The nights of crying your eyes out
    give way to days of laughter.

6-7 When things were going great
    I crowed, “I’ve got it made.
I’m God’s favorite.
    He made me king of the mountain.”
Then you looked the other way
    and I fell to pieces.

8-10 I called out to you, God;
    I laid my case before you:
“Can you sell me for a profit when I’m dead?
    auction me off at a cemetery yard sale?
When I’m ‘dust to dust’ my songs
    and stories of you won’t sell.
So listen! and be kind!
    Help me out of this!”

11-12 You did it: you changed wild lament
    into whirling dance;
You ripped off my black mourning band
    and decked me with wildflowers.
I’m about to burst with song;
    I can’t keep quiet about you.
God, my God,
    I can’t thank you enough.

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 30

Lovsang efter helbredelse

1En sang af David, som blev sunget ved templets indvielse.

Herre, jeg priser dig, for du reddede mig.
    Mine fjender fik ikke lov at triumfere over mig.
Herre, min Gud, jeg råbte om hjælp,
    og du helbredte mig.
Du reddede mig fra den sikre død,
    kaldte mig tilbage fra gravens rand.

Syng for Herren, I, som adlyder ham!
    Pris hans hellige navn!
Hans vrede varer et øjeblik,
    men hans nåde bringer livet tilbage.
Den gråd, der lyder om natten,
    afløses af glæde om morgenen.

Selvsikkerhedens fristelse

Jeg blev selvsikker og mente,
    jeg kunne klare det hele.
Men det var jo din nåde,
    der gjorde mig til det, jeg var.
Så da du vendte dig fra mig,
    blev jeg grebet af panik.
Jeg råbte til dig, Herre,
    tryglede dig om nåde.

10 „Hvad opnår du ved, at jeg dør?
    Hvad gavner det, at jeg lægges i graven?
Kan en død synge lovsange
    eller fortælle om din trofasthed?
11 Hør på mig, Herre, og vær mig nådig.
    Herre, kom og hjælp mig.”

12 Da vendte du min sorg til glæde,
    tog min sørgedragt og klædte mig i festtøj.
13 Nu kan jeg synge af glæde,
    fra nu af vil jeg altid takke dig.